Fremtidens samfund, uddannelser, unge og handelsskoleområdet

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Drømmescenarie – om 2 til 3 år
Advertisements

Hjalleseskolen – Fremtidens 7. klasser
Norddjurs. Det går en vej •Fordi I klynker og holder fast i gamle dage •Fordi problemerne kan ikke kun løses ad politisk vej. Problemer kommer af sig.
Forestil dig en landsby, hvor der bor 100 mennesker
Vi er overbevist om at livet vil være perfekt når vi bliver gift og får et barn......og et til.... Så bliver vi frustrerede over at vores børn ikke er.
Sinding-Ørre i fremtiden
Fremtidens velfærdsudfordringer og handicaporganisationerne
Varde Kommune i Fremtiden: Erhverv, bosætning, turisme og branding
Fremtiden gymnasium til fremtidens samfund
Finanskrise og beskæftigelse Professor Bent Greve 12. Maj 2009.
Lars Olsen, journalist og forfatter
Det frivillige arbejde –grundstenen i fremtidens civile samfund? Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning.
Globalisering 2.0, innovation, ledelse og mennesker i fremtiden
Indledning Verden er blevet mindre – afstanden er ingen hindring
Forbrugeradfærd i fremtiden
Trafiksikkerheden på spil - mulighederne for at udnytte spilmediet…. Rådet for Større Færdselssikkerheds årsmøde 2009 Simon Egenfeldt-Nielsen, PhD, Cand.
Dansk Vækst: Fortid, Nutid, Fremtid ATV Carl-Johan Dalgaard.
Newcomers – Bibliotekerne og de nye arbejdsmigranter En ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 16. september 2010 Highlights.
IS-Strategi.
Virksomheder - definition
Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker
Infrastruktur som en vækstdriver for Danmark Københavns Lufthavne 9. marts 2011 Kan transportinfrastruktur skabe vækst? Niels Buus Kristensen 1.
Fremtidens arbejdsmarked i Århus om 5-10 år Oplæg v/Palle Christiansen d. 19. maj 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland.
På kanten af arbejdsmarkedet – en del af samfundet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker.
Danmarks relative produktivitetsudvikling
Undervisning Klasseundervisning Elev oplæg Fælles læsning Fig. Beskrivelse (analyse) Opgaveløsning Film og efterfølgende diskussion Gruppearbejde Laboratorium.
JOBSØGNING (SMV) Hvorfor er SMV så interessante? % af alle job bliver annonceret % af alle job bliver besat via netværk og uopfordrede ansøgninger.
24. november 2014 Fremtidens industrimedarbejder - tendenser og udfordringer.
Fremtidens børnepatient og dets forældre
Mulighed for øget produktivitet i det offentlige.
Stedet som indgang til digital forvaltning
Flere vækstiværksættere i Danmark Oplæg på rådgiverkonference den 20. november 2008 V/ Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd.
Præsentation af resultaterne fra casestudie
Hvordan målrettes uddannelsesindsatsen
INDUSTRISAMFUNDET - fra damp til drivhusgasser -
Vejledning i 9. klasse Kollektiv vejledning i klassen
K OMPETENCEUDVIKLINGENS FREMTIDIGE KABALE Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker.
Efterskolerne tilbage til samfundet Charlotte Rønhof 31.okt. 12 Efterskolerne tilbage til samfundet.
Beskæftigelsespolitiske udfordringer på kort og på lang sigt -Oplæg v. Peter Graversen.
GENERATION WHY Flere søger virksomheder med andre formål end ren profit. Give noget igen til samfundet. Vi vil i stigende grad søge at gøre en positiv.
En fremtid med muligheder: Fremtidens produktion i Danmark Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker.
Udviklingen på arbejdsmarkedet – med særlig fokus på de unge v/ Palle Christiansen, regionsdirektør BR Midtjylland.
Danmark i en global verden Dansk Industri 28.okt. 15 Danmark i en global verden Seniorchefkonsulent Allan Sørensen.
Globalisering ANNE ROSENDAHL KRISTIANSEN 1.B NGH.
Finanskrise og arbejdsmarked Torben M. Andersen Institut for Økonomi.
Fremtidens erhverv og uddannelse: ” Hellere en god håndværker end en dårlig akademiker” Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker.
Aktuelt billede af arbejdsmarkedet v. Karl Schmidt, direktør, Beskæftigelsesregion Syddanmark.
Hvad skaber den økonomiske udvikling?.. De økonomiske drivkræfter Det er den private sektor, der står for hovedparten af produktionen i Danmark. Ejerne.
Beskæftigelsesregion Syddanmark Rekruttering til Tønder kommune – er der et problem?
Temamøde: Arbejdskraftreserven, de unge og nyorientering på arbejdsmarkedet” Den 12. februar 2010, Fuglsøcentret, Knebel.
Temamøde: Arbejdskraftreserven, de unge og nyorientering på arbejdsmarkedet” Den 5. februar 2010, Skanderborg Kursus- og Konferencecenter.
Jobcenterchefmøde 2010 Velkomst og nyt i beskæftigelsespolitikken V/ Karl Schmidt.
E-handel ER DET VEJEN TIL RIGDOM …. ELLER VORES UNDERGANG ?
Koncepter og butikskæder
Fremtidens almene bolig
faglært Arbejdskraft Det fremtidige behov
Fremtidens udfordringer med fastholdelse af unge på efterskoler
Sælgeren ud af busken – og ud i butikken
Rekruttering til Nyborg kommune – er der et problem?
Rekruttering til Kolding kommune – er der et problem?
Energierhvervsanalyse
Rekruttering til Assens kommune – er der et problem?
Rekruttering til Kerteminde kommune – er der et problem?
Rekruttering til Vejen kommune – er der et problem?
Fremtidens medarbejdere og ledelse (Collectia Day 2017)
Rekruttering til Ærø kommune – er der et problem?
Energierhvervsanalyse
Jan Christiansen Inspiration systime.dk
Fremtiden for idræt forbundet med arbejdspladsen
Hvem er fremtidens medarbejdere? (Generation Z & New Millenium)
Præsentationens transcript:

Fremtidens samfund, uddannelser, unge og handelsskoleområdet Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk FremForsk – Center for Fremtidsforskning

Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks Kilde: Danmarks Statistik

Befolkningsudviklingen Danmark 2014-2024 Kilde: Danmarks Statistik, 2014

Demografi Danmark Absolutte tal 2014-2024   2014 2024 Ændring 0-9 634915 637361 2446 10-19 690477 647606 -42871 20-29 701980 759574 57594 30-39 687819 721227 33408 40-49 809742 687191 -122551 50-59 737523 787306 49783 60-69 694276 690049 -4227 70-79 435525 590510 154985 80-89 193364 271356 77992 90 + 41523 49079 7556 I alt 5627144 5841259 214115 Kilde: Danmarks Statistik, 2014

Hvad lever vi af i dag? (netto) Eksport industrivarer 68 mia. (medico 39 mia., maskiner 19 mia., møbler 5 mia., instrumenter 5 mia.) Eksport landbrug (70 mia.) Søtransport (52-60 mia.) Varetilknyttede tjenester (17-18 mia.) Varetilknyttede tjenester, merchanting (16-19 mia.) Lønindtægter over grænsen (10-16 mia.) Lufttransport person og godstransport land (10 mia.) Royalties og licenser (3-4 mia. kr.) En lille smule ingeniørtjenester (2-4 mia.) …resten giver underskud

De største brancher målt på omsætning i milliarder Energi - 431 mia. Transport - 424 mia. Handel - 342 mia. Fødevarer - 290 mia. Industri - 209 mia. Byggeri - 200 mia. Medicinal - 170 mia. Kilde: Berlingske Tidende

DST: 65 år i tal, 2014

Arbejdsmarkedet i fremtiden Særlige evner Der bliver atter mangel på arbejdskraft i fremtiden De ufaglærte taber: Uddannelses-længde

Indiens high-tech center

Udfordringen Anvendelse af masseproduktions-teknikker på sofistikeret service Hospitaler – øjne, fødsler etc. IT-service, Call-centre Innovation og ingeniørers udviklingsarbejde Begyndte med indiske outsourcing virksomheder Man er i gang med at sikre de samme gevinster på serviceområdet, som vi engang sikrede på produktionsområdet Regnskabsafdelinger i Polen – dansktalende medarbejdere

Globalisering 2.0 Udflytnings af ”videns-arbejdspladser” Højtuddannede ingeniører, forskere, matematikere og finansielle wizkids Kreative medarbejdere White coller sweat shop arbejde Digital udprikning i Dacca Hvorfor? – prisen er bedre og de er ofte tættere på markederne Vi skal leve af det, vi er bedre til end de andre – og hvor vi kender markederne bedre

