1 PÅ VEJ MOD MINIMALSTAT……… BUDGETLOVEN & KONSEKVENSERNE FOR DEN KOMMUNALE VELFÆRD.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
DIO 2012 Gældskrisen.
Advertisements

Den offentlige sektors økonomi - Kapitel 9 Hvor stor skal den offentlige sektor være? Hvordan skal skattepolitikken indrettes (efter Robin Hood principper.
Social dumping rapporten og Finanslovsaftalen for 2013.
Søjle 1: Offentlige ydelser
Hvor meget må kvaliteten i et robust og forsvarligt beredskab koste?
Afbureaukratisering Alle taler om det – ingen gør noget ved det.
Finansieringsmekanismer på det specialiserede socialområde
Økonomi Budget 2008 & Budgetlægning Budget opfølgning pr •Tilbagemeldingerne fra aftaleholderne om forventet årsresultat, viser.
SFU’s Skolestartskampagne i et ideologisk perspektiv
Velfærdsstaten Samfundsfag.
Økonomisk styring Kapitel 14.
Derek Beach, PhD Associate Professor Department of Political Science
Afløsningsopgave 2.
”KONFERENCE FOR HANDICAPRÅDENE I REGION HOVEDSTADEN” Nødvendigt med en politisk debat ”Nulvækst” kræver omtanke Handicapområdet er et vækstområde og må.
Økonomiske politikker
Udlicitering Hvorfor er det så svært? 12. juni 2008 Johs. Due.
Velkommen til LO.
5.lektion: Økonomisk politik
Østjysk rapport om udligning og tilskud Seminar om udligning den 26. April 2010 Job og Økonomidirektør Asbjørn Friis Jensen, Favrskov.
DER ER RÅD TIL VELFÆRD København 30/
Randers Kommune Styrbar eller ikke-styrbar - det er spørgsmålet ! Byrådet den 27. august 2009.
Budgetorientering 2015 Juni Budgetprocedure & tidsplan Maj & juni 2014:Fagudvalg og økonomivalg orienteres om og drøfter budgetsituationen for 2015.
Oplæg om den danske kommunalreform v/ Ole Glahn, Det Radikale Venstre
Balancen mellem lighed og effektivitet - knivsæggen i udligningssystemet.
Nyt Fælles Bibliotekssystem
Mulighed for øget produktivitet i det offentlige.
Fokus på det specialiserede område
1 Budgetorientering 13. oktober 2010 v. Borgmester Flemming Eskildsen Kulturcenter Limfjord.
Udviklingen af den moderne velfærdsstat siden 1960’erne
KL´s visioner for kroniske patienter
Økonomiske begreber Samfundsfag.
Det økonomiske kredsløb
Rasmus Nørlem Sørensen Langebjergskolen 17. januar 2013
Den økonomiske krise i EU Rasmus Nørlem Sørensen Gefion Gymnasium 27. januar 2012.
Hvad bringer fremtiden ?. Det er svært at spå om Skørring Å.
Resultatet af økonomiaftalen Per Grønbech
Økonomisk politik under højvækstperioden Baggrund i en vesteuropæisk højvækstperiode The golden Age of European Growth Der igen byggede.
Styringsaftale Oversigt over indhold 2012 Styringsaftale for 2012 Fordel for: DriftsherreBetalingskommune 2% reduktion af driftsherrens (kommune og region)
Hvem skal have magten og hvor meget skal den være spredt?  Danmark og de andre  Styreformer  Problemer i udvalgsstyret  Reformer i andre lande  Strukturkommisionen.
Den generelle økonomiske politik, her offentlige udgifter og indtægter I 1930’erne steg det samlede offentlige udgiftstryk målt som udgifternes andel af.
DA-forslag til en reform af kontanthjælp Den 22. februar 2013.
Samband íslenskra sveitarfélaga NORDISK NETVÆRKSMØDE OSLO MAJ 2015 Anna G. Björnsdóttir Magnús Karel Hannesson Islands kommuneforbund Samband íslenskra.
EN FAIR LØSNING FOR DANMARK - sammen ud af krisen.
TR/ledermøde Nørrebrohallen 25. september ’09. Faktaark København AnlægDrift Fordeling af midler i Budget 2010 – efter udvalg.
Velfærdsstaten Samfundsfag C Anne Rosendahl Kristiansen.
Chefanalytiker Har vi råd til velfærd? Lars Andersen Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Fremtidens offentlige sektor – Og ledelsen af den - Socialdemokratiske mål og visioner…
Landsorganisationen i Danmark Velkommen til LO. Landsorganisationen i Danmark FAKTA LO’s medlemsforbund har ca. 1,1 millioner medlemmer Ca offentligt.
FOA-Leder Landsmøde 2012 Kolding, 7. juni FOA – Et lederfagforbund ”Beretning” om Hvad har fyldt i lederarbejdet? Velfærdsledelsesdagsordenen De.
CEPOS Håndtering af udfordringer på arbejdsmarkedet ? Af cheføkonom Mads Lundby Hansen.
Oplæg til økonomisk politik Tema i Økonomiudvalget den 8. februar 2011.
Maj 2017 Statens styring af kommunerne i dag - udvikling og dilemmaer frem mod 2027 Martin Præstegaard.
Nyt kontingentsystem? Et debatoplæg.
Foretræde for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Opsamling om B2014 Hvad forventede vi? Hvad kiggede vi på?
Sælg mere, og finansier din virksomhed. Med statsgaranti.
FINANSIERING LEDELSE (BESTYRELSE OG FORSTANDER)
Temaer for OK18 og en temperaturmåling
Kommunernes økonomistyring
Introduktion Kommunens budget og økonomistyring
Kommunernes økonomistyring
Aftale om regionernes økonomi for 2010
Orientering omkring Budget
Dialog mod Vold som business-case
OK18 Det kommunale og regionale forlig
Foretræde for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Tilbagetrækningsreformen
Aftale om regionernes økonomi for 2009 ”Afdæmpet vækst”
Klar til smart vækst / GATE21
Budgetter og priser 2018 HOFOR Vand Vallensbæk A/S
Præsentationens transcript:

1 PÅ VEJ MOD MINIMALSTAT……… BUDGETLOVEN & KONSEKVENSERNE FOR DEN KOMMUNALE VELFÆRD

HOVEDELEMENTERNE I NYT UDGIFTSSTYRINGSSYSTEM 1.Tre udgiftslofter skal sætte bindende rammer for udgifter i hhv. stat, kommuner og regioner 2.Udgiftslofterne skal vedtages i folketinget og sætte rammerne på forhånd for både økonomiaftalerne med KL og danske regioner og for finansloven 2

OPBYGNING AF SYSTEMET 3

UDGIFTSLOFTER: ET STRAMT SYSTEM Stat, kommuner og regioner skal hver især og hvert år holde sig inden for udgiftslofterne. (a la Finanspagten i EU) Økonomiske sanktioner i form af automatiske modregning i næste års budget, skal sikre overholdelse af udgiftslofterne. (a la Finanspagten i EU) Udgiftslofterne skal være opgjort i kroner for de enkelte år. Pris- og lønstigninger vil således være indregnet på forhånd 4

NÆSTEN ALT OMFATTENDE Udgiftsstyringen skal ikke kun omfatte det offentlige forbrug, men også indkomstoverførelser og subsidier ( økonomiske tilskud - oftest givet af det offentlige - for at sænke prisen som forbrugere eller producenter skal betale for varer ) Konjunkturafhængige udgifter holdes dog uden for lofterne, - f.eks dagpenge og kontanthjælp Det er de faktiske regnskaber for stat, kommuner og regioner som ikke må overskride udgiftslofterne. 5

AFGRÆNSNING AF UDGIFTSLOFTERNE: DET STATSLIGE LOFT Omfatter de fleste driftsudgifter, tilskud og betalinger til udlandet Det statslige delloft for indkomstoverførsler omfatter ikke-ledighedsrelaterede indkomstoverførelser mv. Dog holdes konjunkturafhængige udgifter uden for. Uden for loftet holdes også anlægsbevillinger, renteudgifter og afdrag vedr. statsgæld 6

DET KOMMUNALE LOFT Udgiftslofterne for kommuner og regioner omfatter deres driftsudgifter (serviceudgifter). Anlægsudgifter ikke automatisk omfattet Anlægsudgifter omfattes dog også, hvis regeringen udsteder anlægsrammer for kommuner og regioner Så kan regeringen modregne i anlægsdelen af bloktilskuddet til regioner og kommuner, hvis budgetterne overskrides. 7

BILLEDE 8

BUDGETLOVENS KONSEKVENSER FOR DEN ØKONOMISKE STYRING AF KOMMUNERNE: SANKTIONER Regeringens sanktioner overfor kommunerne ved overtrædelse af regeringens rammer permanentgøres og skærpes 1.sanktion – for overtrædelse i regnskaber 2.sanktion – for overtrædelse i budgetter 9

1. VED OVERTRÆDELSE I REGNSKABER Individuel modregning i bloktilskud (%) Kollektiv modregning i bloktilskud (%)

2. VED OVERTRÆDELSE I BUDGETTER Regeringen kan modregne op til 3 mia.kr i bloktilskuddet, hvis kommunerne budgetter ikke overholder regeringens ramme. Ny stramning: Økonomi og indenrigsministeren bemyndiges til at gøre en eventuel modregning helt (100 %) eller delvist (50%) Hvis kommunerne budgetter overskrider den aftalte rammer. Dette er en væsentligt stramning i forhold til VKO- regeringen! 11

BUFFER I STEDET FOR SERVICE?: MANGLENDE REGULERINGSMULIGHED Kommunerne får ikke fremover adgang til midtvejsregulering eller efterregulering for stigende priser og lønninger! Derfor vil de blive tvunget til at opbygge buffere i budgettet, fordi man vil være bange for ramme loftet og blive udsat for ovenstående dyre sanktioner. En rigtig catch-22 Hvilket naturligvis bliver på bekostning af velfærden, antal offentlige ansatte og deres lokallønudvikling Derfor så vi også at kommunerne overførte mere end 5 mia.kr fra 2011 til

OVERFØRELSESADGANG: ER DET MULIGT ELLER EJ? Regeringen : grundlæggende er principperne i forhold til styringen af kommunerne og regioner nøjagtig som før budgetloven Sanktionerne i forhold til budgetoverholdelse ændrer således IKKE (min fremhævning), at de decentrale kommunale og regionale institutioner kan spare op og overføre evt. uforbrugte midler til senere brug. 13

KOMMUNERNE: DER ER KUN FORMEL OVERFØRELSESADGANG Udbetaling af opsparing VIL være omfattet af udgiftslofterne og der vil derfor KUN være plads til udbetaling heraf, HVIS der i øvrigt er komfortabelt overskud i kommunernes budget Omvendt vil noget af det første kommunen vil gribe til, hvis der IKKE er balance eller bare risiko for overskridelse, selvfølgelig være at suspendere opsparingen Udbetaling af opsparing vil i pressede kommuner være undtagelsen frem for reglen. 14

SRSF-2020-PLAN & FORVENTEDE KONSEKVENSER FOR KOMMUNERNES ØKONOMI Højere budgetforbedringskrav end VK(O)- regeringen VKO’s budgetforbedringskrav: årligt i 2020= 47 mia.kr SRSF-regeringen vil bygge oven på, men øge – bl.a. fordi man vil have overskud i 2020 Forventet budgetforbedringskrav: 60 til 67 mia.kr Altså: finanskrisen er blevet gjort til et spørgsmål om offentlig uansvarlighed 15

BUDGETFORBEDRINGSKRAV VED LAV OG HØJ VÆKST I OFFENTLIG FORBRUG 16

RAMME FOR DET OFFENTLIGE FORBRUG: SMALVÆKST S & SF’s Fair Løsning : årlig realvækst i det offentlige forbrug= 1,4% VK’s ”reformpakken 2020”: årlig realvækst i offentligt forbrug= 0,8% SRSF’s 2020-plan : Forventet årlig realvækst i offentligt forbrug= 0,4 til 0,5% Altså: flere nedskæringer, flere afskedigelser, mindre velfærd, mere brugerbetaling, mere privatisering. 17

INGEN LAVERE? 18

ÅRLIG ØKONOMISK RAMME 19

KONSEKVENSER FOR KOMMUNERNES ØKONOMI: BEHOV KONTRA RAMME Behov: På grund af flere ældre og stigende sociale behov er der brug for en realvækst i det offentlige forbrug på årligt gennemsnitligt 0,9 til 1,4% svarende til samlet 5 til 7 mia.kr. Det er blot for at kunne holde nuværende niveua! Regeringens ramme: 2 til 3 mia.kr Besparelse: årligt 3 til 4mia.kr= årligt fjernes stillinger. Sarkozy, tidl. Fransk præsident: for hver 2 der stopper i den offentlige sekto, må der kun ansattes en. Afdøde KL formand Jan Trøjborg, førte samme politik i Horsens! 20

TABEL 21

OG BESPARELSERNE RAMMER… Regeringens vil indenfor den meget begrænsede ramme prioritere uddannelse, forskning og sundhed Besparelserne vil derfor ramme: Dagtilbudsområdet, folkeskolen, ældreplejen, de svage og handicappede, - dvs. kerne områderne i den kommunale velfærd. Disse områder vil opleve permanent nulvækst 22

LANGSOM NEDSMELTNING AF VELFÆRD OG KOMMUNALT SELVSTYRE Forsat langsom nedsmeltning af den kommunale velfærd: mere og mere minimalstatsforhold og opgør med universelle, skatte finansieret fælles goder. Har kommunerne ikke et økonomisk råderum – reelt ikke kan fastsætte udgifts – eller skatteniveau selv = amputering af det kommunale selvstyre 6 demokrati. ( a la Italien og Grækenland der de facto er sat under administration af EU kommissionen & ECB) 23

LØNMODTAGERNE HAR YDET 3 X FØRSTEHJÆLP TIL EN KRISE VI IKKE HAR SKABT! Først i form af alvorlige forringelser af a-kassesystem samt fradragsret 2. gang via tilbagetrækningsreformen (folk under 39 år skal arbejde til de er 73 ½ år), der bl.a. reelt afskaffelse af efterlønnen. 3. gang, hvor blækket knapt er tørt på den ny- forhandlede overenskomst. En overenskomst, som giver private ansatte indenfor LO garanti for reallønsfald. Nu er vi så kommet til helligedagene  24

25