- forbrug og holdninger

Præsentationer af emnet: "- forbrug og holdninger"— Præsentationens transcript:

1 - forbrug og holdninger
Unge-Teamet Unge og Alkohol - forbrug og holdninger

2 Unge-Teamet Ungeteamet Bygholms Allé 2 8260 Viby J

3 Unge med bekymrende brug af rusmidler
Unge-Teamet Målgruppe: Unge med bekymrende brug af rusmidler

4 Unge og alkohol i medierne
Unge-Teamet Unge og alkohol i medierne Weekenddruk sætter unge på halv kraft (Politikken 24/ ) Europas unge går på druk (Politikken 13/ ) Unge mangler undervisning om alkohol (Politiken 8/ ) Unge vil have klare grænser for druk (Politikken 6/ ) Forældre lærer selv unge at drikke (Politikken 27/9 2006) Danske unge drikker for at blive populære (politikken 1/9 2006) Druk er yt – Alkohol er for tabere (Politikken 20/1 2006)

5 Alkohol i Danmark og Europa
Unge-Teamet Alkohol i Danmark og Europa Den generelle holdning i Danmark er i høj grad præget af en lethed og en ubekymret forholdemåde til konsumering af alkohol. Kort sagt - både voksne og unge betragter overordnet set alkoholforbrug som meget lidt risikofyldt Lande hvor alkohol i højere grad betragtes som ufarligt er også de lande, hvor unge drikker mest og med størst fokus på fuldskab (ESPAD)

6 Unge-Teamet Unge og Alkohol Omkring 93 % af alle drenge og piger i alderen angiver at de drikker alkohol. 71% af drengene og 74% af pigerne var under 15 første gang de drak. Lidt over 50% procent af de ungeangiver at have været fulde inden de fyldte 15. Antallet af oplevelser med farlige eller strafbare problemer som følge af alkoholindtag stiger med antallet af konsumerede genstande. Gennem de seneste år er der en tendens til at de unges forbrug af alkohol er lettere faldende, mens debutalderen er lettere stigende. (MULD 2005)

7 Unge-Teamet Identitetsudvikling Identiteten udvikles og fastholdes i forholdet mellem at ”gøre noget” og refleksion. REFLEKSION AT GØRE NOGET

8 Identitetsudvikling Peter 13 år Fodbold Forældre Søskende Skole
Unge-Teamet Identitetsudvikling Peter 13 år Fodbold Forældre Søskende Skole Kammerater

9 Identitetsudvikling Peter 15 år FESTER & ALKOHOL Fodbold Forældre
Unge-Teamet Identitetsudvikling Peter 15 år FESTER & ALKOHOL Fodbold Forældre Søskende Skole Kammerater

10 Unge og erfaring med alkohol
Unge-Teamet Unge og erfaring med alkohol Erfarne alkoholbrugere Mainstreamgruppen De forsigtige alkoholbrugere Til hver gruppe knytter sig distinkte adfærdsmønstre inden for områder som alkoholindtag, rygning, festaktivitet, erfaring med illegale rusmidler, seksuel debut mm. (Gundelach & Järvinen)

11 Unge-Teamet Unge og fester Festen er et forældrefrit rum, hvor de unge kan undersøge, udvikle og vedligeholde deres venskabelige og seksuelle relationer og dermed udbygge deres identitet. Alkohol bruges som et parameter til at vurderer festens værdi. Alkohol bruges som et middel til at opløse de sædvanlige sociale strukturer, således at måden de unge er sammen på er markant anderledes under festens rammer. Festen bliver således et rum der adskiller sig markant fra de øvrige rum de unge færdes i. De unge forventes til gengæld at bidrage til festen ved at forpligtige sig på det gældende alkoholkodeks. Gør man ikke dette risikerer man meget let eksklusion. (Gundelach & Järvinen)

