Mangfoldighed og Inklusion i efterskolen Konsulent Maren Ottar Hessner

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
 Engelsk er et valgfag – det strækker sig fortrinsvis over sammenlagt 10 dage fordelt over de første to skoleperioder  Det betyder, at du har mulighed.
Advertisements

Inklusion: Workshop 2 ”Mangfoldighed skaber værdi” - modeller for organisering af inklusionsarbejdet på efterskolerne HUI LI, (CAND. MAG I PÆDAGOGIK OG.
Tosprogede elever og integration Maren Ottar Hessner, pædagogisk konsulent Efterskoleforeningen.
Ledelsesnetværk, områdestruktur og selvejende institutioner Samarbejds- modeller - der har vist sig at fungere i praksis.
Velfærdseksperimentarium, Odense Samarbejdsforum for frivilligt socialt arbejde Den 14. marts 2013.
Grundforløbets 2. del SSH-rettet. Varighed og indhold 12 uger til ”det uddannelsesspecifikke fag” 8 uger til grundfagene dansk og naturfag samt valgfag.
Socialtilsyn Midt SL februar Socialtilsyn Midt – hvorfor er vi her? Vi gør en forskel for de mest udsatte borgere i Danmark! Vi garanterer, at der.
En indsats for indskolingselever 0.-3.kl.? Hvornår sættes der ind? Hvordan sættes der ind? Eksempler på it-støttede indsatser Eksempler på forældresamarbejde.
Inklusion i efterskolen Fokus på tosprogede elever.
Workshop 4 Anerkendelse i praksis Psykolog Susanna de Lima Aarhus Kommune Ungdomscentret Socialforvaltningen.
NOGLE SUPPLERENDE OPSAMLINGER FRA KURSUS FOR NYE FORSTANDERE HJEMMESIDEKRAV OG LIDT OM INKLUSIONSTILSKUD OG SPS OBJ Oktober 2014Baggrundsinformation1.
Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund T F Temamøde om underretninger.
Dato: 3. februar 2011 Titel: Fokus på Samarbejdet med Jobcentret og UU Fokus på samarbejdet mellem Jobcentret og UU Ungegruppen i Jobcenter Hedensted UU.
Indsæt billede i vinge: Gå ind under Indsæt > Billede > Fra fil Placer billedet, så det ønskede udsnit dækker vingen. (Det kan være nødvendigt at forstørre.
Det forpligtende fællesskab – inklusion i efterskolen – Velkomst v. Lone Greve Petersen, Formand for pædagogisk enhed, Efterskoleforeningen.
Inklusion Fokus: Udsatte unge og samarbejde med kommunerne Pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner
Inddragelse af børn og unge med særlig fokus på det udviklingsstøttende perspektiv Work shop 2 Socialrådgiver, lektor Birthe Elholm, Institut for Socialt.
Mangfoldighed og Inklusion i efterskolen Pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner
TILBUD TIL STÆRKE ELEVER PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE Status og erfaringer Projektleder Sanya Pedersen, Danmarks Evalueringsinstitut.
Projektpræsentation Filmprojekt Stil skarpt – og se dig selv tydeligere Jørgen Dan Pedersen.
Hvad er jeres kerneopgaver? Institutionen? Hvordan oplever du, at kerneopgaven i din organisation har ændret sig de sidste 5 år – og hvordan vil den forandres.
Gode relationer, tydelige rammer og klar kommunikation - 10 trin til det gode samarbejde mellem efterskoler og kommuner omkring sårbare og udsatte unge.
Den inkluderende efterskole Takster Indsatser Inklusion – ca Flygtninge – og indvandrere – Tosprogede/Dansk som andetsprog – Specialundervisning.
Personligheds- forstyrrelser / Borderline v. Lea Moth Johansen Og Eva Nedergaard.
Fremtidens matematik, marts 2015 Carl P. Knudsen Hvad er DASG ?
Forældre er en aktiv ressource i inklusionsopgaven i børnehuse og skoler.
Folkeskolereformen en god skole skal gøres endnu bedre Velkommen til et nyt spændende skoleår på Vibenshus Skole Forældreinformation om FSR – lærernes.
LIVETS ORD November 2016 “Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft” (Fil 4,13)
CSR - HR Beskæftigelsesrådets handicapkonference december 2008  Præsentation af Coop/CSR  Erfaringer med ansættelse af personer med.
Samtalen Fokus på handleplan og delmål. Indhold Indledning Nysgerrighed Positionering Styrkelse af motivation Gennem samtalen Som mål Arbejde med tro.
Forældres opfattelse af Den Danske Folkeskole
Alle unge skal have mulighed for at vælge efterskole
Høje-Taastrup Kommune er kendt for sine stærke lokalsamfund, hvor det er attraktivt at være frivillig, og hvor borgerne er aktivt engagerede, har indflydelse.
Ungdommens Folkemøde
Elever løser opgaver i fællesskab og er sammen om en aktivitet
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Forældre som en ressource i sprogarbejdet:
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
Ordenes betydning Alkoholiker
Kursus for nye efterskolelærere
Forældrenetværk Hvad – hvordan – hvilke emner
UU-OS værdier Åbenhed Mangfoldighed Ordentlighed Mod
Grønlandske unge på efterskole i danmark
Målet med at give nogle elever en transitmentor
Unge på kanten af fællesskabet
Ledelse i fremtiden … Betyder ikke vi skal kaste fortiden over bord
Elevernes evaluering af grundforløbet
Virksomhedernes erfaringer med nydanske medarbejdere v/ Integrationskonsulent Pernille Kiær -
Ung til Ung aftener 2016/17 Margrethe Tovgaard
Nye elevgrupper Kursus for sekretærer
Fælles ledelsesgrundlag
Dit samarbejde med Center for Socialpædagogik og Psykiatri Oplysning om Tæt på Familien i CSP – udarbejdet i samråd med ForældrePanelet i CSP november.
Virksomhedernes erfaringer med nydanske medarbejdere v/ Integrationskonsulent Pernille Kiær -
Digital kultur og trivsel på skolen – mod et fælles værdisæt
Line Leth Jørgensen Dysleksivejleder og læsekonsulent
Inklusion i Folkeskolen
Kvalitet i dagtilbud Pointer fra forskning Juni 2017
Fastholdelse på uddannelserne – Indspark fra elever og bidrag fra LUU
Erfaringer fra virksomhedsbanken
Grønlandske unge på efterskole i Danmark
Fastholdelseskaravanen
Skolebestyrelsens dialogmøde 2008 Kom og mød din skolebestyrelse
Samtale om folkeskolen i
Skolebestyrelsesmøde
Hvorfor tidlig indsats?
Hvor kan jeg hente hjælp?
Der tages udgangspunkt i trekantens 4 hovedtemaer.
Formålet med kommunikationsstrategien
Kursus for personer med demens og pårørende
Elevtrivselsundersøgelsen 2016
Præsentationens transcript:

