Rammebetingelser for Grønlands erhvervsudvikling Kåre Hendriksen, Arctic Technology Centre Technical University of Denmark

I diskussionen sammenlignes Grønland med Island og Nordnorge En sammenligning, der ikke holder Fundamentalt forskellige rammebetingelser

En mikrostat Med indbyggere er Grønland en mikrostat – selvom det geografisk er verdens største Befolkningen er spredt ud på 73 byer og bygder med fra 20 til indbyggere

Eksistensgrundlag Det primære indkomstgrundlag er havets levende ressourcer Rejer og fisk bidrager med 90% af eksportindkomsten – Rejer 42% – Hellefisk 29% Mere end halvdelen af bosteder har fiskeindhandling

Alle bosteder i Grønland har ø-drift Ingen sammenhængende el-net etc. Ingen mulighed for at bo et sted og dagligt arbejde et andet sted (pendle) Stor import og begrænset eksport Langt størstedelen af import går til de større byer Begrænset samhandel mellem bosteder

Mm DKK

Ø-drift / markedsmekanismer De enkelte bosteders marked er begrænset Opstår naturlige monopoler Markedets prisreguleringsmekanismer stort set ude af drift

Den evige snak Siden 1950’erne har der været talt om råstofudvinding G50 planen (Grønlandskommissionen af 1948) forudsatte, at Grønlands økonomi blev selvbærende i løbet af et årti baseret på fisk og minedrift Det er verdensmarkedspriserne, der har været afgørende for mineraludvindingen

Diskussionen om bosætningsmønster Bliver ofte hævdet, at bosætningsmønsteret er en barriere for erhvervsudvikling Forskning viser, det er langt mere nuanceret

Ø-drift – krav om eksistensgrundlag

Erhvervspotentialer Udnyttelse af havets levende ressourcer Højere grad af lokal forarbejdning/forædling Turisme Mineraludvinding Etc. Er geografisk spredt I et samlet bæredygtighedsperspektiv er det ofte mest effektivt at udnytte ressourcerne lokalt

Analyse af bygdernes socioøkonomi

Dertil skal lægges subsistensøkonomien, som har meget forskellig betydning

Hellefisken Over 60% fiskes indenskærs og forudsætter lokal indhandling Langt størstedelen eksporteres uforsarbejdet

Hellefisken i Upernavik distrikt I Upernavik distrikt bor 5% af Grønlands befolkning 60% bor i de 9 bygder Distriktet bidrager med 9% af Grønlands eksport – 12% hvis der regnes i verdensmarkedspriser

Innaarsuit har Grønlands højeste gennemsnitlige husstandsindkomst (bortset fra de to lufthavnsbygder)

Den manglende institutionelle støtte Erhvervspotentialerne udnyttes ikke pga. manglende eller utilstrækkelig infrastruktur Havnen i Kangaamiut har ikke tilstrækkelig dybgang Fiskefabrikkens frysekapacitet er for lille i Ikerasaarsuk, Qaanaaq … Der er ikke tilstrækkelig vand til fiskeproduktion i Kangaatsiaq, Tasiusaq … Transportinfrstrukturen ‘umuliggør’ turisme i Ittoqqortoormiit, Qaanaaq...

Sektorisering Den grønlandske infrastruktur er splittet op i selvstændige virksomheder Hver virksomhed skal give overskud Derfor er virksomhederne nødt til at fokusere på kerneopgaver Det tværgående samarbejde har gennem flere år været for dårligt Nødvendige lokale kompetencer forsvinder

Sektorisering Det betyder at En række samfundsnødvendige opgaver bliver ikke løst eller bliver løst dårligt

Qaanaaq – vigtige opgaver for samfundet kan ikke løses F.eks.: Byen mangler en mekaniker- vinter 2015 Først stod Royal Greenlands bil stille et par uger – fisken kunne ikke hentes og fiskerne kom på socialhjælp eller måtte betale en privat for transport Så stod ambulancen i et par uger …

Opsplitningen / sektoriseringen Mittarfeqarfiit Air Greenland Nukissiorfiit Tele Greenland Royal Greenland Pilersuisoq Royal Arctic Line INI Samarbejde og koordinering på tværs Qaasuitsup Kommunia

Det er svært at forudse udviklingen i de naturgivne ressourcer I 60’erne og 70’erne var Sydgrønland – Banankysten – rige på grund af torsken Dengang var Upernavik distrikt fattig – men så begyndte I at fiske hellefisk Når det er svært at forudse, bliver man nødt til at planlægge fleksibelt

Meget stort investeringsbehov Vigtigt at sikre fortsat udvikling i Nuuk, Sisimiut, Ilulissat … Men mindst lige så vigtigt at udvikle erhvervsgrundlaget, hvor potentialerne er Ofte de mindre steder

Tendens til at fokusere på store projekter Forudsætte et rimeligt og relativt hurtigt afkast Den store udfordring er at udvikle en model, så fonden understøtter de lokale erhvervspotentialer Investeringsfond

Nødvendigt at støtte en række mindre projekter Tværsektorielle investeringer Krav om tværsektorielt samarbejde Mulighed for solidarisk hæftelse som i den almennyttige boligsekter i Danmark? Investeringsfond

Qujanaq