Befolkningens uddannelsesniveau (2013) Tertiary education (OECD): Danmark 40% 25-34 årige USA 40%, Norge 48%, Sverige 43%, Finland 39% Japan 58%, Sydkorea 65%, Rusland 57%, Irland 50%% (2013 OECD tal)

Industriproduktion i Verden: USA på 1. pladsen

Industriproduktion: Også i Danmark Globalisering 2.0 – udlægning af viden og service til Asien og andre steder i verden Begyndende insourcing af industriproduktion – pris, kvalitet, teknologi og logistik i forening Lenovo, GE og Apple til USA Danfoss insourcer til Danmark igen her i 2013 Fremtidens industriproduktion er automatiseret i langt højere grad – næsten uden berøring – og billigere Højtspecialiseret, maskintung og lille arbejdskraftandel Serie 0 produktion i Danmark, cashcows i Østen

Fremtidens jobs Faglærte og stigende mangel på dem Metal, byggeri, teknikere, produktionsfolk, handelsfolk og nok også kontoruddannede Korte og mellemlange videregående uddannelser – lærere, sygeplejesker, pædagoger, teknikere, laboranter og lign. Rigtig mange til velfærdsstatens medarbejdere Mange til virksomhederne Akademikere – der bliver brug for en del i fremtiden, men op mod halvdelen af de nyuddannede skal selv skabe deres jobs Iværksættere i alle udgaver

Faglærte i fremtiden Der bliver brug for faglærte i fremtiden Der er også brug for faglærte, der lærer endnu mere Hellere en klog faglært end en halvdårlig akademiker EUX er et rigtigt godt alternativ tid det traditionelle gymnasium – også til det off. Der er også brug for ufaglærte og service-mindede mennesker i turistbranchen Det er der nok også i detailhandlen….som i Sverige Der kommer nye faglærte til på e-handels området – det kræver en anden uddannelse at servicere på nettet og at planlægge og udføre logisk til e-handel

Detailhandel: De nye modsætninger Forgubning og foryngelse – de gamle og de unge Middelklasse på toppen og i bunden – luksus og budget Privat – offentlig, forskellige dimensioner Fremtidsdrømme og retrolængsel Globale og lokale – Multilocal, Afropolitan og Eurocommons Natur og kultur – et nyt grundlag på vej Det levende og teknologi – en begyndende sammensmeltning

Over 3 millioner danskere e-handlede i 2014 73,7 milliarder kroner i 2014, heraf gik 23,6 milliarder kroner til udlandet 18 % stigning fra 2013 (DK 11%, udlandet 37%) Udgjorde ca. 22,5% af detailhandlen i 2014 – (op 2,5%) De +50 årige står for 46% af samlet køb (62% 2013) Største vækst er i gruppen 26-50 år til 46% i 2014 (34%) Firedoblet e-handel via mobil/tablet i løbet af fire år – udgør nu 19% (5%/14%) af samlet køb i kr. Er tilfredse med levering Udlandet er mest tøj, sko, smykker, musik, bøger, IT, tele, foto og rejser (67%) Kilde: DFIH årsrapport 2014

Kilde: DFIH årsrapport 2014 E-handel fra 2009 - 2014 Kilde: DFIH årsrapport 2014

De to vigtigste konkurrenter til butikken Nethandel – vil tage mere over fremover Der er kun en vej frem – integration af nethandel i butikken og omvendt Grænsehandel – er afhængig af afgiftspolitikken og marginalerne i dagligvarehandlen Tilbage er marginaler – det er for dyrt i Danmark Det er svært af finde varer, der er billigere i DK med samme kvalitet som i Tyskland og Sverige Hvem skal have mindre? Skabe en konkurrencedygtig udvalgsvarehandel

Nye jobs på kontorområdet Kommunikations koordinator – english, chinese Samarbejds-koordinator Kulturkonsulent Forhandler af rejser – egen lille virksomhed i virksomheden Kaos-udredning og navigation Blæksprutte – forefaldende arbejder, som ingen andre samler op – gøre sig selv uundværlig Organisations-stifinder

Den offentlige sektor i fremtiden

Hvorfor fattes riget og kommunerne penge? Fald i BNP i 2008-2011 Niveauet er som i 2005 i realpriser Faldende skatteindtægter 50.000 flere off. fuldtidsansatte Andre udgiftsstigninger – nye statskrav Dyre overenskomster i 2008 (12,8%) Generelt faldende produktivitet Stigende krav fra borgerne …..der kommer en god plan i morgen! (måske)

Velfærd i fremtiden Vi er kommet til slutning på ydelses-, omsorgs og vi-skal-nok-klare-det-for-dig samfundet Det er for dyrt og har for lille effekt Enden på New Public Management Der er brug for en radikal nytænkning Ny faglighed: Rehabilitering frem for forsørgelse Samfundets demografi anvendes som løftestang reformer 0,0 eller 0,6% vækst er det samme Blå blok=Rød blok Det formålsfokuserede forsvinder om 5-10 år

Uddannelser og den off. sektor Har i mange år været et investeringsområde Men målforskydning undervejs: Hvordan får vi folk tidligt i arbejde, så de yder til samfundet? Dertil kommer yderligere fokus på faglærte og det samfundsmæssige bidrag fra uddannelserne Det merkantile fokus bliver fremtrædende I er sådan set på et godt område – fremgang for handel, men kontor er en anden sag

Kontoruddannelser i fremtiden Der er brug for et nyt sigte og formål med uddannelserne Virksomheder ansætter blæksprutter – ikke sekretærer De klassiske funktioner automatiseres eller lægges ud til andre lande Mange erstatter HKere med akademikere – især i det offentlige Vi må sammensætte en helt ny uddannelse

Generationer i fremtiden Baby Boomers Den store under og efterkrigsgeneration: 40-tallister, 68-generation Fra mangel til overflod P-pillen, rejsegrammofon Født 1940-54 Generation Jones Nyopdaget generation stor generation, ”Jones”, fordi de er almindelige Stereoanlægget Født 1955-66 Generation X Nå-generationen Den lille efter p-pillen Selvcentrerede, selv-optagne, udadvendte Videofilm Født 1967-79 Generation Y Den mindste generation Kvinder ud på arbejdsmarkedet Pc, mobiltelefon Født 1980-89 Generation Z Mellemkrigs­generation Stor familieværdier Projekt- og curlingbørn Digital natives Født 1990-2001 New Millenium Efter 9-11 generationen Kulturel homogen. 1. verdensborgergen. Wi–Fi (Wireless internet) Født 2001 - I sælger til 4 af de 6 generationer - Generationsteorien siger, at vi er vilde og rebelsk som unge og derefter bliver ældre og mere fornuftige konsrevative. Kohorteteorien( afgrænset aldersgruppe) her 7-10 år siger, værdierne i en generation mellem 15 og 23 år og bevares gennem livet. Den rigtige beskrivelse – værdibilledet – flytte det ud i fremtiden Babyboomer – insisterer på at genopfinde hver fase – nyt at være ung, nu ny familie, ny seniorfase – ind i off.sektor. Hele tiden vil omdefinere livet – medvindsgenerationen. Værdimæssigt – solidariditet – alle skal bidrage til en selv.

Gen. Z: Venner = at lykkes Venner er det vigtigste Uden venner så vil man føle sig ensom og ikke have noget at lave” Bindeleddet for venskabet er ofte en ”fælles historie”, dele oplevelser, og dermed fortiden og fremtiden Venner og venskab bliver hermed en aktiv proces i informanternes socialiseringsproces og identitetsdannelse, De spejler sig i hinandens øjne. Peer evaluation Dette betyder at venner og venskaber konstant skal bekræftes og vedligeholdelse.

Peers som begreb (Vennerne, gruppen, klubben )

Karakteristika for Z og New Millenium (født 1990 – 2011) Projekt, trofæ og curling børn, som forældre vil gøre alt for. Børnene i første række. De har individuelle læreplaner fra de starter i daginstitutioner, og folkeskolen den individuelle tilgang siden 2003. Børn lærer hurtigt at indgå i mange forskellige sammenhænge og skifte roller og værdier afhængig af, hvem de er sammen med Forventer, at vi ser dem – som det unika, de er!

Instagram, snapchat, Pinterest …og alt det nye

De nye unge Det er ikke længere moderne at drive den af De er mere målrettede end for 10 år siden Det går over om 5-8 år – nyd det nu! Vejen ind til dem går igennem gruppen – det er imellem deres egne (Peers) at vurderinger dannes Det kræver nye undervisningsformer Mange kan selv, og nogle kan slet ikke Fortvivl ikke – men tænk Jer om!

www.fremforsk.dk Instagram og twitter: #fremforsk @JesperBoJensen Fremforsk Kannikegade 18 8000 Århus C E jbj@fremforsk.dk T 86 11 47 44 M 20 67 45 00   33