Vandmiljø og biodiversitet i ferskvand AU AARHUS UNIVERSITET NATURMØDE 27. MAJ 2016 MARTIN SØNDERGAARD … mest om søer

Hvordan måler man egentligt vandmiljøets og biodiversitetens tilstand?

Overskrift én linje Bold eller Regular Underoverskrift én linje For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug ‘Forøg listeniveau’ For at få venstrestillet tekst uden punktopstilling, brug ‘Formindsk listeniveau’ Naturen i ferskvand  Ferskvand udgør kun en meget lille del af verdens vand (<0,0001%)  Ferskvand har vital betydning for mennesket – og for civilisationers udvikling  Ferskvand er det økosystem i verden, der har den største biodiversitet, men også det økosystem der har mistet flest arter

Vandløb

Overskrift én linje Bold eller Regular Status for smådyr og ørred  Generel fremgang for smådyr (DVFI) og for ørred og laks. Der er dog stadig tilbagegang for nogle arter som fx tykskallet malermuslig og snæbel  Vi er ikke i mål i forhold til god økologisk tilstand, men det går i den rigtige retning Indsatser virker! Vandløbene er blevet renere og det fysiske vandløbsmiljø er under forbedring, primært i form af mere groft substrat (leve- og gydeområder)

Overskrift én linje Bold eller Regular Underoverskrift én linje For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug ‘Forøg listeniveau’ For at få venstrestillet tekst uden punktopstilling, brug ‘Formindsk listeniveau’  Vandplanter er stadig i tilbagegang STATUS FOR VANDPLANTER I VANDLØB Nye indsatser er nødvendige for at stoppe tilbagegang i biodiversitet for planter og for at nå målsætning om god økologisk tilstand

Overskrift én linje Bold eller Regular Underoverskrift én linje For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug ‘Forøg listeniveau’ For at få venstrestillet tekst uden punktopstilling, brug ‘Formindsk listeniveau’ Vandløbenes udvikling (økologisk kvalitet)

Søer Hvor mange er der egentlig i Danmark?

 1000 ha ha ha 1-10 ha0,1-1 ha0,01-0,1 ha

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter + hundreder af planter og invertebrater (insekter, orme, plankton mm.)

Meget få data Få data Generel udvikling i søernes biodiversitet de sidste 100 år Årsager til nedgang?

Hovedårsager til nedgang i biodiversitet i søer: Tab af habitater (levesteder) Eutrofiering (næringsstofberigelse) Øvrige påvirkninger: ›Invasive arter (fx vandremuslingen) ›Udsætninger (fx gråænder i småsøer, udsætning karper) ›Pesticider (sprøjtning tæt ved vandhuller) ›Manglende/reducerede spredningsmuligheder (regional uddøen) ›Klimaforandringer (ændringer i dominerende arter mm.)

Fra Andersen mfl. (2005) Nuværende lokaliteter Tidligere lokaliteter

Tab af habitater: hvordan går det ?

Reduktion i antal søer Data fra Århus kommune, efter Skriver & Skriver, 1981 Antallet af søer i Aarhus kommune reduceret med 57-72% fra 1900 til 1980

De sidste 20 år er der etableret mange nye vandhuller og småsøer ( Re)etablering af søer

Årslev Engsø, 100 hektar, etableret 2003 Vest Stadil Fjord, ca. 115 hektar, etablereret og også større søer Bølling Sø, 360 hektar, etableret 2005 Vilsted Sø, 450 hektar, etableret 2006 Filsø, 900 hektar, etableret en hel del flere og flere planer

Råstofgravesøer Foto: region Midtjylland

Rødekro – et område med mange råstofgravesøer

Vandmiljøet i søer Hvad bestemmer vandkvaliteten?

Fosfor eller kvælstof – hvad er vigtigst ? Søeksperimenter i Canada med N- og P-tilsætning (Schindler et al., 1974) + C + N + C + N + P

Billedet er fra august Algerne i Furesøen skyldes angiveligt overløb fra rensningsanlæg (Farum). Furesø Farum Sø

Sigtdybde som funktion af fosforindhold

Sigtdybde som funktion af kvælstofkonc.

Indhold af klorofyl som funktion af fosforindhold i danske søer Hvorfor er der så stor variation?

Tilgængeligheden af fosfor og kvælstof ændrer sig over året Størst sandsynlighed for fosforbegræsning Størst sandsynlighed for kvælstofbegræsning

Effekt af både fosfor og kvælstof på søers indhold af klorofyl Alle data

Effekt af både fosfor og kvælstof på søers indhold af klorofyl Ved ”lav” TP og TN

Ændringer langs en fosforgradient

Generel udvikling i indløb og søkonc. af fosfor de seneste 200 år Øget tilførsel fra spildevand gennem 1900-tallet, senere også via intensiveret landbrug mm. Spildevandsbelastningen toppede omkring Hvad sker der her?

Furesøen: fosfortilførsel og -koncentration

Ændringer i fosfor- og kvælstoftilførsel fra punktkilder Fosfor Kvælstof

Ændringer i danske søers vandkvalitet siden 1989

Ændringer i den økologiske tilstand i søer

Konklusioner Det går bedre på nogen områder i både vandløb og søer, men der er også områder, hvor der ikke er sket så meget. I mange søer og vandløb er yderligere indsatser nødvendig for at øge biodiversiteten og forbedre den økologiske kvalitet.