Slagtekylling fra stald til tallerken Januar 2014.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kabystjeneste Sundhed, ernæring og proviantering
Advertisements

”Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden”.
Kært barn har mange navne -
Dansk fødevaresikkerhed i verdensklasse?
Honninghøsten.
Danske dyr Dette er en oversigt over de største danske dyr.
Egenkontrol.
Hvilke hygiejneregler kender i? Snak sammen to og to!
Oksekød kan vi ikke spise længere - Kogalskab!. Kyllinger kan vi ikke spise længere - Fugleinfluenza!
”Spis mindre kød. Produktion af kød er en af de landbrugsvarer, der udleder mest CO2. Oksekød mest, dernæst svinekød og så fjerkræ”. Kilde:
Tilberednings - metoderne.
Netværksgrupper for 7.–9. kl. i UU Skive •Den politiske målsætning er at 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. •De unges muligheder.
Velkommen til Fokus Fjerkræ arbejdsgruppemøde
Det er over 20% af vores totale udledning af drivhusgasser
Salmonella-bekæmpelse
Velkommen.
Urban Farming fra Babylons hængende haver til moderne farm scrabers
Kantineordning. KANTINEORDNING - ET TVÆRSNIT AF EN PLAN.
1 Naturbørnehavens græsserlaug. 2 Hvad er et kogræsserlaug.
Portfolio opgaven 2kok1122.
De 8 kostråd Et sundt liv hænger ikke kun sammen med det, du spiser, men også med, hvor meget du bevæger dig – og med din livsstil i øvrigt. Samspillet.
Kostråd og sundhed.
Mikroorganismer og anden forurening
Det afgørende er derfor , hvordan du spiser hver dag.
Selengødskning Bent T. Christensen & Peter Sørensen DJF
VITAMINER OG MINERALER
Rengørings- og desinfektionsprojekter under Salmonellahandlingsplanen Temadag om Salmonella-sanering i konsumægsstalde, Torsdag d. 25. Januar 2001, Landbrugets.
1. BERETNING VED FORMAND OLE KJÆR 2 GAMMEL KÆRLIGHED RUSTER IKKE Man skal stoppe, mens legen er god! Hvor blev den gode idé af? En mavepumper til vores.
Sund og velsmagende mad til voksne ”Velsmag”.
Fødevarestyrelsen og Plantedirektoratet samarbejder om kontrollen
Fjerkrævelfærd i praksis – gode råd
Oksekød kan vi ikke spise længere -
Islands- hesten.
Lavet af Sofie Holland Søndergaard og Michela Svartzengren
Tamkanin Skrevet af Julie og Stina
Perspektiver for husdyrproduktion i Danmark
Tamfjerkræ vi anvender i køkkenet
Indtaget af kød og kødprodukter i gennemsnit pr. dag Piger 4-9 år 76 g Piger år 79 g Drenge 4-9 år 90 g Drenge år 119 g Kvinder år 82.
Overskrift her Indsæt Præsentationens titel her Indsæt Dato / Organisation / Afsender her Indsæt > sidehoved / sidefod SUND MED KØD Mørt ikke tørt – stegning.
Hjemkundskab og IT. Den obligatoriske undervisning 1.EvalueringsprojektEvalueringsprojekt 2.TrinmålTrinmål 3.Undervisningsforløb  Kostlære - kostkompasset.
HVORDAN FÅR JEG MINE BØRN TIL AT SPISE SUNDT? -GIV DINE BØRN SUNDE KOSTVANER Kristoffer Schou Klinisk Diætist.
Kost til gravide Kendskab til de ernæringsmæssige behov til gravide.
Mad og sundhed på Flakkebjerg Efterskole 142 elever 6 linier à 2 hold 9-12 elever pr hold 2 køkkenuger pr. år.
Landbruget for godt 100 år siden. Landbruget krævede meget arbejdskraft. De fleste maskiner, vi kender fra landbruget i dag, var endnu ikke opfundet.
Underoverskrift 17 pkt bold hvid MAX 4 linjer Overskrift her Størrelse 49 pkt hvid MAX 2 linjer Landbrug & Fødevarer Mørt eller tørt?
Grisen Lidt historie. Udskæring. Anvendelse. Muligheder. Fremtiden.
Spis Forbi ”On the street, by the street”. Projektramme At skabe nye måltidsfællesskaber Fremme interessen for og tilgængeligheden af sundere måltider.
Overskrift her Indsæt Præsentationens titel her Indsæt Dato / Organisation / Afsender her Indsæt > sidehoved / sidefod KØD OG HYGIEJNE Mørt ikke tørt –
Besøget hos Hanne Her er nogle billeder, I kan vise børnene og snakke om, hvad I ser.
Mikroorganismer. Hvad er mikroorganismer Gær og skimmelsvampe Bakterier Virus.
Unge fra 14 – 17 år ( Efterskole )
Klimavenlig mad Rasmus Fredslund.
Undervisningsmateriale til video om Auqatrace
Seks veje til din sundhed
Af Katrine L. Eld – køkkenleder i SolsikkenÅby
Ungtyre ved Per Stisen, Lægaard
Møde m. 1. Hovedforløb 2015 kost og sundhed på skemaet
Professionelle opskrifter og Svindberegning: 2 skoleperiode
Fodring, husning og pasning
ÅRETS GANG På minkfarmen.
Stråle-Simon og jagten på de sure kræftceller
Mælk og andre Mælkeprodukter.
Hygiejne 3.
ÅRETS GANG På minkfarmen.
ÅRETS GANG På minkfarmen.
Kød og kødkvalitet Gf2 slagter.
Fjerkræ anatomi og fysiologi normale forhold
AT ARBEJDE MED PORTFOLIE
Den danske slagtekyllings historie
Dagens program Kahoot og opsamling fra sidste gang Bakterier/fun facts
Præsentationens transcript:

Slagtekylling fra stald til tallerken Januar 2014

Side 2 Den danske slagtekyllings historie

Side 3 Den danske slagtekyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen i Danmark. Den begrænsede sig til en lille opfedning af gæs, der blev slagtet i oktober måned, så de var klar til julebordene. Der var ingen slagtekyllinger, og hønsene, der lagde æg, var i utrolig dårlig foderstand – og derfor meget kødfattige I ’30erne dukkede høns og kyllinger op – men mest i småbrug Først fra 1950 og frem kan man tale om en egentlig dansk produktion af høns og slagtekyllinger I dag har slagtekyllingerne fuldstændig overtaget dominansen på det danske fjerkræmarked. Gæssene er stort set forsvundet, mens der levnes en lille plads til ænder og kalkuner Der slagtes lidt over 110 millioner slagtekyllinger om året

Side 4 Hvordan bliver slagtekyllinger til?

Side 5 Hvordan bliver slagtekyllinger til? Verdens bedste avlsmateriale Fremavl af forældredyr Produktion af rugeæg Udrugning Slagtekyllingeproduktion Fra æg til kylling Fuld sporbarhed 100% salmonellafrie forældredyr og rugeæg

Side Førsteklasses foder Krav til foder Ingen antibiotiske vækstfremmere Certificerede foderfabrikker med 100% salmonellafrit foder Varmebehandlet til 81 grader / Titel på præsentation / Navn Navnesen

Side 7 Hvordan bliver slagtekyllinger til? Produktionen i Danmark: -220 produktionssteder -180 producenter -2 slagterier -Ca. 10 % af produktionen slagtes i Tyskland og Holland

Side 8 Hvordan bliver slagtekyllinger til? Fra kylling til slagtekylling – se filmen: Høje krav til hygiejne og drift KIK systemet foreskriver alle procedurer for: —Rengøring —Dagligt tilsyn —Overvågning —Udtag af prøver —Registrering

Side Før og efter slagtningen Test og kontrol Ude i staldene testes alle flokke løbende for Salmonella Der er både egenkontrol og myndighedskontrol i alle besætninger Under slagtningen testes for Campylobacter Dyrlæger udfører lovmæssig kontrol På de danske fjerkræslagterier slagtes godkendt til halal / Titel på præsentation / Navn Navnesen

Side Slagtekylling – fra jord til bord

Side 11 Fødevaresikkerhed

Side 12 Fødevaresikkerhed Hvad forbindes med fødevaresikkerhed? Salmonella —Giver diarré, feber og opkastninger Campylobacter —Giver diarré, mavesmerter, kvalme og feber Resistens Reststoffer i form af hormoner, antibiotika, pesticider, tungmetaller og medicin

Side 13 Fødevaresikkerhed Danske vs. udenlandske kyllinger Danmark: —har en meget lav forekomst af Salmonella i slagtekyllinger sammenlignet med andre lande i EU —er blandt de lande med laveste forekomst af Campylobacter —har et meget lavt antibiotikaforbrug sammenlignet med de fleste andre lande —har ingen overskridelse af grænseværdier eller ikke-tilladte stoffer

Side Fødevaresikkerhed Den salmonellafrie produktion bygger på fem grundtrin: Den daggamle kylling skal være salmonellafri, når den ankommer til slagtekyllingeproducenten Foder, vand og strøelse skal være salmonellafrit Kyllingerne skal færdes i et salmonellafrit miljø Hele produktionskæden skal løbende kontrolleres Øjeblikkelig handling skal iværksættes ved salmonellafund / Titel på præsentation / Navn Navnesen

