Hvilken betydning har akkreditering for det konkrete kvalitetsarbejde? Evidens og udfordringer! Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, dr.med. Holbæk Sygehus.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Resultater og opfølgningsmuligheder for LUP 2009 – kommunikation og patientinddragelse Specialkonsulent Trine Østerbye Web- og kommunikationsmedarbejder.
Advertisements

Den Danske Kvalitetsmodel
Fortsat kvalitetsudvikling indenfor sundhedsvæsenet
Evaluering af forløbsprogrammer og patientuddannelser
Klinisk retningslinie (clinical guideline)
Date :31 1.
Patientforløbet blødende ulcus Implementering set i et fagligt, organisatorisk og patientoplevet perspektiv Dorthe Oxholm Klinisk sygeplejespecialist.
Læringsrum for implementering af akkrediteringsstandarder
Organisatorisk brugerinddragelse
EPM – For og imod eller hvad? Han et al., Beccaro et al. Aase Einfeldt, Malene Hjelm-Svennesen, Christian Koerner, Claus Balslev Nielsen.
Hvordan akkrediteringens standarder får betydning for sygeplejerskens arbejdsrutiner, processer og kompetencer over tid Dorte Evaristi Klinisk oversygeplejerske,
Dansk Intensiv Database (DID) Årsrapport 2008
Jordemoder, Cand. Scient., PhD.
Fælles EPJ til hospitalerne i Region Midtjylland
Kvalitetskonsulent Helle Lorentzen
Susan Munch Simonsen Uddannelsesansvarlig sygeplejerske, MdE
Den Danske Kvalitetsmodel
Tværfaglig regional workshop Tidlig opsporing af kritisk sygdom
Pårørendeindsatser, hvorfor og hvordan?
Patient-information om medicin - hvad virker? (fokus på skr. information) Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation (MPK)
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.
Quality Management Systems
LiF Temadag 2014 Kvalitetssikring og – udvikling - et ledelsesværktøj?
Evidens og accelereret patientforløb
Intro til TAK Aulum den 26. august Hvad er TAK? IT-system der understøtter den: Tværgående Akkreditering og Kvalitetsudvikling i sundhedssektoren.
Forskningsenheden for Almen Praksis Århus Universitet Kvalitetsudvikling i almen praksis Marianne Rosendal & Peter Vedsted.
De første erfaringer – og udfordringer?. De første erfaringer – og udfordringer?
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Faglig høring november/december 2008.
Temamøde for Regionsrådet Kvalitetsstrategien på sundhedsområdet i Region Midtjylland.
Kursusintroduktion Elektronisk Patient Journal?. Kursusbeskrivelsen – formål: Viden om informationssystemer på hospitaler/sygehuse – specielt billeddannende.
Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet marts 2015 Den Danske Kvalitetsmodel Midtvejsbesøg Hospitalsenhed Vest, Herning.
Håndhygiejne – ”is big brother coming?” Torben Mogensen Vicedirektør Rådet for bedre hygiejne marts 2015.
Ida Sofie Nygaard Næstformand, SFSP Sygeplejerske, VIA Aarhus Sabina Bay Hermansen Formand, SFSP Medicin m. Industriel Specialisering, AAU.
Den Danske Kvalitetsmodel
D OKUMENTERER VI NOK ? V. K VALITETSKONSULENT T OVE S ALTING S YGEHUS S ØNDERJYLLAND.
Akkreditering i speciallægepraksis v/ Repræsentant fra FAPS bestyrelse.
KORT OM KVIS Temadag fredag den 29. januar Odense Temadag 29. januar Odense.
Sundhedsdataprogrammet Præsentation DRG-konferencen 2015 Ved Malene Højsted Kristensen, sekretariatschef Sundhedsdataprogrammet Sundheds- og Ældreministeriet.
Hvorfor diskutere evidensbegrebet ved evaluering af interventioner? Margit Velsing Groth, DTU Fødevareinstituttet, Afd. For Ernæring Department of Nutrition,
Ledelsens anvendelse af kvalitetsdata Præsentation og analyse af data Fredericia Uddannelsescenter 17. maj 2011 Overlæge MPM Erik Jakobsen Hjerte-, lunge-
Velkommen til et nyt kvalitetsprogram…
Kvalitetsarbejdet i speciallægepraksis - Hvorfor du’r DDKM? FAS Årsmøde Munkebjerg
Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d 2011 KVALITET I ET SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN – HVORDAN KAN DET LADE SIG GØRE?
Kvalitetsarbejde på sygehusene Data og ledelse – ledelse og data Jørgen Schøler Kristensen Lægefaglig direktør, dr.med. Hospitalsenheden Horsens.
Konkrete erfaringer fra KVIS 22. september 2009 Henrik Jørgensen Kliniske Retningslinier.
Kommunernes udfordringer - lægernes opgaver De sundhedsfaglige opgaver på det kommunale område FAKL 2. maj 2013 Mads Koch Hansen.
DDKM – Den Danske Kvalitetsmodel Indhold: Formål Omfang og temaer Opbygning af standarder Sammenhæng til PDSA og processer Lektion 5.
Ledende oversygeplejerske Arne Brehm Høj Afdeling for Operation og Anæstesiologi Sydvestjysk Sygehus.
Aktuel forskning om fremmende og hæmmende faktorer i forbindelse med implementeringen af evidensbaseret praksis Temamøde Implementering af ergoterapeutiske.
22. November 2013 DANBIO kursus for Speciallægepraksis i reumatologi.
Kvalitetssikring i speciallægepraksis
Ulla Breth Knudsen Professor, overlæge, ph.d. Fertilitetsklinikken
Akkreditering i speciallægepraksis
Kvalitetsudvikling hvordan
DDKM & Dokumenthåndtering
Værdibaseret styring i Hjertecentret Sundhedsudvalgsmøde 20. juni 2017
Kvalitet i plejen.
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Er din klinik klar til surveyorbesøg?
Viden indbygget i hverdagen - arbejdet med standarder og kvalitet
Ny kvalitetsdagsorden og pakkeforløb
Audit som metode til kvalitetsudvikling
Den danske kvalitetsmodel og kliniske retningslinier
Den Danske Kvalitetsmodel
DDKM – Den Danske Kvalitetsmodel
Metoden fælles beslutningstagning
Hospitalsinfektioner – det fagprofessionelle perspektiv
Interne survey som ledelsesværktøj
Program d. 19. aug Audit som metode til kvalitetsudvikling v. Lars Oberländer Kaffe – Planlægning,
DDKM – Den Danske Kvalitetsmodel
Præsentationens transcript:

Hvilken betydning har akkreditering for det konkrete kvalitetsarbejde? Evidens og udfordringer! Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, dr.med. Holbæk Sygehus

Fri os fra Akkreditering Akkreditering og kvalitetsarbejde

Akkreditering Evidens og udfordringer DDKM og akkreditering – hvad er det? Evidens - hvad siger litteraturen? Akkrediteringens fremtid Metode for kvalitetsudviklingen Accept blandt sundhedsprofessionelle Oprydning i modellen Akkreditering og kvalitetsarbejde

Akkreditering - Metode Akkreditering som metode kan både beskrives som et ledelsesværktøj og et kvalitetsudviklingsværktøj. Metoden bygger grundlæggende på, at man beskriver standarder for god kvalitet: akkrediteringsstandarder Akkreditering og kvalitetsarbejde

DDKM – en procesbeskrivelse: Standarden: en trappe med fire trin På trin 1 udarbejdes der retningsgivende dokumenter. Det kan f.eks. være et virksomheds- grundlag, politikker, planer eller retningslinjer - alt afhængig af akkrediterings- standardens fokusområde. Når man er nået til trin 2, skal målgruppen kende de retningsgivende dokumenter og arbejde efter dem. På trin 3 foregår kvalitetsovervågningen jvf. trin 1 og 2. Det kan fx være via audit (journal- gennemgang), indberetning til kvalitets-databaser, logbøger eller observation. Standarden beskriver kravene På trin 4 skal man analysere resultaterne fra trin 3 og bruge dem til helt konkrete kvalitets- forbedringstiltag. Akkreditering og kvalitetsarbejde

