Dansk Landbrug Høstarbejde med le Landbruget i begyndelsen af 20. årh. Landbruget efter 1950

Landbrugets samfundsmæssige betydning Landbruget Økonomisk Politisk Natur / miljø kulturelt Beskæftigelse + følgebeskæftigelse eksportindtjening fødevareforsyning Vores sundhed grundvands kvalitet Flora og fauna iltsvind husdyrhold økologi Kulturlandskabet Etik I f.h.t. dyr og natur landsbysamfundet Historie Lovgivning EF / EU medlemskab Interessegrupper Producenter + forbrugerne naturforvaltning biodiversiteten Den fri bonde Andelsbevægelsen Industrialiseringen i DK

Landbrugets historie

Landbruget før 1800 Godssystemet : Jorden er ejet af godsejere; konge, adel og kirke En mindre gruppe storbønder er selvejere, mens Hovedparten af bønderne er fæstebønder Fæstebønderne lejer jorden af godsejeren mod at Betale Landgilde ( en % del af høsten / produktionen) Yde hoveri – dvs arbejde på godsejeren jorde Godsejerne havde endvidere juridisk myndighed i f.h.t. Fæstebønderne ( hals- og håndsret) Landsbyfællesskabet Landsbyjorden opdelt i vange og agere Hver bonde har sin jord spredt rundt om i landsbymarken  At alle beslutninger om markarbejde (pløjning, såning, høst mv) skal aftales i fællesskab. Hvert år om rebes jorden – dvs at bonden tildeles nye jordstrimler (agere)

Landbo- reformerne 1780 ‘erne Fæstebonde -> selvejer Selvforsyningsøkonomi -> markedsøkonomi Driftsfællesskab -> familie drift, gennem udskiftning (af jorden)og udflytning  Øget produktivitet Dannelse af en fri selvstændig bondestand

1800- tallet skoleloven 1830 – højskolebevægelsen 1870’erne – kornkrisen  omlægning fra vegetabilsk -> animalsk produktion  1880’erne oprettelse af andelsmejerier + andelsslagterier  ensartet industriel forarbejdning af landbrugsprodukterne bl.a. af hensyn til eksportmarkederne Landmændene organiseres i Landbrugsorganisationer Partiet Venstre varetager bøndernes interesser ( partiet Højre er godsejernes parti)

Det første andelsmejeri i Hjedding 1882 Høstarbejde med le

JORDBUNDSFORHOLD Udvaskning, høstudbytte og arealanvendelse

Jordbundstyper og udvaskning Jylland Sjælland Fyn N = …. SandjordLerjord Porøsitet (stor / lille) Permeabiliten (stor / lille) Udvaskning / Au (stor / lille) Frugtbarhed (stor / lille) Grundvandsforurening Arealanvendelse (husdyr / korn) Jordbund: ……

Jordbundsforhold Vestjylland Østjylland og øerne mm mm sandjordlerjord Store mineralkorn  mindre overfalde små mineralkorn  større overfalde Porøsitet: Permeabilitet: lille stor Afstrømning underjordisk: Stor / hurtig Lille / langsom

Høstudbytter -jordbund Kilde: Alverdens geografi, s. 138 fig 6.11

Husdyrproduktionen - regionalt

Jordbunden Mineraljorden: Moræneaflejringer: sten, grus, sand og ler + kalk Jordbunden: humus Jordbundens egenskaber: Jordbundens tekstur: Partikelstørrelsen Jordens vandbindende evne (vandkapacitet) Små enkeltpartikler + humus  krummestruktur Jordbundens struktur:  Mange porer med vand og luft til mikroorganismernes nedbrydningsvirksomhed

Gødningsforbrug

Gødningsforbrug og udbytte Kilde: Alverdens geografi, s. 137 fig 6.10 Loven om det faldende merudbytte output input

Vandmiljøplanerne Grønne marker = vinterafgrøder, som kan opsuge næringsstoffer i efteråret Gylletanke – gylle må ikke spredes i vinterhalvåret Braklægning – ikke dyrket jord  ingen brug af gødning Harmonikrav = jordareal skal svare til antal dyr ( pr. hektar 1 ko / 26 grise / 2600 høns) Dyrkningsfri randzoner = 10 m langs vandløb og søer som ikke må opdyrkes

