Personalejura Danmarks Kordegneforenings Landskursus 27. april 2016

Personalejura til kordegne… Sekretæropgaver for menighedsråd samt udvalg og funktioner under menighedsrådet Regnskabs-funktioner under menighedsrådets ansvarsområde Administrative koordineringsopgaver under menighedsrådets ansvarsområde hvorfor?

Lønforhandling Samtaler Ledig stilling Rammetid Stillingsopslag Afsked Sygdom Ansættelse Arbejdsplanlægning Ferie og fridage Opsigelse Hjælp

Ledig stilling Hvad gør I nu? Det samme som før…? Fuldtidsstilling eller deltid…? Samarbejde med andre…? Ny opgaver…? ØNSKER

Ledig stilling Er der sket ændringer i sognet? Flere gudstjenester eller færre? Samarbejde med andre? BEHOV

Ledig stilling PROFIL Uddannelse og hvilken? Erfaring? Dobbelte kompetencer? Samarbejdsevner?

Ledig stilling ØKONOMI Lønbudget? Besparelser? Udgifter i forbindelse med ansættelse?

Ledig stilling Hvem træffer de endelige beslutninger? MENIGHEDSRÅDET

Lønforhandling Samtaler Ledig stilling Rammetid Stillingsopslag Afsked Sygdom Ansættelse Arbejdsplanlægning Ferie og fridage Opsigelse Hjælp

Stillingsopslag Cirkulære om opslag af stillinger som kirfunktionær i folkekirken nr af 28/10/ 2014 stillingsbetegnelse ansættelsesmyndighed arbejds- og/eller tjenestested angivelse af intervalløn/basisløn og evt. udspil til løn gennemsnitlig ugentlig timetal særlige uddannelseskrav øvrige kvalifikationer

Lønforhandling Samtaler Ledig stilling Rammetid Stillingsopslag Afsked Sygdom Ansættelse Arbejdsplanlægning Ferie og fridage Opsigelse Hjælp

Samtaler Hvem gør hvad og hvordan? Ikke krav om bestemt antal personer invitation til de valgte hvem deltager i samtalen? hvor lang tid tager samtalen? prøvespil? tid og sted?

Samtaler Afslag til øvrige ansøgere Alle ansøgere til stillinger i det offentlige har krav på et svar. Det vil sige, at hver enkelt ansøger, der har søgt en stilling, som vedkommende ikke bliver tilbudt, skal have besked om det. Det er således ikke tilstrækkeligt at anføre i stillingsopslaget eller kvitteringen for ansøgningen, at stillingen er besat til anden side, hvis ansøgeren ikke har fået anden besked inden en given dato. Et afslag på en stillingsansøgning er i forvaltningslovens forstand en afgørelse, som skal være begrundet, når afslaget meddeles skriftligt. Meddeles afgørelsen mundtligt, kan modtageren inden 14 dage efter samtalen forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen. Afgørelsen i ansættelsessager beror alene på ansættelsesmyndighedens skøn. I almindelighed vil der derfor ikke kunne stilles vidtgående krav til begrundelsen. Afgørelsen må dog angive den eller de hovedmomenter, der er tillagt vægt ved stillingens besættelse.

Lønforhandling Samtaler Ledig stilling Rammetid Stillingsopslag Afsked Sygdom Ansættelse Arbejdsplanlægning Ferie og fridage Opsigelse Hjælp

Lønforhandling Protokollat om forhandlinger om intervalløn og tillæg. ”1.1 Forslag til aftale om indplacering i vedkommende løninterval af en kirkefunktionær, der tilbydes ansættelse, skal fremsættes af menighedsrådet, eller hvem menighedsrådet måtte have bemyndiget hertil, til den forhandlingsberettigede organisation. Menighedsrådets forslag skal inden ansættelsen fremsenes skriftligt (brev eller mail) og ledsages af en begrundelse med angivelse af stillingsindhold og –krav.”

