Elevernes evaluering af grundforløbet Efterår 2015.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
Advertisements

Set i forældreperspektiv
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
NGG.
Undervisningsmiljø undersøgelse fase 2
”Den gode elev” Kvalifikationer er defineret som den enkelte persons faglige, sociale og personlige færdigheder og kunnen Kompetencer betegner personens.
HVORFOR GÅ I 10. klasse? For at blive afklaret med hensyn til valg af ungdomsuddannelse For at blive helt klar til fx en erhvervsuddannelse eller gymnasiet.
Hvordan kan forældre støtte op om barnets skoleliv?
Elevernes evaluering af grundforløbet Efterår 2011
Et væksthus for børn og voksne
Kvalitetsmåling – barometerundersøgelse: Hvorledes sker ”oversættelsen”
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
Forældremøde X årgang.
Elevernes evaluering af grundforløbet Efterår 2012.
Præsentation af resultater fra Elevtrivselsundersøgelse Hvad stiller man op? Erfaringer fra år 1 på Fredericia Gymnasium – hvor langt er FG?
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Brobygning 9. og 10.klasse Efteråret 2012 UU Lolland-Falster.
Indsæt nyt billede: Format: B25,4 x 19,05 cm Klik på billed-ikonet midt på slidet. Find dit nye billede, højreklik på billedet og placér det bagerst. Hvis.
Teenage Coaching Dagnæsskolen.
Rammeforsøg C: Studiefællesskaber Opstartskonference 30. august 2012 Tradium Handelsgymnasiet (hhx): ”Studiefællesskaber efter varierende elevbehov” 1.
Præsentation af resultaterne fra erfaringsopsamlingen om ny klassedannelse LIM den 5. januar 2012.
- Hvad kan I forvente som forældre?
Relationer – børn imellem
Hvad kræver det? Parat til erhvervsuddannelse. Parat til… Erhvervsuddannelser? En konkret erhvervsuddannelse? Grundforløb? En bestemt indgang? En konkret.
Nyborg kommune Brugerundersøgelse på Skoleområdet 2014 DANEHOFSKOLEN
STUDENTEREKSAMEN STX Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag Gymnasiets opbygning 1.
Hvordan lettes overgangen relevant
Kompetencevurdering og grundforløbspakker Rørvigseminaet Tirsdag den 26. august 2008 Elsebeth Pedersen Undervisningsministeriet.
Velkommen til orienteringsaften for Teknisk Gymnasium htx
Opfølgning på trivselsundersøgelsen
Velkommen.
Gymnasierne Erhvervsskolerne Aars Handelsgymnasiet Teknisk Gymnasium Rektor/uddannelseschef Gert Husum.
Dit barn gør ikke hvad du siger men hvad du gør
Statusrapporter fra de faglige fora Indtryk fra en læsning
Iselingeskolen Elevevaluering 25. og 26. oktober årgang 87 elever.
Velkommen til orienteringsaften for Teknisk Gymnasium htx
Velkommen til alle nye og kendte elever og forældre.
Overgangsproblemer i matematik ”Det sværeste var at forstå hvad læreren prøvede at sige - altså formuleringerne.” 1g-elev, stx.
Oplæg om lektieintegreret undervisning Data og overvejelser.
Dialogredskab - uddannelsesparathed. Hvordan er redskabet blevet til? Samarbejdsprojekt Involvering af de unge Støtte fra region Syd.
Velkommen til forældremøde = 5 Når børnene … … har mange i klassen, som de kan lide at være sammen med. … oplever et godt sammenhold … har tillid.
Evaluering af undervisningen: samfundsfag Vi skal i dag evaluere (bedømme) undervisningen ift. disse emner: Planlægning Fagligt udbytte Arbejdsformer Lektiemængden.
Borgerservice Undersøgelse af brugertilfredsheden med Borgerservice Marts
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Korsager Skole 3. februar Præsentation og referat fra Kontakt- og trivselsforældre ekstra møde.
Politiworkshop. Humor. Præsentation. Målsætning. Hvad kan vi nå af klasser. 1., 3., 6. og gerne 8/9. klasse. Positive oplevelser med politiet. Præge børnene.
Dagbehandlingen Sofiehuset Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere i dagbehandlingen November 2012.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light AARHUS UNIVERSITET AU VELKOMMEN TIL SCIENCE AND TECHNOLOGY.
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer er du være med til at sætte rammerne for, at der skabes.
STX Uddannelse.
Program for orienteringsmøde d. 19. januar 2017 kl
Team Nordahl og Skibet Skole
Velkommen til introduktionsmøde
Hvordan motiverer vi de unge?
Undervisningsmiljøvurdering Bieringhus Efterskole
informationsmøde - Frederiksberg Gymnasium
Elevernes evaluering af grundforløbet
Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne
Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne
Trivselsmålingens resultater og vores indsatser
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer kan du være med til at sætte rammerne for, at der.
MEDLEMSTILFREDSHED Januar 2018.
Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For erhvervsuddannelserne
Dialogmøde Dagtilbud Svendborg d
Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For gymnasiale uddannelser
Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For gymnasiale uddannelser
Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For gymnasiale uddannelser
Elevtrivsel Gymnasier og VUC'er 2018
Elevtrivsel Erhvervsuddannelser 2018
FÅ MEST UD AF DAGEN: UNDERVISNINGSMATERIALE (9. -10
Præsentationens transcript:

Elevernes evaluering af grundforløbet Efterår 2015

Om undersøgelsen  Evaluering af 1.g elevernes oplevelse med det første halve år på gymnasiet (grundforløbet).  Undersøgelsen blev udført uge 1, jan  328 elever er blevet adspurgt i Lectio  297 elever har svaret. Svarprocent 91 (2014: 88)

Disposition  Undervisning og forberedelse, herunder også studielektionerne og Skrivetoget  AT  AP  NV  Sociale aspekter  Studieretningsvalg  Samlet vurdering

Sværhedsgraden: 79 % vurderer at sværhedsgraden har været tilpas 12 % svært 8 % let Det faglige miljø i klassen: 77 % vurderer det til meget godt eller godt 23 % vurderer det som dårligt Svarer til 2014, men forringelse i forhold til 2013 (hhv. 91 % og 9 %) Tid til skolearbejde: 25 % kan i høj grad nå at lave skolearbejdet 62 % i nogen grad 13 % i mindre grad 0 % slet ikke Svarer til Undervisningen

I hvilken grad hjælper lektielæsningen til at forstå undervisningen?  34 % mener i høj grad  55 % i nogen grad  11 % i mindre grad eller slet ikke Det er stort set magen til 2014-tallene Føler du generelt at du kan følge med i timerne?  41 % føler i høj grad, at de kan  54 % i nogen grad  3 % i mindre grad eller slet ikke Det er stort set magen til 2014-tallene

Undervisningen og lærerne 33 % mener, at lærerne i høj grad skaber et godt læringsmiljø 59 % i nogen grad 6 % i mindre grad 1% slet ikke Lille fremskridt ift. 2014

Undervisningen og eleverne 24 % mener, at eleverne i høj grad skaber et godt læringsmiljø 55 % i nogen grad 18 % i mindre grad 1% slet ikke Der er ikke blevet spurgt til dette tidligere.

Undervisningen - Studielektionerne 9 % mener, at de i høj grad har været givende 34 % i nogen grad 43 % i mindre grad 11% slet ikke Tallene svarer til 2014

Undervisningen - Studielektionerne Temaer fra sl-timen, du har fået noget ud af (i %): Tal fra 2014 til højre Intro til Lectio, s-tog og hjemmeside8277 Intro til Google Drev6671 Litteratursøgning4647 Notatteknik4435 IT-vaner og plagiering4144 Uddannelsesparathed3740 Evaluering3646 Præsentationsværktøj (screencast-o-matic)3225 Taksonomiske niveauer3131 PDF-kommentering2730

Undervisningen - Skrivetoget Hvor ofte har du brugt Skrivetoget i timerne eller til lektier og skriftlige opgaver? Tal fra 2014 til højre Mere end 5 gange pr. måned:3 %5 % 1-4 gange pr. måned:29 %45 % Mindre end 1 gang pr. måned:43 %37 % Aldrig:25 %11 % Stor nedgang ift. 2014

