Omkostninger ved abort Lone Bilde, KORA Årsmøde Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik 13. november 2015.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Validering af spørgeskemaet til Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) November 2009 Evalueringskonsulent Mette Foged.
Advertisements

Hvordan har dagkirurgiske patienter det i den første uge efter udskrivelse - Masterprojekt Pia Mohr Christensen, Klinisk udviklings sygeplejerske,
Pakkeforløb på kræftområdet
ØKONOMIEN I HJEMMEDIALYSE
Hvordan motiverer vi type 2 diabetes patienter til behandling?
Forveksling af patienter. Hændelse •På en afdeling var der indlagt to patienter med navne, der lignede hinanden •Igangværende flytning på afdelingen gjorde,
Metoder til organisatorisk brugerinddragelse
de sundhedsøkonomiske perspektiver
’Pårørende Empowerment’ Sundhedsfagligt Forum torsdag den 30. maj 2013
Identifikation af spild
Ringe – Hjem projekt Medicinsk afd. O Herlev hospital
Sygeplejerske Lone Woelders
En integreret, rehabiliterings- og helhedsorienteret indsats i et dokumentations og evidensperspektiv Konference november 2012 Socialstyrelsen og SFI.
Dansk Intensiv Database (DID) Årsrapport 2008
Samfundsøkonomisk analyse af et fokuseret og proaktivt pleje- og genoptræningsforløb for patienter der får kunstig hofteled MPH - Specialmodul i sundhedsøkonomi.
Brugerdialog FS SASMO kongres , Vejle Center Hotel
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation, og dataproblemer 4. november 2005.
Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2006 (LUP)
Gynækologisk klinik Randers
Susan Munch Simonsen Uddannelsesansvarlig sygeplejerske, MdE
Afdelingsleder Morten Freil
Patientoplevet kvalitet - Erfaringer fra Danmark
Stiliseret cost-benefit som ”evalueringsmetode” Rasmus Højbjerg Jacobsen CEBR Copenhagen Business School.
Anette Liljensøe Ph.d. - stud., cand.scient.san.
”Brug af spirometri til opfølgning af KOL-patienter i almen praksis”
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen
Langtidsopfølgning på tympanoplastik type II og III
Adipositasklinikkens arbejdsgang
Sundhedsstyrelsens opgaver Det Medicinske Patientforløb Konference – Christiansborg, 18. Januar 2006 Jens Kr. Gøtrik Medicinaldirektør.
Patienters oplevelser på færøske sygehuse 2010 Spørgeskemaundersøgelse blandt 886 indlagte patienter Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af det færøske.
Kan hjertemedicinske patienter indlægges i eget hjem
 Udgifterne til sårbehandling i kommunerne vil stige med 30 % i perioden p gr af ændringer i demografiske data.  Hjort A et al: Cost of wound.
Patientforløb for onkologiske patienter
Sygeplejerske Caroline Staby Frost Amager Hospital
Gastroenterologi:Hepatologi i fremtidsperspektiv
Et registerbaseret epidemiologisk studie.. Problemfelt Incidens, prævalens, mortalitet Overlevelse efter +/- resektion Resektions og biopsiforhold og.
Ældre sagens sygehusudvalg v. Marianne Jensen Sygeplejefaglig direktør.
Hvordan kan vi have fokus på indsatser med afsæt i borgerens behov og ønsker mere end systemets muligheder? Bjarne Yde ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien.
Resultater fra: Diskriminationsundersøgelsen blandt mennesker med psykisk sygdom Som et led i EN AF OS kampagnen er der gennemført en undersøgelse af oplevet.
HPV infektion og HPV relateret sygdom
Projekt PaRIS Projektgruppemøde d.14.januar 2009 Præsentation af: definition af innovation de foreløbige data fra de kvalitative data Projektleder Mette.
OPERATIONSVÆGTE DRG-konference 2015 Annsofie Kocemba.
FORMÅL OG PROCES MED KLINISK VALIDERING - SAMARBEJDE MED KLINISKE SELSKABER Katarina Bjerg-Holm Afsnit for DRG og Patientregistrering Statens Serum Institut.
Vejledning til telemedicinsk ambulant forløb. KOL - TeleCare Nord. Patient udskrives fra sengeafsnit med ilt Ilt seponeres efter ca. 5 uger via telemedicin.
Debatmøde i Dansk Selskab for obstetrik og gynækologi 13. november 2015 Afdelingschef Frank Ingemann Jensen.
Følgende foredrag er udlånt med venlig tilladelse af forfatteren som har alle rettigheder. Foredraget må kun gengives med tilladelse. DCS Årsmøde 2011.
KVALITET OG ØKONOMI HÅND I HÅND? Beth Lilja Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Præsentation af Værdibaseret Patientforløb COP – d. 2. juni 2015 Værdibaseret sundhed – nye styringsmodeller.
Erfaringer med brug af omkostningsdatabasen Ved Morten Højmose Andersen og Karsten Bolvig Hansen.
FREMTIDENS INDSATS FOR ÆLDRE MEDICINSKE PATIENTER EMNE:FREMSKUDT VISITATION.
Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed Birgit Viskum Formand Forskningsnetværk for Patientsikkerhed og Kvalitet i Sundhedsvæsenet
Mål med mening – om at måle for at forbedre Jacob Anhøj Overlæge Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
HVORDAN SKABER VI KONSENSUS OM EN HØJ FAGLIG STANDARD? UDVIKLING AF KLINISKE RETNINGSLINJER PÅ TVÆRS AF SEKTORGRÆNSER Peter Bagger Praktiserende speciallæge.
PPROM – Hvornår skal vi sætte fødslen i gang Tom Weber, DSOG's guidelinemøde, januar 2016.
Velkommen til Øjenafdelingen i Vejle -en del af Sygehus Lillebælt
Implementering af et opfølgende EORTC 2 skema i Dansk Palliativ Database Mogens Grønvold Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, BFH Afdeling.
LPR3 – krav og nye muligheder
Forebyggelse af trykskader hos patienter med hoftenære frakturer
Kvalitetsudvikling hvordan?
Abortus Provocatus Lægens rolle.
Værdibaseret styring i Hjertecentret Sundhedsudvalgsmøde 20. juni 2017
Casemix og styringsmodeller- Om Registrering og DRG
Borgere med psykiatriske diagnoser
Fibromer / muskelknuder
Problematik omkring udskrivelse af sammedagspatienter, som er aleneboende Proceduren i afd. er at sammedagspatienter, der bor alene, og som ikke kan overnatte.
Arbejdet med fordelingsregnskaber i Region Sjælland
Metoden fælles beslutningstagning
Stiliseret cost-benefit som ”evalueringsmetode”
Eksempler.
Inden operationen burger kirurg et computer program til at visualiserer og planlægge indgrebet samt hvilken type (figur) plaque der skal anvendes Afhængigt.
Præsentationens transcript:

Omkostninger ved abort Lone Bilde, KORA Årsmøde Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik 13. november 2015

Resources consumed Direct costs (Public) health sector costs Patient’s costs Family’s costs Indirect costs production loss to society, employers or patients Intangible costs Effects: Health effects in quantifiable units (E) Utilities of health gain in QALYs (U) Benefits/associated economic benefit (B) Health improvement Treatment Elements in the Economic Evaluation

Omkostninger ved patientforløb på sygehus og i speciallægepraksis (PaSS)  Formål: – at beregne og undersøge forskelle i regionernes omkostninger til sammenlignelige patientforløb, når disse foregår i speciallægepraksis eller på sygehus. – Øge viden om, hvordan forløbene foregår i hhv. speciallægepraksis og på sygehus  13 patientforløb fra hhv. kirurgisk- ØNH og gynækologisk speciale – Herunder kirurgisk og medicinsk abort 3

Omkostninger, hvordan beregne? Hvis omkostninger? Hvilken periode tæller vi for? Beskrive ressourceforbrug Tælle Værdisætte (kr)

Nyt! 5 Vi ser på patientforløb fremfor procedurer

”Trigger” Forundersøgelse / 1. konsultation Operation /skopiOpfølgning/ kontrol Evt. opfølgning tid f.eks. Max. 4 uger før og 6 uger efter besøget med ”triggeren” evt. 6 mdr. efter Omkostninger pr. forløb

1) De ideelle forløb Eksplorative interviews (5 interview-personer i 5 gynækologiske forløb) 2) De faktiske forløb Registerdata Landspatientregistret Omkostningsdatabasen, Sygehuses fordelingsregnskab Sygesikringsregistret Analyse Restriktion kun direkte omkostninger, statistiske tests, (enkelte) regressionsanalyser 2 faser 7

Første fase: ” de ideelle forløb” 1)Udvælg, afgræns og beskriv de ideelle forløb 2) Prissæt forløb med (sygehusoverhead-korrigerede) takster 3) OG diskutér - Hvorfor er forløbene alligevel svære at sammenligne? - Hvorfor er der forskel i udgifter/omkostningerne? - Hvilke forbehold skal der tages ved tallene? 8 Foreløbig rapport februar 2011

SYGEHUS  Forundersøgelse (tests, US scan, anæstesiolog)  Indgreb i fuld nar- kose (sugekurette).  Postoperativt: overvåges af sygeplejersker.  Der indlægges under indgrebet evt. spiral på kvindens ønske.  (Kontrol hos APL) SSP  1. besøg (tests, US scan, udlevere misoprostol)  Indgreb: cervix blokade, ½ citanest/septanest adrenalin, håndsug  Vejledning om komplikationer  Opfølgende besøg  (T.om. 10 gestationsuger) Patientforløb kirurgisk abort 9

