HVORDAN FÅR JEG MINE BØRN TIL AT SPISE SUNDT? -GIV DINE BØRN SUNDE KOSTVANER Kristoffer Schou Klinisk Diætist.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Flashcard-spil Kost - kostråd
Advertisements

Dias 1 – kompasset udfoldet for variation og bevarelse af normalvægten
- en lille lektie i det rigtige
Dorte Færgemann Master i sundhedspædagogik
Ernæring sund & rigtig kost
Nr. 4.1: (Kompas udfoldet for sukker)
SMUT PAKKE 3 VIDEN OM KOST.
Lars Ovesen Sundhedschef Hjerteforeningen
Balance i energiregnskabet
Kært barn har mange navne -
Fedtstoffer Hvad er fedt?
Måltidssammensætning
Hjertevenlig kost i praksis
Hvilke hygiejneregler kender i? Snak sammen to og to!
Kost og træning.
Tallerken-modellen til konkurrencesvømmere
Kost til triatleter.
Svømmetalenter og optimal kost
Løberens kost og ernæring
Mad til unge på høj- og efterskoler
Et lynkursus i det gode, det onde og det virkelig grusomme
Kost i hverdagen Poula Patursson Klinisk diætist, Rigshospitalet
SUND LIVSSTIL DER BETALER SIG!
Livsstils hold forår
Tar´ sukkerstoffer livet af dig?
Kost og sygdom - Et velfærds-problem.
- en lille lektie i de gode ting for kroppen
Linjeuge fedme Hvad skal vi spise i dag?
Kabystjeneste Sundhed, ernæring og proviantering
KOSTPROGRAM 2013.
De 8 kostråd Et sundt liv hænger ikke kun sammen med det, du spiser, men også med, hvor meget du bevæger dig – og med din livsstil i øvrigt. Samspillet.
Kostråd og sundhed.
Det afgørende er derfor , hvordan du spiser hver dag.
træningsprincipper og træningsforbedringer
Præsenterer. Multivitamin- og -mineral udviklet specielt til børn Fra 3 år.
6.1. Nøglehullet – et sundere valg 6.2 Fødevaregrupper og variation Spis noget fra alle fødevaregrupper hver dag og varier de produkter du spiser inden.
Varedeklaration Optagelse af mad Madens funktion Kulhydrat
FEDT - ET ENERGIGIVENDE NÆRINGSSTOF
VITAMINER OG MINERALER
Fordøjelseskanalen.
Februar 2013, Introduktion til børneernæring
Sund og velsmagende mad Ernæringslære.
1. Vælger du det sunde brød? Tjek næringsdeklarationen, så kan du se, om det brød, du spiser, er sundt. Brødet er sundt, når det indeholder mange kostfibre.
Session 7 – Livsstil Undervisere:
KOST & TRÆNING.  CV  57 år, gift, 1 barn på 22 år.  Uddannet Børnehavepædagog og idrætslærer  Dyrket eliteidræt i 10 år, specielt 800 – 1500m  Uddannet.
Ninne Jacobsen Kostvejleder Exerzice Fitness Din krop er kostbar - Sæt dig selv i fokus.
+ Sukker og børns adfærd. + Hvem er vi? Mia og Michelle Ernæring og sundhedsstuderende fra VIA university collage I Århus Praktik I Randers Sundhedscenter.
Indtaget af kød og kødprodukter i gennemsnit pr. dag Piger 4-9 år 76 g Piger år 79 g Drenge 4-9 år 90 g Drenge år 119 g Kvinder år 82.
Overskrift her Indsæt Præsentationens titel her Indsæt Dato / Organisation / Afsender her Indsæt > sidehoved / sidefod SUND MED KØD Mørt ikke tørt – stegning.
Diabetes Diabetes Mellitus. Hvad er diabetes? Forhøjet blodsukker pga. ingen eller relativ insulinmangel.
Skole Camp Sund og Sjov De 8 kostråd Anbefalinger Kulhydrat E % - heraf max 10 % fra sukker Protein E % Fedt25 – 35 E % For fedt.
Kost til gravide Kendskab til de ernæringsmæssige behov til gravide.
Målgruppe 6 – 13 år (skoleelever) Drenge og piger Fra 5 MJ til 9 MJ. 13-årig dreng på 9 MJ. Der er ekstra behov for jern da de er i voksealderen. Hvis.
Retten på tallerkenen indeholder 19 g fedt 2820 kJ = 670 kcal, hvis der bruges 1 spsk olie ved tilberedning Retten på tallerkenen indeholder 9 g fedt 2440.
Energi 1 g fedt giver 37 kJ = 9 kcal
Protein Protein betyder: ”At have førsteplads” (græsk) Det er pga. proteiner indgår i hver eneste celle i kroppen. Opbygning: Kulstof -C Ilt -O Brint-HAminosyre.
Esbjerg ErhvervsKVINDER Helle Glass Kostvejleder, fitnessinstruktør, certificeret kettlebell (IKLF) instruktør, TRX instruktør, personlig træner og sundhedscoach.
Dette valgfag indeholder følgende emner: - ernæring
Unge fra 14 – 17 år ( Efterskole )
Næringsstoffer Fedt & Protein.
Nr. 6.1: (Kompas udfoldet for variation og bevarelse af normalvægten)
Hvor kommer kulhydrat fra?
Seks veje til din sundhed
Af Katrine L. Eld – køkkenleder i SolsikkenÅby
Nr. 6.1: (Kompas udfoldet for variation og bevarelse af normalvægten)
FULDKORNS SUNDHEDSGAVNLIGE EFFEKTER
Møde m. 1. Hovedforløb 2015 kost og sundhed på skemaet
Hvor kommer kulhydrat fra?
FULDKORNS SUNDHEDSGAVNLIGE EFFEKTER
Mælk og andre Mælkeprodukter.
Præsentationens transcript:

HVORDAN FÅR JEG MINE BØRN TIL AT SPISE SUNDT? -GIV DINE BØRN SUNDE KOSTVANER Kristoffer Schou Klinisk Diætist

KROPPEN HAR BRUG FOR: KULHYDRATER, PROTEIN, FEDT, VITAMINER OG MINERALER. Vi har alle brug for energi til at vedligeholde vores krop og holde os aktive Børn har desuden også behov for energi til at vokse.

ENERGI OG VÆKST Svar: børn fra 3 år, bruger under 2 % af deres energibehov på vækst Hvor stor en andel af den energi et barn indtager bruges til vækst?

ENERGIBALANCE  Hvis børn (ligesom voksne) over en periode spiser mere end de forbrænder, vil den overskydende energi lageres som fedt på kroppen.  Hvis børn (ligesom voksne) over en periode spiser mindre end de forbrænder, vil det resultere i tab at fedt og muskelmasse.

ENERGIBEHOV Børns energibehov er højere pr kg legemsvægt end det er for voksne. Eksempel:  En dreng på 8 år, højde 132 cm, vægt 28 kg. Energibehov pr. dag = 8680 kj.  En kvinde på 30 år, højde 172 cm, vægt 60 kg. Energibehov pr. dag = 9768 kj.

KULHYDRATER Hurtigt optagelige: sukker, slik, kager, sodavand, saft, mælk og frugt.. Langsomt optagelige: korn, kartofler, ris, gryn, pasta, brød og grøntsager

KULHYDRATER  Kulhydrater nedbrydes gennem fordøjelsen til glukose, der bruges som energi i alle kroppens celler.  Børns behov for kulhydrater: 55 E%, heraf 2 E% fra kostfibre og max 10 E% fra sukker.  Ved 8680 kj = 280 g kulhydrat

PROTEINER  Protein er kroppens byggesten.  Dine muskler bruger protein, så de kan holdes ved lige og vokse.  Protein findes i kød, æg, mælk, bønner, kikærter, brød, havregryn og grøntsager  Børns behov for protein = 15 E%.  Ved 8680 kj =76 g protein

FEDT  Fedt er vigtig for at kroppen kan fungere. Der dannes hormoner i fedtlaget, det indeholder kroppens oplagrede energidepot, fedtopløselige vitaminer og så har det en isolerende og stødabsorberende funktion.  Der findes plantefedt og animalsk fedt. Det er vigtigt at få begge slags.  Rapsolie, vindruekerne olie, olivenolie.  Kød, fisk og mælkeprodukter.  Børns behov for fedt = 30 E%.  Ved 8680 kj = 70 g fedt

VITAMINER OG MINERALER:  Kroppen har brug for vitaminer for at kunne fungere. Vitaminmangel eller vitaminer i for stor dosis medfører sygdomme. FX medfører mangel på C vitamin til skørbug.  Mineraler: fungere både som hjælpestoffer for vitaminerne og i forbindelse med opbygning af kroppen. FX opbygning af knoglerne (Kalk)

FORDELING AF KULHYDRATER, FEDT OG PROTEIN:  Kulhydrat: 55 E%, heraf 2 E% fra kostfibre og max 10 E% fra sukker.  Fedt: 30 E%  Protein: 15 E%

DET FÆLLES MÅLTID FOREBYGGELSE AF SPISEFORSTYRRET ADFÆRD  Fællesspisning giver modstandskraft mod spiseforstyrrelser  Det ses sammenhæng mellem familiens sædvanlige spisevaner og et ungt menneskes risiko for senere i livet at udvikle spiseforstyrrelser som bulimi og spiseanfald.  Slankekur i en meget ung alder kan indebære betydelig risiko for senere at udvikle alvorlige spiseforstyrrelser!  Stemning omkring måltidet er vigtig.

FAKTA  Kilde: Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Efter ulykker og kræft er anoreksi den tredjestørste dødsårsag for europæiske teenagere! Op mod 5 % af alle unge piger udvikler en spiseforstyrrelse - anoreksi eller bulimi. For drenge er tallet omkring 3 procent.

KRÆSENHED  Den danske ordbog: personer som uden nogen særlig grund kun kan lide nogle bestemte former for mad

KRÆSENHED  Babyer foretrækker den søde smag (modermælk) senere udvikles smagen for salt, surt og bittert. Hvis der går noget galt i denne tillæring/udvikling af smagsløgene kan det medføre at barnet ikke kan lide bestemte fødevarer.  Konsistens  Ubehagelige oplevelser  Konflikt i måltidet

Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grøntsager Spis mere fisk Vælg fuldkorn Vælg magert kød og kødpålæg Vælg magre mejeriprodukter Spis mindre mættet fedt Spis mad med mindre salt Spis mindre sukker Drik vand sundhedsstyrelsen DE 10 KOSTRÅD

TAK FOR I DAG Spørgsmål?