Seks veje til din sundhed

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Flashcard-spil Kost - kostråd
Advertisements

Kabystjeneste Sundhed, ernæring og proviantering
Dorte Færgemann Master i sundhedspædagogik
Ernæring sund & rigtig kost
Information om Nøglehullet 2011
Lars Ovesen Sundhedschef Hjerteforeningen
Fedtstoffer Hvad er fedt?
Hjertevenlig kost i praksis
BLODETS Ph-værdi.
Kost og træning.
Kost til triatleter.
Mad til unge på høj- og efterskoler
Et lynkursus i det gode, det onde og det virkelig grusomme
Maden stiger dig til hovedet!
Hvorfor et Nøglehul på spisesteder?
Kost i hverdagen Poula Patursson Klinisk diætist, Rigshospitalet
Information om Nøglehullet 2011
SUNDE BØRN LEGER & LÆRER BEDST
Vigtige begreber i naturfag
SUND LIVSSTIL DER BETALER SIG!
Livsstils hold forår
Fedt det gode, det onde og det virkelig grusomme
Tar´ sukkerstoffer livet af dig?
Kost og sygdom - Et velfærds-problem.
Linjeuge fedme Hvad skal vi spise i dag?
Kommende mærkningsregler og GDA
Velkommen. Sund livsstil Regelmæssige mættende måltider (gerne 4-6 måltider) Kost som indeholder frugt og grønt Kost med rigt indhold af fuldkorn og.
Kabystjeneste Sundhed, ernæring og proviantering
KOSTPROGRAM 2013.
De 8 kostråd Et sundt liv hænger ikke kun sammen med det, du spiser, men også med, hvor meget du bevæger dig – og med din livsstil i øvrigt. Samspillet.
Homeostase / Regulering af kroppens indre miljø
Kostråd og sundhed.
Det afgørende er derfor , hvordan du spiser hver dag.
træningsprincipper og træningsforbedringer
Præsenterer. Multivitamin- og -mineral udviklet specielt til børn Fra 3 år.
6.1. Nøglehullet – et sundere valg 6.2 Fødevaregrupper og variation Spis noget fra alle fødevaregrupper hver dag og varier de produkter du spiser inden.
Varedeklaration Optagelse af mad Madens funktion Kulhydrat
FEDT - ET ENERGIGIVENDE NÆRINGSSTOF
VITAMINER OG MINERALER
Målet med hjerterehabilitering
Sund og velsmagende mad Ernæringslære.
5.1. Vælg det sunde fedt 5.2 Undlad eller skrab fedtstof på brødet 5.3.
Velkommen til uge 8 Ugens emner: Søvn – får du nok? Sult – mærk efter
Fedt, protein og kulhydrater
Session 7 – Livsstil Undervisere:
Ninne Jacobsen Kostvejleder Exerzice Fitness Din krop er kostbar - Sæt dig selv i fokus.
Indtaget af kød og kødprodukter i gennemsnit pr. dag Piger 4-9 år 76 g Piger år 79 g Drenge 4-9 år 90 g Drenge år 119 g Kvinder år 82.
Overskrift her Indsæt Præsentationens titel her Indsæt Dato / Organisation / Afsender her Indsæt > sidehoved / sidefod SUND MED KØD Mørt ikke tørt – stegning.
Diabetes Diabetes Mellitus. Hvad er diabetes? Forhøjet blodsukker pga. ingen eller relativ insulinmangel.
Fredsholm’s sukkerpolitik 2011-? Yvonne N Mourad, mor til Emma og Sebastian - på vegne af forældrebestyrelsen.
HVORDAN FÅR JEG MINE BØRN TIL AT SPISE SUNDT? -GIV DINE BØRN SUNDE KOSTVANER Kristoffer Schou Klinisk Diætist.
Skole Camp Sund og Sjov De 8 kostråd Anbefalinger Kulhydrat E % - heraf max 10 % fra sukker Protein E % Fedt25 – 35 E % For fedt.
Kost til gravide Kendskab til de ernæringsmæssige behov til gravide.
Protein Protein betyder: ”At have førsteplads” (græsk) Det er pga. proteiner indgår i hver eneste celle i kroppen. Opbygning: Kulstof -C Ilt -O Brint-HAminosyre.
Dette valgfag indeholder følgende emner: - ernæring
Unge fra 14 – 17 år ( Efterskole )
Næringsstoffer Fedt & Protein.
Hormonsystemet/Indokrine kirtler
Hjerterehabiliteringen Roskilde Sygehus
FULDKORNS SUNDHEDSGAVNLIGE EFFEKTER
Hvad indeholder vores mad.
Proteiner Sine Foder Nissen, foråret 2009.
Møde m. 1. Hovedforløb 2015 kost og sundhed på skemaet
Fedtstoffer.
FULDKORNS SUNDHEDSGAVNLIGE EFFEKTER
Diabetes diæt Hvad anbefaler vi i dag
Fedt Sine Foder Nissen, foråret 2009.
Mælk og andre Mælkeprodukter.
FEdtstoffer Hvad i alverdnen er det?.
Præsentationens transcript:

Seks veje til din sundhed

Sund Søvn Fedt Fibre Kød Motion Blodsukker

Stabilt blodsukker Spis blodsukker klogt – højt blodsukker giver en stigning i inflamationsprocesserne. Når du har nok sukker i blodet behøver du ikke hente energi ud af dine fedtdepoter Stabilt blodsukker er halvdelen af det antiinflamatoriske

10 g kulhydrat per portion + optagelses hastighed

Sund Søvn Fedt Fibre Kød Motion Blodsukker

Fibre Når du spiser mad med mange fibre øges hormonGLP-1 = bedre insulinfølsomhed, mindre skader på celler samt justerer insulin Fuldkorn – frugt og grønt - uforarbejdet mad som fordøjes over lang tid og som giver vitaminer/mineraler = konserveringsmidler

Spis grove grøntsager bønner og linser

Sund Søvn Fedt Fibre Kød Motion Blodsukker

Motion Du bliver bedre til at lagre dit sukker Muskelmasse = større lagring 30-60 sek. Pulsarbejde frigiver glucose via fedtforbrænding

Sund Søvn Fedt Fibre Kød Motion Blodsukker

Søvn Stabilt blodsukker giver bedre søvn God søvn giver bedre lagring af sukker

Sund Søvn Fedt Fibre Kød Motion Blodsukker

Fedtstoffer Max 5-10% fra det mættede (animalske) Max 10% fra de flerumættede N-6 typer, solsikkekerneolie- vindrue – majs 10-15% fra de enkeltumættede N-3 typer, fisk, olivenolie og raps olie. Stor betydning i den inflamatoriske proces

Nr. 14: Vælg det sunde fedt Umættet fedt er sundere end mættet fedt Alt fedt er ikke lige sundt: Det sunde fedt (umættede fedtsyrer) findes i planteolier og fisk Det usunde fedt (mættede fedtsyrer og transfedtsyrer) kommer fra kød og mejeriprodukter Mættet fedt øger risikoen for livsstilssygdomme som hjertekarsygdom og diabetes. Spar især på det hårde fedt Sundhedsmæssigt er det bedst at spise så lidt som muligt af de produkter, der indeholder meget mættet fedt. Det er dem, som bliver hårde i køleskabet, dvs. smør, stegemargarine, bage margarine og smørbare blandingsprodukter. De bløde fedtstoffer, dvs. olie og margarine til bordbrug, indeholder mindre mættet fedt og er derfor ikke helt så usunde. Når du skal vælge mellem forskellige produkter, er det dog vigtigt at huske, at det mest afgørende er at spare på smør, margarine og olie i det hele taget. Kig efter Nøglehulsmærket, når du vælger olier og plantemargariner. Hvad er fedtsyrer? Fedtet i maden består af tre forskellige slags fedtsyrer: Mættede Enkeltumættede Flerumættede fedtsyrer. En undergruppe af enkelt- og flerumættede fedtsyrer er transfedtsyrer, som dannes ved hærdning af planteolier og desuden findes naturligt i smør og blandingsprodukter. Betegnelserne mættede, umættede og transfedtsyrer er udtryk for fedtsyrernes kemiske opbygning. Fedtsyrerne findes i forskellige mængder i forskellige fødevarer. I nogle dominerer de mættede, i andre dominerer enten de enkeltumættede eller flerumættede fedtsyrer. Mættede fedtsyrer Mættede fedtsyrer findes især i mejeriprodukter, hårde margariner og kød. Hvis madens indhold af mættede fedtsyrer er for højt, får det blodets indhold af kolesterol til at stige, og dermed øges risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Det er derfor en god idé at bruge så lidt som muligt af de hårde margariner, smør og blandingsprodukter og i stedet vælge magre mejeriprodukter, magert kød og magre kødprodukter. Umættede fedtsyrer Umættede fedtsyrer, som bl.a. omfatter de livsnødvendige fedtsyrer, findes især i bløde margariner, planteolier og i fede fisk. De umættede fedtsyrer kan opdeles i 2 grupper: De enkeltumættede (findes i de fleste fedtstoffer). De flerumættede (findes i de fleste olier og bløde eller flydende margariner). Transfedtsyrer Mad med et højt indhold af transfedtsyrer øger risikoen for at få hjertekarsygdomme. Derfor er der regler for indholdet af transfedtsyrer i fedtstoffer og i sammensatte fødevarer. Ved delvis hærdning af olier fra planter og fisk kan der dannes større mængder transfedtsyrer. Siden den 1. januar 2004 må indholdet af transfedtsyrer i olier og fedt kun udgøre 2 gram per 100 gram olie eller fedt, hvad enten det drejer sig om rene olier eller fedt eller om olier og fedt, som indgår som en ingrediens i andre fødevarer, som for eksempel, chokolade, kager og popcorn. Transfedtsyrer findes fra naturens side i små mængder i fedt fra drøvtyggere og derfor også i produkter som smør og smørbare blandingsprodukter. Hvis du følger kostrådet om at vælge mejeri- og kødprodukter med et lavt fedtindhold, får du også automatisk færre af de naturlige transfedtsyrer. Vælg det sunde fedt Du kan nemt få din mad til at smage godt uden ret meget mættet fedt. Drys fx lidt krydderurter, nødder, kerner eller mandler i salaten frem for ost. Eller brug pesto eller olie på salaten eller pastaen.

Sund Søvn Fedt Fibre Kød Motion Blodsukker

Kød Spis mest fisk Fjerkræ Mindre rødt kød Mindre forarbejdet kød Betydning for dit blodtryk og cancertyper