Survey danner grundlag for beslutning om Akkrediteringsstatus 1. Institutionen bliver akkrediteret. 2. Institutionen bliver akkrediteret med bemærkninger, som kræver opfølgning 3. Institutionen bliver ikke akkrediteret SURVEY & AKKREDITERING: ”Eksamen og karaktergivning på om DDKM-processen er opfyldt Akkreditering og kvalitetsarbejde

Akkreditering Evidens og udfordringer DDKM og akkreditering – hvad er det? Evidens - hvad siger litteraturen? Akkrediteringens fremtid Metode for kvalitetsudviklingen Accept blandt sundhedsprofessionelle Oprydning i modellen Akkreditering og kvalitetsarbejde

Narrative synthesis of health service accreditation literature Hinchcliff, Greenfield et al, BMJ Qual Saf 2012; 21: Systematisk review af ”health service accreditation literature” publiceret før studier inkluderet i analysen 67 publiceret i USA 79 med fokus på ”acute care” Studie-typer 2 RCT Akkreditering og kvalitetsarbejde

Narrative synthesis of health service accreditation literature Hinchcliff, Greenfield et al, BMJ Qual Saf 2012; 21: Resultat Definerede kvalitetsmål Akkrediterede hospitaler havde højere målopfyldelse på offentligt afrapporterede kvalitetsmål Organisatoriske effekter Positiv effekt på standardisering af behandling Bedre compliance overfor nationale retningslinjer Selvopfattet bedring i kommunikation og kultur Større sandsynlighed for kontinuert, systematiseret fokus på kvalitetsudvikling Akkreditering og kvalitetsarbejde

Narrative synthesis of health service accreditation literature Hinchcliff, Greenfield et al, BMJ Qual Saf 2012; 21: Accreditation programme assessments Positiv effekt (n=29): behandlings- kvalitet og pt’s livskvalitet Negativ effekt(n=8): Afdækkede risikobetonede medicinerings systemer. Usikkert effekt på pt. sikkerhed Neutral (n=6): Fejl- medicineringsrater upåvirket. Forandringsprocesser Øget engagement i implementering af evidens-baserede guidelines (n=20) Øget personale-engagement i kvalitetsforbedrende tiltag Systematiseret anvendelse af kvalitets-data og benchmarking De professionelles holdning til akkreditering Oplever forbedret behandlingskvalitet (n=20) Oplever øget arbejdsbelastning og bureaukratisering (n=9) Sygeplejersker: øger lysten til at blive i professionen (n=8) Trækker fokus væk fra patienten (n=4) Akkreditering og kvalitetsarbejde

Hospital Performance Trends on National Quality Measures and the Association With Joint Commission Accreditation Schmaltz S & al, J Hosp Med, 2011; 6: Research Q Is Joint Commission accreditation status associated with higher quality of care? Does accreditation status identify hospitals more likely to improve quality and safety over time? Comparison of never accredited hospitals (n=762) and accredited hospitals (n=2917); period Compared by 16 pre-specified process indicators related to MI, Heart Failure or Pneumonia Akkreditering og kvalitetsarbejde

Hospital Performance Trends on National Quality Measures and the Association With Joint Commission Accreditation Schmaltz S & al, J Hosp Med, 2011; 6: Akkreditering og kvalitetsarbejde

Den foreliggende evidens Akkreditering påvirker Med sikkerhed Opfyldelse af kvalitetsstandarderne Ledelsens fokus Personalets fokus Sandsynligvis Implementering af evidensbaserede retningslinjer Opkvalificering af kvalitets-monitoreringen Med nogen usikkerhed Det kliniske behandlingsresultat MEN HVORFOR ER VI SÅ UTILFREDSE? Akkreditering og kvalitetsarbejde

