Institut for Socialt Arbejde, onsdag den 6. maj 2015 Censor-kontaktmøde Institut for Socialt Arbejde, onsdag den 6. maj 2015

Oplæggets tema ”Uddannelsens modulopbyggede struktur - og hensigten om at fremme de tværfaglige og tværdisciplinære forståelsesformer i undervisning og eksamen. Bestræbelsen på at tydeliggøre socialfagligheden som en bestemmende ramme for undervisning og eksamen – og udfordringerne til underviser og censor. Hvilke udfordringer møder censorer og eksaminatorer? Hvordan kan disse håndteres? Hvilke forventninger stiller dette til censors rolle?”

Udmøntningen af det overordnede tema Tværfaglige og tværdisciplinære vs. fag og discipliner Moduliseringens betydning for eksaminer Læringsmål som det styrende Nye eksamensformer

Uddannelsens opbygning

Tværfaglige og tværdiscipli-nære vs. fag og discipliner Modulerne indeholder seks række kerneområder: Teorier, metoder og etik inden for socialt arbejde Individet i samfundet, menneskers udvikling og sociale relationer Sociale problemer, ledighed og livsbetingelser Velfærdspolitik og den retlige regulering af socialfaglige indsatser Organisation og økonomiske rammer for indsatser på det sociale og det arbejdsmarkedspolitiske område. Evaluering, udvikling og kvalitetssikring af socialt arbejde Denne fokusering på kerneområder sætter spørgsmålstegn ved nogle af de ”klassiske” fag og discipliners position i såvel undervisningen (hvilke forudsætninger giver vi de studerende) som under eksamination og bedømmelse. En udfordring er således at komme i dybden med de enkelte fag og discipliner, dels med det selvstændige formål at kende og kunne arbejde med disse i dybden, dels som en forudsætning for at kunne arbejde med det tværfaglige og det tværdisciplinere.

Moduliseringens betydning for eksaminer Moduliseringens betydning for eksaminationer De studerendes stigende fokusering på eksaminer og dermed og retningslinier for eksaminer: Hvordan skal retningslinierne konkret forstås, har alle undervisere den samme forståelse, og bliver retningslinierne fulgt i den konkrete bedømmelse Progression af læringsmål (viden, færdigheder og kompetencer) hen over uddannelsen: Eksempel: Kommunikation er et gennemgående tema under store dele af uddannelsen. Eksempel: Valgmodul A og valgmodul B bygger videre på hhv. modul 3 og 5 Hvordan kan dette komme til udtryk i eksaminationen ?

Læringsmål som det styrende Læringsmålene er som bekendt kategoriseret i viden, færdigheder og kompetencer, men en række læringsmål kan være diffuse og tvetydige. Eksempel: Læringsmål, modul 4, Voksen Udsatte: Viden:  Målgruppernes levevilkår og livsbetingelser  Teorier, begreber og empirisk viden relateret til området  Retlig regulering herunder relevante konventioner og centrale myndigheder på området  Samarbejdsparter på området  Socialfaglige metoder og indsatser  Kontaktetablering og kommunikation med målgruppen Færdigheder:  Beskrive, analysere og vurdere målgruppernes sociale problemer i et helhedsperspektiv  Reflektere over anvendelsen af metoder og redskaber i arbejdet  Anvende lovgivningen i forbindelse med målgrupperne og reflektere over myndighedsudøvelse  Skriftlig/mundtlig kommunikation knyttet til professionsudøvelsen Kompetencer:  Identificere og beskrive et socialt problem  Reflektere over kommunikative og professionsetiske problemstillinger Hvordan er læringsmålene hjælpsomme i den konkrete Eksamination ? Bedømmelse ?

Nye eksamensformer Nye eksamensformer, hvor vi i højere grad eksaminerer i færdigheder som er anvendelige i praksis (så nærmer vi os de egentlige kompetencer). Vi er på instituttet inspireret af eksamensformer fra nogle af sundhedsuddannelserne (sygeplejerske, fysioterapeuter, ergoterapeuter) I forbindelse med skriftlige eksaminer kan man her tænke i konkrete undersøgelser og indstillinger (hvilket dog kan være i konflikt med læringsmålene). Hvad tænker I om dette ? Mundtlige eksaminer: Hvordan kan dette gøres ? Har I nogle erfaringer, som vi kan trække på ?