Finanskrise og arbejdsmarked Torben M. Andersen Institut for Økonomi

Fra overophedning til nedfrysning? Finansiel krise: Start: boligmarked og tvivlsomme lån Acceleration: store tab på bl.a. aktier og boliger = finansiel sektor i store problemer Momentum: faldende efterspørgsel – globalt!

Finansiel krise bliver til en økonomisk krise Store tab (aktier, boliger) Svært at låne Mere pessimistiske forventninger Mere bekymring (bliver jeg arbejdsløs eller?) Faldende forbrug Faldende investeringer Faldende eksport (de andre er også ramt) = økonomisk afmatning: lavere vækst og højere arbejdsløshed

Arbejdsløshed i Danmark Strukturel ledighed

Arbejdsløsheden er stigende – men hvor meget?

Før finanskrisen – problemer under opsejling Tendens til overophedning Systematisk forringelse af konkurrenceevnen Problemer skjult under gode konjunkturer? % DK lønUdl lønRelativ løn Lønkonk. Merlønsstigninger Danmark

Et produktivitetsparadoks Markant negativ udvikling i produktivitet ”Hamstring” af arbejdskraft? Større tilpasning i beskæftigelsen end normalt?

Det lidt længere perspektiv – erfaringer med dybe og milde kriser Lang dyb krise Kort mild krise Beskæftigelsesandel

Beskæftigelsen er afgørende for velfærdssamfundets finansiering! Budgetsaldo % af BNP Beskæftigelsesandel

Hvem bliver ramt? Sektorer –Afmatning er relativ generel ( minus offentlig sektor) –Strukturelle problemer opbygget under højkonjunktur Arbejdskraft –Ufaglærte –Ældre –Indvandrebaggrund? –Marginalgrupper

Tilpasninger Virksomheds- og erhvervsstruktur Hvor har fremgangen været?

Vindere under høj konjunkturen – unge og ældre

Langsigtet trend: skill bias Ny teknologi + globalisering: Øget efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft Mindre efterspørgsel efter ufaglært arbejdskraft Beskæftigelsesudvikling Med erhvervskompetencegivende uddannelse Uden erhvervskompetencegivende uddannelse

Indvandrere og efterkommere Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande

Mis-match problemer Konjunkturerne rammer ikke alle sektorer ens Fortsat store forskelle i ledigheden på tværs af grupper Mangel på (kvalificeret) arbejdskraft inden for visse områder

Erfaringer fra tidligere lavkonjunkturer Øget omfang af afskedigelser? Og/eller Lavere omfang af ansættelser? Selv under en lavkonjunktur er der en stor omsætning på arbejdsmarkedet

Varighed af ledighed –betydning af konjunkturerne U=12,4% U=7,9% U=5,2% 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0, Uge Ledighed = 12,4% Ledighed = 5,2 %

Ledighedskøen Større tilgang Ændret sammensætning (uddannelse, alder, køn) Længere varighed af ledighedsperioder

Længere tids ledighed = udgang fra arbejdsmarkedet Ledighed * Nedskrivning af kvalifikationer/erfaring * Ændrede krav fra virksomheder * Sociale problemer støder til * Afgang fra arbejdsmarked

Erfaringer fra tidligere kriser Mindsket arbejdsstyrken = kortvarig forbedring af ledighedstal = permanent fald i beskæftigelsen Store krav til den aktive arbejdsmarkeds- politik –Beskæftigelsespotentialet skal holdes intakt!

Arbejdsmarkedspolitik Tilpasset den lave ledighed –Øget fokus på tidlig indsats (jobsøgning) –Øget fokus på marginalgrupper Ny situation: –Øget volumen –Ændret sammensætning af ledighedsgruppen –Længerevarende ledighedsperioder –Strukturtilpasninger/kvalifik ationer Er instrumenterne de rigtige??

Opprioritering af kortere aktiveringsforløb Øget incitamenter til at acceptere kortere ansættelser og til jobrotation Målrettede uddannelsesaktiviteter

Flexicurity En ulempe under en lavkonjunktur? Nemmere at afskedige = hurtigere stigning i ledighed? Virksomhedernes beslutninger afhænger ikke kun af de formelle regler Beskæftigelsesvariationer i forhold til variationer i produktion

Hjælper demografien? Arbejdsstyrken skrumper! En anden baggrund end i 70erne og 80erne MEN Strukturer stadig af stor betydning Mis-match problemer

Økonomisk politisk udfordring Fastholde det aktive fokus i arbejdsmarkedspolitikken En stigning i ledigheden kan IKKE undgås! Afgørende at undgå en stigning i langtidsledighed