Side 15 Dyrevelfærd

Side 16 Dyrevelfærd Strenge krav til indretning og drift af kyllingehuse Belægningsgrad hvor mange slagtekyllinger, der må være i stalden Lysforhold styres automatisk Kontrol med bl.a. strøelse Uddannelse af personale løbende

Side 17 Dyrevelfærd Hygiejne og rengøring – når stalden er tømt for kyllinger Al gødning/strøelse fjernes og køres bort. Der spules, udlægges rengøringsmiddel, højtryksrenses og desinficeres, så også mikroorganismerne slås ned. Til slut luftes der godt ud, og stalden tørres og varmes op, så den er klar til det næste hold kyllinger.

Side På slagteriet Den urene afdeling - ophængning - bedøvelse - slagtning Den rene afdeling - opskæring - partering - køling - pakning / Titel på præsentation / Navn Navnesen

Side 19 Myter

Side 20 Myter Fejlagtige myter Kyllingerne går i bure Kyllingerne bliver næbtrimmede Benene knækker under kyllingerne pga. for hurtig vækst Kyllingerne bliver holdt vågne for at de kan spise mere og dermed vokse hurtigere Fordi der er så mange kyllinger, bliver de stressede og hakker hinanden Kyllingerne vader rundt i deres egen afføring og får åbne sår på deres fødder Indfangning af kyllingerne sker hårdt og brutalt med maskiner, mens de sover

Side 21 Ernæring og tilberedning

Side 22 Ernæring og tilberedning Kyllingevarianter I Danmark kan man købe mange forskellige typer. F.eks. konventionel kylling, økologisk kylling, majskylling og forskellige gårdkyllinger Kylling er en sund spise Kyllingekød har en god ernæringsmæssig sammensætning - protein, fedt, jern, selen Steg din kylling optimalt Kylling må ikke steges for længe – så bliver den tør Kødet skal være hvidt/gråt hele vejen igennem, og kødsaften skal være klar

Side De nye officielle kostråd (2013) Vælg kød og kødprodukter med max. 10 % fedt Spis højst 500 g tilberedt kød om ugen fra okse, kalv, lam eller svin Det svarer til 2-3 middage om ugen og lidt kødpålæg Vælg fjerkræ, fisk, æg, grønsager eller bælgfrugter de øvrige dage og som pålæg / On / r

Side 24 Tilberedning af en kylling Det er ikke svært selv at udskære en kylling

Side Udskæring af en hel kylling aering_af_raa_kylling.aspx aering_af_raa_kylling.aspx aering_af_stegt_kylling.aspx aering_af_stegt_kylling.aspx Tilberedning UdskæringMin.Metode% svind Hel kylling ovn- eller grydestegning, kogning15-20 Hele lår u/rygben45-50ovn- eller grydestegning20-25 Underlår45ovn- eller grillstegning15 Overlår 45ovn- eller grydestegning15 Overlår m/rygben45ovn- eller grydestegning38 Brystfilet15-20ovn- eller pandestegning, kogning15-20 Inderfilet 5-7pandestegning, kogning

Side 26 Opskrifter Grydestegt hel kylling med agurkesalat og rabarberkompot _agurkesalat_-_rabarberkompot_og_mormor-salat.aspx Kylling (kogt) i champignonsauce Kyllingelår onning_-_loeg_og_timian.aspx Kyllingebryst med eksotisk salat spx Kyllingeinderfilet, lynstegt kylling med rucola Kyllingeunderlår med tandoori og bagte grøntsager

Side 27 Fup & Fakta om kylling

Side 28 Fup & Fakta om kylling Test din viden 1.Kan kyllinger flyve? 2.Hvor mange kg kylling må der være pr. m2 i et kyllingehus? 3.Hvor mange kyllinger slagtes der hvert år i Danmark? 4.Hvilken vægt skal kyllingen have, når den slagtes? 5.Hvor mange kg foder spiser en kylling i løbet af et liv? 6.Hvad betyder ordet KIK? 7.Er dansk kylling salmonellafri? 8.Hvor gammel er en kylling, når den er slagteklar? 9.Hvilket næringsstof er kyllingen rig på? 10.På hvilken udskæring sidder vingebenet? 11.Nævn ingredienserne til en traditionel persillekylling

Side 29 Nyttige links

Side 30 Nyttige links Landbrug og Fødevarer: VoresMad.dk: Det Danske Fjerkræråd: Rose Poultry: Danpo: