Oplæg for Landsforeningen Autisme Kreds Roskilde d. 24. september 2015 v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup

Dagens program  Kort præsentation  Hvem er DUKH  Retssikkerhed  Borgeres rettigheder og pligter  Klagemuligheder  Merudgifter  Tabt arbejdsfortjeneste  Aflastning  Inklusion og specialundervisning  Spørgsmål

D en U vildige K onsulentordning på H andicapområdet DUKH er oprettet efter § 15 i Serviceloven: ”En uvildig konsulentordning yder gratis rådgivning og vejledning i sager om hjælp til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau” DUKH er en selvejende institution under Social- og Indenrigsministeriet Fokus på uvildighed og retssikkerhed

Mål og grundlag DUKH skal medvirke til at styrke retssikkerheden :  Ved at rådgive i sager mellem en borger med nedsat funktionsniveau og en myndighed  Medvirke til at borgeren får de ydelser, som han eller hun er berettiget til. Det er ikke altid det samme som, at man får de ydelser, man har søgt.  At sagsbehandlingsreglerne bliver overholdt. Hvis sagsbehandlingsreglerne overholdes, medvirker det til, at der træffes afgørelser, som er i overensstemmelse med lovgivningen.  Ved at bidrage med oplysninger om udviklingen på handicapområdet Rådgivningen er gratis

Du kan få rådgivning i DUKH når du : Mangler viden om lovgivning og støttemuligheder Undrer dig over kommunens behandling af din henvendelse Mangler overblik og har brug for hjælp til at komme videre Har svært ved at komme i dialog med sagsbehandleren Oplever at være kastebold mellem forskellige systemer Er utilfreds med en afgørelse og i tvivl om mulighederne for at klage Søg altid først hjælp i kommunen!

 Rådgive om et specifikt handicap  Udmåle støtte  Varetage behandlingen af din sag hos myndigheden eller træffe afgørelser  Ændre en afgørelse truffet af en myndighed  Være bisidder eller partsrepræsentant (advokat) for dig

DUKHs erfaringer: 1.Borgeren har fået utilstrækkelig rådgivning 2.Der er ikke foretaget en individuel/konkret vurdering i forbindelse med, at der er truffet en afgørelse. 3.Det er uklart, om der er truffet en afgørelse eller ej 4.Begrundelsen for en afgørelse mangler eller er mangelfuld 5.Der er ikke foretaget en helhedsvurdering af sagen 6.Sagsbehandlingstiden er ukendt og lang 7.Problemstillinger i forhold til det tværgående samarbejde mellem myndigheder, sektorer og mellem forskellige afdelinger  koordinering

Retssikkerhed  At sikre at sagsbehandlingsreglerne er overholdt.  At sikre, at borgeren får de ydelser, som han eller hun er berettiget til.

Sociale rettigheder og pligter Sagsbehandlingsregler og ansøgers forpligtelser

sagsbehandlingsregler  Sagsbehandlingstid - RSL § 3 stk. 1  Borgerinddragelse - RSL § 4  Helhedsvurdering - RSL § 5  Undersøgelsesprincippet - RSL § 10

Sagsbehandlingsregler  Vejledningsforpligtelse - FVL § 7  Partsrepræsentation/bisidder - FVL § 8  Partshøring - FVL § 19  Notatpligt - OFL. § 13  Aktindsigt - FVL § 9

Sagsbehandlingsregler Afgørelser  Begrundelse - FVL §  Klagevejledning - FVL § 25

Ansøgers forpligtelser Medvirke og samarbejde Kommunen har ansvaret for, at sagen er tilstrækkelig oplyst til, at der kan træffes en afgørelse. Borgeren skal medvirke til at få oplysningerne frem, som er nødvendige (RSL § 11). - Dette kan også betyde, at man skal lade sig undersøge af en læge.

Ansøgers medvirken Manglende medvirken Hvis borgeren ikke vil medvirke, give oplysninger eller samtykke til, at kommunen må indhente relevante oplysninger, skal kommunen behandle sagen på det foreliggende grundlag. Dette kan resultere i et afslag, hvis sagen ikke er tilstrækkelig belyst.

Klage over en afgørelse  Afgørelser efter Serviceloven kan indbringes for Ankestyrelsen (SEL § 166)  Klagefrist: 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen (28 dage)  Genvurdering: 4 uger, besked hvis dette ikke kan overholdes

Klage over sagsbehandlingen Klage over f.eks. sagsbehandlingens tilrettelæggelse, sagsbehandlingstiden eller sagsbehandlers optræden kan ikke indbringes for Ankestyrelsen. Sådanne klager indbringes for kommunens ledelse; dvs. borgmester eller kommunalbestyrelse.

