P P I I H H L L I I N N K K L L U U S S I I V V EE Holdningernes betydning for vores handlinger Regionale temadage – Unges Misbrug Susanne Pihl Hansen.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
Advertisements

At forholde sig professionelt Anne Skov
Set i forældreperspektiv
Oplæg til arbejdsgruppe vedr
EN SAMTALE OM VOLD I NÆRE RELATIONER
Inddrag nu Kick-off møde
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
Intern kommunikation – hvordan arbejder vi mere bevidst med den?
Workshop almene boligdage
Energi- & Vandværkstedet
Psykoedukation til unge i OPUS
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
Er mit barn klar til skolestart ?
Arbejdspladsudvikling
Peter Ege Symposium Rigshospitalet 5. oktober 2011 Mads Uffe Pedersen professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Hvad kan den sociale misbrugsbehandling.
Taktil – Røre børnene Jeg er god til at huske noget, hvis jeg tegner, mens jeg får det forklaret Jeg er god til at lytte, hvis jeg må pille ved noget imens.
Det gode klasserådsarbejde
Det er sjovere at yde en indsats, når vi arbejder godt sammen!
Hvem kommer på Perron 3 Hvilken profil har de? Hvad har fået dem til at komme?
Omgangstone og kollegialitet
Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser Flerfamilieeftermiddage II PC Stolpegård 1.
Refleksioner og opsamling ift. i går
Det nationale ICS og DUBU superbrugerseminar 13
Forældreinddragelse Støt dit barn til et liv uden tobak.
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Konfliktløsning ”Det er min dystre overbevisning, at mennesker kun kan blive enige om det, der ikke interesserer dem.” Bertrand Russel Ordet betyder sammenstød.
Ledelse og kollega-adfærd
Workshop: Brobygning og integration på praksis og metodeniveau Marianne Melau, tidligere leder af OPUS; ph.d.stud., Psykiatrisk Center København.
Peter Westmark Relationskompetence - det er de professionelle voksne der ansvar for kvaliteten af relationen STU - Træf Den
Instruktorforløb i Akademisk Studiekompetence 1. undervisningsgang Anja Hønnerup Nielsen November 2011.
1 Kommunikation i og fra gruppen MÅL: At gruppen og dens medlemmer bliver bevidste om deres måde at kommunikere på, samt dens betydning for gruppesamarbejdet.
- forbrug og holdninger
Udvid din didaktiske værktøjskasse.
Velkommen Inddragelse af barnets udtalelse i analysen.
RÅDGIVNINGS- OG KONSULENTOPGAVER I SKOLER OG DAGINSTITUTIONER KAREN WISTOFT, PH.D. POST DOC. DPU Konsulentfunktionen - pædagogiske kompetencer.
marts 2011 Unge og Rusmidler Trine Ry, leder af Stofrådgivningen i København.
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
SLP 6 Gruppen Kommunikation Hvordan bidrager jeg til kommunikationen Øvelse i konsensus 7 former for intelligens Opgave Plenum.
Skrivekursus 1.e ..
Vejlederportfolio – en arbejdsform til udvikling af vejlederpraksis. Nu med praksiseksempler Efterskolernes vejledertræf 2011 Olav Nielsen, Margrethe Brunsbjerg,
Velkommen til SSP-aften om unge, alkohol og festmiljø i Allerød.
