Mental sundhed et anliggende for folkesundheden? Sigurd Lauridsen Ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Projektleder DEA

Agenda 1.Hvorfor er mental sundhed til debat? 2.Et internationalt perspektiv på mental sundhed 3.De væsentligste determinanter for mental sundhed

Hvorfor spørger vi om mental sundhed er et anliggende for folkesundheden? To grunde 1.Sundhedsbegrebet og målsætningen for sundhedsvæsnet 2.Fokus på behandling og deterministisk opfattelse af psykisk sygdom

Sundhedsbegrebet og sundhedsvæsnet Ofte forstår vi sundhed som fravær af sygdom At være mental sund er mere end fravær af sygdom – indebærer bl.a. trivsel og evne til at håndtere dagligdags stress Skal det offentlige sundhedssystem nu til at sørge for at folk trives? Kontroversen skyldes formentlig bl.a. et bredt sundhedsbegreb og en bredere sundhedsdagsorden end vi er vant til

Fokus på behandling og deterministisk opfattelse af psykisk sygdom Traditionelt fokus på behandling frem for forebyggelse – også inden for mental sundhed Fejlagtig opfattelse af, at det er umuligt at forebygge dårlig mental sundhed Stigmatisering der muligvis har ført til lav prioritering af psykiatri og psykiatrisk behandling

Internationalt momentum Initiativer og rapporter om mental sundhed WHO-initiativer The WHO Mental Health Global Action programme: ( The WHO ’Prevention and promotion in mental health’ document, 2002: ( WHO. Mental Health Declaration for Europe, 2005: ( WHO. Mental Health Action Plan for Europe, 2005: ( WHO The Optimal Mix of Services For Mental Health, 2007: ( %20Mix%20of%20Services_Infosheet.pdf)

Eu’s Grønbog om Mental Sundhed I 2005 foreslog EU i sin Grønbog om mental sundhed en fælles strategi med følgende målsætning: At fremme hele befolkningens mentale sundhed At forebygge psykiske sygdomme At forbedre livskvaliteten for folk der allerede har dårlig mental sundhed gennem social inklusion og beskyttelse af deres rettigheder At udvikle information og forskning om mental sundhed

Eu’s forslag til indsats områder Blandt andet: Fremme af mental sundhed hos nyfødte, børn og unge - fx gennem tidlig behandling af fødselsdepressioner og etablering af trygge og udviklende skolemiljøer. Fremme af mental sundhed i den arbejdende del af befolkningen - fx via indsatser rettet mod stress på arbejdspladsen. Fremme af mental sundhed blandt ældre - fx gennem sociale netværk, aktiv deltagelse i nærmiljøer og frivillige indsatser. Fremme af mental sundhed blandt socialt udsatte - fx gennem indsatser rettet mod at få arbejdsløse i arbejde igen og etablering af skånejobs til folk med dårlig mental sundhed.

De væsentligste sociale determinanter for mental sundhed VicHealth 1.Social inklusion 2.Frihed for vold og diskrimination 3.Adgang til økonomiske ressourcer

Social inklusion Tilhørsforhold til sit samfund og nærmiljø Medlem af sociale netværk Tillid til omgivelser Fx har unge som er dårligt socialt integreret to til tre gange større risiko for at udvikle depressive symptomer

Frihed fra vold og diskrimination Diskrimination = uretfærdig behandling p.gr.a gruppe tilhørsforhold Vold inden for familier, gennem mobning eller inden for fællesskaber Et australsk studium viser, at mobning i skolen er ansvarlig for 30% af tilfældene af børn med depressive symptomer

Adgang til økonomiske ressourcer Adgang til: Arbejde, uddannelse, bolig og indkomst har konsekvenser for fysisk og mental sundhed Studier viser fx at ungdomsarbejdsløshed indvirker på mental sundhd

Tvær-sektoriel indsats En række forhold, der traditionelt varetages af ikke-sundhedsfaglige institutioner indvirker på mental sundhed For at kunne iværksætte effektive interventioner er det nødvendigt med en tvær- sektoriel indsats – fx bolig, social og sundhedspolitik.

Opsummering Forskellige forhold har medført, at mental sundhed har levet en hensygnende tilværelse Nyt internationalt fokus: WHO og EU En del af determinanterne for mental sundhed er sociale Effektive interventioner skal være tvær- sektoriel og involverer flere politiske niveauer