Opdragelsesformer og familietyper Fra landbrugssamfundet Det industrialiserede samfund Det sen-moderne samfund Efter jeg har vist dig dette Power Point gennemgå det selv på egen Pc bagefter Du skal nærlæse det!

Udviklingen statistisk set – skilsmisser/vielser Antal vielser og skilsmisser pr. år Befolkningen fordelt på land- og byområder

Hvad sker der omkring 1982? Tjek tabel for skilsmisser og ægteskaber – er der en grund det det du her ser?

Familien 3 typer Landbrugs samfund Tregenerationsfamilie Landsbyfællesskaber Faste normer og roller Slægtstilhørsforhold Industri samfund Kernefamilie Vandring fra land til by Faste normer og roller Klassetilhørsforhold Senmoderne samfund Funktionstømte familier, nye familieformer Ingen faste normer, hyppige rolleskift ”Valgbiografier”

Familietyper og fordeling af roller Rollefordeling og muligheder i de tre familietyper FarMorYngre børnÆldre børnBedsteforældre Landbrugssamfund – før industrialiseringen Familieoverhoved, Varetog det hårdere landbrugsarbejde Stod for det huslige arbejde og pasning af de mindste. Lettere landbrugsarbejde Lærte allerede tidligt at hjælpe til i marken og på gården. Begrænset skolegang. Forventedes at arbejde på lige fod med de voksne. Blev evt. sendt ud at tjene. Boede stadig på gården og hjalp til som alder og helbred tillod. Industri samfund – 1950’erne Familieoverhoved – især udadtil. Tjener pengene og ordner økonomien Hjemmegående husmor der klarer det huslige. Følelsesmæssig leder. Bliver passet hjemme af moderen. Skolegang for de lidt ældre. I arbejderfamilier sluttede skolegangen ofte her – middelklassebørn fortsat i skole Boede ikke sammen med familien, men dog ofte i nærheden og kunne hjælpe med f.eks. børnepasning Senmoderne samfund - nutiden Arbejder og tjener penge, tager del i det huslige arbejde derhjemme. Arbejder og tjener penge, stadig primært ansvarlig for det huslige og følelsesmæssig leder. Går i institution og/eller skole – ofte mange aktiviteter udenfor hjemmet. Ungdomsuddannelse, mange aktiviteter udenfor hjemmet der ofte bruges som ”tankstation” Bor ikke sammen med familien og ofte langt væk – man ses relativt sjældent.

SOCIALISERING/OPDRAGELSE OG DANNELSE I DET SEN-MODERNE SAMFUND

FAMILIEFORMER

Forsøg med pædagogiske metoder Anerkendende/autoritær/laissez-faire Opgave: I inddeles i grupper I skal i gruppen koble opdragelsesformerne fra slide 6 og 7 på de 3 forsøg fra videoen. Lave et skema og inddel børnene (gøres i hver af jeres logbøger)

Hvad er identitet? Tjek de 5 udsagn Hvad påvirker mest – synes du?

Det sen-moderne samfund – 37 familietyper!

Identitetsdannelsen i de tre samfundstyper Landbrugs samfund Identiteten tildeles af omgivelserne Individet er underordnet slægten Normerne kommer fra lokalsamfundet Ære og skam Industri samfund Identiteten hænger sammen med arbejde og samfundsklasse Normerne indlæres i kernefamilien Normerne internaliseres/optages Senmoderne samfund Individet skal selv konstruere sin identitet Samfundsklasser og traditioner nedbrydes Fælles normer forsvinder Valgbiografier/til- og fravalg Individet har flere situationsbestemte identiteter

Eks. på Identitetsdannelsen læs selv ! Landbrugs samfund Knud er familiens ældste søn og når hans far bliver for gammel til at drive den, skal han overtage gården, så den bliver i familien. Han går i kirke næsten hver søndag fordi det er det hans familie og omgivelserne forventer af ham. I den relativt korte skolegang han har haft, har han lært at respektere konge, kirke og andre autoriteter. Industri samfund Erik er søn af en fabriksarbejder og har lært at respektere håndens arbejde. I skolen har han siden 6. klasse gået i den praktisk orienterede mellemskole, og han tænker på at gå ud allerede efter 7. klasse. Han vil gerne i lære som tømrer, og håber at han en dag måske kan blive sin egen herre. Erik har en klar opfattelse af sig selv som en del af arbejderklassen, og vil stemme socialdemokratisk lige som sin far. Af sin mor har Erik lært hvordan man skal opføre sig, men det har altid været far der stak en flad hvis han ikke gjorde det. Senmoderne samfund Josefine ved ikke hvad hun vil med sit liv, men hun vil ikke være det samme som sin mor og far – det er vigtigt for hende at hun finder noget som hun virkelig gider. Hun regner med at skulle i gymnasiet efter 9. for det giver de fleste muligheder efterfølgende. Josefine bestemmer i høj grad selv hvad hun må og ikke må derhjemme, og hun kommer og går stort set som det passer hende. Hun interesserer sig ikke rigtig for politik og den slags, men der er jo også nogle år til det behøver at bekymre hende….

Gruppearbejde 1. Tal i gruppen om, hvilken familietype, I selv er opvokset i. Udveksle med hinanden omkring værdier og normer. Hvordan var en typisk hverdag i din familie? Hvert medlem fortæller i 3 min. Gør det overskueligt lave et skema og indsæt jeres observationer 2. Tal i gruppen omkring opdragelsesformer - hvad kan I genkende, og hvad er ukendt? Lave et skema om kendt og ukendt – udveksle med en anden gruppe