Driftsomkostningsbegrebet og retssikkerheden v/Søren Sønderholm Retssikkerhedspakke II CEPOS-arrangement den 9. februar 2016

Retssikkerheden Anders Fogh Rasmussens bud på syv fundamentale krav til retssikkerheden på skatteområdet*: Borgerne skal kunne kontrollere skattevæsenet. Klagevejene skal være korte, og klagesystemet enkelt. Skattemyndighederne skal acceptere afgørelser, som går systemet imod. Klagebehandlingen skal varetages af et uafhængigt og uvildigt organ. Skattemyndighederne skal følge domstolenes retningslinjer. Bevisbyrderegler skal være retfærdige. Reglerne skal være forståelige. 1 *Artikel i Festskrift til Ole Bjørn, 2004

Statsskattelovens driftsomkostningsbegreb Kun fradrag for udgifter, der ”anvendes til at holde bedriften i den gang, hvori den er, og ikke til udvidelse af den.” Grænsedragningen mellem fradragsberettigede og ikke-fradragsberettigede erhvervsmæssige udgifter er vanskelig at forstå og administrere. Grænsedragning dukker op første gang i en forordning af 10. februar Ikke muligt ud fra historiske kilder at finde en forklaring på, hvorfor vi har denne sondring. Grænsedragningen har givet og giver anledning til rigtig mange slagsmål mellem borgere og myndigheder. Grænsedragningen skaber retsusikkerhed og mange processer. 2

Statsskattelovens driftsomkostningsbegreb Ikke fradrag for udgifter til ekspansion af virksomheden. Højesterets dom i TfS H, der fastslog, at et selskabs udgifter til undersøgelser af mulighederne for at etablere nye butikker i en række danske kommuner er igen gældende ret. I SKM HR nåede Højesteret til, at et selskab ikke kunne få fradrag for rådgiveromkostninger i forbindelse med en påtænkt opførelse af driftscenter, som senere blev opgivet. Højesterets domme i UFR H (noteringsafgift) og SKM HR (børsnotering) illustrerer sondringen i gældende ret mellem fradragsberettigede driftsudgifter og ikke- fradragsberettigede anlægs- og etableringsudgifter. I Danmark straffer vi skattemæssigt dem, som tager initiativ til at bryde ud af de hidtidige rammer for at skabe noget nyt. 3

Interne omkostninger TfS 2013, 501 LSRSKAT har nægtet fradrag for skønsmæssige andel af lønomkostninger, da udgifterne ansås for afholdt som led i udvidelse af virksomheden. Skatteyder fik medhold, da der var tale om sædvanlig løn. SKAT har indbragt afgørelsen for domstolene. SKM LSRNægtet fradrag for helt almindelige lønudgifter til medarbejdere, der havde arbejdet på voldgiftssag, som virksomheden var involveret i. Voldgiftssagen drejede sig angiveligt om sikring af selskabets formue. Ifølge Landsskatteretten kan en lønkrone, der er anvendt af hensyn til formuen, ikke samtidig have tjent til erhvervelsen, sikringen og vedligeholdelsen af den løbende indkomst i året. Knap så unuanceret så man på spørgsmålet i UfR H – Skandinavisk Grammofon. 4

Interne omkostninger Reaktion fra en række erhvervsorganisationer ‐Advokatsamfundet ‐Danske Advokater ‐Dansk Erhverv ‐Dansk Industri ‐FSR - danske revisorer Brev af 15. december 2015 til SKAT. Organisationerne har bedt SKAT om at besinde sig. ‐Der skal ikke rejses flere sager før endelig afklaring af retsstillingen. ‐Der er tale om ny praksis, som i givet fald først bør få retsvirkning for fremtiden og med en rimelig frist. 5

Løsning Skattelovrådets forslag, Betænkning nr. 1221, Skattelovrådet foreslår en forenkling og modernisering af driftsomkostningsbegrebet. Fradragsret for alle erhvervsmæssige udgifter, medmindre særlige lovregler udelukker fradragsretten. ‐Betyder, at kun den reelle indkomst kommer til beskatning. ‐Fjerner væsentlige usikkerheder, fremmer retssikkerheden og virker procesbesparende. ‐Ordene i statsskattelovens § 6, stk. 2: ”til udvidelse af næring eller drift” udgår. 6

Anbefaling Vi står på tærsklen til den 4. industrielle revolution, men opererer med et driftsomkostningsbegreb, der er groet ud af et landbrugssamfund for mere end 200 år siden. Derfor: Giv skattelovrådets forslag en seriøs behandling. Kan indgå i det igangværende arbejde med at gøre dansk erhvervsbeskatning mere enkel og konkurrencedygtig. Lyt til opfordringen fra erhvervsorganisationerne. 7