Børn og unge med komplekse traumer Lisbeth Tetzlaff Lise Bager Olsen 31.8.2016

Hvad er et traume? En hvilken som helst begivenhed, hvor vi lammes, som var vi ramt af lyn fra en klar himmel For pludseligt, for hurtigt og for meget – overvælder vores evne til tilpasning. Enhver mestringsstrategi, som vi måske har haft er undergravet, og vi føler os, i den grad hjælpeløse og uden håb Følelse af stærk frygt, hjælpeløshed, kontroltab og trussel om tilintetgørelse Brud på grænser, brud på forbindelse til andre, til sig selv, til Gud. Tidligere troede man at børn ikke var påvirkede af traumer,- at de var robuste.

Bestemmende faktorer for symptomudviklingen Antallet af begivenheder Traumatisk stress-situation som er langstrakt Familieforhold, støttende miljø- venner, lærer osv Barnets alder, gener, temperament, omgivelser i de første leveår, historie Intensitet af begivenhed

”Flygtningebørnenes traumer”

NEOCORTEX – TÆNKEHJERNEN Logistik, analyse, rationel tænkning, sprog, kontrol/regulering af følelser, ansvarlig for mentalisering LIMBIC SYSTEM – FØLEHJERNEN Social, vrede, angst, had, glæde, styrer hukommelse funktioner. KRYBDYRHJERNEN - OVERLEVELSESHJERNEN Vejtrækning, temperatur, blodtryk, sult, tørst, seksuelle drift, overlevelse. Instinkt, uden viljes kontrol.

Kilde: Dag Ø. Nordanger, 2016

Den traumatiserede hjerne Amygdala bliver overaktiv, den er hele tiden på udkig efter farer. Hypersensitivt alarmsystem og et underudviklet reguleringssystem. Man sidder fast i alarm tilstande. Når overlevelseshjernen udvikles så er det på bekostning af læringshjernen. Målet er : 1. berolige det sensitive alarmsystem og 2. udvikle det underudviklede reguleringssystem.

”Tolerancevinduet” – en model Kamp/flugt modus: Angst, aggression Udadreagerende, impulsivitet, uro, vanskeligheder med at sove, rastløs og eksplosiv, undgåelsesadfærd, hurtige og overdrevne følelsesskift. Frys modus: Vanskeligheder ved at være tilstede mentalt, tristhed, fjernhed, tomhed, dagdrømmeri, følelsesmæssig ”flad”, håbløshed. Dag Nordanger :Tidsskrift for Norsk psykologforening, Vol 51, nummer 7, 2014, side 530-536

3 Grundpiller i arbejdet med børn med komplekse traumer TRAUMEFORSTÅELSE Støtte til regulering Relation Tryghed/sikkerhed

Tryghed/sikkerhed Verden og kroppen er et utrygt sted at være Komplekst begreb som indeholder mange elementer Oplevet sikkerhed/tryghed – fysisk og emotionel sikkerhed Åbenhed, tilgængelighed, atmosfære Behovet for have valg og medbestemmelse Forberedelse/rutiner/struktur i dagligdagen Længerevarende hjælp til overblik og planlægning Placering i lokalet Opmærksomhed på ikke at trigge barnets alarmberedskab hvis muligt

Relation At blive behandlet som et menneske med værdi Behovet for at være i en støttende, nærværende, omsorgsfuld, tilgængelig relation til en voksen Tillid tager LANG tid – tålmodighed, troværdighed, respekt, pålidelighed og ærlighed Oplevelser af tryghed, stolthed, glæde, lykke sammen med en voksen. Skabe tilhørsforhold til gruppen/klassen At blive der når det er svært og forsøge at forstå, hvad der sker At vores oplevelser, perspektiver og følelser bliver taget alvorligt

Støtte til (selv)regulering At være barnets ”termostat” Det kræver mange gentagelser over tid – daglige samspilserfaringer Sam-regulering – time-in fremfor timeout Stemme, kropholdning og berøring Tilbageholdenhed med brug af f.eks. straf, skældud og kontrol, fornuftsbaserede korrektioner Langsomt øge elevens bevidsthed om egne kropssansninger og følelser Leg som en mulig metode til at øge bevidsthed om kropslig sansning, følelser og selvregulering På længere sigt støtte eleven i indsigt til at forstå ”triggere” Større elever kan hjælpes til bevidstgørelse af strategier til selvregulering

Hvad kræver det af os professionelle? Krævende og udfordrende at være en god ”regulator” for elever med komplekse traumer Tålmodighed – forandring tager tid Fastholde traumeperspektiv og se bag ”uforståelig og uforudsigelig adfærd” – fasthold nysgerrighed Et roligt nervesystem beroliger et uroligt/aktiveret nervesystem Hvad oplever jeg som farligt, ubehageligt eller truende? Tanker/holdninger kan medvirke til at berolige eller øge aktivering Rollemodel Tid til refleksion og egenomsorg i ”fredstid”

Tolerancevinduet som værktøj