Justering af Natura 2000-områdegrænser

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Sundhedsaftaler Dialog og input
Advertisements

Vandrammedirektivet Involvering af offentligheden i planlægningen Henriette Færgemann Team koordinator Europa Kommissionen DG Miljø, Vandafdelingen.
Kommuneplaner 2013 Hvorfor og hvordan skal kredsbestyrelsen beskæftige sig med kommuneplanerne?
Evaluering af kommunalreformen og den nye nationale koordinationsstruktur Oplæg ved Torben Buse, Vicedirektør, Socialstyrelsen 8. Maj 2014.
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
Formål og strategi for overvågning af arter
Natura 2000 områder 246 områder Godkendt af EU
Planlægningsarbejdet for testmøller frem mod 2020 Workshop 14. september 2010 Østerild Deltagere: Miljøministeren Forligskredsen Danmarks Naturfredningsforening.
Oversvømmelser 16. januar •Task Force for klimatilpasning •Handlingsplan for klimatilpasning •Modernisering af vandløbs- og vandforsyningslove •Undersøge.
EU-indsaten for administrative lettelser1 Indsatsen for at lette byrderne i EU Anders Bering Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering.
Dato - Dok.nr.1 Engrosmodellen - Kort status Dialogforum
Baggrund Natura 2000: fuglebeskyttelsesdirektiv 1979 og habitatdirektiv 1992 Vandrammedirektiv Miljømålslov: Målsætning, Indsatsprogram & Køreplan.
Jammerbugt Kommune Viceborgmester Morten Marinus
Præsentation af Universitetssygehus Køge
Opdatering af § 3 natur-registreringen
NOVANA - Naturtyper og Arter.
Konsulent Niels Philip Jensen
Organisering af virksomhedernes interne AM-arbejde
Valg af stationer - regional fordeling Jesper Bak DMU/TERI.
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014 v. Conni Christiansen Sundhedsaftale 2015 – 2018.
Markblokke Skovrejsning - på eksisterende landbrugsarealer Særlig drift – på skovarealer Konsulentmøde 12. marts 2009.
Barrierer i og for forbedringsprojekter Udenom, indenom, henover eller igennem barriererne Hvilken vej vil du? 12. oktober C2E netværk.
OPI EFFEKTMÅLINGSVÆRKTØJ
Skov- og Naturstyrelsen
Introduktion af forløbet. Forløbet sættes i gang gennem kickstart. Kickstart arbejder med de to første faser. De sidste to faser arbejder hver enkelt.
Regler om drift af naturarealer
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Indtryk fra studietur til Holland og Tyskland Natura 2000 i andre EU-lande Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter.
Vurdering af naturmæssige konsekvenser II 5. Kursusgang Per Christensen.
Miljømålsloven - planproces
Afsluttende bemærkninger Den videre proces. 1. generationsaftaler Generelle aftalepunkter Fælles udredninger/ udspil + + Specifikke aftalepunkter = Sundhedsaftale.
Temaplan for vindmølleplanlægning i Norddjurs Kommune Workshop om vindmøller den 3. juni 2010.
Indsatsplaner og grundvandsbeskyttelse 27. November 2013.
Naturkvalitetsplan i Århus Amt.
Sundhedsaftaler og sundhedskoordinationsudvalg Specialkonsulent Andreas Jull Sørensen Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Aftaler 2008 – proces fokus på indsatsområder v. Finn G. Johansen Fag/stabschef d. 14. maj 2007.
P ATRIOTISK S ELSKAB Natura 2000 Hvordan kan vi i landbruget håndtere opgaven? v. Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab.
Nationalparkerne i lyset af den øvrige naturforvaltning Per Christensen Aalborg Universitet.
Akkreditering Kort fortalt. Baggrund Universitetsloven fastlægger – at alle eksisterende bachelor-, kandidat- og masteruddannelser skal akkrediteres –
Landbrugets udviklingsmuligheder i områder med Natura 2000-udpegninger Natur- og Miljøkonsulent, Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret |
NATURA 2000 STATUS – foreløbige erfaringer fra planproces og idéfase Miljøcenter Ringkøbing v. Karen Thingsgaard.
Sundhedsaftale III status
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
Tvang i psykiatrien – i et menneskeretligt perspektiv Det Centrale Handicapråd 15. marts 2010 Birgitte Kofod Olsen Rådgiver, PhD.
Hvad vil jeg sige noget om? Miljøordningerne Landmændenes tilgang til ordningerne Barrierer Mål med ordningerne Kan målene opfyldes? Mere fokuseret rådgivning.
C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Copyright © Projektmodel for Beredskabsplan.
Borgerne som medspillere -. Tidspunkt for og formål med inddragelsen Ide Analyse og planlægning Formål Udvikling og styring Implementering Evaluering.
Borgermøde 17. september Forslag til Miljø- og Klimapolitik 2014 Velkommen! – Borgermøde 17. september 2013 Program Vision Furesø – Vi skaber løsninger.
Status for vindmølleplanlægning Det Grønne Råd 11. maj 2016.
Ny Rådhusløsning i Furesø Kommune Gennemgang af tre placeringer
Nye måltal for fugle i seks fuglebeskyttelsesområder
Engrosmodellen - Kort status
UNIVERSITY OF COPENHAGEN
Natura 2000-handleplaner 2. handleplanperiode
Værdi- og målsætningsproces Espergærde Skole
Kongernes Nordsjælland – videre proces
Status og udvikling for MVJ-ordningerne
”Landmanden som naturforvalter”
Natura 2000-områder Sammensat af :
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014
Øget administrativ kvalitet og sammenhængskraft FASE 3 - bemandingsproces Styregruppemøde 25. maj 2018.
Systemejer organisation
Kongernes Nordsjælland – videre proces
Proces for boligpolitik
Ny fælles landbrugspolitik i EU efter 2020
§ 18-teamet Socialforvaltningen Center for Socialpolitik og Udvikling
TømiddelHåndbogen.
Udbygning Mariagerfjord Renseanlæg Borgermøde 12
Viborg Kommunes bidrag til Grønt Danmarkskort
Præsentationens transcript:

Justering af Natura 2000-områdegrænser / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / Titel på præsentation

Grænsejusteringer Aftale om naturpakke (2016) ”Tilpasning af Natura 2000-områdernes afgrænsning Natura 2000-områderne er nogle af de mest værdifulde naturområder i Danmark. Der indgår dog i de udpegede Natura 2000-områder intensive jordbrugsarealer og byarealer, som ikke bidrager til beskyttelsen af direktivarter og -naturtyper, men som alligevel er underlagt nogle af de krav, der følger af Natura 2000-udpegningen. Der iværksættes, i dialog med interessenterne og EU-kommissionen, en gennemgang af afgrænsningen af Natura 2000-områderne med henblik på at undersøge muligheden for at mindske andelen af intensivt drevne jordbrugsarealer og evt. at udvide de udpegede områder med mere værdifuld natur, hvor det understøtter direktivmål.” / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / Titel på præsentation

Overordnede kriterier for grænsejusteringer Habitat- og fuglebeskyttelsesområder behandles hver for sig Forskel i proces for ændringer af habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. Alt skal dokumenteres Når der udtages eller tilføjes arealer skal behovet kunne dokumenteres overfor EU. Vi gennemgår alle områderne, og selv om der er overlappende grænser mellem habitatområder og fuglebeskyttelsesområder, så gennemgås de to grænser hver for sig. Alt det vi gør skal dokumenteres, hvor tages noget ud, hvor lægges noget ind, hvilke dokumentation bygger det på. / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / Titel på præsentation

Drøftelse af og synspunkter på kriterier for områdejusteringer Tilretning af grænser EU tillader uden videre mindre justeringer af Natura 2000-områderne Udstrækningen af det enkelte Natura 2000-område kan reduceres med op til 5% og blot anmeldes i EU’s standarddatabase begrundet i opdatering og tilretning af GIS-lag. (Doc Hab 05-06-02) Vi kører processen i tre faser: Først kommer en fejlretning Dernæst en tilpasning af grænserne, som omhandler noget der medtages i et eksisterende område, eller noget der udtages fra et eksisterende område Sidst overvejes der om nye områder skal med. / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / Titel på præsentation

Tre faser i processen Tilretning af grænser Fejlrettelser Kvalitetssikring Undersøge udtagelse af arealer Undersøge evt. inddragelser af nye arealer / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / Titel på præsentation

Drøftelse af og synspunkter på kriterier for områdejusteringer Kriterier for udtag af områder: Fokus på udpegningsgrundlaget Der skal ikke mindskes kortlagte habitatnaturtyper Forventede artslevesteder udtages ikke Fokus på randarealer – ønsker ikke ”huller” i områderne / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / Titel på præsentation

Drøftelse af og synspunkter på kriterier for områdejusteringer Kriterier for evt. tilføjelse af arealer Supplere udpegninger med værdifulde naturarealer Fokus på direktivets naturtyper og arter. Fokus på arealer der grænser op af eksisterende habitat- eller fuglebeskyttelsesområder Fokus på at opfylde EU’s krav om udpegning af en vis procentdel af given naturtype/artsudbredelses areal Evt. nye områder / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / Titel på præsentation

Tidsplan 2016-2018: Løbende dialog med interessenter og EU 2016 Indsamling af data og baggrundsviden Kriterier for tilpasning af grænser og dialog med EU-Kommissionen 2017 Primo Tekniske rettelser: Kvalitetssikring og opdatering af Natura 2000-grænser Medio SVANA udarbejder forslag til nye Natura 2000-grænser ud fra det politiske mandat Høring af nye Natura 2000-grænser Evt. supplerende høring hvis der medtages nye forslag til grænser, der ikke har været i høring Ultimo Endelig forslag til nye Natura 2000-grænser 2018 Politisk vedtagelse og EU-proces / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / Titel på præsentation