Nye elevgrupper Kursus for sekretærer

Præsentationer af emnet: "Nye elevgrupper Kursus for sekretærer"— Præsentationens transcript:

1 Nye elevgrupper Kursus for sekretærer
Maren Ottar Hessner Politisk konsulent

2 Hele Danmarks Efterskole
Hvad betyder det? At alle unge har mulighed for at komme på efterskole Alle unge skal ikke på din efterskole Hvorfor? 2% Flygtninge og indvandrerunge Økonomisk støtte kræver (typisk) social sag Skal vi PÅ VORES SKOLE have nye, udsatte grupper ind? Skal vi sikre at dem, der kommer, ikke falder fra? Det skal I finde ud af! Vi opfordrer dog til, hvem man får, hvem man ikke får, hvem der falder fra overvejer hvem de får og hvem de ikke får – og om de skal gøre sig mere tilgængelige for dem, de ikke får… Jeg vil give jer nogle briller på – som I kan se med – og så kan I afgøre med jeres medarbejdere – om der er noget I skal gøre mere af eller anderledes

3 Hvad kan efterskolerne (særligt)? .. Den gode samfunds-historie
Integration – social integration Social mobilitet – er lav i Danmark generelt Socialt fællesskab 19% af etniske minoritetsdrenge føler at de ikke hører til i grundskolen Sociale relationer Etniske minoriteter og unge med dansk etnisk baggrund: ‘Som olie og vand’ Social aktiv deltagelse - Eks. Etniske minoritetsunge: blot 33 % ved kommunalvalg Hvad er ‘social integration’ 9% af majoriteten (10% forskel) Rektor 58 % for danskerne Kræver at man har forudsætningerne og kompetencerne til at deltage – fx sprog Hvordan ser det ud hos jer? Oplever DE, at de er en del af fællesskabet? Hvordan ved I det? Kan de spejle sig i deres omgivelser? Hvordan er I med til at facilitere relationer ml. de unge? Hvordan sikrer I at de kan deltage i diskussioner på klassen fx? At de kan modtage fællesbeskeder? Kende sig selv først! Første step til at udvikle interkulturelle kompetencer: Selvindsigt!

4 Og hvad med de andre? ”De unge lærer at spejle sig selv i andre, der er forskellige fra dem selv. Når de lærer det, lærer de samtidig at acceptere dér, hvor de selv er forskellige fra andre… Det styrker deres mentaliseringsevne, kreativitet og empatiske evner.” - Maria Stahmer Humlum, Psykolog og analytiker, Institut for Lykkeforskning

5 Hvordan får vi flere unge ind efterskolernes fællesskaber?

6 Tilgængelighed Økonomisk Strukturelt Hvor høj er ugeprisen?
Er alt inkluderet? Rejser, udstyr.. Opbruger I den individuelle supplerende støtte? Informerer I om den individuelle supplerende støtte? Kender I til Efterskoleforeningens stipendieordning til flygtninge og indvandrere? Nedsætter I yderligere med brug af tillægstakster? (f/i) Hvordan er transportmulighederne/udgifterne til jeres skole? Strukturelt Reserverer I pladser? Har I kontakter/netværk ind i de miljøer, I ønsker at rekruttere fra? Selv sportstøj kan blive en udfordring for en mor på kontanthjælp Kontakter – Kommunen - MEN tænk OGSÅ fx i interessebaserede miljøer – og/eller boligsociale indsatser og/eller mfi, dansk flygtningehjælp, sprogcentre, kommunale medarbejdere, UU etc.

7 Tilgængelighed Socialt og kulturelt
Hvor stor er diversiteten blandt eleverne? Alder, køn, socialt, geografisk, etnisk, politisk… Blandt medarbejderne? Hvor meget sprog skal man kunne? Bliver forskellighed italesat og bragt i spil i dagligdagen? Hvilke værdier er indskrevet i vores værdigrundlag? Hvordan er den ‘typiske’ efterskoleelev hos jer? Hvor social og ekstrovert skal man være for at være med i fællesskabet? Hvordan er værelses-sammensætningen? Hvad har social status blandt eleverne? Hvor mange lommepenge har eleverne med? Hvad kræver man af forældrenes deltagelse? Hvordan går man klædt? Hvordan taler man? Hvornår er noget ‘humor’ – hvornår er det ‘mobning’? Summeøvelse Lærerne som rollemodeller – uenighed – vil skabe usikkerhed og uenighed blandt eleverne Hvis svært at beskrive – prøv at tage noget som er meget fremmed – f.eks. Jakkesættet ;-) Skal man tale dansk hele tiden? Skal man tale under måltidet? Cases: Er det ‘natterend’ når en flygtningeung skal op midt om natten? SKAL en introvert grønlandsk pige tvinges til at være social på sit værelse? Værelsessammensætningen – kan den blive utryg/ubehagelig for nogle (typer af) elever?

8

9 Efterskolerne, kommunerne og udsatte unge
For samarbejdet Personlige kontakter Kommunikation Roller Ansvar

10 Samarbejde med kommuner
Samarbejdsaftale med Københavns Kommune (2013) ”Gode relationer, tydelige rammer og klar kommunikation – 10 trin til det gode samarbejde mellem efterskoler og kommuner omkring sårbare og udsatte unge”

11 Flygtninge Uledsagede unge Typisk fra Syrien, Eritrea eller Afghanistan Flest drenge, fra 14 år Ca i 2014 => 439 i 2016 Har opholdstilladelse (1-5 år) Kommunens ansvar Bofællesskab, pleje eller egen bolig Har værger

12 Flygtninge Statstilskud - takster Driftstaxametre Bygningstaxameter
Tillægstakst flygtninge og indvandrere Tillægstakst ‘Dansk til tosprogede’ (DSA) – kræver permanent opholdstilladelse! Egenbetaling Statslig elevstøtte Individuel supplerende støtte Stipendieordningen

13 Flygtninge Udlandsrejser Skolerejselister - eller
Indenfor EU: Fremmedpas + Opholdskort Check landenes ambassader!

14 Grønlandske unge 333 grønlandske unge ved skolestart i år
Nye støttesatser fra Selvstyret < kr. = fuld betaling – kr. = 600 kr./u. > = 200 kr./u. Anbragte unge Den grønlandske kommune ‘bestiller’ – den danske kommune er handlekommune. Herfra som udgangspunkt danske regler. Handlingsplan med Selvstyret 1) Grønlandske prøver på danske efterskoler 2) Intro-camp Og husk DSA taksten !