25. juni 2010 BYGHERREFORENINGEN TEMAMØDE – NY INDEKLIMA STANDARD Erling Trudsø …KORT OM STANDARDENS INDHOLD.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Oplæg for bestyrelsen i Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter 14. juni 2011 Standardisering på indeklimaområdet Lars Gunnarsen.
Advertisements

ATV vintermøde Indeklima Vingstedcentret 7. marts 2011 Indeklima standard og perspektiver for indeklimaområdet Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut.
HANDLING OG PLAN1 Udkast til bekendtgørelse om nedsættelse af midlertidige bestyrelser til forberedelse af erhvervsskolernes overgang til selveje.
Erik Christiansen, Klinik for Selvmordstruede, Årsmøde 2008 Selvmordsforsøg blandt børn og unge Af cand.scient.oecon. Erik Christiansen Klinik for selvmordstruede.
Bæredygtigt byggeri Byggelovsdage 2011 Marie Kring, Fuldmægtig Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.
Forslag om påtænkt lukning af Tjørnelyskolen Dialogmøde med forældre på Tjørnelyskolen den 30. september 2015.
Anvendt markedsføring Begrebet markedsføring var det første nye begreb I stødte på i faget for snart to år siden. Nu skal vi arbejde med den praktiske.
Hvad skal I huske fra i dag! Viden, erfaringer, råd og redskaber.
I dansk nybyggeri er der særlige fugtproblemer, som maleren skal tage med i sine overvejelser: Materialer der er født våde, fugtige eller tørre Hvordan.
AlmenBolig+ - Beboermøde I Balders Have - 5. januar 2016.
Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund T F Temamøde om underretninger.
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BEK 1314 af ) Formål: - Gennemføre regelforenklinger.
INDETEMPERATURENS BETYDNING FOR PCB LUFTKONCENTRATIONEN NADJA LYNG PH.D. STUDERENDE STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT PCB netværksmøde. 26. november 2014.
Faktaark vedr. fælles ledelse Hvorfor arbejder vi i Skoleforvaltningen med projektet Fælles ledelse? I forberedelsen af Budget 2016 behandlede Skoleudvalget.
DDKM – Den Danske Kvalitetsmodel Indhold: Formål Omfang og temaer Opbygning af standarder Sammenhæng til PDSA og processer Lektion 5.
Evaluering i dansk - begreber og eksempler
Lærervejledning varme. Hvor taber en bygning varme? Ledning gennem bygningskonstruktioner. Afhængig af U værdi. Strålings-tab. Flader mod verdensrummet.
Energioptimering af boliger med udgangspunkt i enfamiliehuse Kurset er udviklet for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri af Videncenter.
AMU KURSUS NR Målgrupper:  Deltagerne kan ud fra viden om skimmelsvamp og skimmelvæksts betydning for indeklimaet rådgive om forebyggelse af.
BR10 Opgave Kapitel 6 Indeklima Luftkvalitet – Ventilation - beboelsesbygninger Særskilt wc-rum og bryggers Tilførsel af luft? Opholdsrum – tilførsel af.
Voksenansvar for anbragte børn og unge Rusmiddeltest
Forslag fra arbejdsgrupperne
Alle unge skal have mulighed for at vælge efterskole
Hjerteforeningens interessevaretagelse
Tagformer i forskellige lande
Dansk-historie opgaven i 1.g 2017
Varmeteori.
Boligforeningsprojekt
Klimateknik - principper
BR10 Opgave Kapitel 5 Brand Anvendelseskategorier
I forbindelse med iltmangel nedsættes det tidsrum, hvor man er i stand til at handle fornuftigt (TUC), ved ? Fysisk aktivitet. Indtagelse af væske. Indtagelse.
Arbejdsmiljørundering /tjeklister
Praktisk anvendelse af standarder relateret til signalanlæg.
Design specifications for the mechanical part of DTUsat
Voksenansvar for anbragte børn og unge Alarm- og pejlesystemer
BR10 Opgave Kapitel 7 Energiforbrug
Ønsket fra Byrådet…. Værdierne skal afspejle, hvordan vi gerne vil have, at alle i organisationen skal arbejde/tilgå sine opgaver og mødet med borgerne.
VVS-møde 2012 Aftræk Efter GR-A skal HMN som myndighed forhåndsgodkende vandret aftræk i kæde-, række- og dobbelthuse. Tidligere brug og placering.
Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel !
MUDP handlingsplan for december 2017
21. november 2017 Digitaliseringsstrategien og fælles klassifikationer Temamøde om anvendelse af fælles klassifikationer i det offentlige (FODS initiativ.
Katrine Schepelern Johansen Leder, seniorforsker, ph.d.
Central kontra decentral
Det man ikke ser har man ikke ondt af
Førstehjælp ved tilskadekomst
Effekten af støj på børns lytteindsats og trivsel i skolen
Lægning af storformatfliser
Temadag Iværksættelse af talentudvikling
Køreteknik.
Hvilke punkter vil jeg komme ind på?
Informationer om støj V. Carsten Høeg Maegaard
- Fokus på hvordan vi sammen kan styrke løsningen af kerneopgaven.
Styrk foreningen Fællesskab og samarbejde
Lf. nr. 123 af 23/ om ændring af (…) virksomhedsskatteloven (…) - med seneste ændringer Anders Lützhøft.
Placering, orientering og tegngivning
Tunge gulvkonstruktioner på træbjælkelag – den klassiske opbygning
ENviNa TM 06-Vandløbsregulativer Landbrugets syn på regulativrevision
Kød og kødkvalitet Gf2 slagter.
Knallertens udstyr.
Kulhydrater Sine Foder Nissen, foråret 2008.
Netværksmøde - Sundhedsøkonomi
Få succes med jeres næste projekt Et udviklings-forløb med DGI og DIF
BR10 Opgave Kapitel 5 Brand Anvendelseskategorier
BR10 Energiforbrug.
DDKM – Den Danske Kvalitetsmodel
MUDP handlingsplan for december 2017
- Et eksempel fra Sjællands Universitets Hospital i Køge
MIKRO-PROJEKTMODELLEN
En tryg start i vuggestue – samtaleværktøj til opstartsdialog
Præsentationens transcript:

25. juni 2010 BYGHERREFORENINGEN TEMAMØDE – NY INDEKLIMA STANDARD Erling Trudsø …KORT OM STANDARDENS INDHOLD

Standardens gyldighedsområde: Dækker såvel eksisterende byggeri som nybyggeri Boliger (etageboliger og enfamiliehuse) Skoler og daginstitutioner for pasning af børn (vuggestuer, børnehaver, skolefritidsordninger etc.) Kontorbygninger (over og under 600 m2)

Hvilke effekter har ligget til grund for udvælgelsen af de 9 kriterier? Kræft (fx lungekræft som følge af radon eller passiv rygning eller potentielt kræftfremkaldende stoffer (bl.a. formaldehyd, PCB og toxiner fra skimmelsvampe) Hjerte-kar sygdomme (partikelforurening) Astma/allergiske sygdomme (passiv rygning, husstøvmider, hund, kat, kemikalier og partikler) Symptomer (fx irritation af slimhinder, tørre øjne, inflammation, hovedpine, træthed) Gener (fx varme, kulde, træk, støj og blænding) Præstationer (typisk ses nedsættelser på 5-10 %)

Fastlæggelsen af værdier/klasser Sker som et mix af måling, vurdering og modellering. Variationer indenfor de tre bygningskategorier (anvendelser). Brugsscenarier er defineret i BR08 (m2 og m3), AT krav (m2) eller DS/CEN/CR 1752 (kontorer).