Lønforhandling MR modtager forslag MR sender kvitteringsbrev MR behandler forslag MR meddeler accept, afslag eller nyt forslag Organisationen vender evt. tilbage MR accepterer eller afviser Referat udarbejdes Organisation begærer forhandling på niveau 2 Stiftet indhenter oplysninger hos MR

Lønforhandling Samtaler Ledig stilling Rammetid Stillingsopslag Afsked Sygdom Ansættelse Arbejdsplanlægning Ferie og fridage Opsigelse Hjælp

Rammetid § 10 Menighedsrådet oplyser med mindst én måneds varsel tidspunktet for planlagte arbejdsopgaver og faste arbejdstider ved eget og eventuelt andre menighedsråd. stk. 2. Inden ansættelse på deltid skal menighedsrådet og kirkefunktionæren aftale en rammetid. Rammetiden er de ugedage og tidsrum indenfor hvilke menighedsrådet kan placere planlagte arbejdsopgaver, fast arbejdstid samt rådighedstid.

Rammetid KUN PERSONER PÅ DELTID… HVORFOR? RAMMETID ARBEJDSTID RÅDIGHEDS TID

Rammetid FORDI DEN DELTIDSANSATTE SKAL HAVE MULIGHED FOR AT PÅTAGE SIG ANDEN BESKÆFTIGELSE! HVAD ER EN RIMELIG RAMMETID?

Rammetid Rammetiden er større end arbejdstiden Aftalen indgås mellem arbejdsgiver og arbejdstager – inden ansættelsen Anbefaler skriftlig, særskilt aftale Aftalen skal være hensigtsmæssig for begge parter

Lønforhandling Samtaler Ledig stilling Rammetid Stillingsopslag Afsked Sygdom Ansættelse Arbejdsplanlægning Ferie og fridage Opsigelse Hjælp

Ansættelse Lønforhandling er igangsat  Orientering af den valgte medarbejder  Afslag til de andre ansøgere  Orientering til de øvrige ansatte og sognet om jeres nye kollega  Planlæg eventuelt et introduktionsforløb og byd velkommen til den nye medarbejder  Udfærdigelse af ansættelsesbevis…

Ansættelse Ansættelsesbevisloven: Loven gælder for alle lønmodtagere, hvis ansættelsesforhold har en varighed på mere end 1 måned, og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer. Arbejdsgiveren skal give lønmodtageren oplysninger om alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet

Ansættelse Arbejdsgiverens oplysningspligt omfatter mindst følgende oplysninger: 1) Arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse. 2) Arbejdsstedets beliggenhed eller i mangel af et fast arbejdssted eller et sted, hvor arbejdet hovedsagelig udføres, oplysning om, at lønmodtageren er beskæftiget på forskellige steder, og om hovedsæde eller arbejdsgiverens adresse. 3) Beskrivelse af arbejdet eller angivelse af lønmodtagerens titel, rang, stilling eller jobkategori. 4) Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt. 5) Ansættelsesforholdets forventede varighed, hvor der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse. 6) Lønmodtagerens rettigheder med hensyn til betalt ferie, herunder om der udbetales løn under ferie. 7) Varigheden af lønmodtagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller reglerne herom. 8) Den gældende eller aftalte løn, som lønmodtageren har ret til ved ansættelsesforholdets påbegyndelse, og tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt heri, f.eks. pensionsbidrag og eventuel kost og logi. Endvidere skal der oplyses om lønnens udbetalingsterminer. 9) Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid. 10) Angivelse af, hvilke kollektive overenskomster eller aftaler der regulerer arbejdsforholdet. Hvis der er tale om overenskomster eller aftaler indgået af parter uden for virksomheden, skal det endvidere oplyses, hvem disse parter er.

Ansættelse Ansættelsesbevis inden for 30 dage efter ansættelsen Skabeloner findes på DAP – (blanketsamling) Stifterne vil som udgangspunkt gerne hjælpe med udfyldelsen

Lønforhandling Samtaler Ledig stilling Rammetid Stillingsopslag Afsked Sygdom Ansættelse Arbejdsplanlægning Ferie og fridage Opsigelse Hjælp

Folkekirken PræstGraverKordegnKirkemusikerOrganist Gartner og gartneri- arbejder Gravermed- hjælper Kirke- tjener Sognemed- hjælper Kirkegårds- leder

Arbejdsplanlægning Organisationsaftalen: En måneds varsel Planlagte tjenester  alt der kan planlægges Ikke planlagte tjenester  begravelser og bisættelser Har kirkefunktionæren rådighedsforpligtelse skal menighedsrådet ligeledes varsle, hvornår rådighedstiden placeres

Arbejdsplanlægning Rådighedstid MR beslutter ved ansættelsen om kirkefunktionær skal have rådighedsforpligtelse Rådighedstid er som en vagtforpligtigelse Rådighedstid er IKKE ARBEJDSTID Rådighedsforpligtelsen er 30 timer ugentlig (kvoteres) Omfatter alle opgaver ved egen og andre kirker, der ikke kan planlægges og nødvendige opgaver ved akut sygdom Skal placeres indenfor rammetiden Arbejdstiden + rådighedstiden kan > ansættelsesbrøken!

