Mentorskabets roller og relationer Lone Nordskov Nielsen Efterskoler, 7.9. 2011.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Advertisements

Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Mentorkursus Foreningen Nydansker V/ susie skov nørregård.
Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig?
Danehofskolens værdigrundlag
At forholde sig professionelt Anne Skov
Set i forældreperspektiv
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
Anerkendende refleksion
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
Lærerprofessionen.
2 år og 3 måneder i skole. 1 år og 3 måneder i praktik.
Børn, bevægelse og motivation
Old timers and newcomers
Anonym Digital Rådgivning
Lærerprofessionen - en definition.
Kommunikation i samarbejdet mellem Mentor og Mentee
Nordregårdskolen 25.september 2007 Den nødvendige opdragelse og samarbejdet mellem hjem & skole.
Orienteringsmøde 11. november Trørødskolen - en attraktiv skole! rummelighed og anerkendelse faglighed og arbejdsglæde klare regler og godt humør.
Den nødvendige opdragelse i en børnefamilie
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Cooperativ learning - også kaldet CL
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Vision for Holmebækskolen Holmebækskolen er en skole med en stærk kultur og et fælles sprog, hvor fællesskaber styrkes omkring: Børnene, klassen og klassesamarbejdet.
Seksualpolitik.
Unge i udsatte positioner og deres positive deltagelse i samfundet
RARRT© RELATION ANERKENDELSE RESSOURCER REFLEKSION TEORI
Program - ICDP International Childhood Development Program
Den inkluderende skole
- psykodynamisk perspektiv
Lærerprofessionen.
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Hva er god klasseledelse ?
Et mærkeligt skib.
Per Øhrgaard, Jette Eriksen, Sisse Oreskov
Peter Westmark Relationskompetence - det er de professionelle voksne der ansvar for kvaliteten af relationen STU - Træf Den
Helhedsorientering & Tværfaglighed
Recovery - At komme sig Aulum d. 10. oktober 2010
Velkommen Inddragelse af barnets udtalelse i analysen.
Hvad er coaching? Synergi HRM & Rosenkvist Consult
Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet
Pædagogens univers.
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Pædagogens univers Fra vugge til krukke… En generalist uddannelse – Børn og unge – Mennesker med sociale problemer – Mennesker med nedsat funktionsevne.
Bibliotekerne i Vejles CB-område? Udgangspunktet Kulturstyrelsen Central- bibliotekerne Kulturministeriet Finansministeriet Det kommunale,- politiske-
Hvordan påvirkes familien af en hjerneskade?
Socialisering Kapitel 5.
Dagplejen Svendborg Barnet I Centrum Emotionel relatering og modtagelse Barnet I Centrum – Ole Henrik Hansen Deltager: Dagplejer: Pia Rønver,
Præsentation af studieordning /vejledning. Studievejledning 2 Modul Vf8: Mentorskaber og mentorordninger ECTS-point: 5 Læringsmål: Viden Skal have indsigt.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Børns udvikling og samspil med ”de andre” Minileder 2 kursus august 2015.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
At blive forvandlet? Beth Juncker Professor Københavns Universitet.
INNOVATIV KIRKE Et forløb for menigheder, der ønsker at være mere kreative og nyskabende.
Mentor -Mentee Om udsatte unge på efterskoler. Mentor Ulrik Svanholm Pædagog 12 år som SSP konsulent i Hørsholm Kommune 1 år som Projektleder i Projekt.
Det Regionale Beskæftigelsesråd Empowerment i praksis på beskæftigelsesområdet.
Mentalisering Recovery Christian Bæk, cand.psych. Blå Kors Medarbejderkonference.
Psykiske og kognitive funktionsnedsættelser på arbejdspladsen Ergoterapeut Anitta Hornshøj Jensen Psykolog Ingrid Vingelen Bo - og Rehabiliteringscenter.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
Målrettet kommunikation
Implementering af PALS
Forløbet: Unge – identitet, socialisering og sociale medier
Den pædagogiske læreplan
Rita Buhl 22. september 2018.
Nærværende ledelse, personligt og ledelsesmæssigt.
Inspirationsworkshop med fokus på
Strategiske pejlemærker
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Mentorskabets roller og relationer Lone Nordskov Nielsen Efterskoler,

En definition: Mentorskab er en dynamisk relation mellem en mentor og en mentee, som bidrager til at inkludere udsatte og marginaliserede unge frem mod at blive selvbestemmende på kvalificeret vis