P P I I H H L L I I N N K K L L U U S S I I V V EE Unge og rusmidler - brug eller misbrug? Konference – Unges Misbrug Onsdag d. 9. december 2009 Susanne.
Workshop Udpeg en bordformand, der kan fremlægge jeres holdninger i plenum Diskuter følgende spørgsmål: Hvad synes I om muligheden for et frivilligcenter.
Velkommen I bedes sætte jer i par ved siden af én I ikke kender i forvejen. Tak Marieke Brinck Efterskolernes Sundhedskonference den 14. maj
SSP SAMARBEJDE EFTER FOLKESKOLEREFORMEN SSP samarbejde efter folkeskolereformen1.
P P I I H H L L I I N N K K L L U U S S I I V V EE Holdningernes betydning for vores handlinger Regionale temadage – Unges Misbrug Susanne Pihl Hansen.
 Historie / erfaring.  Miljø terapi  Arbejde i grupper.  Gruppedynamiker.
Den Sociale Højskole/ Introduktionsdag ©Visionpool Aps Spilleregler i en god gruppe Workshop, Den Sociale Højskole, 9. juni 2008.
Hvorfor er det vigtigt at have fokus på egne holdninger? Temadag Roskilde Handelsskole 3. Januar 2011 – Maj Eun Herløw og Jette Nyboe.
Kontakt mellem borgere med handicap og den kommunale forvaltning GAP-analyse af Det Centrale Handicapråd.
Mentors rolle og mentoropgaver. En mentor er... …en personlig sparringspartner, der stiller sig selv og sin viden, indsigt og erfaring til rådighed for.
SERVICESTYRELSEN 9.DECEMBER 2009 Faglighed og metoder i håndteringen af unges brug af rusmidler.
I kan begynde med at fortælle om det! Den måde, I vejleder på efterskolerne, er unik! I gør det i ”det skjulte” – og taler ikke højt om det Få det frem.
TVÆRPROFESSIONELLE LÆRINGSFÆLLESSKABER Oktoberkursus
Drives af LOKK (landsorganisationen af kvindekrisecentre) Rådgivning for unge, fagfolk og forældre – alle kan være anonyme Oplæg og undervisning Hotline.
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer er du være med til at sætte rammerne for, at der skabes.
Lektion 4 Formålet med lektion 4 er at understøtte eleverne i at søge hjælp, hvis de skulle få problemer, samt at gøre eleverne bevidste om, hvad der kan.
TEMA 6 Præsentation: Sælg idéen
99 ud af 100 trafikulykker skyldes vores adfærd i trafikken
TEMA 5 Realisering: Tilpas idéen
Lektion 5 Formålet med denne lektion er at følge op på, hvordan det går med fællesskabet og klassekulturen samt at afrunde makkerskaberne. Alle rettigheder.
Ansvarlig.
Lektion 4 Formålet med lektion 4 er at understøtte eleverne i at søge hjælp, hvis de skulle få problemer, samt at gøre eleverne bevidste om, hvad der kan.
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer kan du være med til at sætte rammerne for, at der.
Lektion 5 Formålet med denne lektion er at følge op på, hvordan det går med fællesskabet og klassekulturen samt at afrunde makkerskaberne. Alle rettigheder.
Sæt dit aftryk – udvikling af ideer
Meningsskabelse som relationskompetence
- og hvordan du undgår dem…
Begynderrejsen – et redskab til rekruttering og fastholdelse af nye medlemmer i kano- og kajakklubber Klub Dato Konsulent navn.
Præsentationens transcript:

P P I I H H L L I I N N K K L L U U S S I I V V EE Holdningernes betydning for vores handlinger Regionale temadage – Unges Misbrug Susanne Pihl Hansen Mobil: Hj.side:

Præsentation  Uddannet cand.scient.soc. i socialgeografi og pædagogik fra RUC  Arbejdet med udsatte unge siden 1989  Praktisk erfaring fra Døgnkontakten og Tjek-Punkt i Københavns Kommune  Konsulent siden 1998 i UFC Unge under Socialministeriet, siden Servicestyrelsen  Nu selvstændig konsulent  Har beskæftiget mig en hel del med unges brug af rusmidler gennem alle årene: Landsdækkende undersøgelser, kompetenceudvikling af medarbejdere og metodeudviklings- projekter, fx DUR og senest en undersøgelse af virkningen af hashgrupper på 4 københavnske produktionsskoler

Alternativ præsentation  Interesse for unges brug af rusmidler begyndte, da jeg var 15 år og var fuld og havde blackout for første gang  Umiddelbar erfaring:  Alkohol (og andre rusmidler) gør det lettere at håndtere usikkerhed  Det er sjovt og giver status  Voksne forstår det ikke – derfor hold det skjult!  I dag:  Unge bruger rusmidler, fordi det giver mening: rusmidler er sjove og dulmer…  Unge har ikke altid styr på det…  Tilgang til unge i mit professionelle virke:  Jo længere unge venter med at bruge rusmidler, jo bedre  Dialog, dialog, dialog er det eneste, der virkelig batter  De unge skal være med!

Påstand 1 Påstand 1 Når unge bruger rusmidler, udfordres vi også på vores personlige erfaringer og holdninger til rusmidler Vores personlige erfaringer og holdninger spiller også ind på det fler-/tværfaglige samarbejde

Påstand 2 Påstand 2 Det kan være en fordel! Hvis vi er bevidst om vores egne og kollegaernes erfaringer og holdninger, og hvis vi forstår at udnytte det! Sammen!!

Faglighed, tværfaglighed og uenighed, iflg. Morten Ejrnæs Tre forskellige former for uenighed  Holdningsforskelle, der skyldes et forskelligt videns-grundlag blandt medarbejderne  Holdningsforskelle, der skyldes mangel på regler, rutiner eller procedurer for håndtering af problemerne  Holdningsforskelle, der er baseret på personlige værdier eller individuelle præferencer

Holdninger kan være bevidste og ubevidste

Hvilke holdninger er på spil? Hvilke holdninger er på spil? - Arbejdsspørgsmål fra Døgnanbragte Unge og Rusmidler  Jer selv:  Hvad mener I selv om rusmidler? Hvor stammer jeres holdninger fra? Hvilke erfaringer har I selv med rusmidler?  De unge:  Hvad ved jeres unge egentlig om rusmidler – og hvad er deres holdninger til rusmidler?  Kollegaerne og ledelsen:  Hvad er jeres kollegaers holdninger til rusmidler? Hvad er ledelsens?  Anbringelsesstedet:  Hvad står der overordnet om unge og rusmidler i institutionens skriftlige materiale? Er der en rusmiddelpolitik? Hvad siger virksomhedsplan, ”hvidbog” m.m.? Hvad siger de skrevne/uskrevne regler og retningslinjer?  Interessenterne, fx anbringende myndighed/tilsynsmyndighed:  Hvad er de vigtigste interessenters holdninger til rusmidler?

Skema til afdækning af egne erfaringer og holdninger BEGIVENHEDUMIDDELBAR ERFARING UMIDDELBAR HOLDNING/VÆRDI HVAD JEG KAN BRUGE I DAG

Eksempel BEGIVENHEDUMIDDELBAR ERFARING UMIDDELBAR HOLDNING/VÆRDI HVAD JEG KAN BRUGE I DAG 15 år gammel Fuld for første gang Black out og syg Kærestes mor bekymret – helt uden grund. Der var jo styr på det! Lidt mere viden om hvor grænsen går… Vigtigt at skjule druk for voksne – de bliver så bekymrede… Unge må finde deres egne grænser - det forstår voksne ikke altid… Forståelse for at unge afprøver grænser og ikke har lyst til at fortælle alt. Erkendelse af at unge ofte tror, at de har styr på alt – men bestemt ikke altid har det og derfor har brug for støtte Køretur med datter og mor Rystet i min grundvoldOk – vi er godt nok forskellige! Forståelse for at ikke alle deler min logik Og at jeg godt kan lære noget af det…

Præsentation af jeres forskellige platforme Navn, personlige erfaringer og holdninger: Brug længst tid på dine personlige erfaringer og holdninger!  Særlige erfaringer med rusmidler, da du var ung?  Hvordan var det for dig - dengang?  Hvad er din holdning i dag til unge, der bruger rusmidler?

