Inklusion Fokus: Udsatte unge og samarbejde med kommunerne Pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Advertisements

Set i forældreperspektiv
EN SAMTALE OM VOLD I NÆRE RELATIONER
Inddrag nu Kick-off møde
Socialfagligt oplæg Underretning, Tavshedspligt mv.
Folkeskolereform 2014 En gennemgang af hvor vi på TDS er nu i forhold til forliget om ny folkeskolereform.
Børnerådet Danske børns trivsel Lisbeth Zornig Andersen
Socialreformkommissionen: Betænkning 1 fra 1969:
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Ny Førtidspension og fleksjob reform
- Fælles børn - Fælles mål - Forskellige opgaver og kompetencer
Familierådslagning: Inddragelse over tid
Folkeskole-reformen August 2014.
Ungegrupper og pårørendes roller.
Tofthøjskolen nu og i fremtiden Skoleplanarbejde 2011.
Inddrag nu kredsformandsmøde den 8 marts 2011
Lovgivning og etik i forhold til unge og deres retsstilling
Helhed og sammenhæng i arbejdet med børn og unge Fra ord til handling
Netværksmødet Professionelle relationer i tværfagligt samarbejde med kvalitet og effektivitet 2012.
- Hvad kan I forvente som forældre?
Kontanthjælpsreformen
Den inkluderende skole
Forældremøde august Skoleområdets oplæg – Trørødskolens indskolingsplan.
Adfærd, Kontakt og Trivsel Undervisningsministeriet
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Tema 4 Overgange i barnets liv
Forandringsteori for Lektiehjælpscafeer under Red Barnet Ungdom
DEN UNGE SOCIALT DYSFUNKTIONELLE PATIENT. LÆGEDAGE 2014
FDF vil styrke det lokale samarbejde med kirker, skoler og kommuner Kirken skal holde fokus på børn og unge FDF skal nå udsatte børn og unge FDF skal være.
En kvalitativ undersøgelse – baseret på interviews
Sundhedspædagogisk tværfagligt samarbejde
Fælles fagligt fundament ”nye briller i det pædagogiske arbejde
Projekt ”Unge med psykiske vanskeligheder – overgang fra barn til voksen” Vingsted den 18.marts 2015.
”Inklusion er en vedvarende proces, der handler om at skabe åbne og udviklingsorienterede miljøer, hvor alle børn og unge oplever sig som aktive deltagere.
Tel: Adresse: Niels Hammekenip aqq. 41 Postboks 1755, 3900 Nuuk
Inklusion: Workshop 2 ”Mangfoldighed skaber værdi” - modeller for organisering af inklusionsarbejdet på efterskolerne HUI LI, (CAND. MAG I PÆDAGOGIK OG.
Tosprogede elever og integration Maren Ottar Hessner, pædagogisk konsulent Efterskoleforeningen.
Borgerinddragelse Projekt Vejen til Uddannelse og Beskæftigelse Torsdag den 10.april 2014.
Mangfoldighed og Inklusion i efterskolen Konsulent Maren Ottar Hessner
Inklusion i efterskolen Fokus på tosprogede elever.
Lige muligheder i livet Strategi for børn og unge i udsatte positioner.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Det forpligtende fællesskab – inklusion i efterskolen Om inklusionstilbud og – tilskud pr. februar 2014 v. Konsulent Ole Bjerring Inklusionstilbud.
Mental sundhed et anliggende for folkesundheden? Sigurd Lauridsen Ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Projektleder DEA.
Det forpligtende fællesskab – inklusion i efterskolen – Velkomst v. Lone Greve Petersen, Formand for pædagogisk enhed, Efterskoleforeningen.
Mangfoldighed og Inklusion i efterskolen Pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner
Tosprogede elever Maren Ottar Hessner, pædagogisk konsulent Efterskoleforeningen.
Kontakt mellem borgere med handicap og den kommunale forvaltning GAP-analyse af Det Centrale Handicapråd.
Den svenske model - perspektiver på helhedssyn Netværksmøde, samskabelse 20. maj 2016 Helle Hende Stærmose.
Har du talt med din politiker i dag! Hvad gør vi frem til næste Folketingsvalg?
Gode relationer, tydelige rammer og klar kommunikation - 10 trin til det gode samarbejde mellem efterskoler og kommuner omkring sårbare og udsatte unge.
Den inkluderende efterskole Takster Indsatser Inklusion – ca Flygtninge – og indvandrere – Tosprogede/Dansk som andetsprog – Specialundervisning.
Barnets Reform Ledernetværk Juridisk konsulent Annette Baun Knudsen KL November 2011.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
UU Danmarks perspektiver på anbefalingerne
Voksenansvar for anbragte børn og unge Børn og unges rettigheder
Børnene kommer til tiden og har det nødvendige udstyr med
Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi
Grønlandske unge på efterskole i danmark
Nye elevgrupper Kursus for sekretærer
Skolestart på Hillerød Vest Skolen
Ungestrategiens ledergruppe
Grønlandske unge på efterskole i Danmark
Professionel elev ?.
KLF - konference om chancelighed
Ledermøde Vest 6. Februar 2013
Skolestart på Hillerød Vest Skolen
Inspirationsworkshop med fokus på
Jagten på den excellente kommunikationskultur i Børn og Unge
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Inklusion Fokus: Udsatte unge og samarbejde med kommunerne Pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner

Inklusion Hvad er ‘Inklusion’? "Inklusion er en vedvarende proces, der handler om at skabe åbne og udviklingsorienterede miljøer, hvor alle børn og unge oplever sig som aktive deltagere i fællesskabet. Målet er at alle børn og unge skal ses, anerkendes og værdsættes som de unikke personer de er, og dermed sikres faglig, personlig og social udvikling” (Københavns Kommune)

Målgrupper Hvem skal inkluderes? Alle Dem der er berørt af ‘Inklusionsloven’ – dvs. behov for ‘supplerende undervisning’ < 12 lektioner Tosprogede unge – flygtninge- og indvandrere og grønlandske unge Udsatte unge

Unge hvis “opvækst oftest er karakteriseret ved (massive) omsorgssvigt og mislykkede skole-/fritidsforløb – bl.a. fordi deres netværk ofte er sårbart og ressourcesvagt.” Det vil sige unge, som oplever en kombination af personlige, sociale og faglige problemer, og som samtidig ikke har ressourcer i deres netværk til at overkomme disse. (SPUK - Socialt og Pædagogisk Udviklings og Kursuscenter) Årsagerne til vedvarende forstyrrelser i de unges udvikling skal altså findes både hos den unge samt i det sociale miljø omkring den unge. Typisk inkluderer denne gruppe: Unge fra socialt svage familier, til tider flygtninge- og indvandrerunge, unge med en social sag i kommunen, kriminalitetstruede unge m. flere.

Udsatte unge og kommunerne På Efterskoleforeningens Årsmøde har godt 900 medlemmer netop vedtaget: ”Efterskoleforeningen vil arbejde for at de enkelte efterskoler optager flere udsatte unge” Publikationen ”Gode relationer, tydelige rammer og klar kommunikation – 10 trin til det gode samarbejde mellem efterskoler og kommuner omkring sårbare og udsatte unge” - udsendt til alle efterskoler, UU-centre og kommuner

Projekt Mønsterbrud Et efterskoleophold giver udsatte unge mulighed for at opbygge nære relationer med jævnaldrende og engagerede voksne, hvilket kan hjælpe dem til at bryde med tidligere mønstre. Det er vigtigt, at de forskellige partnere får indsigt i hinandens arbejdsbetingelser, da en bedre og bredere forståelse er forudsætningen for et godt samarbejde. Der er oplysninger om den unge, som forvaltningen ikke må give efterskolerne, dog kan forvaltningen med fordel aktivt anmode om forældrenes samtykke til at videresende informationer til skolen. Dette vil lette efterskolernes arbejde med de unge. Ligeledes kan Ungdommens Uddannelsesvejledning med fordel inddrages endnu mere i arbejdet omkring udsatte unge. Efterskolerne ønsker at få adgang til de nødvendige informationer om de unge, da dette vil ruste dem til at modtage og arbejde med udsatte unge. Et bedre netværk og samarbejde efterskolerne imellem kan også være med til at forbedre efterskolernes arbejde med de unge.

Samarbejdet med kommunerne ”10 trin” med efterskoleøjne Tillid til at vi alle vil de unge det bedste Samarbejdet og kommunikationen – struktureret og organiseret Netværk, netværk og netværk – personlige relationer Indsigt i de andres arbejdsbetingelser

‘KOMMUNEN’ Forskellige kommuner – forskellige forvaltninger Offentlig hierarkisk myndighed Pligt til at beskytte borgeren Serviceloven Barnets Reform – Fra 1. januar 2011: Nye muligheder for udveksling af information uden samtykke – men kun i særlige tilfælde! Skærpet underretningspligt

Hvad kan I gøre nu? Se på optagelsen -Mødet med den unge, sagsbehandler -Styr den information I får -Vurdering af faglige og/eller personlige støttebehov (mentor) Hvem tager stafetten efterfølgende?