Handicapkompenserende ydelser Barn med nedsat funktionsevne - hvilke støttemuligheder ?

Handicapkompenserende ydelser Hvor finder jeg relevant viden om støttemuligheder? Kommunen har en særlig vejledningsforpligtelse Servicelovens § 11, stk. 8: ”Kommunalbestyrelsen skal etablere en særlig familievejlederordning for familier med børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Vejledningen skal tilbydes, inden for 3 måneder efter at kommunalbestyrelsen har fået kendskab til, at funktionsnedsættelsen er konstateret.”

Merudgifter, SEL § 41 Hjælp til dækning af nødvendige merudgifter  Personkreds  Betingelser  Hvilke udgifter

Merudgifter Hvad siger loven?  § 41.stk. 1: ”Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i denne lov eller anden lovgivning.”

Personkreds merudgifter (§ 41) En forudsætning for dækning af merudgifter er, at barnet eller den unge har en 1)betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller 2)Indgribende kronisk lidelse eller en indgribende langvarig lidelse

Betydelig og varig nedsat funktionsevne  Der lægges afgørende vægt på en vurdering af selve funktionsnedsættelsen  Det er graden af funktionsnedsættelsen og ikke den lægelige diagnose, der er afgørende for berettigelsen til ydelsen

Indgribende kronisk eller langvarig lidelse  Ved indgribende lidelse forstås, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse  Ved en kronisk lidelse forstås sygdomstilstande o.l. som fra det tidspunkt hvor de opstår, normalt vil vare i flere år. Der lægges i praksis vægt på, at lidelsen vil vare barnealderen ud  Ved langvarig lidelse forstås at lidelsen normalt strækker sig over min. 1 år

Nødvendig merudgift ved forsørgelsen  Der skal være tale om en nødvendig merudgift  En udgift, som familien ellers ikke ville have haft  Udgiften skal være en følge af funktionsnedsættelsen  Udgifter ved forsørgelsen  Altid en konkret og individuel vurdering

Eksempler på merudgifter  Kost og diæt  Medicin  Sygehusophold  Drift af bil  Befordring (fx til dagtilbud, behandling, fritid)  Kurser

Fortsat…eksempler merudgifter  Beklædning  Fodtøj  Vask  Ferie  Bolig og boligskift  SFO  Aflastning

Konkret og individuel vurdering Servicelovens § 1, stk. 3: ”Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn”.

Begrebet ”konkret og individuel vurdering” Hvad betydet det? Kommunen skal forholde sig til borgerens konkrete situation og behov samt vurdere den i forhold til lovens muligheder Kommunen kan ikke alene med henvisning til f.eks. kvalitetsstandarder meddele afslag på det ansøgte.

Beregning af merudgifter  Merudgifterne skal sandsynliggøres - ikke krav om dokumentation af udgifterne (PA )  Årlig vurdering af kommende merudgifter såvel løbende som enkeltudgifter (12 på hinanden løbende måneder).  Løbende ydelse med opfølgning min. 1 x årlig. Ændringer i ydelsen forudsætter en afgørelse herom.  Ydelsen fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100 kr.

Tabt arbejdsfortjeneste Hvad siger loven? § 42. ”Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det”.

Tabt arbejdsfortjeneste - målgruppe  Målgruppen for støtte efter § 42 afgrænses i første omgang efter de samme principper som målgruppen for støtte efter § 41  Målgruppen er dog mindre, idet det drejer sig om de familier, hvor det er en naturlig følge af den nedsatte funktionsevne eller lidelse, at barnet/den unge passes i hjemmet af forældrene

Betingelser for bevilling af tabt arbejdsfortjeneste  Barnet/den unge forsørges og passes i hjemmet  Barnet/den unge skal have en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse  Det er mest hensigtsmæssigt, at det er forsørgeren, der passer barnet/den unge  Den pågældende forsørger helt eller delvis har måttet ophøre med sin beskæftigelse for at passe barnet/den unge  Forsørgeren har haft et indtægtstab ved at passe barnet, indtægtstabet (kan både være som lønmodtager og som selvstændig erhvervsdrivende)

Tabt arbejdsfortjeneste i hvilke situationer  Stort behov for pleje og/ eller overvågning  Stort behov for tilsyn, fordi barnet ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger  Sover meget uroligt eller sparsomt, så forældrene ofte skal tilse og hjælpe barnet i løbet af natten,  Mange behandlinger og undersøgelser

hvilke situationer fortsat…  Hvis sygdom er meget varieret med hensyn til kræfter, smerter og anfald, og det derfor må vurderes fra dag til dag, om barnet kan være i dagtilbud eller skole  Nedsat immunforsvar eller stor sygdomsrisiko, hvorved barnet ikke kan være i et dagtilbud eller skole  Hensynet til søskende