Opgave i mindre grupper Hvordan vil I hver især gribe casen an? Brug de første 5 minutter til hver især at tænke over casen:  Hvad bider du særligt mærke i? Hvorfor er det lige dét, du bider mærke i?  Hvordan ville du gribe sagen an, hvis du alene kunne bestemme? (‘skud fra hoften’) Præsentér for hinanden på skift (ca. 5 min pr. person) Illustrér på flipover, fx i form af mindmap De andre lytter imens med store ører ud fra flg. spørgsmål:  Hvilke kloge greb bemærker I? Spilleregler:  Der findes ikke én korrekt løsning  Vær åben overfor forskellige veje at gå – lad jer berige, i stedet for irritere  Det er tilladt at spørge uddybende  Det er ikke tilladt at vurdere: Det kan ikke lade sig gøre!

Opgave i mindre grupper Forslag til handlemuligheder på baggrund af jeres forskellige input…  Hvordan vil I sammen vælge at gribe Marks sag an?  Har I forskellige erfaringer med rusmidler og forskellige holdninger til hvordan sagen kan gribes an?  Hvordan kan de forskellige erfaringer og holdninger bidrage konstruktivt?

Opsamling i plenum Præsentation af gruppernes arbejde:  Hvilke kloge greb gjorde I i jeres gruppe?  Fik I forskellige erfaringer og holdninger på banen?  Hvis ja, hvad betød det for jeres løsningsforslag?  Vurdering:  Hvad var særligt nemt, godt…?  Hvad var særligt svært, udfordrende…?

Faglitteratur og hjemmesider Faglitteratur:  Balvig, Flemming m.fl.: Ringstedforsøget, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag, 2005  Beck, Steen og Stine Reesen: Rundt om rusen, Syddansk Universitet, 2006  Clausen, Morten Sophus: Hashsamtalen, Komiteen for Sundhedsoplysning, 2005  Ehrenreich, Ditte og Susanne Pihl Hansen: Unge under 18 år med misbrugsproblemer, VFC, 2005  Ege, Peter: Stofmisbrug og afhængighed, Hans Reitzels Forlag, 2004  Ege, Peter: Enkelt er det jo ikke, artikel i STOF nr. 7, 2006,  Gundelach, Peter og Margaretha Järvinen: Unge, fester og alkohol, Akademisk forlag, 2006  Hansen, Susanne Pihl og Peter Jensen: Døgnanbragte Unge og Rusmidler, 2008 (kan downloades på  Nyboe, Jette m.fl.: Under huden på problemet – socialt arbejde og unge med misbrug, Servicestyrelsen og LOS, 2008  Pedersen, Mads Uffe (red): Unge, rusmidler og sociale netværk, Århus Universitetsforlag, 2010  Pedersen, Mads Uffe: Udvikling af misbrug og afhængighed af rusmidler, Århus Universitetsforlag, 2005  Rindom, Henrik: Rusmidlernes biologi, Sundhedsstyrelsen, 2004  Ry, Trine og Susanne Pihl Hansen: Unge og Rusmidler, artikel i Unge i mistrivsel, red. af Laila Walther, Jurainformation, 2009  Servicestyrelsen: Stofmisbrug i socialfagligt perspektiv, 2010  Servicestyrelsen: God sagsbehandling på stofmisbrugsområdet, 2010  Vind, Leif og Katrine Finke: Ambulante behandlingstilbud til unge under 18 år med misbrugsproblemer, Center for Rusmiddelforskning, 2006  MULD-rapporter, Hjemmesider:  – information om rusmidler, velegnet både for unge, forældre og fagpersoner  – akut information og rådgivning ved forgiftninger, betjenes af sygeplejersker fra Bispebjerg Hospital  - Unges Misbrug tilbyder rådgivning og konsulentstøtte til fagfolk  – Sundhedsstyrelsens informationsside om rusmidler

P P I I H H L L I I N N K K L L U U S S I I V V EE