3 miljøproblemer Gødning udvaskes til vandmiljøet Pesticider udvaskes til vandmiljøet Frigivelse af drivhusgasser lattergas, metan, Co2

Landbrugstyper

Kulturlandskabet 1957 Billede fra 1957 – se næste side

Kulturlandskabet 1980 Samme gård i 1980 Landbrugets historie

Output Resultatet af produktionsfaktorerne er produktionen målt i: tons korn, liter mælk, antal svin, etc. Eller i forhold til produktionsfaktorerne som: arealproduktivitet, arbejdsproduktivitet eller forrentning. Input = produktionsfaktorerne : Jord Arbejds- kraft Kapital Input- output modellen

Produktivitetsmål Arealproduktivitet = produktion pr. arealenhed f.eks. Kg. korn som høstes pr hektar ( m2) Arbejdsproduktivitet = produktion pr. ansat / time f.eks. Kg korn som høstes pr ansat / time Overvej hvad arealproduktivitet betyder f.eks. i forhold til en skole … et hospital …. Et supermarked … Overvej hvad arbejdsproduktivitet betyder f.eks. i forhold til en skole … et hospital …. Et supermarked … Rentabilitet = forrentningen af den investerede kapital dvs. hvor stor ekstra indkomst som investeringen medfører Dette begreb skal I dog ikke kunne anvende

Effektivitet 1.Vurder hvilke af de tre produktionsfaktorer som er dominerende på de følgende billeder af forskellige landbrugstyper …? 2.Vurder også om arbejdsproduktiviteten er høj eller lille …? 3.Og ligeledes om arealproduktiviteten er høj eller lille?

Landbrugstyper: produktionsfaktorer og arealudnyttelse Arealekstensivt = kræver store arealer, men til gengæld ikke megen arbejdskraft eller kapital Arealproduktiviteten er lav, men arbejdsproduktiviteten kan være høj. Kvægbrug i Australien Vigtigste produktionsfaktor : Jorden

Landbrugstyper: produktionsfaktorer og arealudnyttelse Risdyrkning på terrasser i Kina Arealintensivt  hver m2 udnyttes maksimalt Arbejdsintensivt  kræver meget manuelt arbejde  høj arealproduktivitet, men lav arbejdsproduktivitet Arealintensivt  hver m2 udnyttes maksimalt Arbejdsintensivt  kræver meget manuelt arbejde  høj arealproduktivitet, men lav arbejdsproduktivitet Vigtigste produktionsfaktor : Arbejdskraften

Landbrugstyper: produktionsfaktorer og arealudnyttelse Arbejdsintensivt med lav arbejdsproduktivitet Arealproduktivitet lav – p.g.a. næringsfattig jord / ringe nedbør Arbejdsintensivt med lav arbejdsproduktivitet Arealproduktivitet lav – p.g.a. næringsfattig jord / ringe nedbør Afrikansk landbrug Vigtigste produktionsfaktor : Arbejdskraften

Landbrugstyper: produktionsfaktorer og arealudnyttelse Dansk landbrug – ca Kapitalintensivt  høj arbejdsproduktivitet Relativ høj arealproduktivitet (tilførsel af gødning mv) Kapitalintensivt  høj arbejdsproduktivitet Relativ høj arealproduktivitet (tilførsel af gødning mv) Vigtigste produktionsfaktor : Kapital

Risdyrkning på terrasser i Kina Dansk landbrug – ca Afrikansk landbrug Kvægbrug i Australien Landbrugstyper: Produktionsfaktorer og produktivitet

Opsamling ….. Arbejdsintensivt Kapitalintensivt Areal intensivt Arealekstensivt Arbejdsintensivt Lav arealproduktivitet … Høj arbejdsproduktivitet … Høj arealproduktivitet … Lav arbejdsproduktivitet … Lav arealproduktivitet … Høj arbejdsproduktivitet … Høj arealproduktivitet …

Dansk landbrug : > i dag Arbejdsintensivt landbrug Kapitalintensivt landbrug

Mellem natur og samfund Landbruget er underkastet en række krav og produktionsbetingelser som de ikke direkte selv har kontrol over. Dette kan illustreres i nedenstående figur Naturen Samfundet Jordbund KlimaNedbør Skadedyr & sygdomme Konkurrencen & prisudvikling Lovgivning forbrugerne Jord- og ejendomspriser Teknologisk udv.

