Lærervejledning varme. Hvor taber en bygning varme? Ledning gennem bygningskonstruktioner. Afhængig af U værdi. Strålings-tab. Flader mod verdensrummet.

Præsentationer af emnet: "Lærervejledning varme. Hvor taber en bygning varme? Ledning gennem bygningskonstruktioner. Afhængig af U værdi. Strålings-tab. Flader mod verdensrummet."— Præsentationens transcript:

1 Lærervejledning varme. Hvor taber en bygning varme? Ledning gennem bygningskonstruktioner. Afhængig af U værdi. Strålings-tab. Flader mod verdensrummet har et stort Strålingstab på grund af verdensrummets lave temperatur. Det forklarer hvorfor der på sommernætter med klart vejr kan dannes rim på græsset og tagflader. Herudover er der et generelt strålingstab til omgivelserne, ved godt isolerede konstruktioner er strålingstabet dog minimalt. Strålingstabet øges med stigende temperatur. Ventilationstab. Luftskifte i boliger koster energi. 1m³ luft kræver 0,34 w hver gang det skal opvarmes 1 grad. Jo mere man isolerer jo større bliver det procentuelle varmetab ved ventilation. Ved utætte bygninger kan energitabet være betragteligt.

2 Lærervejledning varme. Ledningstab afhængig af materialets isoleringsevne kan illustreres med følgende forsøg. Tag en aluminiumsplade f. eks 200x200mm samt en polystyrenplade af samme størrelse. Sørg for at begge plader har været så længe i rummet, at de har samme temperatur. Placer nu en iskube på hver plade. Efter kort tid vil iskuben på aluminiumspladen begynde at smelte, medens det tager betydeligt længere tid, før iskuben på polystyrenpladen begynder at smelte. Aluminiums ledningsevne er ca. 205w/m medens polystyrens ledningsevne er ca. 0,034 w/m. Aluminium leder altså varmen ca. 6000 gange så godt som polystyren.

3 Lærervejledning varme. Strålingstab Lavenergiruder Lavenergiruder er termoruder, hvor det inderste lag glas er lav emissionsglas, og hvor mellemrummet er fyldt med en isolerende gasart - som regel argon. Derudover kan ruderne være forsynet med "varme kanter" afstandsprofiler, der er mindre varmeledende end de gængse. Lavenergiruder er på få år gået fra at være noget man brugte når det skulle være særligt energibesparende, til at være standard. Man skal være opmærksom på at den U-værdi der oplyses er center U-værdien - det vil sige midt på ruden. Selvom man bruger "varme kanter" udgør kantprofilerne en kuldebro. Er vinduerne småsprossede vil den samlede U-værdi blive væsentligt højere end center U-værdien, og man bør i stedet overveje en forsatsløsning med lavemissionsglas, hvor center U-værdierne nok er lidt højere, men hvor der til gengæld ikke er kuldebroer ved kanterne. Vinduesproducenter opgiver ofte rudernes center U-værdi. Man skal være opmærksom på at U-værdien for hele vinduet kan være væsentlig højere. Det afhænger af vinduets geometri og af rammer og karmes U-værdier

4 Lærervejledning varme. Strålingstab Lavenergiglas og virkemåde. En lavenergirude er en termorude, hvor det ene lag glas er et lavemmisivt glas, d.v.s. et glas, som ved en højteknologisk proces er blevet coated med en film af metaloxider. Belægningen fremtræder farveneutral, og den tillader, at den kortbølgede solenergiindstråling uhindret kan passere ind gennem ruden. I bygningen rammer strålerne bygningsdele og møbler, som derved opvarmes. Når bygningsdele og møbler afgiver varmen igen, sker det som langbølget stråling. Denne langbølgede stråling kan ikke passere ud gennem lavenergibelægningen, og reflekteres tilbage i rummet som varme. Den bedste isoleringsevne for lavenergiruder er for tiden (U=1,1W/m²/K)

5 Lærervejledning varme. Ventilationstab. Graddage. En graddag er et udtryk for en forskel på 1°C mellem den "indvendige" døgnmiddeltemperatur på 17°C og den udvendige døgnmiddeltemperatur i et døgn. Døgnets graddagetal udregnes derfor som forskellen mellem 17°C og den udvendige døgnmiddeltemperatur.

6 Lærervejledning varme. Ventilationstab. Oversigt over udvikling i graddage Graddage oversigt: Normal år. 2007 2008 2009 2010 2011 Antal graddage 2906 2937 2966 3183 3909 2976 Stigning i % i forhold til normal år - 1% 2% 10% 35% 2% Det kræver 0,34 W/m³ at hæve temperaturen 1 grad Celsius i 1m³ atmosfærisk luft.

7 Lærervejledning varme. Ventilationstab. Der mindste luftskifte som anses for acceptabelt i en i en bolig er 0,5 gange boligens volumen i timen. En almindelig bolig på 150 m² har en volumen på ca.360m³. Varmetabet fra mindste ventilation er derfor: 360x0,5x0,34 x2906/1000 = 177,85 kw For mange boliger er der dog et betydeligt højere luftskifte hvorfor der ofte er betydelige besparelser ved kontrolleret ventilation.

8 Lærervejledning varme. Hvor godt kan mineraluld, polystyren, papiruld og andre porøse isoleringsmaterialer isolere? Luftens varmefylde er 0,029w/m for tørt luft. Næsten alle isoleringsmaterialer udnytter at materialet kan fastholde stillestående luft. Lavere U-værdier end 0,029 vil derfor kræve specielle materialer og ingen strålingstab.