Faglig Udvikling i Praksis Teknologi

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Lidt om vejleder rollen
Advertisements

Hvad er LP- modellen? En model til pædagogisk analyse og tiltagsudvikling udviklet ud fra forskningsbaseret viden. Lærerne tager udgangspunkt i udfordringer.
Hvordan arbejder jeg som underviser så jeg er med til at skabe læring?
Skolebiblioteket indgår som en central del af skolens læringsmiljø og fungerer som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter. Skolebiblioteket.
Læselektiefri – hvorfor?.  Lektielæsning integreret i undervisningen (20 % af lektion)  Flere undervisningstimer  Næste time begynder hvor sidste.
Design för lärande i en digital, multimodal lärmiljö
Mercantec NU forstår jeg det! Gennem bedre faglig læring til større faglig forståelse Mercantec.
Skolereformen Trivsel Faglighed Læring.
Høring om byggeriets kvalitet, effektivitet og udvikling, 20. november 2002 Indledning ved Lone Møller Sørensen, direktør for By og Byg.
Evaluering af forsøgsskoleprojektet Læreruddannelsen i Aarhus
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Hvad er et produkt i faget teknologi - og hvorfor?
En dansk personlig kommentar til forslag til læreplan i naturfag og til fysikk 1 og 2 Albert Chr. Paulsen, IMFUFA, Roskilde Universitet.
Opsamling på gruppearbejde på SIP2. Tema SIP 3: ”At skolerne udvikler deres undervisningspraksis, undervisningsorganisering og årsplanlægning med henblik.
 ELEVERNE SKAL UDVIKLE SIG INDEN FOR DE 6 KARAKTERISTIKA – ELLE DE UDVALGTE KARAKTERISTIKA DER ER FOKUS PÅ.
Kulturteori og videns- og oplevelsessamfundets kulturinstitutioner Præsentation d Underviser: Jan Graulund (og evt. NN)
At udforske sin egen praksis
TATIONpRÆSEN AARHUS UNIVERSITET HVORDAN UDVIKLER MAN LÆRERPROFESSIONALITET? PER FIBÆK LAURSEN.
Forskningsperspektiver på læremidler
Lærermiddelkultur(er)?
iPads i sprogundervisningen – erfaringer fra forskning i praksis
Problemstilling Hvordan tilrettelægges et læringsforløb der understøtter lærens kompetenceudvikling ved implementering af ipads i undervisningen Lærerne.
Generel introduktion til EC
Folkeskolereformen – Hvordan udnytter I mulighederne?
Medborger- skab og uformel læring Overgang og samarbejde mellem skole og klub Inklusion og rummelighed i klubberne Opsøgende og forebyggende arbejde Samarbejde.
Fagdidaktisk kursus i biologi
Historiefaget og mulighederne i den åbne skole
Læring og viden Pædagogik og pædagogisk innovation (1)
Fra vejledning til biologi c
Læsevejlederen som kamæleon FOU projekt under UV
Sæt jer ikke for godt til rette! I vil blive flyttet rundt på…
Nye veje i overbygningen Udgangspunkt i elevernes læringsmål og læringsstrategier Undervisningen tilrettelægges fleksibelt på tværs af klasser og årgange.
Akutafdelingen På vej mod DNV Oplæg til gruppearbejde: Hvad gør vi først? Hvad gør vi siden?
Strategisk kommunikationsmode, der kan fungere som isbryder og opvarmer overfor virksomhederne Udgangspunkt: En produktionsvirksomhed, der allerede har.
6. Evaluere og vurdere vores strategier og virkelig- gørelsen af dem 3. Tegne vores strategier Strategicirklen 5. Følge op på vores strategier i dagligdagen.
PBL… PokkersBesværligLæreformeller…?
Bg · Udvikling af MUS 2. Netværksmøde 3. Sept
Reform til Kærbyskolen Overordnede mål - Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. -Folkeskolen skal mindske betydningen af.
Læreprocesser i naturvidenskabelige fag - I erhvervsuddannelses-kontekster Ole Ravn Christensen Paola Valero Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi.
