Sammenhænge mellem historie og sprog – nogle forsøg MUDS 15 Frans Gregersen DGCSS/INSS

Oversigt 1.Problemet – inspiration 2.Traditionsarkæologi 3.Historiske processer og historiske begivenheder – og deres sproglige konsekvenser 4.Eksemplifikationer

Problemet 1 Sprogforandring i virkelig tid giver os kun adgang til mindre – overfladiske og kvantitative – ændringer pga. det korte tidsrum vi kan dokumentere på sammenlignelig vis Men sprogforandring foregår både langsommere og mere i skred end vi kan se Det skyldes måske at sprog og historie er flettet sammen i meget højere grad end vi har set det før

Problemet1 Nik Coupland foreslår at skelne mellem sociolingvistiske forandringer og sprogforandringer (sociolinguistic change og linguistic change) Jenny Nilsson foreslog i 2009 at skelne mellem en beskrivelse af dialektsamfundets forandring over for en beskrivelse af dialektens forandring lige som Inge Lise Pedersen og jeg selv i 1990 foreslog at skelne mellem en beskrivelse af københavnsk og en beskrivelse af København som sprogsamfund Det giver nye muligheder

Traditionen2 Beskæftigelsen med den sprogteoretiske og sproghistoriske tradition i DK stillede mig over for et - uventet klart - skel mellem Rasks egen tilgang og hans ‘elev’ N.M. Petersens Rasks tilgang er nærmest internalistisk autonom mens Petersen er eksplicit eksternalist

Traditionsarkæologi2 Den eksternalistiske tradition går fra Petersen over Lis Jacobsen til Peter Skautrup Den internalistiske tradition går fra Rask til Lyngby og videre til Brøndum-Nielsen og Aage Hansen

Hvad er så problemet?? Hvordan kan vi finde årsagsforklaringer uden for sproget selv til de sproglige forandringer vi konstaterer i tid, forandringer af enhver art, kvantitative og kvalitative, og på ethvert sprogligt ‘lag’: fra pragmatik til fonetik (og internt i de forskellige lag)? Forudsætninger: tidsbestemte beskrivelser af hvad der ændrer sig rent sprogligt - og historisk-sociologisk viden

Historie: processer og begivenheder 3 Historiske processer: langsomme forskydninger som kun kan tidsfæstes ved begyndelses- og slutpunkter: Type: Industrialiseringen Historiske begivenheder: Tidspunkter hvor historien koagulerer til et vendepunkt socialhistorisk, men måske især bevidsthedshistorisk: Type: Den franske revolution 1789

Historiske processer 3 den demografiske transition og dens følger arbejdsstyrkens fordeling på sektorer og konsekvenserne heraf urbaniseringens konsekvenser

Sammenhænge3 Demografisk transition -> færre børn -> færre graviditeter -> større muligheder for kvinder til at komme på arbejdsmarkedet -> større arbejdsstyrke -> større velfærd -> flere pasningsmuligheder for børn -> større samvær med kammeratskabsgruppe end med familien -> generationssprog

Arbejdsstyrken 1787, 1880, 2001 Danmark 1787, 1880 og 2001, gul betyder handel, grøn service, rød industri og blå landbrug; lagkagestykkerne viser andelen af den samlede arbejdsstyrke som er aktive i hver sektor

Hypotese Sprogudviklingens store træk kan forklares ved at antage at Skautrup-cirklen regulerer dialektafviklingen således at det der ligger inderst i cirklen er det der bliver tilbage: intonationen OG ved at antage at omstillingen fra industri- samfund til service-samfund styrer en løbende omfunktionering af lydlige træk fra industrisamfundet til nye funktioner som stilmarkører: intraindividuelle forskelle bliver vigtigere end før

Historiske begivenheder Medieringsproblemet: Fra bevidsthedsskred i bredeste forstand til sprogholdninger i bredeste forstand til faktisk sprogbrug

Eksemplificering4 dialektudjævningen som ujævnt forløbende proces fra dialekt over sociolekt til stil serviceerhvervenes fagsprog og subjektsposition klasse som position køn som position

AM4 i København Generation 1 i S1: AK-informanter: 27 MK-informanter: 1 TOTAL: 28 Generation 2 i S1: AK-informanter: 2 MK-informanter: 5 TOTAL 7 Generation 1 i S2: AK-informanter: 11 MK-informanter: 2 13 Generation 2 i S2: AK-informanter: 3 MK-informanter: 1 4

AM4 som idiosynkratisk AM4 er næsten helt forsvundet fra sprogsamfundet! Det er et marginalt træk Som ved mange andre marginale træk synes det typisk at meget få personer har produceret uforholdsmæssig mange af det samlede antal af AM4 I Odder datasættet har kun to personer et AM4. En har kun ét eksempel mens den anden har hele 13 i S1 og 5 i S2. Af alle de i alt 19 AM4-eksempler i Odder har en enkelt person produceret de 18!

AN-variablen hos en enkelt informant i to, tæt på hinanden følgende, optagelser ɛin-betweenæNraising %p (Fisher) Interview Interview ***

fødeår datasætoptageårstørrelsetotalfrekvnøjagtig engang s frekvalene 1915MM * Gen Gen 1 S ,061930, Gen 2 S ,07820, Gen 1 S , , Gen 2 S ,115200, Gen ,951910, CLARIN *