Kap. 14 Julie Falk Spenster. SSeptemberforliget i 1899: DA og LO anerkender hinanden og indgår forlig = hovedaftalen (arbejdsmarkedets grundlov): Vigtigste.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Talsmandsseminar september 2010
Advertisements

TR-rollen frem mod nye arbejdstidsregler
Ledere i gang August 2010 Kaj Jørgensen, Lønchef
Kristelig Arbejdsgiver- forening – Den Danske Model August 2012.
10. ved Kløften Lockout information. Lockout – Hvad er det for noget? I en arbejdskonflikt kan der ske to ting. De ansattekan gå i strejke og nedlægge.
Velkommen til LO.
Vi har haft demokrati i Danmark siden?
Team En gruppe er en samling mennesker, der Har fælles mål
Den statslige tillidsrepræsentantaftale Temamøde den 18/ om tillidsrepræsentanters arbejdsvilkår på KU professor, dr. jur. Jens Kristiansen.
Bestyrelsen som arbejdsgiver Bestyrelseskonference Lørdag d. 16. juni 2012.
Tillids- og TalsmandskursusSøfartens Ledere TR`ens rolle og rettigheder Valg af tillidsmænd  Valg af tillidsmand/mænd forudsætter hjemmel hertil i overenskomsten.
Europæiske samarbejdsudvalg EU og arbejdsmarkedet F 8. Skandinaviske Transportarbejderkonference 8. oktober 2004 i Helsingør - Danmark F Europæiske samarbejdsudvalg.
xx RESULTATET OK15. RESULTATET  Lønstigninger, så reallønnen forventes sikret  Signal om at tidsregistreringen skal fungere  Partsprojekt på erhvervsgymnasierne.
TR - Basiskursus Forhandler Foregangs m/k Konfliktløser Bindeled (medlemmer – IMAK) Bindeled (ledelse - medlemmer) Kontrollør Lovfortolker Formidler.
Industrialisering & systemskifte
Tillids- og TalsmandskursusSøfartens Ledere Arbejdsret Retskilderne:  Offentligt skabt arbejdsret  Privat skabt arbejdsret.
De Europæiske Parters Frivillige Aftaler Disposition De europæiske parters frivillige aftaler Anvendte implementeringsformer Forhandlings- og konsultationsprocedurer.
Menighedsrådet som arbejdsgiver Nye menighedsråd.
OK-08 Highlights Det kommunale og regionale område.
Overenskomst 2011 – etårig overenskomst Orientering om væsentligste elementer i OK-forliget mellem DANSKE ARK, ARKITEKTFORBUNDET, Konstruktørforeningen.
Hvorfor individuel lønforhandling?. Hvad er individuel lønforhandling? Med individuel lønforhandling har den enkelte medarbejder forhandlingsretten og.
HK Kommunals OK15-resultat i regionerne. SIDE 2 /TR vilkår og -beskyttelse /Arbejdstid og frokostpause /Seniorbonus TR MØDE REGION Vi undgik forringelser.
Ansættelsesvilkår og TAP- undersøgelsen 2012 Hanne Lautrup Konsulent Tlf oktober 2013Køkkenkursus1.
Lederkursus December REGELHIERARKIET I Grundloven Folketingslov Landstingslov, landstingsforordning og Inatsisartutlov Bekendtgørelser Cirkulærer.
Kapitel 17 Ansættelsesret. 1.Ansættelse 2.Diskrimination og ligebehandling 3.Under ansættelsen – funktionærloven 4.Ophør af ansættelsen Kollektiv eller.
Reform af fleksjob Temamøde om føp/fleksjobreformen 13. december 2012 Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering l Njalsgade 72 C l DK-2300 København S.
Dimittendmøder 2010 Bibliotekarforbundet Karin V. Madsen.
Rammeaftale om samarbejde og medindflydelse. Formål: …at styrke medarbejdernes interesse for effektivitet i kommunens forvaltning og i dennes institutioner.
OK 2015 Forlig med RLTN Det generelle forlig og overenskomsten (leder)
Ansættelsesk-ontrakt og løn
Samarbejde og samarbejdsaftalen
VELKOMMEN til nye lærere på erhvervsgymnasier
Sanne Kjærgaard Nikolajsen FOA
VELKOMMEN til nye lærere på stx/hf
OK18 nærmer sig Hvad er vigtigst for HK Kommunals medlemmer?
Lokale arbejdstidsaftaler
Overordnede bestemmelser
Temaer for OK18 og en temperaturmåling
Overenskomst-forhandlinger 2018
Konkrete forhold Sekretariatschef Søren Abildtrup.
Øget fleksibel arbejdstid
VELKOMMEN til nye lærere på erhvervsgymnasier
Løn- og ansættelses-vilkår
Hvad betyder en konflikt for mig?
TR møde 5. april 2018 Konflikt ABC.
Konflikttrappen 5. Fjendebilleder opstår Opsplitning i ”dem” og ”os”
Centralforeningen for Stampersonel
Tjenestemandspension
Chefforum 28. august 2018 v/Valdemar Hein.
OK18 Det statslige forlig
OK18 Det statslige forlig - Chefer
VELKOMMEN til nye lærere på stx/hf
SAMMENHOLD STYRKER.
VELKOMMEN til nye lærere på erhvervsgymnasier
1. dag - Modul 1A Velkomst og præsentation Indflydelse og interessevaretagelse Frokost (kl ) Områdeopdeling kommunal / privat Overraskelse (kl )
Personlighed og Kompetencer
Hvad betyder det på efterskolerne?
OK-18 Forlig - RLTN Forhandlingsfællesskabet.
VELKOMMEN til nye lærere på stx/hf
Centralforeningen for Stampersonel
Hvad betyder det på efterskolerne?
X OK15 resultatet.
VELKOMMEN til nye lærere på erhvervsgymnasier
Der tages udgangspunkt i trekantens 4 hovedtemaer.
af Kliniske Lærestolsprofessorer
Og Arbejdsrettens domme i sagerne om
Fjernvarme Fyn Distribution Aps (AR )
VELKOMMEN til nye lærere på erhvervsgymnasier
VELKOMMEN til nye lærere på stx/hf
Præsentationens transcript:

Kap. 14 Julie Falk Spenster

SSeptemberforliget i 1899: DA og LO anerkender hinanden og indgår forlig = hovedaftalen (arbejdsmarkedets grundlov): Vigtigste elementer i Hovedaftalen: RRetten til at organisere sig FFredspligten AArbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet

 Retten til at organisere sig: arbejdsgiveren må acceptere, at de ansatte er medlem af en fagforening  Fredspligten: begge parter har pligt til at overholde de indgåede aftaler (overenskomster) så længe de gælder  Arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet: arbejdsgiven har ledelsesretten i samarbejde med de ansatte og deres tillidsmænd

 Løn  Arbejdstid  Ferie  Pension  Barsel  Efteruddannelse

Kravene præsenteres Forhandlingerne går i gang Ny overenskomst skal til afstemning Overenskomst godkendes eller forkastes Ikrafttrædelse eller nye forhandlinger

 Fagforbund og arbejdsgiverforening kan ikke blive enige  forligsmanden:  Hvis mæglingsforslag forkastes: strejke eller lock-out  Hvis der er ”vigtige samfundsforhold på spil” kan staten (folketinget) gribe ind og gøre forslaget til lov Forligsmanden fungerer som tredje part og forsøger gennem mægling at få fagforbund og arbejdsgiverforening til at nå til enighed

 Alle har interesse i rolige og stabile forhold på arbejdsmarkedet  To former for arbejdskonflikter:  Interessekonflikt: 1. Når de kollektive overenskomst er udløbet (uden at parterne er nået til enighed om en ny) 2. Der har aldrig været en kollektiv overenskomst på området  Retskonflikt: 1. Uenighed om fortolkningen af en overenskomst 2. Brud på overenskomsten

 Der er få arbejdskonflikter i DK! Hvorfor er det vigtigt? Fordi det styrker de danske eksportvirksomheder, da de har en stabil produktion sammenlignet med lande med flere arbejdskonflikter (eks. Frankrig)

 Selve arbejdet  Ansvar  Lønnen  Udfordringer  Trivsel i jobbet  Faglige udviklingsmuligheder  Forholdet til kollegaerne  Forholdet til chefen  Personlige udviklingsmuligheder

 Normalløn: lønnen er ens for alle ansatte og hele lønnen fastsættes i overenskomsten (16%)  Minimalløn: der er i overenskomsten fastsat en grundløn (minimalløn) + evt. generelt tillæg og herudover kan man forhandle individuelt tillæg i den enkelte virksomhed (27%)  Mindstebetaling: der er en fællles mindste betalingssats, og herudover forhandler man individuelt (god mulighed for at aflønne i forhold til den enkelte medarbejders indsats) (35%)  Uden lønsats-system: lønnen bestemmes udelukkende ved forhandlinger mellem den enkelte ansatte og virksomheden (22%)

TTidløn: fast løn hver måned/hver 14. dag AAkkordløn: afhænger af indsatsen (bonusløn) Hvilken form for løn foretrækker du? Nævn fordele og ulemper ved akkordlønnen!

 Nominel løn: nominel betyder pålydende dvs. den løn der er aftalt mellem den ansatte og virksomheden  Realløn: et udtryk for hvor mange varer kan den ansatte købe for sin løn Beregning af realløn: Stigning i nominel løn - prisstigning (inflation) Stigning i realløn

 Mænd tjener mere end kvinder  Kvinder er ikke så gode lønforhandlere  Kvinder varetager andre arbejdsopgaver end mænd (sekretær vs. it-konsulent)  Tendens til at kvinder ikke går så meget op i deres karriere som mænd gør  Uddannelse giver højere løn  Københavnerne tjener mere end jyder (i Danmark er der betydlige geografiskelønforskelle)