Evidensbaseret kvalitetsudvikling Paradigmet for evidensbaseret medicin: - Kontrolleret - Blindet - Randomiseret Paradigmet for evidensbaseret kvalitetsudvikling? Mainz j, Johnsen SP, Bartels PD. På vej mod evidensbaseret kvalitetsudvikling. UfL: 172, 2010: Akkreditering og kvalitetsarbejde

Evaluering af DDKM Interventionstype og evalueringsmodel skal passe sammen DDKM - Et ledelsesværktøj Evalueres på evnen til at optimere Ledelsesprocessen Virksomhedsudviklingen Produktiviteten Virksomhedskulturen DDKM - Et kvalitetsudviklingsværktøj Evalueres på evnen til at øge Kvalitet og patientsikkerhed Korrekt behandling Hurtig behandling Færre fejl Evidensbaseret behandling Patient tilfredshed Akkreditering og kvalitetsarbejde

Evaluering i en organisationsteoretisk versus en Medicinsk kontekst Medicinsk intervention Virker en specifik behandling ? Isolere forskellen til den specifikke intervention Randomisering Patient selektion RCT Organisatorisk intervention Hvad er effekten af en beslutning på organisationskultur og evt. økonomi? Komplekse interventioner som følge af beslutninger Ledelse kan ikke randomiseres Observation Evt. måling på delresultater Akkreditering og kvalitetsarbejde

Akkreditering Evidens og udfordringer DDKM og akkreditering – hvad er det? Evidens - hvad siger litteraturen? Akkrediteringens fremtid Metode for kvalitetsudviklingen Accept blandt sundhedsprofessionelle Oprydning i modellen Akkreditering og kvalitetsarbejde

Er DDKM/akkreditering den rigtige vej til kvalitetsforbedring Evidensen viser at akkreditering har en effekt – men er det den mes omkostnings-effektive vej til højere kvalitet i Sundhedsvæsenet? Er der alternativer DK: DDKM og Akkreditering S: Kvalitetsmonitorering og -udvikling baseret på kliniske databaser (proces og resultat indikatorer) Hvorfor 2 forskellige veje? Hvad virker bedst? Akkreditering og kvalitetsarbejde

Den viden vi savner Hvordan påvirker DDKM adfærd og kultur i det danske sundhedsvæsen Ledere Personale patienter Hvilke standarder og indikatorer skaber reel værdi? I kvalitetsarbejdet I beslutningsprocessen (klinisk og ledelsesmæssigt ) Kan der i et dansk sundhedsvæsen dokumenteres sammenhæng mellem akkreditering og Behandlingskvalitet? Behandlingsresultat? Organisationskultur og –udvikling? Akkreditering og kvalitetsarbejde

Forudsætning for accept: Forventningsafstemning IKAS, Region, Sygehusledelse Sikring af ensartet, høj kvalitet uanset behandlingssted Uafhængig måling af om målet nås Udviklings, planlægnings og styringsredskab Styrket kvalitetskultur Højnet kvalitet – bedre økonomistyring Klinikere (alle faggrupper) Fokus på kerneydelsen (pt. Behandlingen) Pt. Er forskellige og skal behandles forskelligt Standardisering = de professionalisering NIP, IKAS, LUP osv. Udtryk for kontrol-kultur ikke tillid Akkreditering og kvalitetsarbejde

Når nu DDKM/Akkreditering er modellen så er vejen en trimning Trimning af registreringspraksis Ingen dobbelt-registrering Genbrug af elektronisk registrerede data Reduktion i målepunkter Mål og rapporter det der giver værdi (og KUN det) For klinikeren For patienten For ledelsen For udbyder (sygehusejeren m fl.) Discipliner dataanvendelsen I afdelingen I ledelsen I offentligheden I det politiske system Akkreditering og kvalitetsarbejde

Akkreditering – virker det? JA – det tror jeg på det gør Akkreditering og kvalitetsarbejde