Kriterium nr. 1: Ventilationsraten Måling jf. DS/EN ISO Der kan vælges mellem tre metoder: henfald konstant emission konstant koncentrationsmetoden

Kriterium nr. 2: CO2-koncentration Beregnes ud fra luftskifte, personbelastning og udekoncentration (380 ppm).

Kriterium nr. 3: Termiske forhold Vurdering på baggrund af vinduer, rudetyper, varmeanlæg (type og placering), kuldenedfald, solafskærmning og mulighederne for individuel styring.

Kriterium nr. 4: Radon Måling af middelværdi (over mindst 2 måneder) med en regulering for årstiden.

Kriterium nr. 5: Formaldehyd Måling jf. ISO (spotmåling i repræsentative rum over 30 min.).

Kriterium nr. 6: Partikler Vurdering på baggrund af bygningens placering i forhold til trafikale hovedfærdselsårer. (Måling af partikelkoncentrationer inden døre udviser stor tidsmæssig variation som følge af bl.a. aktiviteter i rummene).

Kriterium nr. 7: Fugt/skimmelsvampe Vurdering efter visuel, ikke-destruktiv inspektion i bygningen. Vurdering af misfarvninger, fugtskjolder, manglende emhætte og tørretumbler uden aftræk. Det samlede areal af fugt og skimmelvækst opmåles rum for rum og adderes. Særlige risikofyldte konstruktioner og bygningsdele identificeres.

Kriterium nr. 8: Dagslys og kunstig belysning Dagslysadgang bestemmes enten ved opmåling af gulv- og rudearealer eller i mere komplekse rum ved måling af dagslysfaktoren. Flimmer fra kunstig belysning vurderes. Individuelle reguleringsmuligheder. Udsyn og lystransmittans

Kriterium nr. 9: Akustiske forhold Efterklangstid måles jf. DS/ISO I storrumskontorer bestemmes absorptionsareal ved opmåling og registrering af overflader.

De 5 indeklima klasser: Klasse A: Det rigtigt gode indeklima (komfortable termiske forhold hele året, indhold af uønsket forurening lav, lys- og lydforhold gode med mulighed for individuel regulering. Klasse B: Bedre end kravene i BR08 (der vil kunne forekomme gener som fx træk eller lyd- og lugtgener) Klasse C: Svarende til BR08 (der vil kunne forekomme gener som fx høje temperaturer på varme dage)

De 5 indeklima klasser: Klasse D: Dårligere end BR08 (en vis risiko for negative helbredseffekter og mange vil opleve gener på varme/kolde dage eller lugt) Klasse E: Ringe (en vis risiko for negative helbredseffekter og lille sikkerhedsmargin og store dele af brugerne vil opleve gener)

Tabeller over indeklimaklasserne Der er en række tabeller, som fastsætter grænserne for de 9 parametre indenfor de 5 indeklimaklasser opdelt for hhv. boliger, skoler og børneinstitutioner samt kontorer.

Eksempel på tabel

…det med småt Indeklima klassifikations standarden er ikke et projekteringsværktøj. Bygninger, som ikke er ”tætte på tag og fag” kan ikke klassificeres. Særligt følsomme personer som oplever såkaldt duft- eller kemikalieoverfølsomhed er ikke omfattet af standarden.

Organisationen bag indeklima standarden En arbejdsgruppe af eksperter har udarbejdet høringsforslaget (DSF 3033). Under processen har en bredt sammensat referencegruppe haft forslaget til kommentering. DS høringen løb fra – Efterfølgende er der sket en behandling af de mange gode kommentarer fra de i alt 62 indsendere i arbejdsgruppen og referencegruppen er blevet præsenteret for resultatet.

Det kommende S-udvalg Der vil nu blive nedsat et S-udvalg i DS regi, som skal medvirke ved implementeringen af samt arbejde videre med udviklingen af standarden ud fra de erfaringer, som kommer fra brugen.

Tak for opmærksomheden….