Mentorskabets særlige karakter: En tæt relation mellem mentor og mentee Målet er at udvikle mentee’s kvalificerede selvbestemmelse Relationen etableres for en tid Relationen udvikles og forandres over tid

ROLLER Mentor og mentee indtager nogle roller i deres relation Roller skabes af egen og andres forventninger Mentor og mentee skaber i samhandling hinandens roller I en mentorforløb må rollerne nødvendigvis forandre og udvikle sig

Eksempler på rollesæt: Mor – Barn Onkel – Ung Lods – Kaptajn Guiden – Turisten Træneren – Løberen Livredderen – Den druknende Tolken – Den fremmede Stifinderen – Den vildfarne Mester - Lærling

Mor - Barn Nærhed, fortrolighed, kærlighed Ubetinget anerkendelse & rummelighed fra mor-rollen Intimitetens sfære Asymmetrisk → ’mor’ ved bedst og ’barn’ retter sig efter Tæt tilknytning → afhængighed

Far - Barn Nærhed, forbundethed Vurderende opmærksomhed → mod barnets præstationer & adfærd Gensidig afhængighed i livslangt perspektiv Asymmetrisk Farens anerkendelse livsvigtigt for barnet Opdragende funktion → socialisering til samfundet

Onkel/tante – Nevø/niece Baserer sig på slægtskab og er forankret i familiebånd Mindre forpligtende end mor/far- barn og har slet ikke dennes symbiotiske aspekter Alternativ forælder, eller en anden ordentlig voksen Magt og lederskab træder ikke tydeligt frem Kommunikationen åben, legende og ligetil - gensidig anerkendelse

Livredderen - Den druknende Karakteriseret ved dyb afhængighed og underdanighed Ekstrem asymmetrisk relation (prisgivelse og taknemmelighed overfor redningsmanden) Livredderens funktion er at redde liv og give kunstigt åndedræt - få den unge ind på land og tilbage til livet Kommunikationen i relationen er typisk stærk, følelsesfuld og eksistentiel (liv og død)

Mester - Lærling Lærlingen ser op til mesters faglighed og måske også personlighed Den unge er ny i faget, i periferien, uerfaren, men også med gå-på-mod og indstillet på krav, læring og bedømmelse Mesteren på den anden side kender kulturen og faget - er kompetent, myndig og magtfuld Asymmetrisk relation, men mester opfattes som en legitim autoritet, med en position som ekspert indenfor faget

Træneren - Orienteringsløberen Træner og løber arbejder på en fælles og klar målsætning Interaktionen mellem de to er hele tiden i udvikling – nye træningsmetoder – nye resultater – nye skader….. Træneren har indsigt i den valgte disciplin -har indsigt og fornemmelse for det trænings-pædagogiske – det coachende aspekt Asymmetrisk relation - kommunikationen er direkte og verbal med karakter af opmuntring og ”hepning”.

Stifinder – Den vildfarne Afgrænset til at finde vej til det sted, den unge vildfarne søger Den unge vildfarne har mistet fokus, mistet orienteringen, men har et billede af et mål, en destination Stifinderen er kendt i terrænet og kan som Krak angive den hurtigste og mest bekvemme vej til destinationen Stifinderen følges med den unge indtil vejen er sikker og tydelig og målet i sigte Gensidig anerkendelse: Stifinder skal anerkende den unges valg af destination – og den vildfarne skal anerkende stifinderens kortkompetence og følgeskab

Hvad handler et mentorskab om? UDAD- RETTETHED INDAD- RETTETHED KVALIFICERING Faglig tilværelses- kompetence basiskompetencer, ex læse og skrive Selvreferentiel tilværelses- kompetence refleksion og selvrefleksion ift kompetencer og læreprocesser SELVBESTEMMELSE Social Tilværelseskompetence social kompetence, handlingskompetence og demokratisk dannelse Fænomenologisk Tilværelseskompetence kontakt til egne følelser og give udtryk for og handle ud fra dem

Thomas Ziehe’s fire betydningsfulde P’er: Personer, voksenpersoner, som kan bidrage til den unges identitetsarbejde Pladser, hvor den unge får mulighed for at afprøve sig selv i nye roller Procedurer, der skal hjælpe i vanskelige overgange mellem forskellige systemer Perspektiver, som skal hjælpe de unge til at se andre muligheder Den signifikante anden