Arbejdsplanlægning Placeringen af rådighedsforpligtelsen skal kendes 1 måned i forvejen Aktiv anvendelse varsles senest kl samme dag Der er betalt forlods – også for ”udkald”

Arbejdsplanlægning Fast fridag Planlagt opgave Løs fridag Rådigheds-tid

Arbejdsplanlægning Planlagt arbejdstid

Arbejdsplanlægning Organistoverenskomsten: Mindst 1 måneds varsel  planlagte tjenester og aktiviteter.  rådighedstid ved egne kirke til aktiviteter, der ikke kan planlægges max. 4 timer pr. dag.  forpligtelsen til at varetage opgaver i andre kirke  forpligtelsen til at stå til rådighed/vikariere ved akut sygdom max. 2 dage pr. uge Fast mødetid kan fastlægges, hvis menighedsrådet ønsker det Organisters planlagte aktiviteter mv. må højst udgøre 30 timer pr. uge – inkluderer rådighedstid ved andre kirker Mindre end fire ”mellemtimer” tæller som arbejdstid Rådighedstid. – Ikke planlagte tjenester/aktiviteter – Akut opstået sygdom – Der kan lægges 20/37 rådighedstimer ved egen kirke

Arbejdsplanlægning Rådighedstid Rådighedstid er IKKE ARBEJDSTID Anvendelsen varsles seneste 48 timer i forvejen  rådighed ved egen kirke  rådighed ved andre kirker Anvendelsen varsles seneste samme dag kl  rådighed ved akut sygdom

Arbejdsplanlægning Rådighedstillæg Står til rådighed for aktiviteter, der ikke kan planlægges Forpligtelsen til merarbejde Betaling for merarbejde i op til 20 timer i kvartalet Forpligtelsen til vikariering ved akut sygdom Tjeneste ved flere kirke og/eller flere menighedsråd FPO: tillæg afhænger af antal kirker DOKS: tillæg er anciennitetsbestemt

Fast fridag Løs fridag Rådigheds tid Rådigheds tid Rådigheds tid Rådigheds tid Planlagt arbejde Rådighed ved anden kirke

Arbejdsplanlægning I praksis: Planlægning for minimum 1. kvartal af gangen Brug kalenderværktøj – gerne elektronisk Udpeg tovholder i forhold til ajourføring af kalender GØR DET SIMPELT OG SÅ ENKELT SOM MULIGT - MEN GØR DET!!!

Lønforhandling Samtaler Ledig stilling Rammetid Stillingsopslag Afsked Sygdom Ansættelse Arbejdsplanlægning Ferie og fridage Opsigelse Hjælp

Ferie og fridage De relevante regler for ansatte, der er omfattet af centralorganisationernes forhandlingsret er Ferieloven (lbekg. nr af 9/ ) Ferieaftalen Feriebekendtgørelsen (bekg. nr. 549 af 24/4 2015) For ansatte der ikke er omfattet af centralorganisationernes forhandlingsret gælder ferieloven

Ferie og fridage Fuld ferie = 25 dage pr. ferieår ved 5-dages arbejdsuge. Optjent ferie = betalt ferie, dvs. at den ansatte holder ferie med løn eller får feriegodtgørelse Ikke optjent ferie = en ansat har ret til at få suppleret antallet af feriedage op til 25 dage pr. ferieår jf. § 8 i ferieloven → Arbejdsgiveren bidrager ikke økonomisk til denne ferieafholdelse ↔ fradrag i lønnen

Ferie og fridage Ferie skal afholdes i det ferieår, som følger efter optjeningsåret (= kalenderåret). Ferieåret går fra 1. maj til 30. april. Arbejdsgiver fastsætter efter forhandling med den ansatte, hvornår ferie holdes. Optjent ferie afvikles før ikke-optjent ferie. Hovedferien kan varsles med 3 måneder Restferien kan varsle med 1 måned.

Ferie og fridage Mindst 3 uger af ferien skal gives i sammenhæng i ferieperioden = hovedferien Restferien kan placeres frit inden for ferieåret. Ferieaftalens § 6 giver mulighed for at aftale at ferie ud over 20 dage kan overføres til det følgende ferieår.