Undervisningen - Evaluering 9 % angiver, at der har været gennemført undervisningsevaluering i alle fag 39 % i mere end halvdelen af fagene 41 % i mindre end halvdelen af fagene 2 % aldrig Tallene er faldet i forhold til 2014 (15%, 50%, 22%,1%) 9 % mener, at der ikke har været behov for tilpasninger/ændringer efter udført evaluering 5 % mener, at evalueringen i høj grad er blevet fulgt op af ønskede tilpasninger/ændringer 52 % mener, det er sket i nogen grad 32 % mener, at det i mindre grad eller slet ikke er sket. Tallene ligner meget 2014 (6 %, 8 %, 51%, 33 %)

Undervisningen - Variation og forventninger 80 % mener, at der i høj eller nogen grad har været variation i undervisningen 18 % i mindre grad eller slet ikke Tilbagegang ift (hhv. 86 % og 11 %) 87 % mener undervisningen i høj eller nogen grad har levet op til deres forventninger 12 % i mindre grad eller slet ikke Som i 2014, hhv. 88 % og 10%

Det bedste ved undervisningen Elevernes generelle vurdering: Engagerede, velforberedte lærere som elsker deres fag Variation og nye undervisningsformer Gruppearbejde Elevudsagn om det bedste: ” Det bedste har været at det ikke kun var tavleundervisning, men derimod mange forskellige måder at blive undervist på” ”Både lærer og elever var engagerede i undervisningen, som var med til at gøre det til en rigtigt god klasse, hvor man turde sige noget uden at blive dømt af andre” ”Jeg blev fagligt udfordret og det har været spændende”

Det dårligste ved undervisningen Elevernes generelle vurdering : Meget tavleundervisning i nogle fag Larm Nogle gange går det for stærkt Ensformig undervisning

AT 1 times intro til AT forløb meget godt eller godt ifølge 68 %, 29 % mente det forløb dårligt eller meget dårligt. Svarer til 2014.

AT AT1 med samfundsfag, dansk og et kunstnerisk fag forløb meget godt eller godt ifølge 81 %, 18 % mener det forløb dårligt eller meget dårligt. Svarer til 2014, hhv. 80 % og 17 %

AP Oplevelsen af relevans: Tal fra 2014 til højre Grammatikdel:85 %80 % Latindel:47 %42 % Sprogdagen:33 %36 % Læringsstrategi: 31 %33 % Sociolingvistik:21 %27 %

AP - Sprogdagen 54 % oplevede i høj eller nogen grad sprogdagen som fagligt relevant 44 % oplevede det i mindre grad eller slet ikke 62 % synes at længden af sprogdagen var passende 32 % synes den var for lang 3% synes den var for kort

AP – Sammenhængen mellem latindel og almen del 72 % mener, de i høj eller nogen grad hænger godt sammen 27 % mener, de i mindre grad eller slet ikke hænger sammen Forringelse ift. i 2014, hhv. 78 % og 19 %

AP Samlet udbytte: 64 % mener, deres samlede udbytte har været meget stort eller stort 34 % mener, det har været lille eller meget lille Det samme som i 2014, hhv. 63 % og 34 %

NV 51 % fandt det faglige niveau svært eller for svært 48 % fandt det faglige niveau let eller for let 86 % synes i høj eller nogen grad at NV-lærerne skabte et godt læringsmiljø 14 % synes i mindre grad eller slet ikke at NV- lærerne skabte et godt læringsmiljø

NV 68 % synes at NV-forløbene i høj eller nogen grad har styrket deres interesse for naturvidenskab, mens 31 % i mindre grad eller slet ikke har fået styrket interessen 76 % mener at undervisningen har levet op til deres forventninger, mens 22 % ikke synes det har levet op til forventningerne

Sociale aspekter Modtagelsen fra de ældre elever: 83 % synes, de er blevet taget godt eller meget godt imod 15 % synes modtagelsen har været dårlig eller meget dårlig Tilbagegang ift. 2014, hhv. 86 % og 10 % Falde til i grundforløbsklassen: 82 % har haft meget let eller let ved at falde til i klassen 16 % har haft svært eller meget svært ved det Tilbagegang ift. 2014, hhv. 86 % og 11 %

Sociale aspekter Falde til på skolen generelt: 85 % har fundet det let eller meget let at falde til generelt. Tilbagegang ift. 2014, 91 % Stemningen på skolen generelt: 94 % oplever, at stemningen generelt er god eller meget god. (96 % i 2014) Samlet synes 87 % at deres forventninger til det sociale indhold i høj eller nogen grad er blevet opfyldt. Det synes 12 % i mindre grad eller slet ikke. Tilbagegang ift. 2014, hhv. 90 % og 6 %

