LANDBRUGSPAKKEN OG DENS KONSEKVENSER DEN PRAKTISKE BETYDNING PÅ BEDRIFTEN DIREKTØR IVAR RAVN, SEGES.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvordan Venstre vil sikre et bæredygtigt landbrug med Grøn Vækst
Advertisements

Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret for Landbrug Naturerhverv.dk
Lene Mathiasen Planteavlskonsulent, Holstebro
Kvælstofudnyttelse og –tab i vintersæds-baserede sædskifter
1 Frit valg af hjælpemidler og boligindretning Af Tina Hansen specialkonsulent 15. september 2010.
Kunsten at finde tons kvælstof
Fyraftens møde den 27/9 •Efterårets sprøjtninger v/Søren •Krav til sprøjtjournal og indberetning v/Lars •DLBR IT, Mark Online v/ Carl Aggerbo, VLF •Status.
Gødningsregnskaber, markplan og nøgletal samt efterafgrøder
EU-reform - Konsekvenser for dit landbrug Landskonsulent Erik Maegaard Planteproduktion.
Sådan får du maksimal effekt af handelsgødning
Natur og Vildtpleje – ”Så svært kan det være”
Hvordan udnyttes maskinparken optimalt?
Udbytteregistrering som vej til mere kvælstof Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion.
Effekt af tidlig såning af vintersæd på kvælstofudvaskningen
Oplæg d Ved Peter Kjøngerskov og Rune Carlsen.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Ny Arealregulering Envina.
Hvordan tilpasser landmænd sig bedst til kravene om efterafgrøder?
Det faglige grundlag for Vandmiljøplan III Sammenfatning
Flere års avl på samme udlæg almindelig rajgræs og strandsvingel Birte Boelt, Lise C. Deleuran og René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter.
Vandplaner i Danmark – status 2011 Miljøchef Hans Roust Thysen.
Regler for gødskning i Danmark og vore nabolande
Chefkonsulent Leif Knudsen DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Fødevareøkonomisk Institut, KU
Maskinstrategi og planteavlsrådgivning
Nye resultater med jordbearbejdning
Velkommen til åbning af Planteproduktion 2004 Aktuelle udfordringer for dansk planteproduktion. Er der plads til den i det åbne land? v/ fødevareminister.
Perspektiver i nye forskningsresultater vedr. N-omsætning Ingrid K. Thomsen Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum.
Organisationsudvikling Odense Zoologiske Have 1.Analyse af den eksisterende organisations-struktur 2.Oplæg til eventuelle ændringer i strukturen 3.Udarbejdelse.
Erfaringer med reduceret jordbearbejdning
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Velkommen til temadag om efter- og mellemafgrøder.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan og Miljø.
Halmnedmuldning og kvælstofudvaskning
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
10 års erfaringer med pløjefri dyrkning
Roddybde af efterafgrøder
Gyllenedfældnings effekt på udbytte og lugt Konsulent Torkild Birkmose Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Hvad koster Vandmiljøplan II landmanden? Landskonsulent Leif Knudsen.
Fuldgødsk med væskefraktionen Torkild Birkmose. Udnyttelse af kvælstof i væskefraktion Landsforsøg, Vårbyg, nedfældet Vårbyg, slangeudlagt.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Sådan dyrkes foder til grisene. Heidi Hundrup Projektleder.
ÆNDRET FOSFORREGULERING HVILKE BEDRIFTER PÅVIRKES, OG HVILKE LØSNINGER ER DER? HANS ROUST THYSEN SEGES.
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg.
FARMTEST. ANVENDELSE AF MEKANISK BLANDET GØDNING HENNING SJØRSLEV LYNGVIG SPECIALKONSULENT, MARKTEKNIK SEGES.
Virkemidler og omkostninger for landbruget ? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag.
Hvad betyder landbrugspakken for grundvandet? Claus Vangsgård, DANVA.
Grøn Vækst og Vandplaner – virkemidler og konsekvenser for landbruget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Møde med ERFA.
FREMTIDIGE MULIGHEDER FOR STYRET DRÆNING I DANMARK SØREN KOLIND HVID SEGES – PLANTE & MILJØ.
KONSEKVENSER AF MILJØ- OG LANDBRUGSPAKKEN LANDBRUGSFAGLIGE KONSEKVENSER CHEFKONSULENT LEIF KNUDSEN, SEGES.
DET KAN MÅLINGER I VANDLØB BRUGES TIL! SØREN KOLIND HVID, SEGES.
Det økonomiske landkort En økonomisk vejrudsigt for fremtidens landmænd 18. maj 2017.
URS-møde Mandag d. 25/ Emne:
Målrettede efterafgrøder
Få overblik over dine maskinomkostninger med analyser
Sammen om årsmøder og generalforsamlinger 2017
Glyphosats betydning for dansk jordbrug og de mulige alternativer
Nye forsøg med gødning Torkild Birkmose, SEGES.
Forsyning af afgrøderne med fosfor under en ny fosforregulering
Sådan skal de nye græsblandinger høstes og gødskes
Årets forsøg med reduceret jordbearbejdning
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Efterafgrøder 2017 Landbrugsseminar 2017 Jakob Møgelvang
Status og udvikling for MVJ-ordningerne
Konsulent Hans Spelling Østergaard
Udvikling i kvælstofudledning
Pilotprojektordning om præcisionslandbrug
Ny målrettet regulering
Ny målrettet arealregulering af landbruget
- Kan dynamisk landbrug og Grøn Vækst gå hånd i hånd?
Målrettet regulering fra 2019
Målrettet regulering og andet nyt om efterafgrøder 2019
Præsentationens transcript:

LANDBRUGSPAKKEN OG DENS KONSEKVENSER DEN PRAKTISKE BETYDNING PÅ BEDRIFTEN DIREKTØR IVAR RAVN, SEGES

●Undergødskningen udfases med 2/3 i 2016 og resten i 2017 ●Randzonekravet fjernes ●OBS: Randzoner, brak og lavskov som MFO kan ikke samtidigt tælle som alternativ til pligtige efterafgrøder ●Ændrede regler for jordbearbejdning om efteråret ●Målrettet forpagtningsordning el.lign. fra 2017 LANDBRUGSPAKKENS BETYDNING PÅ KORT SIGT

EKSTRA KVÆLSTOF Merværdi vinterhvede: 700 kr./ha Merværdi vårbyg: 500 kr. pr. ha

●Godt at kunne fjerne de generelle randzoner ●Brug af randzoner som MFO-brak giver god mening, hvor det passer ind i bedriftens markplan RANDZONERNE OPHÆVES

●Vi er skeptiske overfor, at målsætningen er en kvælstofudledning på ton N ●Kan der findes virkemidler uden for dyrkningsfladen, der sikrer den nødvendige reduktion? ●Vi hilser den større fleksibilitet i at nå målene velkommen ●Landmandens muligheder for at anvende egne målinger er interessant – men også en faglig udfordring LANDBRUGSPAKKENS BETYDNING PÅ LÆNGERE SIGT (FRA 2017/18)

Vi kan godt frygte, hvad der sker i de områder, hvor reguleringstrykket skal være større end i dag. Men vi ved ikke, hvad der kommer til at ske