Mangfoldighed og Inklusion i efterskolen Konsulent Maren Ottar Hessner

Mangfoldighed og Inklusion Hvad er ’Mangfoldighed’? ’det at indeholde mange forskellige sider og aspekter, det at være varieret i sit indhold’ Hvordan opnår man det på en efterskole? Bl.a. gennem en mangfoldig sammensætning af voksne og unge med forskellige: Aldre, køn, nationaliteter, sprog, religioner, politiske orienteringer, socioøkonomiske baggrunde etc.

Mangfoldighed og Inklusion Hvordan går det med mangfoldigheden i skoleformen? Ca. 507 (1,8 %) Flygtninge- og indvandrerunge Ca. 313 (1 %) Grønlandske unge Ca. 91 (0,3 %) Færøske unge Ca. 324 (1,1 %) får specialundervisning (almene efterskoler) Ca (4,1 %) er inklusionselever Ca. 50 (0, 1) anbragte elever i alt Og (reg. 2085) ca. 8,6 % m. økonomisk tilskud fra kommunen Og så er der alle de andre I alt ca elever

Mangfoldighed og inklusion Undersøgelse af efterskolernes inkluderende arbejde, 2013 Elever med særlige udfordringer Personlige: Sårbare unge, unge med lettere Asperger/ Autisme Spektrum forstyrrelser, unge med selvskadende adfærd etc. Faglige: Unge med særlige læringsforudsætninger, tosprogede unge, ordblinde Sociale: Udsatte unge, unge med ADHD, unge m. ’tilknytningsforstyrrelser’

Mangfoldighed og Inklusion Tager efterskolen et ‘socialt ansvar’? Politiken, Debat Politiken, Debat 19. apr Efterskolerne svigter unge med en anden etnisk baggrund Efterskolerne bliver nødt til at ændre elevsammensætningen, så unge med anden etnisk baggrund og fra bogligt svage hjem bliver tilgodeset. Af Mattias Tesfaye murersvend og folketingskandidat for socialdemokraterne