Strukturudviklingen efter 1950 Dette er den vigtigste del vedr. dansk landbrug og det som vil indgå i eksamensopgaven vedr. Dansk landbrug Se derfor de næste dias grundigt igennem

Strukturudviklingen i landbruget Begrebet strukturudvikling anvendes om de grundlæggende forandringer som dansk landbrug har gennemgået siden 1950 (se tabel næste side) Find i tabellen dokumentation for strukturændringerne med hensyn til: Færre, men større brug / bedrifter Arbejdskraft erstattes med maskiner (mekaniseringen) Koncentration – at produktionen (af mælk, svin og korn) koncentreres på færre, men større enheder Udviklingen i Arbejdsproduktivitet (produktion pr ansat / time) og Udviklingen i Arealproduktivitet ( produktion pr hektar )

Brug og analyse af tabellen Til beregningerne bruges tabellen næste side 1.Beregn arbejdsproduktiviteten i forhold til kornhøsten i h.h.v og 2010 Resultatet opgøres i tons høstet korn pr ansat 2.Regn på produktionens koncentration: 1.Beregn antal malkekøer pr. mælkeproducent i h.h.v og Beregn på samme måde antal svin pr. svinebesætning i 1990 og 2010 Analyser / diskuter følgende: 3.Hvordan har man kunnet øge arbejdsproduktiviteten? 4.Hvorfor skal man have stadig større dyrebesætninger? Hvad er fordele og ulemper herved? 5.Kommenter udviklingen i antallet af traktorer og mejetærskere efter ? 6.Kommenter udviklingen i forbruget af kvælstofs gødning efter 1990?

Strukturudviklingen Færre, men større bedrifter Færre beskæftiget Mekaniseringen  arbejdskraften erstattes af maskiner Arbejdsintensivt landbrug Kapitalintensivt landbrug

Strukturudviklingen Arbejdsproduktiviteten kan beskrives således: Færre ansatte – producerer mere 10,5 ton pr ansat150,7 ton pr ansat

Strukturudviklingen Arealproduktiviteten kan beskrives således: Hvordan får man jorden til at give et større udbytte?

Koncentration og stordrift Færre svinebedrifter, men flere svin = flere svin pr besætning = en koncentration af produktionen på færre og større bedrifter STORDRIFTSFORDELEN…! 759 svin pr bedrift svin pr bedrift

Mælkeproduktionen produktionsresultat Færre mælkeproducenter og færre malkekøer !!!! Men Mælkeproduktionen uændret fordi den enkelte ko giver mere mælk !!

Koncentration af mælkeproduktionen 13 malkekøer pr bedrift 133 malkekøer pr bedrift Færre mælkeproducenter og færre malkekøer !!!! Produktionen koncentreres på færre og større bedrifter  STORDRIFTSFORDELE

Mælkeproduktionen Bemærk mælkeydelse pr ko mere end fordobles Men den samlede mælkeproduktion i perioden falder! Hvorfor…? Mælkekvoter i EU markedet

Specialisering Kilde: Alverdens geografi, s. 135 fig 6.5 Fra blandede brug til specialiseret brug Hvad er fordelene ved specialiseringen? Hvilke bedriftstyper har typisk specialiseret sig i h.h.v. kornproduktion og svineproduktion ?

Faktorpriser & salgspriser Bytteforholdet – er forholdet mellem prisudviklingen på produktionsfaktorerne (jord, arbejdkraft og kapital) og salgspriserne på landmandens produkter (korn, mælk, kød etc)

Drivkræfterne bag udviklingen Hvad er baggrunden for at produktionen hele tiden skal være større og stadig mere effektiv? 1.Hvad bestemmer prisudviklingen på landbrugets produkter? 2.Hvordan tror du forholdet mellem udbuddet af fødevare (=produktionen) og efterspørgslen (forbruget) har udviklet sig siden 1960’erne ? 3.Hvad betyder denne udvikling for landbrugets priser (salgspriser) 4.Hvordan har langt de fleste landmænd reageret på denne udvikling? 5.Hvad må landmændene gøre for at klare sig i konkurrencen med andre landmænd (i Danmark og EU) ?

