Dansk landbrug: For ca. 200 år siden boede de fleste af den danske befolkning ud på landet. De drev landbrug med det formål at skaffe mad til familiens.

Præsentationer af emnet: "Dansk landbrug: For ca. 200 år siden boede de fleste af den danske befolkning ud på landet. De drev landbrug med det formål at skaffe mad til familiens."— Præsentationens transcript:

1 Dansk landbrug: For ca. 200 år siden boede de fleste af den danske befolkning ud på landet. De drev landbrug med det formål at skaffe mad til familiens overlevelse. Men produktionen var meget lille og ofte havde de problemer med at skaffe mad nok. Slog høsten fejl, kunne det medføre at familien måtte sulte i vintertiden. Men siden 1950 har landbruget ændret sig fra et dominerende erhverv til et erhverv, der kun beskæftiger ca. 2% af arbejdsstyrken. Men hvis man kigger på markerne er der ca. 60% af Danmarks areal er opdyrket og kultiveret. I kraft af den teknologisk udvikling i samfundet som helhed er landbruget langsomt blevet industrialiseret og teknologiseret. MEN: A: Hvad har vært drivkræfterne i denne udvikling? B: Hvilken ændringer har det medført for landbrugsproduktionen? C: Hvilke ulemper giver den succesfulde fødevareproduktion for miljøet? D: Hvilke perspektiver er der for udviklingen i landbruget? E: Er der plads til fortsat teknologisk udvikling og til dyreetik? OG: 1: Skal det være økonomien, der skal styre produktionen, så man producerer så meget som muligt? 2: Eller skal der stilles krav til en bæredygtig udvikling med økologisk produktion, så miljøet kan bevares og vores drikkevand og vandløb ikke forurenes af giftstoffer og gødning?

2 Landboreformen i 1700- tallet:
Det landskab og arealanvendelse vi kender i dag er et resultat af reformen i 1700-tallet. Reformerne løste en række af de problemer der blokerede for at landbrugets produktivitet kunne forbedre. Som noget af det første blev stavnsbåndet ophævet i 1788. Stavnsbåndet: Stavnsbåndet blev indført i 1733 efter ønske fra godsejere og militær. Det bandt mænd mellem 18 og 36 år til at blive boende på det gods eller herregård, hvor de var født. Der var dog mulighed for at købe fripas, så stavnsbåndet var i praksis næppe særligt bindende for de bedrestillede, dvs. bønderne og deres sønner. Hoveriet: Hoveriet blev også reguleret. De fleste bønder havde været fæstebønder i den tid, som havde lejet - fæstet - en gård af herremanden. I 1400-tallet startede fæstet som en frivillig ordning, som bønderne indgik for at sikre sig mod overfald fra andre herremænd eller røvermænd. Bønderne gav sig ind under den lokale herremænds beskyttelse mod at overgive deres gårde til herremanden og leje dem igen som fæstebønder. Som fæste eller leje skulle fæstebonden betale en afgift. En stor del af denne afgift betalte fæstebonden ved at arbejde på herregården. Dette kaldes hoveri. Specielt i sidste halvdelen af 1700-tallet voksede hoveriet så meget , at der ikke var muligt at bønderne arbejde på deres egne marker, da hoveriet var næsten 200 dage eller mere om året. I 1779 blev hoveriet begrænset ved lov og i årene derefter erstattet af en pengeafgift for 2/3 af fæstet. På den måde kunne bønderne arbejde på deres egne marker og en del købte deres fæstegårde og blev selvejere. Reguleringen af hoveriet og ophævelsen af stavnsbåndet hjalp til at fødevareproduktionen i landbruget steg.

3 Udskiftning og Udflytning:
Men de landboreformer som havde den største virkning på væksten, var landsbyens organisering og blev kaldt Udskiftning og Udflytning. Udskiftning og Udflytning: Udskiftning: Hver bonde havde sine stykker (jorder) fordelt steder på landsbyens jorder ud fra et retfærdigheds- princip således at hver bonde fik del i både de gode og de mindre gode jorder. Man dyrkede jorden i fællesskab og hjælp hinanden. Men resultatet var lille og ineffektiv. Ved udskiftning blev den enkelte bondes marker ”skiftet ud” så hans jord blev samlet ligesom landsbyens fælles græsnings- arealer ” overdrevne” indgik i bytte handlerne om jorden. Samtidig med udskiftningerne skete der en vis udflytning. d.v.s at en del af gårdene flyttet ud af landsbyen. Udflytningen: Det var sjældent populær men nødvendig af at ikke alle bønder i forbindelse med jordbytning kunne få deres marker i direkte tilknytning til landsbyen. Ulempen ved at lade gårdene ligge i landsbyen ville være stor for de bønder der havde en lang transport til deres yderste mark. I forbindelse med udskiftningen kunne bonden selv tage stilling til hvordan han ville dyrke jorden og hvilke afgrøder han ville dyrke. Alt i alt betød disse reformer at landbrugsproduktionen blev fordoblet i perioden fra 1770 til 1800.