Sociale aspekter - Mobning 91% er aldrig blevet udsat for mobning af personer der går på skolen 6 % har oplevet det få gange 2% mener det er sket ofte eller meget ofte (7 elever) Lille fald ift. 2014, hhv. 93 %, 3 % og 1 % (2 elever)

Det bedste ved det sociale miljø  Fællesskabet, sammenholdet og den gode stemning  Plads til forskellighed og respekt over for hinanden, alle er lige  Imødekommenhed og åbenhed  At man kender mange på skolen og får nye venner, også på tværs af klasserne  Mange sociale arrangementer  Festerne

Det bedste ved det sociale miljø - Citater ”At vi alle er så vidt forskellige, jeg synes det er helt vildt fedt. Vi har det her store fællesskab, og alle har det godt sammen generelt” ”Der er ikke noget hierarki, alle kan tale med alle, lige meget om man går i 1., 2. eller 3.g.” ”I forhold til folkeskolen vil eleverne på GG lære noget” ”Der er gode arrangementer som gør at der kommer et stort og unikt fællesskab” ”Alle er søde mod alle. Man kender mange. Folk dømmer dig ikke for dit udseende. Man kan være helt sig selv uden at være bange for at blive efterladt” ”Lærerne gør det fedt at være her, og fik os rystet sammen i grundforløbet” ”Havde forventet folk ville være slemmere”

Det værste ved det sociale miljø  Kliker og grupperinger (årgange)  Ikke så mange sociale arrangementer på tværs af klasser og årgange  Svært hvis man ikke kender nogen i forvejen, fx hvis man ikke kommer fra Greve  Når elever opfører sig arrogant (2.g/3.g) Rigtig mange skriver eksplicit at der ikke er noget dårligt ved det sociale miljø.

Studieretningsvalg Faktorer (i %) som har haft betydning for studieretningsvalget: Tal fra 2014 til højre Studieretningsfagene7967 Fremtidsplaner6765 Undervisning i grundforløbet4844 Studieretningsorientering3233 Antallet af frie valgmuligheder24 Studievejledning2225 Samtaler med faglærere2016 Forældres vejledning1818 Samtale med teamlærere1211 Kammeraters valg 10 8 Andet 9

Studieretningsvalg 85 % mener, at mødet med fagene i grundforløbet i høj eller nogen grad har virket til at vælge studieretning, 11 % mener, at det kun i mindre grad eller slet ikke har haft betydning. Tallene fra 2014 var hhv. 84 % og 13 % Hvor mange studieretningsorienteringer deltog du i? 0 5% 114% 234% 330% 415% Studieretningshæftet: 87 % har i høj grad eller nogen grad anvendt det, 11 % har i mindre grad eller slet ikke.

Studieretningsvalg Orienteringen fra studievejlederne: 71 % mener, at der i høj eller nogen grad har været tilstrækkelig orientering fra studievejlederne, mens 26 % mener den i mindre grad eller slet ikke har været tilstrækkelig. Tallene fra 2014 var hhv. 72 % og 24 %. Giver det mening at diskutere dit studieretningsvalg med en teamlærer? 71 % mener, at det i høj eller nogen grad giver mening med teamsamtaler, mens 24 % mener, at det i mindre grad eller slet ikke giver mening. Tallene fra 2014 var hhv. 67 % og 28 %. Den generelle orientering om studieretninger: 85 % mener, at den generelle orientering om studieretninger i høj eller i nogen grad har været tilstrækkelig, mens 11 % mener det kun i mindre grad eller slet ikke har været det. Tallene fra 2014 var hhv. 83 % og 14 %.

Grundforløbet – samlet vurdering 90 % har i høj grad eller nogen grad været tilfredse med grundforløbet (2014: 94 %) 8 % har i mindre grad eller slet ikke (2 elever) været tilfredse med grundforløbet (2014: 4 %)

Opmærksomhedspunkter Styregrupperne for AP, AT og NV udpeger selv opmærksomhedspunkter og laver handleplan, se mail fra PTO den 18. jan.