KOL og palliative indsatser v.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Palliativ indsats til KOL-patienter
Advertisements

Souschef Jytte Husted Hospice Søholm
Palliation til ældre med kræft
Kvantitativt studie ~ PaRIS - spørgeskemaundersøgelsen Spørgeskemaundersøgelse Forår 2009 Mickael Bech, Trine Kjær, Eva Draborg Institut for Sundhedstjenesteforskning,
Værktøj 3: Personlige og kollektive strategier Vi forebygger stress sammen.
AMI OG HJERTEINSUFFICIENS Storyline: Det sunde og raske menneske og den somatiske patient 2016 – hold 1608.
Når sammenhæng er bundlinje. Det glade budskab! Driftstal fra Sherpa 0-2 års ledighed Sammenlignelige tal fra andre forskningsdesign 1 år39 %4-12 % 2.
Ved overlæge Jes Gerlach
Guidet Egen-Beslutning - metode i rehabilitering Vibeke Zoffmann Sygeplejerske MPH ph.d. Aarhus Universitet & Universitetshospital.
SPOT på dansk v/ Uddannelsesleder Helle Rasmussen Sundhed og Omsorg – Aarhus Kommune.
Motivation Forældregruppe 2014 Jane Christoffersen & Birgit Lykke Hansen.
Læringssæt om temarapporten: Dosisdispensering - identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag D0sisdispensering December.
Psykoedukation skizofreni Session 2. – Sårbarhed, stress og psykisk sygdom Undervisere:
Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering Torben Jørgensen Formand for arbejdsgruppen Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Baggrund og.
Beskæftigelsesregion Midtjylland Sygefravær pga. stress og psykisk lidelse Lars Aakerlund Speciallæge, ph.d. PPclinic.
Hvad skal I huske fra i dag! Viden, erfaringer, råd og redskaber.
Workshop 4 Anerkendelse i praksis Psykolog Susanna de Lima Aarhus Kommune Ungdomscentret Socialforvaltningen.
Arbejdsmiljø i vandløbene Problemer og løsninger v/ Tine Eggertsen, HedeDanmark Natur og Vand.
Patientundervisning 8. Session Unipolar depression Forebyggelse.
Sundhedsaftalernes betydning for sammen- hængende forløb og sektorovergange Martin Sandberg Buch, senior projektleder, cand. scient. adm. Christina Holm-Petersen,
Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Region Midtjylland Subakut geriatrisk dagafsnit med sammedagsudredning Bjørn Mathiassen Overlæge Geriatrisk Afdeling.
Rationel farmakoterapi Speciallægeuddannelsen i almen medicin.
SÅRBARHED OG HANDLEKRAFT. Borgere og praktiserende lægers opfattelser af sociale forskelle i sygdom og sundhed” Temamøde om social ulighed Middelfart d.
Oplæg om indre og ydre motivation Selvreflektionsopgave Torben Keller opgave E-laerning program omhandlende Maslows behovspyramide Foredrag Torben Keller.
Lilian Zøllner, Ph.D. Centre for Suicide Research UNGES SÅRBARHED, TANKER OM SELVSKADE OG SELVSKADENDE ADFÆRD Kolding 13. oktober 2011.
Unipolar depression – Patienter og pårørende 7. Session - sygdomsforløb - forebyggelsesplan.
1 INDSATSEN FOR PERSONER MED KRONISK SYGDOM I REGION SYDDANMARK - ET SAMARBEJDE MELLEM REGION SYDDANMARK, REGIONENS KOMMUNER OG ALMEN PRAKSIS Charlotte.
CSR - HR Beskæftigelsesrådets handicapkonference december 2008  Præsentation af Coop/CSR  Erfaringer med ansættelse af personer med.
Kostberegning Naturfag. Ikke en optimal ernæring: Ca. 30 % af patienterne på sygehusene skønnes at være undervægtige. Ingen må tabe sig i vægt mens de.
Sygeplejefaglig problemløsningsmodel -samarbejdsmodel
Nyretransplantation og donation
Dias om psykisk arbejdsmiljø
Spot og håndtér stress - før medarbejderen bliver sygemeldt
Middellevetid Veluddannede 30-årige københavnske mænd kan se frem til at leve over 7 år længere end en 30-årig med kort uddannelse. Hvis man bor på Nørrebro,
Når hørenedsættelse begrænser menneskers deltagelse i samfundet
Hotel Nyborg Strand 28. oktober 2016
En nordjysk investering – Vejle
Psykoedukation Indlagte patienter med dom til behandling eller anbringelse Session 1 - Introduktion og præsentation samt undervisning om skizofreni Undervisere:
Pleje og observation af den respiratorisk påvirkede patient
Det mobile laboratorium – et eksempel fra praksis om succesfuldt samarbejde på tværs. Sundhedkonferencen Bioanalytikerunderviser Susanne Andresen.
Hospitalsenheden VEST
Grundlæggende intensivsygepleje - Den nyansattes udfordring
Er din klinik klar til surveyorbesøg?
Oplæg til sygepl der skal udføre samtalen .
Refleksioner og drøftelser ved bordene
FRA DIAGNOSE TIL DØD Tidlig palliation
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Sygeplejerske Kirsten Gotfredsen Masterclass på Demensområdet
Sundhed på 1. Hovedforløb 2013
Dit samarbejde med Center for Socialpædagogik og Psykiatri Oplysning om Tæt på Familien i CSP – udarbejdet i samråd med ForældrePanelet i CSP november.
TEMADAGE OM PALLIATION 2018
Fremtidens sundhedsvæsen – nyeste udspil fra Danske Regioner
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose TEMAETS FORMÅL: At deltagerne opnår viden om, hvordan sygdom.
Præsentation af Region Syddanmarks ”Hvordan har du det?” – 2017
FSAIO ‘s Efterårs Fagdag 6 Oktober 2017
SUMO - analyse.
Hvad er vigtigt for dig? Onsdag den 6. juni stiller sundhedsprofessionelle dette spørgsmål til patienter, beboere, klienter, brugere og borgere Den.
Førstehjælpens 4 hovedpunkter
Vi får det vi måler på! Hvad måler vi på? januar 2019.
Unge med angst set fra et vejlederperspektiv
[klik og indsæt kommunenavn]
Jonna Jepsen Specialkonsulent, underviser og forfatter
Børne- og Familieafdelingen
INDHOLD I SAMTALEN - BASISINFO
Velkommen Pårørendekursus Den sidste tid – og tiden efter
Egenomsorg for pårørende
Alberts historie Af forfatter Signe Rhode og illustrator Anja Løfkvist
Mental sundhed Beskrivelse: Da Socialtilsynet var på tilsyn i august. 2017, blev begrebet ‘mental sundhed’ drøftet. Vi blev optaget af at identificere.
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i plejebolig
Ældre Sagens Distriktsdag, den
Præsentationens transcript:

KOL og palliative indsatser v. Sygeplejerske Helle Marie Christensen, ph.d. Lungemedicinsk afdeling J OUH

Program Viden om KOL Hverdagslivet med KOL Behov for palliation Diskussion ud fra case Eksempler på fagprofessionelle handlemuligheder

KOL K Kronisk O Obstruktiv L Lungesygdom En af de 8 folkesygdomme

Symptomer Hoste Opspyt af slim Åndenød Gradvist tab af lungefunktionen Hyppige lungeinfektioner Træthed Symptomerne opstår typisk efter tab af halvdelen af lungekapaciteten

KOL i forværring En akut indsættende forværring af patientens vanlige symptomer og som afviger fra de normale variationer”. Patient med svær eller meget svær KOL har typisk 2 til 3 forværringer årligt. Patienter med øget slimproduktion har flere forværringer end patienter uden slimproduktion.

KOL i forværring Årsager til forværringer: 50 – 70 % skyldes infektion i luftvejene uden egentlig pneumoni. Vacciner kan forebygge disse forværringer. Luftforurening, fortsat rygning og vejret kan være årsagen til forværringerne – 10 % Forværringer frygtes af KOL patienter, pga. tab af lungefunktion, bange for at blive kvalt.

Hverdagsliv med KOL Ph.d. projekt Udforskning og udvikling af NIV behandling til patienter med KOL i forværring, med udgangspunkt i patienter, pårørende og sundheds professionelles perspektiv på behandlingen.