Tabt arbejdsfortjeneste - beregning af ydelsen  Ydelsen fastsættes på baggrund af den bruttoindtægt, der lægger umiddelbart forud for overgang til ydelsen, dog højst med et beløb på kr om måneden (gældende for 2015)  Bruttoydelse, hvoraf der betales A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag  Pensionsbidrag 10 % (dog højest svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag)  Fradrag for sparede udgifter  Årlig regulering

Aflastning Afhængigt af behov og formål kan der ydes aflastning efter:  Afløsning/aflastning SEL § 44 jf. 84  Aflastning efter SEL § 52, stk. 3 nr. 5  Aflastning efter SEL § 41 Aflastning efter §§ 44 og går forud for aflastning efter § 41. Dvs. at der kun kan ydes aflastning efter § 41, såfremt en af de øvrige aflastningsordninger ikke kan løse behovet. (PA 85-13).

Aflastning Afløsning/aflastning efter SEL § 44 jf. 84:  Når det er familien til et barn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for aflastning. Afløsning foregår i hjemmet, aflastning udenfor hjemmet.

Aflastning efter §  Når det er af væsentlig betydning af hensyn til barnets særlige behov for støtte.  Kan defineres som den støtte, der ikke kan ydes af barnets daglige sociale og pædagogiske omgivelser, såsom forældrene, pædagoger, lærere etc., eller via konsulentbistand  Behovet udledes af en § 50-undersøgelse (børnefaglig undersøgelse)

Aflastning efter SEL § 41  Kun hvis aflastningsordning ikke er tilstrækkelig efter de andre §§, kan der ydes hjælp til merudgifter til aflastning i eget hjem.  Forældrene aflønner og ansætter selv aflasteren/barnepasseren.  Udbetales som en del af den samlede månedlige merudgiftsydelse.

Folkeskoleloven Inklusion FSL § 3a  Behov for støtte ud over undervisningsdifferentiering og holddannelse  Støtte under 9 timer ugentligt  Kan tilbydes supplerende undervisning og anden faglig støtte jf. FSL § 5 stk. 5  Klager kan ske til skolelederen og evt. til kommunalbestyrelsen Specialundervisning FSL § 3 stk.2 specialpædagogisk bistand  Støtte ud over 9 timer ugentligt eller ønske herom, specialklasser og specialskoler  Afgørelser om specialundervisning kan indbringes for Klagenævnet for specialundervisning

Iværksættelse af specialundervisning og specialpædagogisk bistand Henvisning til specialundervisning forudsætter som hovedregel: 1.Indstilling til pædagogisk-psykologisk rådgivning 2.Udarbejdelse af pædagogisk-psykologisk vurdering 3.Beslutning om iværksættelse af specialpædagogisk bistand indenfor skolens rammer træffes af skolelederen - på baggrund af pædagogisk-psykologisk vurdering og efter samråd med forældrene 4.Afgørelse om henvisning til specialklasse på anden skole eller specialskole træffes af kommunalbestyrelsen.

2. Herefter kontaktes du af konsulenten for rådgivning omkring din henvendelse. 1.En adm. medarbejder tager imod henvendelsen og aftaler hvornår en konsulent ringer tilbage. Henvendelse til DUKH kan ske telefonisk og via nettet

 Generelle informationer om lovgivning  Netsvar  DUKHs lovguider  DUKHs Praksisnyt  Artikler  Temahæfter  Og meget mere…

DUKH’s 10 gode råd - til borgeren 1.Gør dig klart, hvad du vil tale med din sagsbehandler om 2.Tag evt. en bisidder med 3.Fortæl din sagsbehandler, hvordan du ønsker at samarbejde 4.Bed om generel rådgivning om dine støttemuligheder 5.Giv de oplysninger, som er nødvendige for sagen 6.Tal med din sagsbehandler, om det vil være godt at lave en handleplan 7.Bed din sagsbehandler, om at få en frist for, hvor lang sagsbehandlingstid, der forventes 8.Du kan bede om at få kopi af de papirer, der indgår i din sag 9.Ved mundtligt afslag, bør du bede om en skriftlig begrundelse – der skal være vedlagt en klagevejledning 10.Samarbejd positivt og respektfuldt med din sagsbehandler