Pris & omkostningsklemmen Omkostninger tid fortjeneste markedsprisen Markedsprisen bestemmes af udbud og efterspørgsel – og er altså udenfor landmandens kontrol Med en stigende produktion (udbud) vil prisen over tid falde. I første omgang vil det reducere landmandens fortjeneste Når markedsprisen falder yderligere, vil kun de landmænd som kan reducere omkostningerne pr. producere enhed, f.eks. Gennem mekanisering, specialisering, stordriftsfordele, kunne fortsætte i erhvervet.

Markedsmekanismerne Landbruget er underlagt markedsmekanismerne: Hvilke muligheder giver det landmanden? 1. Skifte erhverv – sælge jorden fra (naboen kan udvide) 2. At øge produktiviteten (produktion pr arealenhed / ansat) kapitalinvesteringer i mekanisering, kunstgødning m.v. specialisering større brug / større besætninger  stordriftsfordele Dvs. at forholdet mellem udbud og efterspørgsel bestemmer priserne En stigende landbrugsproduktion og en stagnerende befolkning  Udbuddet (produktionen) > efterspørgslen (forbruget)  Faldende priser til landmanden = lavere enhedsomkostninger pr produceret enhed (pr stk / kg)

Driftsstruktur Kilde: Alverdens geografi, s. 136 fig 6.7 Kilde: Alverdens geografi, s. 136 fig 6.8 Hvilke ændringer er der sket i landbrugenes fordeling på størrelse?

Økonomi

Beskæftigelse

Økologisk landbrug i DK

Konventionelt landbrug Fordele –Høj produktivitet –Stor følge- beskæftigelse –Stor eksport indtjening –Stordriftsfordele –Billige fødevarer Ulemper –Ikke bæredygtigt –Forurening af vandmiljø –Husdyr velfærd / etik –Medicin /pesticid rester i fødevarer Det konventionelle landbrug i DK Økologisk landbrug Fordelene reducere Ulemperne reduceres

EU’s landbrugspolitik

Europæisk landbrug Hvem er de største landbrugsproducenter i Europa? Hvad er en markant forskel på landbruget i Danmark i f.h.t. f.eks Grækenland, Italien og Portugal Hvilke af disse lande tror du der er mest afhængige af landbrugsstøtten ?

EU’s landbrugspolitik før 2000 Formål: –Sikre Europas selvforsyning med fødevarer –Sikre rimelig indtjening til landmænd / landdistrikterne –Sikre stabil fødevareforsyning til forbrugerne Midler: –Garanterede minimums priser –Importafgifter –Eksportstøtte Konsekvenser: –Overproduktion –Stigende udg. Støtteopkøb

EU’s prispolitik verdensmarkedspris Markedspris i EU Min. pris Max. pris EU sælger ud fra lagre EU opkøber til lagre Import-afgift Eksport-tilskud (restitution) Indenfor EU markedet Udenfor EU markedet

EU's landbrugsproduktion

EU’s landbrugspolitik 1957 EF oprettes (toldunionen) Prispolitik m. garanterede mindstepriser, importafgifter og eksportstøtte 1970’er stigende overproduktion destruktion el oplagring 1984 – mælkekvoter 1992 – reform : priser reduceres, + hektarstøtte og braklægningsstøtte indføres 1999 – kritik fra WTO + kommende EU’s øst udvidelse reduktion af mindstepriser + øget hektarstøtte 2003: Støtten ikke længere bundet til produktion- men gives til landmanden / jorden og for braklægning og div naturhensyn 2004 – 10 nye Østeuropæiske lande optages Hensigtserklæring om fremtidig afvikling af støtten + importafg. og eksportstøtte

EU’s protektionisme

EU og ulandene Importafgifterne: –Udelukker ulandene fra EU’s marked = protektionisme Eksportstøtten: –Udkonkurrerer lokale producenter i ulandene, idet produkterne kan sælges til under omkostningsprisen Modificering: –Faldende verdens markedspriser på fødevarer –Nettoimportører har fordel af de faldende priser –50 fattigste ulande har fri adgang til EU markedet

Landbrugsstøtten Produktstøtte mindstepriser indkomststøtte hektarstøtte Støtte til produktionen Støtte til jorden og landmanden = naturforvaltning