12 Unge-Teamet Alkohol og problemer Danske unge tilhører som nævnt den gruppe unge i Europa, der oplever alkoholindtag som mindst problematisk. Samtidig har danske unge rekord i at rapportere negative oplevelser i forbindelse med konsumering af alkohol. 53% fortæller at de er blevet syge og har kastet op 46% har mistet kontrollen 30% har været sammen med nogen og fortrudt det 15% Er kommet alvorligt til skade 10% Har været i slagsmål (Gundelach & Järvinen)

13 Unges forbrug af og holdninger til Alkohol
Unge-Teamet Unges forbrug af og holdninger til Alkohol 29% af drengene og 26% af pigerne oplyser, at de indenfor den seneste måned én eller flere gange har oplevet en nedsat indlæringsevne om mandagen efter alkoholindtagelse i weekenden. 15% af drengene og 10% af pigerne har oplevet det to eller flere gange. Signifikant sammenhæng mellem pjæk og alkoholforbrug. Jo større alkoholforbrug, jo større tendens til pjæk. 13% af drengene og 8 % af pigerne har indenfor den seneste måned oplevet at have tømmermænd om fredagen efter alkoholindtag om torsdagen. 23% af drengene oplyser, at de indenfor den seneste måned har drukket alkohol udenfor skolens område i skoletiden. Festkultur og Rusmidler. Bech S & Reesen S, 2004

14 Unges forbrug af og holdninger til rusmidler
Unge-Teamet Unges forbrug af og holdninger til rusmidler Over 80% af de unge mener, at deres skole skal have en klar rusmiddelpolitik. Undersøgelsen viser, at de skoler som har et populært sted, hvor elever kan drikke efter skoletid og op til weekenden, også er i top, hvad angår alkoholindtagelse i skoletiden uden for skolen. Undersøgelsen tyder på, at den enkeltes skoles skolekultur og politik på området faktisk gør en forskel. Festkultur og Rusmidler. Bech S & Reesen S, 2004

15 Unge-Teamet Citater ”Det er der statussen er: At gå til mange fester og være sammen med de rigtige, kysse med de rigtige. Der er nogle i gruppen, der har høj status, og hvis man er sammen med dem får man selv høj status. Så det giver faktisk høj status at være en del af festkulturen.” (Gymnasieelev – Beck & Reesen 2006) ”Det bliver til en hel del om året – og mere end det sundhedsstyrelsen siger man bør drikke. Men jeg tager ikke Sundhedsstyrelsen så alvorligt, jeg har drukket på denne måde siden 2. g” (Gymnasieelev - Politikken) ”Jeg gider ikke dem på min egen alder. De går jo ikke i byen og er i det hele taget nogle pattebørn – hvad skal jeg med dem?” (16-årig dreng indskrevet i ungeteamet)

16 Observer med tiltagende bekymring om den unge:
Unge-Teamet Observer med tiltagende bekymring om den unge: Virker umoden Har svært ved at passe skolen Ikke har interesser af nogen art Har negative tanker om sig selv og andre Ikke udviser seksuel interesse Har helt urealistiske fremtidsdrømme Virker angst for fremtiden Har familieproblemer Ikke forstår meningen med gode relationer Ikke kan se meningen i at tale med andre om det der er svært Er udadreagerende Er indadreagerende Har svært ved at adskille fantasi og virkelighed Involverer sig i kriminalitet

17 Interventionsniveauer
Unge-Teamet Interventionsniveauer Statsligt niveau: Staten regulerer på pris og tilgængelighed. Institutionsniveau: Danske institutioner forholder sig til problematikken og påvirker herigennem den gængse praksis. Personligt niveau: Forældre og unges holdninger til alkohol forandres gennem dialog. Forandring kan både ske oppefra og nedefra.

18 Udarbejdelse af rusmiddelpolitik
Unge-Teamet Udarbejdelse af rusmiddelpolitik skridt for skridt Forberedelse Udformning Formidling Behov for uddannelse Opfølgning