IT-Produkt til læring php. ”Graf editor”
Alt er på hjemmesiden nyfolkeskole.wordpress.com.
Dorthe Carlsen UC Syddanmark og Læremiddel.dk Esbjerg, 22.oktober 2014
KVIST projektet og dets udfordringer Lisbeth N. Hansen, seminarielektor, Kolding pædagogseminarium Susanne Minds, kursusleder, sosu-stv.
Vestre skole d Formål Hvordan vil en længere og mere varieret skoledag se ud for en elev i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling ? Hvad.
SSP SAMARBEJDE EFTER FOLKESKOLEREFORMEN SSP samarbejde efter folkeskolereformen1.
”Oplevelse, fordybelse og virkelyst” Dannelsesaspekter belyst gennem didaktiske grundbegreber Peter Brodersen Læremiddel.dk/UCL Peter Brodersen, november.
Direktørgruppen SAMlær Odense. Hvad er der gang i? Arbejdstidsaftaler Undervisningsdifferentiering og IKT IKT Blended Learning God undervisning.
Model for læsevejledning baseret på aktionslæring Formål med modellen:
Overblik Mål Målet med udviklingsprojektet: At skabe et konkret undervisningsforløb, der i fremtiden kan tilbydes ungdomsuddannelser. Målet med selve.
Praktikvejlederuddannelsen Fjernundervisning. Hvad er fjernundervisning? ”Fjernundervisning betegnes som undervisning, der ikke som udgangspunkt forudsætter,
Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej Hillerød telefon Projekt om teknisk tegning, design og produktudvikling.
SO-Eksamen På kanten af Danmark – Teknologiprojekt B Casper Ovesen og Andreas Olsen.
Formativ evaluering Workshop Kort repetition  Formativ evaluering  den lærende skal have indsigt i sin egen læreproces  Formativ evaluering.
Præsentation af Praktikvejlederuddannelsen. Praktikvejlederuddannelsen En basisuddannelse med muligheder!
Modul 2.1 – Go’dag til Cura og Fælles Sprog III
Velkommen til HTX Fremtidens tekniske gymnasium
Kompetence-, færdigheds- og vidensmål
UNIVERSITY OF COPENHAGEN
NU forstår jeg det! Gennem bedre faglig læring til større faglig forståelse Mercantec.
Grundfaget teknologi i EUD
©Evaluering. Af læring, undervisning og uddannelse
Pædagogik og pædagogisk innovation (1)
Kurset i fase 1 er 2-delt:  I første del og som introduktion præsenteres du for definitionen af Flipped Learning. Og du præsenteres for en didaktisk skitse.
SO-Eksamen På kanten af Danmark – Teknologiprojekt B
Projekt: Koncept til formidling
Basiskursus 1.
Fra strategi til praksis
IT i undervisningen interaktive assistenter
Elevledede skole-hjem-samtaler
Observations-informeret lærersamarbejde og undervisningskvalitet
Præsentationens transcript:

Faglig Udvikling i Praksis Teknologi Fagets vidensgrundlag - På vej mod en tradition..

Hvad bygger faget på? Produktudvikling Problembaseret læring Samspillet mellem teknologiudvikling og samfundsudvikling Problembaseret læring Udgangspunkt i samfundsmæssige problemstillinger Lærerens rolle som facilitator Faget teknologi er et ‘engineering’-fag

Produktudvikling som en systematisk og iterativ proces Problemidentifikation Problemanalyse Produktprincip Produktudformning Produktionsforberedelse og produktion Evaluering

Gruppearbejde Læs! Hvad vil det sige at produktudvikling er en systematisk proces? En iterativ proces? Hvad betyder det for undervisningen? Hvordan skal eleverne lære produktudvikling? Hvordan hænger det sammen med din faglighed/ingeniørbaggrund? Hvilke erfaringer har du fra din skole?

Opsamling Giver det mening? Kurser? Faglig forening? Kontakt: Peter.Larsen@stukuvm.dk