De faktiske forløb – in- og eksklusionskriterier – Kirurgisk abort Sygehus: inkluderet er årige kvinder med aktionsdiagnosen ”kirurgisk abort før uge 12” (DO049), der samtidig har fået udført en kirurgisk abort (KLCH03). Samtlige procedurer og ambulante besøg med inklusionsdiagnosen medtages, dog maksimalt 6 uger før og 4 uger efter. Ekskluderet er dog kvinder med diagnosen ”kirurgisk abort efter uge 12 DO053”. Speciallægepraksis: Inkluderet er årige kvinder med 2. konsultation kirurgisk abort (3817). Forløbet starter ved en 1. konsultation kirurgisk abort (3811) eller 1. konsultation (0110) (ved de forløb, der ikke har en 3811), maksimalt 6 uger før indberetningsdatoen for ”kirurgisk abort” 2. konsultation (3817). Forløbet slutter ved seneste konsultation. og maksimalt 4 uger efter indberetningsdatoen for 2. konsultation kirurgisk bort (3817).. 10

Kirurgiske abort – antal, alder og region 11 NB! Ingen data fra Herlev og Hvidovre

Kirurgisk abort - aldersfordeling 12

Hyppig- ste ydel- ser Kirurgisk abort 13

Kirurgisk abort omkostninger 14

SSP (u 7 -)  1. besøg (tests, US scan, udlevere mefigyne)  2. besøg, Cytotec plus vejledning (1 døgn efter)  3. besøg, GU (3 dage efter)  4. besøg (GU) 3 uger efter, blodprøve (serum HCG) SYGEHUS (u 12+)  Forundersøgelse (tests, US scan, mefigyne)  2. besøg (2dage efter), cytotec. Patienten ligger til observation i x timer.  3. besøg: blodprøver mv. (Serum HCG) Patientforløb medicinsk abort 15

De faktiske forløb: in- og eksklusionskriterier for medicinsk abort  Sygehus: inkluderet er årige kvinder med aktionsdiagnosen ”provokeret abort før uge 12” (DO049), der samtidig har fået udført en medicinsk abort (BKHD401A, BKHD401B, BKHD411-henholdvis a,b,c,d,e,f eller g). Samtlige procedurer og ambulante besøg med inklusionsdiagnosen medtages, dog maksimalt 6 uger før og 4 uger efter første procedurekode med medicinsk abort. Ekskluderet er kvinder med diagnosen ”provokeret abort efter uge 12” (DO053).  Speciallægepraksis: Inkluderet er årige kvinder med 2. konsultation medicinsk abort (3812). Forløbet starter ved en 1. konsultation abort (3811) eller 1. konsultation (0110) (ved de få forløb, der ikke har en 3811, maksimalt 6 uger før indberetningsdatoen for ”medicinsk abort 2. konsultation” (3812). Forløbet slutter ved seneste konsultation. og maksimalt 4 uger efter indberetningsdatoen for 2. konsultation medicinsk abort (3812). 16

Medicinsk abort: antal, alder og region 17

Hyppigste ydelser Medicinsk abort 18

Medicinsk abort: omkostninger 19

Konklusion Forløbene er ikke helt sammenlignelige, mht. intervention og typer af ressourceforbrug, samt antal besøg Fase 1) sammenlignet med Fase 2): – Speciallægepraksis er (lidt) dyrere i ”de faktiske forløb” end i ”de ideelle” - og sygehusene (lidt) billigere Fase 2) SSP sammenlignet med sygehus: – Speciallægepraksis ligger lavere i gennemsnit, f.eks. for medicinsk abort – sygehusene ligger lavere på medianomkostningerne for kirurgisk abort ses der ingen statistisk signifikant forskel i omkostningerne mellem speciallægepraksis og sygehus. Dog STORT forbehold, pga. meget få observationer i speciallægepraksis, manglende data fra Herlev og Hvidovre, og ”urealistiske” tal for Gentofte 20

Diskussion – Interessant projekt metodisk set – Projektet øger viden om, hvordan patientforløbene foregår, og om hvor vanskelig ”benchmarking” i realiteten er. – To forskellige måder at opgøre omkostninger på – Stor variation i sygehusomkostningerne – Resultater for sygehuse afhænger af fordelingsregnskabet, og fordelingsnøgler – Trods selektion er der (stadig) ikke fuldt korrigeret for forskelle (antal procedurer, alder, region osv.).. – Nogle forskelle kan vi ikke korrigere for (forskning, uddannelse, akutberedskab) – Omkostninger afspejler det organisatoriske setup og den lokale arbejdsdeling i regionen 21