Ferie og fridage Feriehindring er oplistet i bekendtgørelsen § 17: 1) egen sygdom, 2) barselsorlov, jf. dog stk. 2, 3) orlov til adoption, jf. dog stk. 2, 4) ophold i udlandet, forudsat at pågældende er i et ansættelsesforhold, som ikke er omfattet af ferieloven, 5) overgang til selvstændigt erhverv, 6) overgang til arbejde i hjemmet, 7) valg til borgmester, udnævnelse til minister eller lignende tillidshverv, 8) indsættelse i en af kriminalforsorgens institutioner, eller tilsvarende udenlandsk institution, 9) tvangsanbringelse, 10) lovligt varslede og afsluttede konflikter, 11) aftjening af værnepligt, 12) tjeneste i forsvaret på værnepligtslignende vilkår, 13) udsendelse af forsvaret for at deltage i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende eller humanitære opgaver, når opgaven hviler på et mandat fra folketinget, 14) manglende midler til at holde ferie på grund af en opstået tvist i ferieåret mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren om et krav på feriepenge, 15) pasning af nærtstående syge eller døende, hvor lønmodtageren i en kortere tidsbegrænset periode er tilkendt tabt arbejdsfortjeneste, løn eller vederlag efter serviceloven, eller 16) orlov fra et ansættelsesforhold til pasning af nærtstående syge eller døende.

Ferie og fridage Foreligger der en feriehindring kan arbejdstager, hvis visse betingelser i øvrigt er opfyldt, enten holde ferien på et senere tidspunkt, overfører ferien eller få feriepengene udbetalt.

Ferie og fridage Overførsel til næste ferieår: Hvis arbejdstager er omfattet af en kollektiv overenskomst, der giver mulighed for at overføre ferie på grund af en feriehindring, kan det aftales mellem arbejdstager og arbejdsgiver at ferien overføres til det efterfølgende ferieår. Det er en betingelse, at arbejdstager er forhindret i at holde ferien inden ferieperiodens udløb den 30. september eller inden ferieårets udløb den 30. april. Erstatningsferie som følge af sygdom opstået under ferien kan altid overføres til efterfølgende ferieår.

Ferie og fridage Særlige feriedage: Reglerne behandles i ferievejledningen. I forhold til ferieaftalen så er personkredsen udvidet, idet reglerne om særlige feriedage omfatter alle ansatte inden for centralorganisationernes forhandlingsområdet, der har ret til løn under sygdom fx gravermedhjælpere.

Ferie og fridage Særlige feriedage: Der optjenes 0,42 særlige feriedage med løn for hver måneds ansættelse = 5 særlige feriedage pr. år. Er de særlige feriedage ikke afviklet ved ferieårets udløb, skal ansættelsesmyndigheden af egen drift udbetale kontant godtgørelse til den ansatte, medmindre der er indgået aftale om at overføre dagene til et senere ferieår.

Ferie og fridage Ansatte, der har optjent fuld ferie og som bliver syg under ferien, har ret til erstatningsferie efter 5 sygedage. Den ansatte skal sygemelde sig hos arbejdsgiveren efter arbejdspladsens sædvanlige regler og fremvise lægelig dokumentation. Den ansatte skal selv afholde udgifterne hertil.

Lønforhandling Samtaler Ledig stilling Rammetid Stillingsopslag Afsked Sygdom Ansættelse Arbejdsplanlægning Ferie og fridage Opsigelse Hjælp

Sygdom Når en ansat er fraværende på grund af sygdom, skal det meddeles tjenestestedet telefonisk på første sygedag så vidt muligt inden arbejdstids begyndelse og senest 2 timer efter, at den ansatte skulle være mødt på arbejde, medmindre der i personalehåndbog eller lignende er fastsat andre regler.

Sygdom Hvis arbejdsgiver skønner at det er nødvendigt, kan ansættelsesmyndigheden kræve sygdommen dokumenteret ved en lægeerklæring. Der findes flere former for former for lægeerklæringer. Uanset hvilken form for lægeerklæring ansættelsesmyndigheden kræver udarbejdet, gælder følgende: Ansættelsesmyndigheden betaler udgifterne Ansættelsesmyndigheden kan tidligst forlange at have en lægeerklæring i hænde 1. fraværsdag, efter at den er udstedt (fraregnet søn- og helligdage). Hvis fravær ikke dokumenteres eller ikke dokumenteres rettidigt med den ønskede lægeerklæring, kan det efter omstændighederne få ansættelsesretlige konsekvenser for den ansatte, og det kan eventuelt betragtes som ulovlig udeblivelse. Det anbefales, at den ansatte skriftligt gøres opmærksom herpå.

