Folkeskolen anno 2016: Hvad skal eleverne lære? National Vidensdag om skoleskak 27. maj 2016 Per Fibæk Laursen
”Hvorfor ska’ vi egentlig lære det her?” Skolens indhold bliver i stigende grad problematiseret og afkrævet begrundelser Der er stadigt stigende krav, om at børn skal lære noget i skolen – og stigende usikkerhed om, hvad de skal lære. Så hvorfor eller hvorfor ikke skak?
Skolens fagrække udvides Kristendom Læsning Regning Idræt Sang Historie Geografi Praktisk-musiske fag: sløjd, skolekøkken, tegning Engelsk Fysik Samfundsfag Natur/teknologi
Vidensidealer presses sammen som på en Køkkenmødding Klassisk ideal i folkelig udgave: kristendom Klassisk ideal i elitær udgave: græsk-romerske oldtid Bred paratviden og formel korrekthed Forståelse af begreber, sammenhænge, udtryksformer Generelle kompetencer: kommunikation, kreativitet, interkulturalitet, samarbejde, innovation
Nyt: Generelle kompetencer Der er fagtrængsel og videnstrængsel i fagene Megen faglig viden er uden større anvendelsesværdi, andet forældes hurtigt. Kan man nedprioritere fagene og i stedet lægge vægt på generelle kompetencer? OECD’s DeSeCo, 2003 21st Century Skills, 2010
Nyt: Understøttende undervisning Med skolereformen i 2014 har vi fået begrebet ”understøttende undervisning”: Et kompromis mellem rød bloks ønsker om helhedsskole med andre aktiviteter og blå bloks ønske om flere timer i fagene Indhold og aktiviteter, der først og fremmest har deres begrundelse i, at de bringer afveksling, og at de understøttet noget andet
Pas på! Kan kompetencer udvikles som noget generelt? Eller er de bundet til indhold og situation? Af at lære latin bliver man ikke intelligent. Man lærer latin – slet og ret. Aktiviteter, der begrundes med deres værdi som støtte for noget andet, fraskrives indirekte egenværdi.