Nothing about us, without us - om vigtigheden af inddragelse af børn Nordisk Forening mod Børnemishandling og Omsorgssvigt Grønland, august 2014

MIO arbejder for børn i Grønland MIO blev oprettet i foråret 2012 MIO har bl.a. til opgave, at monitere at lovgivning og praksis er i overensstemmelse med forpligtelser i FNs Børnekonvention MIO arbejder for beskyttelse, inddragelse og lige adgang for alle børn

FNs Børnekonvention Artikel 3, 3: ” Deltagerstaterne skal sikre, at institutioner, tjenester og organer med ansvar for omsorg for og beskyttelse af børn skal være i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat af kompetente myndigheder, særligt med hensyn til sikkerhed, sundhed, personalets antal og egnethed samt sagkyndigt tilsyn.”

FNs børnekonvention Artikel 12, 2: ”… skal barnet især gives mulighed for at udtale sig i enhver behandling ved dømmende myndighed eller forvaltningsmyndighed af sager, der vedrører barnet,…”

Børn i sårbare familier Undersøgelser viser, at 1/3 af alle børn har trivselsproblemer: -Forældre med alkoholproblemer -Børn der udsættes for seksuelle overgreb -Mødre som udsættes for vold (og børn som vidner eller ofre for vold) -Forældre med få sociale, økonomiske og personlige ressourcer Børn i Grønland, 2008, SFI

Mange børn bor udenfor eget hjem En Deloitte undersøgelse foretaget i 2011 om børn i døgninstitutioner og plejefamilier viste: -7 % af alle børn bor udenfor eget hjem -77 % bor i plejefamilier -24 % i døgninstitutioner -FNs Børnekomité anbefaler dataindsamling om udsatte børns vilkår

Undersøgelser om udsatte børns livsvilkår MIO igangsatte 2 undersøgelser i 2012/2013: - ”Et menneske er et menneske” – undersøgelse blandt 33 anbragte børn - ”Fra lov til praksis” – undersøgelse af vilkårene for de sociale arbejde - Undersøgelserne belyser arbejdet fra to sider og supplerer hinanden

Undersøgelsessteder Uummannaq Ilulissat Maniitsoq Nuuk Qaqortoq Narsarsuaq Tasiilaq

Anbragte børn ” ” Et menneske er et menneske”

Formålet Børns stemmer udtrykkes Større forståelse for udsatte børns hverdag Skabe forståelse og viden om de udfordringer anbragte børn lever under Give anbefalinger om forbedringer til sikring af børns rettigheder

Hvilke børn har deltaget? MIO har interviewet 33 børn på døgninstitutioner og i plejefamilier (23 på institution og 10 i plejefamilie) 7-16 år Er det de stærkeste børn der udvælges? Undersøgelsen er ikke nødvendigvis den fulde sandhed

Vi spurgte om Kendskab til børns rettigheder Anbringelsen og oplevelsen af det nye sted Kontakten med sagsbehandleren Inddragelse Kontakt til forældre og søskende Handleplaner og fremtiden Hvordan trives de Hvor længe oplevede de problemer, før de blev anbragt

Hvad er FNs Børnekonvention? ”At børnene skal passes godt på, at forældrene ikke skal forlade deres børn, at forældrene ikke må være alkoholikere, når de har børn og øh…, at de ikke må slås når børnene ser på” - Pige, 9 år

Hvorfor skal børn inddrages ved anbringelse? ”Jeg ville gerne have været spurgt, om jeg helst vil være på børnehjem eller om jeg vil have plejeforældre” - Pige, 15 år

Kender du din sagsbehandler? ”Hvad er det nu hun hedder. Jeg kender kun den gamle. Nu har jeg fået en ny” - Pige, 12 år (anbragt i 3 år)

Hvordan har du det? ” Hvis en af mine brødre kom, kunne det blive 10!” - Dreng, 14 år Svar på spørgsmålet om hvordan han havde det på en skala fra 1-10

Gør vi det godt nok? -Ofte har børnene levet i problemer længe, inden der sker noget -De fleste har det bedre end før anbringelsen, men der er også en del, som mistrives og har mange anbringelsessteder bag sig -Viser behov for at styrke det sociale område, så der kan ske en hurtig og kvalificeret indsats

