Konventum Helsingør den 4. – 6. april 2017 Nordisk lærerkonference om undervisning i den grundlæggende litteracitet i samspil med arbejdspraktik og job Konventum Helsingør den 4. – 6. april 2017

Integrationsudfordringen Antallet af nytilkomne flygtninge og familiesammenførte sætter den kommunale integrationsopgave under pres Ca. 11.000 flygtninge fik opholdstilladelse i 2015, og 7500 flygtninge fik opholdstilladelse i 2016. Det vurderes, at der vil blive givet opholdstilladelse til 8500 flygtninge i 2017. Hertil kommer familiesammenførte Nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge har en lav beskæftigelsesfrekvens 22 pct. af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge (i alderen 25-64 år) er i beskæftigelse efter tre år i Danmark (2015). Lidt over halvdelen af de voksne flygtninge, der kommer til Danmark, har kun grundskolen med i bagagen, mens blot 13 pct. har gennemført en videregående uddannelse.

Integrationsudfordringen Beskæftigelsesfrekvens efter 1, 3 og 5 års ophold blandt 18-64-årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge omfattet af integrationsprogrammet, (ultimo november) 2012-2015, pct. Beskæftigelsesfrekvens efter 5 års ophold for 18-64-årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge omfattet af integrationsprogrammet, fordelt på kommuner, (ultimo november) 2015, pct. Anm.: De medtagne familiesammenførte til flygtninge har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase, IMINT04A. Anm.: De medtagne familiesammenførte til flygtninge har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9. Anm.: *Data opgøres ikke for de kommuner, hvor den givne befolkningsgruppe er under 5 personer. Kilde: Danmarks Statistik.

Integrationsudfordringen

Regeringens ambition Hver anden flygtning skal i arbejde… Det kræver godt samarbejde mellem virksomheder, kommuner, lønmodtagere, sprogcentre, frivillige og alle andre involverede Alle parter skal have de bedste rammer for at bidrage til en vellykket integration Det skal være nemt for virksomhederne at deltage i indsatsen Danskundervisning er et vigtigt element i vejen til arbejdsmarkedet, men det er ikke et mål i sig selv. Danskuddannelsen skal sigte mod at fremme udlændinges integration på arbejdsmarkedet, og i videst muligt omfang tilpasses virksomhedernes behov.

Integrationsreform mv. Styrkede muligheder for boligplacering Bedre rammer for den kommunale integrationsindsats Tidlig indsats Styrket beskæftigelsesindsats Øget brug af medbragte kompetencer Erhvervsrettet danskuddannelse Fokuseret finansiering Bedre rammer for virksomheder til at ansætte flygtninge Lavere ydelser Refusionsreformen

En beskæftigelsesrettet danskuddannelse

Danskuddannelse Andel voksne flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsprogrammet, der har bestået en danskprøve inden 5 år fra påbegyndelse af danskuddannelse, 2012-2015, pct. Andel af voksne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der består en danskprøve inden 5 år fra påbegyndelse af danskuddannelse, fordelt på kommuner, 2015, pct. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase. Anm.: *Data opgøres ikke for de kommuner, hvor den givne befolkningsgruppe er under 5 personer. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase.

To- og trepartsaftalerne om integration Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge (Deloitte,2016) Virksomhederne ønsker indflydelse og vil gerne samarbejde om danskundervisningen, som ikke nødvendigvis skal foregå på arbejdspladsen Færre lektioner vil øge fleksibiliteten og effektiviteten i undervisningen, uden at det ændrer undervisningens kvalitet Ændret tilrettelæggelse af danskundervisningen vil styrke det beskæftigelsesrettede fokus Et samlet effektiviseringspotentiale i sektoren bl.a. ved øget konkurrenceudsættelse og omstrukturering af undervisningen

Reform af danskuddannelsen (I) Enklere og mere arbejdsmarkedsrettet danskundervisning: Erhvervsrettet og forenklet begynderundervisning med fokus på mundtlige færdigheder, mulighed for fælles undervisning af kursister på tværs af de tre danskuddannelser, samt tilpasning af modultest. Timeloft for kursister under integrationsprogrammet på gennemsnitligt 15 ugentlige undervisningstimer med henblik på at understøtte, at sprogindlæring sker i samspil med virksomhedsrettede tilbud Friere rammer for undervisning på virksomheder: Toårigt forsøg, hvor store virksomheder kan forestå en del af undervisningen. Mulighed for differentierede modultakster for undervisning på henholdsvis virksomheder og sprogcentre præciseres i loven.

Reform af danskuddannelsen (II) Øget kommunalt ansvar: Den statslige refusion af udgifter til undervisning af arbejdstagere, studerende m.fl. afskaffes og refusionsloftet for udgifter til integrationsprogrammet nedsættes Kommunerne skal udarbejde regionale rammeaftaler. Præcisering af udbudsregler i forbindelse med kommunale driftsaftaler med private aktører samt offentliggørelse af statistik for afregningspriser og benchmarking. Tværgående statsligt tilsyn med indplacering på danskuddannelse

Reform af danskuddannelsen (III) Reduktion af frafald: Femårigt klippekort til danskuddannelse for udenlandske arbejdstagere, studerende m.fl. med en effektiv uddannelsesret på 3½ år samt skærpelse af krav til forlængelse af uddannelsesretten. Depositum for arbejdstagere, studerende m.fl. på 1.250 kr. ved tilmelding til et modul på danskuddannelsen, der tilbagebetales ved bestået modultest. Mere fleksible og relevante lærerkompetencer: Det nuværende krav om overbygningsuddannelse til underviser i dansk som andetsprog for lærere på danskuddannelserne afskaffes. Der etableres en kortere pædagogikumdiplomuddannelse (½ år) for undervisere på danskuddannelse, hvor der i højere grad er fokus på praktiske undervisningskompetencer. Sprogcentrene skal i afgrænsede emner have mulighed for at anvende lærere med andre pædagogiske forudsætninger – fx erhvervsvejledere.

Integration og danskuddannelse Element i den beskæftigelsesrettede indsats - nyt fokus på jobparathed Integrationsprogram sigter mod selvforsørgelse Tæt samarbejde – Jobcentre/sprogcentre/virksomheder Lærerkonference med fokus på flygtninge og familiesammenførte med meget kort/ingen skolegang eller flygtninge og familiesammenførte, som ikke har lært det latinske alfabet.

Konferencens indhold - Sproget kursisterne møder på arbejdspladserne Hvilken type undervisning er mest relevant for kursisterne? Hvordan kan sprogundervisning med fokus på ressourcer og god praksis i undervisningen forberede til arbejdsmarkedet  Præsentation af nye internationale og nordiske erfaringer og projekter om den grundlæggende undervisning i litteracitet i samspil med beskæftigelse Erfaringsopsamling, forslag og idéer til god praksis i dette samspil

Konferencens formål og resultater Jeres indspil og input er vigtige for det videre udviklingsarbejde. Velkommen til konferencen med ønske om nogle fagligt gode og inspirerende dage