4 Industriel forarbejdning af råvarerne:
Den næste store ændring i det danske landbrug kom i slutningen af 1800 tallet. Fra 1876 og frem til 1900 var der krise i Europæiske landbrug. USA og Østeuropa kom med deres korn til lave priser. De danske landbrug måtte derfor omlægge eksporten fra korn til forarbejdede animalsk produkter, som smør og ost. Ligeledes kunne svinene forarbejdes til skinke og bacon. Den animalske produktion ændredes fra overvejende at være til selvforsyning til nu at være produceret for et marked. A: Dels voksede hjemmemarkedet i takt med befolkningsvæksten i byerne B: Dels voksede eksporten af fødevarer til især England. Herfra fik Danmark rollen som eksportør af fødevarer til resten af Europa. Der blev etableret maskinfabrikker der producerede maskiner til selve landbrugsproduktionen som tærskeværk, selvbinder og metalplove. Andelsbevægelsens udvikling: Da Tyskland i 1879 lagde told på den danske eksport af levende kvæg, blev mejeridriften redningsplanen. De nye mejerier blev organiseret som ”andelsselskaber”. Det første andelsmejeri blev oprettet i 1882 I Hjedding ved Varde, og i den tid blev der oprettet knap 700 andelsmejerier, som var bygget op på en demokratisk måde. Enhver mand havde en stemmeret uanset antallet af kvæg. Andelsbevægelsens succes på mejeriområdet betød at principperne hurtig bredte sig til slagterierne, og det første andels- slagteri blev oprettet i 1887 i Horsens. Andelsbevægelsens udvikling er et specielt dansk fænomen. Grunden til dette fænomen var angst af de penge stærke folk fra byerne og gårdsejerne. Derefter startede brugsforeninger. Fig 6.3 side 133.

5 Landbrugets udvikling efter 1950:
Fra slutningen af 1800 tallet til efter 2. verdenskrig voksede landbrugsproduktionen. Men strukturen i det danske landbrug ændrede sig ikke, og frem til 1950 lå antallet af landbrug i Danmark konstant på godt 200,000. Først i begyndelsen af 1950'erne startede en grundig teknologisk udvikling i landbruget der både påvirkede strukturen, hvad og hvordan landbruget producerede og beskæftigelsen i landbruget. På en kort tid blev landbruget beskæftigelsesmæssigt reduceret til et lille erhverv, der i beskæftigede omkring 2% af arbejdsstyrken. Mekaniseringen i 1950'erne og 1960'erne: Den store teknologiske udvikling begyndte ved brug af traktorer i landbruget efter 2. verdenskrig. I løbet af 10 år blev antallet af traktorer forøget med ca. 100,000, og beskæftigelsen faldt ligeså meget. I denne periode ændredes mange landbrug til familielandbrug, hvor der kun i perioder var brug for og råd til ekstra arbejdskraft ud over det familien selv kunne klare. Det var ”Push-Pull” effekten der virkede. Byerne tiltrak arbejdskraften med højere lønninger, korter arbejdstid og ferie samtidig med at mekanisering på landet og de dårlige arbejdsvilkår skubbede arbejdskraften væk fra landbruget.

6 Specialisering i 1970'erne:
I landbrugskreds var der store forventninger til Danmarks medlemskab af EU. Landmændene var derfor med til at stemme Danmark ind den 2.oktober Man forventede en større indtjening på grund af en øget landbrugseksport, og mange landmænd investerede kraftigt i maskiner og driftsbygninger. Fig 6.5 side 135. Ejendomspriserne steg og det blev dyre for nye landmænd at overtage en gård. På grund af den økonomiske krise begyndte mange landmænd at specialisere sig i en enkelt type husdyr og eller får afgrøder på marken. Det var en økonomisk fordel at specialisere sig fordi basisinvesteringerne til stalde, foderanlæg, Udmugnings- anlæg, maskiner og.... var store og anlæggene var beregnet enten til svin eller kvæg. Til gengæld fik den specialiserede gård en langt større og mere effektiv produktion end de blandede brug havde haft. Overproduktion og krise: Produktionen af landbrugsvarer voksede stærkt i denne periode på grund af den øgede produktivitet, men det var begrænset, hvor meget man kunne eksportere. I 1970'erne hørte man først gang om overskudslagre i EU. Overproduktionen gav faldende priser, og det medførte at mange landmænd havde problemer med at klare tilbagebetalingen af de store investeringer. I starten af 1970'erne startede tvangsauktionsbølge der fortsatte frem til midten af 1990'erne. I en periode på næsten 20 år lukkede i gennemsnit 10 langbrug om dagen. Alene i 1981 gennemførte man flere end 1500 tvangsauktioner på et år.