Sygdom Friattest: Kan bruges, når ansættelsesmyndigheden kræver lægelig dokumentation for, at en ansats fravær er begrundet i sygdom. Friattesten udstedes på lægens eget papir og kan kræves udstedt allerede fra 1. fraværsdag.

Sygdom Mulighedserklæring: Har til formål at fastholde den ansatte i arbejde. Mulighedserklæringen kan anvendes, hvis der mellem den ansatte og arbejdsgiveren er usikkerhed om, hvilke arbejdsfunktioner den ansatte kan varetage. Reglerne om mulighedserklæring findes i sygedagpengelovens § 36a. sygedagpengelovens § 36a. Det er arbejdsgiveren, der beslutter, om der skal udarbejdes en mulighedserklæring. Et fravalg har ikke betydning for arbejdsgiverens ret til refusion af sygedagpenge, Mulighedserklæringen kan forlanges udarbejdet på et hvilket som helst tidspunkt i den ansattes sygeforløb eller i tilknytning til et forløb med gentagne sygemeldinger, og uanset at den ansatte ikke er sygemeldt på det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren indkalder til en samtale om udfyldelse af en mulighedserklæring. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings mulighedserklæringsblanket skal anvendes.

Sygdom Mulighedserklæringen består af to dele. Arbejdsgiveren skal indkalde den ansatte til en samtale med henblik på at udfylde første del. Indkaldelse skal ske med et rimeligt varsel. Det anbefales at følge en mundtlig indkaldelse til samtale op med en skriftlig indkaldelse, hvis samtalen ikke holdes umiddelbart i forlængelse af indkaldelsen. Efter at den ansatte og arbejdsgiveren har udfyldt første del af mulighedserklæringen, skal den ansatte tage kontakt til sin læge med henblik på udfyldelse af anden del. Arbejdsgiveren skal give den ansatte en rimelig frist til, at der kan træffes aftale med lægen. På baggrund af oplysningerne i første del af mulighedserklæringen og samtalen med den ansatte foretager lægen en vurdering af, hvordan den helbredsmæssige situation skal håndteres. Hvis den ansattes sygdom nødvendiggør fravær, angiver lægen fraværets forventede længde, herunder eventuel mulighed for delvist fravær. Den ansatte har pligt til at deltage i den samtale, der danner baggrund for mulighedserklæringen, hvis ikke kan arbejdsgiveren vælge at gøre brug af de ansættelsesretlige regler.

Sygdom Husk at søge refusion! Registrer sygdommen på således at kommunen ved at der kan komme et refusionskrav De første 30 dage får man ingen refusion.

Lønforhandling Samtaler Ledig stilling Rammetid Stillingsopslag Afsked Sygdom Ansættelse Arbejdsplanlægning Ferie og fridage Opsigelse Hjælp

Afsked Reglerne findes i en række love og overenskomster m.v. Der er tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand – sagens behandling er underlagt forvaltningslovens regler.

Afsked Uoverensstemmelser opstår MR. overvejer sine muligheder Parts høring MR. træffer beslutning MR. handler og orientere

Afsked Husk den saglige begrundelse Husk at overholde formalia Husk at orientere den faglige organisation HUSK AT I KAN FÅ HJÆLP!

Lønforhandling Samtaler Ledig stilling Rammetid Stillingsopslag Afsked Sygdom Ansættelse Arbejdsplanlægning Ferie og fridage Opsigelse Hjælp

Opsigelse Ved opsigelse fra arbejdstagers side, bør arbejdsgiver blandt andet have fokus på følgende: Arbejds- og loyalitetsforpligtelsen Effekter Merarbejde Ferie og særlige feriedage ???

Lønforhandling Samtaler Ledig stilling Rammetid Stillingsopslag Afsked Sygdom Ansættelse Arbejdsplanlægning Ferie og fridage Opsigelse Hjælp

DAP Stifternes hjemmesider Moderniseringsstyrelsens grundbeløbsberegner