EN BY I KLITTEN – HVAD HANDLER DEBATTEN OM DE DANSKE KYSTER OM? Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Nationalparkmøde Anne Sophie Gamborg Dansk Skovforening 7. september 2010.
Advertisements

Møde i Det Grønne Råd den 12. september 2012 Orientering om Natur- og Parkpolitikken.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Kystbeskyttelse og lovgivning.
Styringsnetværk som middel til at skabe lokal og kommunal udvikling
Regionernes rolle Foto: Ole Malling Oplæg til møde i Friluftsrådet d. 29. oktober 2011.
At leve med en kronisk sygdom
Tendenser og konsekvenser af kommuneplan 2013 Et overblik med fokus på hovedtendenser Konsulent Anna Dorte Nørgaard Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer,
Et uformelt læringsmiljø
Regionalplanlægning over Sydøst-Fyn
Miljøvurdering – Slagelse Kommuneplan 2013 Identifikation af væsentlige miljøfaktorer Overskrifterne • Kommuneplan 2013 • Miljøvurdering.
Er kommuner blevet underkendt i nævnet ift. vilkår stillet med baggrund i landskabelige hensyn? Ja, se: NMK af 11/12-13 Nyere afgørelser hvor.
Trafikkens rolle i samfundet. Produktionen Trafikkens rolle i samfundet.
Det fede landskab Landskabets næringsstoffer og naturens tålegrænser NATURRÅDET Forlaget NICHE
Planlovsdage 2004 Nyt fra Landsplanafdelingen Vicedirektør Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen.
SÅDAN LIGGER LANDET… - tal om landbruget 2011.
Klimatilpasning som vækstdriver - regionen har en vigtig rolle Dorthe Selmer, vicekontorchef i Regional Udvikling ,
Friluftsrådet – mere natur – mere friluftsliv Alle har ret til en rig natur.
Ringkøbing-Skjern Kommune
Punktopstilling Marker den ønskede tekst og vælg Forøg indrykning: For at fjerne punktmarkering vælg Formindsk indrykning: Opsamling fra borgermøde 8.
Foreningens historie…. Fredningens historie Andre redskaber Naturbeskyttelsesloven (§3, bygge- og beskyttelseslinjer mm.) Planloven (kommuneplan/lokalplan/VVM/landzone)
Udviklingsdynamikker i sommerhussektoren Anne-Mette Hjalager, Jan Staunstrup and Rikke Ibsen April 2010.
Klimanetværkstræf 2. oktober 2010 Sine Beuse Fauerby Klima og energipolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening.
Fremtidens Feriehus & Feriehusområde Følgegruppemøde Torsdag den 26. maj 2011 Feriehusområder i Nordjylland – et landskab med oplevelsespotentiale Jacob.
3. session Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark
Velkommen til workshop for interessenter Prioritering af Fremtidens Arealanvendelse i Danmark
Strategiproces Fællesmøde 29. oktober 2011
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Jord-ERFA-Midt Den 11. december 2014
Indtryk fra studietur til Holland og Tyskland Natura 2000 i andre EU-lande Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter.
Planlægning i kystnærhedszonen Byudvikling Lovforslaget om nye sommerhus- områder.
Naturplaner på ejendomsniveau
Miljømålsloven - planproces
Naturkvalitetsplan i Århus Amt.
Michael Stoltze biolog, ph.d. og forfatter,
Forslag til Kommuneplan 2009 VELKOMMEN. Forslag til Kommuneplan 2009 Planens principper På skuldrene af Planstrategi 2007 Bæredygtig byudvikling Inde-fra.
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
Skov- og Naturstyrelsen - Thy. Lovgrundlag - uddrag Nationalparker ledes af uafhængige fonde Bestyrelserne består af lokale medlemmer Ejendomsretten.
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Nationalparker i Danmark Hvad betyder det for landbruget i Thy? Ved gdr. Niels Jørgen Toft Pedersen Formand for LandboThy.
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Arealanvendelse – Hvilken.
Information om anlæggelse af Bassinledning langs Kystvejen
VÆKST OG BÆREDYGTIGHED EN NY POLITIK FOR BYLIV BYER & BYGNINGER I HOLBÆK KOMMUNE?
Grundkursus i § 3 sagsbehandling Naturbeskyttelse historisk Formålsparagraffen § 1 Øvrigt indhold.
Borgermøde 17. september Forslag til Miljø- og Klimapolitik 2014 Velkommen! – Borgermøde 17. september 2013 Program Vision Furesø – Vi skaber løsninger.
Regional udvikling (1) Regionsrådet skal varetage nedennævnte regionale udviklingsopgaver: a) Udarbejde regionale udviklingsplaner og varetage opgaver.
Planlovsdage Kim Brodersen Planlovsdag 2012.
1 Vindmølle- testcenter En klassisk konflikt om naturbeskyttelse og fremskridtets pris. DN viser konkrete alternativer til Østerild.
Natur og Landskab i Kommuneplan 2009 – efter første temamøde i Miljø-, Teknik-, og Flyvestationsudvalget den 4/ November 2008 John Ingemann.
§ 12 Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse
DdL-konference forår 2017 VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK
Kultur Idræt Bevægelse
Biodiversitet er jordens naturlige kapital
Miljøportalen – de vigtigste registreringer
Midlertidige opholdssteder til flygtninge
KØBENHAVNS UNIVERSITET
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
DET ÅBNE LAND eller Arven fra amterne
Smag på landskabet Landskonsulent Heidi Buur Holbeck
Nye lokalplaner Nord for Blokhus
Island introduktion til geografidelen
Vision for Vordingborg Kommune 2030
Grundlaget for kystsikring
Lokalt borgermøde om L 119.
Strandbeskyttelse og klitfredning
Gladsaxestrategien omfatter også erhvervslivet
Ansøgning - afvejning af hensyn
Kommunale fællesprojekter
Strandbeskyttelse og klitfredning
Præsentationens transcript:

EN BY I KLITTEN – HVAD HANDLER DEBATTEN OM DE DANSKE KYSTER OM? Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU

De danske kyster – i tal 7300 km kystlinje 1/3 af kystlængden: Byer, havne, sommerhusområder 2/3 af kystlængden: ubebyggede landskaber m. natur, landbrug, skove Dertil kommer kystbeskyttelsesforanstaltninger på dele af kysten

De danske kyster - kystnærhedszonen Middelalderlige købstæder (røde) Andre by typer > indbyggere (gule) 39 af landets 62 byer med mere end indbyg. ligger ved kysten By- og landskabsstyrelsen 2010, Kystnærhedszonen udgør 28 % af DK’s areal – 25 % er beskyttet De kystnære områder rummer (3 km) : 40% af Danmarks befolkning næsten alle sommerhuse og ferie- /fritidsanlæg

Danmarks kyster – hvorfor er de vigtige? Geologiske værdier og kystdynamik – ‘oprindelige natur’ Levesteder for planter og dyr - og mennesker! Varierede landskaber – mange forskellige kystformer Friluftsliv og turisme Produktion: landbrug, fiskeri og energi Byer, havne og transportveje - Kulturhistorie

Benyttelse og beskyttelse: Hvilke værdigrundlag er i spil i debatten om kysterne? Den individuelles ret til at bestemme over egen ejendom Retten til at ‘udvikle’ hvor man vil Beslutninger skal træffes lokalt Fællesskabets behov Der kan udvikles, hvor det efter sammenhængende planmæssige overvejelser giver bedst mening Beslutninger af fælles og national betydning skal træffes af højere instanser

Kystbeskyttelse Naturbeskyttelsesloven: 300 meter strandbeskyttelseslinje - en forbudszone som forvaltes restriktivt – her findes mere og bedre natur end i andre dele af landet Planloven: Kystnærhedszone på 3 km – planlægningszonen (ikke forbud) som har til mål at friholde kystområder for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængig af en kystnærhed. Byerne er undtaget denne bestemmelse.

Beskyttelse af kysten - Naturbeskyttelsesloven Strandbeskyttelseslinje 300 m– en forbudszone og de fleste ændringer kræver dispensation Sommerhusområder – 100 m Handler om at sikre: Smukke kystlandskaber og at kysten kan ses Mulighed for at færdes At naturlige processer kan forløbe Det må du godt Det kan du sandsynligvis få dispensation til Det må du ikke

Hvad vil regeringen ?– Vækst Lempelser i plan- og naturlovgivning et af virkemidlerne Ophæve kystnærhedszonen – ‘den med de 3 km’ Større mulighed for kommunalbeslutning Nye sommerhusområder Der er behov for statslige styring Tilbageholdenhed i forhold til, hvad kystnærhedszonen bruges til Der er ikke behov – sommerhus til salg eller ubebyggede grunde

Styrkelse af kyst turisme: Udvikling af nye attraktive overnatningstilbud og oplevelsesmuligheder: nye udviklingsprojekter Bedre Campingpladser Hvor mange projekter er der brug for?, Er det den slags projekter, der er brug? Turisterne efterspørge dette ikke. Alternative muligheder: bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer: byerne og havnene Skal campingpladserne kunne udvikles sig til feriecentre?

Lempelser i strandbeskyttelseslinjen Frihed til at lave mindre ændringer på egne arealer – på nær i selve klitten Virksomheder og det lokale fritids- og foreningsliv skal frit kunne skabe tidsvarende faciliteter og anlæg langs kysterne Reglerne er ikke til hindre for, at der kan laves mindre faciliteter der understøtter fritids- og foreningslivet Det er godt, at der skal ansøges om dispensationsansøgning – så kan der laves en vurdering i de enkelte tilfælde Regler omkring beplantning mv. tæt ved hus kunne ændres

Bæredygtig udvikling i kysten Nye aktiviteter skal laves, hvor der er allerede er bebyggelse mv – ikke på jomfruelig jord. Fokus på de eksisterende byer og havne - og ja man kan måske lempe på strandbeskyttelseslinjen, når der er tale om by- og havneområder, men ikke generelt Udnyt/genanvend eksisterende ressourcer og fokus på oprydning Hvis der skal laves nye større projekter, skal de som minimum også forbedre natur- og landskabsforholdene samt skabe bedre rekreative forhold – Køge Bugt Strandpark