Kritisk psykologisk praksisforskning Afsæt i praksis Udvikling af teori og praksis i en vekselvirkende proces Forskningens fremadrettede proces Beskrivelse og analyse Muligheder og begrænsninger synliggøres Inddragelse af deltagerne fra den kliniske handlesammenhæng Forskning og implementering i en og samme bevægelse

Medforskergruppe Medforskergruppe: 6 sundhedsprofessionelle samt 1 forsker Sundhedsprofessionelle: Bidrager med erfaringer og perspektiver fra praksis Forsker: Patientperspektivet: Feltobservationer, semistrukturerede interviews af 16 patienter og 4 pårørende

Hverdagsliv med KOL KOL opleves som et grundvilkår i deres liv Den stille patient Symptombyrden er sammenlignelig med lungekræft ”Terminal fase” kan ikke forudsiges, kan vare flere år Manglende viden om KOL i hjemmeplejen Ofte meget sparsom hjælp i hjemmet

Hverdagsliv med KOL Et liv med KOL har betydning for: 1) Hverdagens tempo og rutiner 2) Uoverskuelighed og begrænset mobilitet 3) Uforudsigelighed og mangel på kontrol 4) Ensomhed og begrænsninger i det sociale liv

Hverdagsliv med KOL Hvad er der brug for: Tilgængelighed i hjælpen Kontinuitet i personer der hjælper At de professionelle ved hvad KOL er At blive set, hørt og forstået (= omsorg!) Lindring af fysiske symptomer – især åndenød Støtte til at håndtere sociale, psykologiske og eksistentielle problemer At professionelle tager hånd om usikkerheden omkring fremtid, prognose og død DET SKABER TRYGHED!

Case 1 Kvinde på plejehjem, svær KOL Har gode og dårlige dage/timer. Bedst om morgenen. Taler med få ord for at spare på luften. Virker utilfreds og ked af det. Hyppige indlæggelser, Iltbruger Forsøger selv af finde løsninger, systemer for at lette dagen

Case 1 Problemer beskrevet af informant: Bruger meget energi på skiftende hjælpere Meget energi på mad Føler sig upopulær Skal gøre mest muligt selv, intet ud af dagen Problemer beskrevet af personale Patienten meget krævende Altid utilfreds og vred, umulig at gøre tilfreds Virker doven, vil ikke selv gøre ting Upopulær ved personalet, derfor skiftende personale

Case 1 Undervisning Ventede 4 max 5, der kom 30 Kvinden blev oplevet som et stort problem Undervisning i symptomer, nødvendigheden af prioritering gennem dagen. Sammenlignelig med terminal KOL Undervisning i symptomlindring, inhalationsmedicin, pepfløjte, tegn på infektioner, hvornår der skal handles. Energiforbrug ved vejrtrækning Vigtigheden af små energirige måltider, energiforbrug ved omsætning af kost Gennemgang af Terminalstadiet for KOL Gennemgang af mortalitet efter indlæggelse

Case 1 Løsninger Større forståelse for hjælp om morgenen, for at få glæde af resten af dagen Minimering af udskiftning af hjælpere Kost ændring, større åbenhed overfor kost ønsker Viden om det at have KOL, større indsigt og forståelse Klæde personale på til at hjælpe pt. med medicin og handling i tide på en infektion Det var en overraskelse for personalet, at kvinden var i slutstadiet af KOL

Pallierende handlemuligheder Ernæring: Vægt, væske i kroppen, små let omsættelige energirige måltider Forebyggelse af infektion: Pep-fløjte (løsne slim, kontrol over vejrtrækning), sund kost, beskyttelse mod røg og infektioner, sikre medicin compliance.

Pallierende handlemuligheder Tidlig identificering af infektion: Handleplan, indsendelse af ekspektorat, farve vurdering, antibiotika og prednisolon til selvopstart Åndenød: Fløjte mund. Pep fløjte, kropsstilling

Pallierende handlemuligheder Motion: Åndenød og motion, mulighed for gymnastik for KOL patienter

Pallierende handlemuligheder Hverdagsliv: Etablering af hjælp, undervisning af hjælpere og pårørende, hjælp til klare prioriteringer på patientens præmisser Ilt behandling: CO 2 ophobning, håndtering af ilt, muligheder for transport, motion og ilt Samtale: Har patienten særlige ønsker og prioriteringer, udvikle håndtering af at tale om døden, når pt. ikke selv opfatter sig som sådan Støtte til at håndtere sociale, psykologiske og eksistentielle problemer

Tak