Mangfoldighed og Inklusion Undersøgelsen viser at -80% af de adspurgte efterskoler vil gerne inkludere -At der er behov for en strategisk, multi-facetteret og åben tilgang, hvis inklusionen skal lykkes  Dvs. Strategisk: Organisering af ressourcer, sikring af kompetencer, samarbejde med eksterne aktører.  Multifacetteret: individuelle tiltag som: Mentor, DSA. Fællesskabstiltag som: Den synlige mangfoldighed, inddragelse af elever i arbejde med skolens værdier - At optagelsesproceduren er afgørende – ift. hvad man ved om den enkelte FØR opholdets start -At når det lykkes, kan det nedbringe både frafald blandt elever og sygefravær blandt medarbejdere

Mangfoldighed og Inklusion Den gode historie… Khalid Latifi, tidligere elev, Horne Efterskole

Mangfoldighed og Inklusion Evaluering, Danmarks Evalueringsinstitut EVA, 2010 ”..viser at eleverne i høj grad profiterer af et efterskoleophold, både personligt, socialt og fagligt. Ifølge forældre, elever, lærere og forstandere…eleverne bliver mere selvstændige og ansvarsbevidste af et efterskoleophold, og disse egenskaber er vigtige når de skal gennemføre en ungdomsuddannelse…. ”Samtidig.. at de efterskoler der lægger vægt på at FIE-elever skal lære at indgå i et fællesskab baseret på implicitte forestillinger om det at være dansk, risikerer at opnå det modsatte, nemlig at FIE-elever danner ”egne” fællesskaber omkring det at føle sig anderledes og uden for fællesskabet.” ”Der var en konflikt med [en FIE-elev] der i starten ikke forstod sarkasme og ironi. Jeg prøvede at forklare ham at ”de er ikke efter dig, men de vil lave sjov”. Han har et sprogligt problem, han tager ordene for pålydende. Det har vi brugt meget tid på at snakke om.” – Forstander ”..undervisningen i dansk som andetsprog bør professionaliseres. Flere elever og lærere giver udtryk for at det er svært for dem at finde undervisningsmaterialer der er både alderssvarende og sprogligt tilgængelige for eleverne. Dette forhold kan netop hænge sammen med at de lærere der underviser eleverne i dansk som andetsprog, ikke nødvendigvis har et andetsprogspædagogisk fokus når de underviser.”

Mangfoldighed og Inklusion Bivirkninger ved fællesskabets værdier (Undersøgelse af 9. klasse, 2014) Man er selv skyld i det hvis man er udenfor På en efterskole kan du ikke blive holdt udenfor, med mindre du selv er skyld i det, er asocial og sætter dig op på dit værelse og spiller spil eller ser fjernsyn. (Nina, elev) En udfordring for introverte elever – Ikke alle oplever de kan bidrage lige meget – Nogle har brug for ro – Efterskolelivet kan virke overvældende En lille gruppe oplever ikke at trives socialt

Mangfoldighed og Inklusion Hvilke unge kommer ikke på jeres skole – eller falder gennem fællesskabets sprækker? -Flygtninge– og indvandrerunge? -Udsatte unge? -De introverte? -Nogle helt andre?

Mangfoldighed og Inklusion Kom med i netværk! Facebook Gruppen ’Mangfoldighed og inklusion i efterskolen’: facebook.com/groups/inklusioniefterskolen/

Mangfoldighed og Inklusion Hvad kan du gøre som forstander? -Sætte debatten i gang på skolen -Udarbejde beskrivelse af inklusionstilbud – sammen med dine medarbejdere -Orientere dig om økonomien på efterskoleområdet - Se på rekruttering – af elever OG lærere -Se på optagelsesprocedurer – hvad ved I om de unge? -Støtte individuelt op om dine lærere -Organisere tid til teamsamarbejde og vidensdeling -Overveje samarbejdspartnere -Bruge Efterskoleforeningen

Mangfoldighed og Inklusion Efterskoleforeningen – WIFM? Midler til rekruttering af flygtninge- og indvandrerunge, skriv til Kurser – Se Publikationer - -Vejledning i undervisning i dansk som andetsprog -”Sårbare unge – en vejledning” -”Gode relationer, tydelige rammer og klar kommunikation – 10 trin til det gode samarbejde mellem efterskoler og kommuner omkring sårbare og udsatte unge” - UVM’s ”Den professionelle bekymring – en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte” Konsulenter – Rådgivning og oplæg