Overordnede resultater fra undersøgelsen Mange børn har været anbragt mange steder, nogle op til 20 steder Mange anbringes pga. misforhold mellem barnet og forældrenes interesser Få børn høres i forbindelse med anbringelsen Få børn kender deres sagsbehandler Få børn har en handleplan

Anbefalinger At børn høres om deres overvejelser og ønsker ved hjælpeforanstaltning samt, at: -Børn skal have fortalt grundigt hvilken beslutning der er truffet og gerne hvorfor -Barnet skal kende sin handleplan og aftaler -Børn skal gives kendskab til deres rettigheder -Børn skal tilbydes en faglig kompetent børnebisidder Børn bør inddrages i højere grad ved beslutninger der vedrører dem (herunder ved årlig opdatering af handleplan)

014 Fra lov til praksis

Indhentet oplysninger fra kommunerne om sagstal pr. sagsbehandler, sagsbehandlingstider m.v. Interview med 16 børn- og ungesagsbehandlere og 5 ledere Belyser bl.a. de områder, vi også spurgte børnene om

Formål Undersøgelse af vilkårene for det sociale arbejde med børn og dets konsekvenser Belyse vilkårene for arbejdet med børns rettigheder i praksis Skabe debat om vilkårene for socialt arbejde Komme med anbefalinger til forbedringer af børns rettigheder

Sammenhæng mellem kvalitet og vilkår Behov for vejledende sagstal Hypoteser om vejledende sagstal Færre formelle fejl Kortere reaktionstid ved underretninger Tidligere indsats og mindre indgribende foranstaltninger Større tilfredshed hos dem der får hjælp Mere kontinuitet i anbringelserne Bedre arbejdsmiljø, lavere sygefravær og mindre personaleomsætning

Oplysninger fra kommunerne Sagstal fra kommunerne er meget forskellige (16- 60) Underretninger: efter prioritering. Nogle steder 1t-døgn Inddragelsen: forskellig men gode intentioner Handleplaner: nedprioriteret flere steder Faglighed: meget forskellig baggrund blandt sagsbehandlerne

Vi spurgte sagsbehandlerne om Sagstal og konsekvenser Prioritering af sagerne Inddragelse af børnene Underretninger Handleplaner Handlemuligheder Tværfagligt samarbejde Vidensdeling og kompetenceudvikling

Sagsbehandlerne fortæller Sagstal - Nogen ved ikke, andre mellem sager + fordelingssager - Tallene nogle steder betydeligt højere end kommunen oplyser Prioritering - Sker ofte hos den enkelte sagsbehandler – også ved mange sager Inddragelse - Sjældent ved børn under 10 år og nogen slet ikke - Nogle er gode til inddragelse, men begrænsede af tid

Fortsat Handleplaner -Svært at have tid til -Handleplaner opdateres hos nogen, ikke hos andre Forskel i faglig udgangspunkt - Nogle er socialrådgivere, andre har anden uddannelse Vidensdeling og kompetenceudvikling - Meget lidt vidensdeling - Kompetenceudviklingsmuligheder er afhængige af, hvor man arbejder

Udfordringer For få hænder Få handlemuligheder Udfordring i forhold til faglige kompetencer Konkret: – Sammenhæng mellem inddragelse og uddannelse – De alvorligste underretninger behandles, andre er der ikke tid til – Behov for at opprioritere handleplaner og skabe en sammenhængende indsats

Konklusion Nogle steder er der meget langt fra lov til praksis Langt fra idealerne i socialt arbejde og til det mulige pga. arbejdsvilkårene Socialområdet er ofte på øretævernes holdeplads – også ved tværfagligt/professionelt samarbejde Behov for at styrke socialområdet for derved at styrke indsatsen for udsatte børn

Anbefalinger Det tages et politisk ansvar i kommuner og på landsplan Der fastsættes vejledende sagstal og dette tilpasses antallet af sagsbehandlere Der laves en overordnet plan kompetenceudvikling Der ses på redskaber, som letter det sociale arbejde Der skabes flere, forebyggende handlemuligheder Handleplaner skal udarbejdes og følges op Tilsynet af Socialforvaltningerne udvikles

014