Audiologiassistentuddannelsen Status og perspektiver December 2005

Audiologiassistentuddannelsen Knudepunkter fra status og perspektiver I 2000 vedtog folketinget en lov om Sociale Service. Det betød, at der indførtes tilskud til høreapparater indkøbt hos private høreklinikker. Det skulle mindske presset på de offentlige høreklinikker og være med til at nedsætte ventetiden Det har medvirket til et øget behov for færdig- uddannede inde for branche. De senere år har ca. 15% af de offentlige stillinger stået ubesatte.

Audiologiassistentuddannelsen Knudepunkter fra status og perspektiver I nogle amter ses løsninger med audiologisk service i offentligt regi, via private ørelægepraksis med otlog eller audiolog, samt audiologiassistenter. Det medføre nye og øgede krav til audiologiassistenten. En anden model, der frygtes de kommende år er: Audiologisk afdeling med underbemanding af audiologer –hvilket igen vil medføre større krav til audiologiassistenten.

Audiologiassistentuddannelsen Knudepunkter fra status og perspektiver Der er således et behov for at audiologiassistenterne kan efteruddannes til de øgede krav. Det vil medføre et endnu større flaskehals problem på området, idet de færdiguddannede vil forlade arbejdsmarkedet, i en periode, for at videreuddanne sig. Øges uddannelseslængden, vil der blive færre færdig uddannede, idet der ikke er mangel på praktikpladssøgende men på praktikpladser.

Erhvervsuddannelser i verdensklasse

Globaliseringsrådet Globaliseringsrådets drøftelser i august 2005: ”Erhvervsuddannelser i verdensklasse”. Fem udfordringer: 1.Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. 2.Der skal være praktikpladser nok i virksomhederne. 3.Erhvervsuddannelser med kvalitet - både for unge med gode faglige forudsætninger og unge med mindre gode forudsætninger. 4.Balance mellem hensynet til nutidens og fremtidens arbejdsmarked. 5.Nye brancher og jobområder skal dækkes af uddannelse.

Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne Kommissoriets fokuspunkter: Praktikpladsområdet. Struktur og trin- og niveaudeling. Fremtidens erhvervsuddannelser og deres indhold.

Indsatsområde Velfærdsaftale af 20. juni 2006 Begrundelse - indsatser IndgangeUddannelserne skal samles i fællesindgange. GrundforløbDe erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal gøres mere attraktive for unge med forskellige forudsætninger. Det gælder bland andet, at eleverne skal møde praksis tidligere i uddannelsen. Der skal tilbydes særlige forløb til unge med såvel stærke som med svage forudsætninger Klare uddannelses- tilbud For at skabe klare uddannelsestilbud til unge med forskellige forudsætninger og for at sikre en tydelig adgang til de videregående uddannelser skal eud trindeles og den enkelte elev skal have bedre mulighed for at vælge forskellige niveauer i fagene. UddannelsesdækningMuligheden for at tilrettelægge individuelle eud skal styrkes

Område Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne Indsats StyringDer skal skabes mulighed for at nedsætte udviklingsudvalg, f.eks. på områder hvor arbejdsmarkedets parter ikke i tilstrækkelig grad fornyer uddannelser eller etablerer uddannelser inden for nye brancheområder StyringKonkretisering af den enkelte uddannelses mål og indhold sker i en uddannelsesordning, som i forhold til i dag vil være mindre detailstyrende og rumme bedre mulighed for lokale ønsker StrukturUddannelserne sammentænkes i en rammelov StrukturUddannelserne skal trindeles, når bestemte kriterier er opfyldt – blandt andet med afsæt i en national kvalifikationsnøgle – for at erhvervsuddannelsessystemet mere gennemskueligt og differentieret med klare tilbud til grupper af unge med forskellige forudsætninger

Område Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne Indsats StrukturDer skal være bedre mulighed for niveaudeling af fag for at imødekomme den enkelte elevs forudsætninger og behov. IndholdDen internationale dimension skal styrkes blandt andet ved en udvidet mulighed for praktik i udlandet. Struktur10-12 indgange til de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser. Der kan være behov for grupperingen inden for indgangen – de såkaldte uddannelsesfamilier. Uddannelser tilknyttes én indgang, men der skal være mulighed for at kunne begynde på et hoved- forløb fra andre relevante indgange. Særlige grundforløbspakker. StyringDer skal etableres mulighed for at dimensionere og adgangs- begrænse de mest populære modeuddannelser allerede ved indgangen til grundforløbet for at undgå frafald og brede elevernes uddannelsesvalg ud.

Flere måder at tage uddannelsen og efteruddannelse på Trindelte EUD evt. med EUD+ GVU Individuelt tilrettelagt EUD Studierettet påbygningskompetence Erhvervsrettet påbygnings kompetence Valgfrispecialefag som efteruddannelse Individuelt tilrettelagt EUD §15 stk. 3 Individuelt tilrettelagt EUD forsøgbekendtgørelse ?

Flere måder at lave uddannelsesaftaler på De almindelige uddannelsesaftaler Ny mesterlære Kombinationsaftaler 2 eller flere virksomheder, helt eller delvist godkendte praktiksteder, som dækker hele forløbet Trin 1 Korte aftaler Fuldt godkendte praktiksteder, som ikke kan påtage sig et helt uddannelsesforløb Praktikplads?