BIP-SEMINAR OM RESULTATER OG VIRKSOMHEDERNES ROLLE Per Kongshøj Madsen KOCH FASE 2 BIP-SEMINAR OM RESULTATER OG VIRKSOMHEDERNES ROLLE 10. JUNI 2015 Munkebjerg Hotel, Vejle

Oversigt Rammer, mål og forslag fra Koch-udvalget Fase 2 – Analyser og forslag Virksomhedsrettet indsats Tværfaglighed, progression og investeringstankegang Uddannelse Hvad nu?

Status for arbejdet Rapport fra fase 1 med fokus på forsikrede ledige afleveret den 25. februar 2014 Herefter politisk proces med aftale om beskæftigelses-reform den 19. juni 2014 Indspil til integrationsreform februar 2015 Udvalget har nu afsluttet arbejdet med en rapport fra fase 2 om de ikke-forsikrede (marts 2015)

Målgruppen for Fase 2 Ca. 550.000 mennesker i udkanten af arbejdsmarkedet  Målgruppe 2012 2014 Udvikling fra 2012 til 2014 Sygedagpenge og jobafklaringsforløb 81.300 75.200  -8 pct. Kontant- og uddannelseshjælp 137.600 148.100  +8 pct. Revalidering og forrevalidering 11.700 9.500  -19 pct. Ressourceforløb 5.100  - Fleksjob og ledighedsydelse 67.300 72.100 +7 pct. Førtidspension 244.300 229.800  -6 pct. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet 542.200 539.700  0 pct. Dagpenge m.v. og efterløn 235.300 197.000 -16 pct. Total 777.500 736.700 -5 pct.

Udgifter til den aktive indsats (2013) Målgruppe/indsats Aktiv indsats mia. kr. Driftsudgifter, følgeudgifter og merudgifter til løntilskud Dagpenge- og uddannelsesydelsesmodtagere (midlertidig ordning) 2,3 Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere 1,0 Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere 2,5 Revalidender (inkl. forrevalidering) 0,7 Sygedagpengemodtagere 0,6 Fleksjobbere, skånejobbere og ledighedsydelsesmodtagere 0,3 Ressourceforløbsydelsesmodtagere 0,0 I alt 7,3 - heraf ikke-arbejdsmarkedsparate 4,1 Øvrige udgifter Andre beskæftigelsesordninger Drift (administration) af jobcentre 3,6 Puljebevillinger 13,6

Målgruppen for fase 2 En kompleks målgruppe med komplekse problemer Svag uddannelsesbaggrund Flere kontakter til sundhedsvæsenet Tager mere psykofarmaka Ringere selvvurderet helbred Har siddet mere i fængsel Har været anbragt uden for hjemmet som barn Ikke-vestlige indvandrere Ikke ambitioner om en ny samlet reformpakke!

Tværgående temaer De ”forbundne kar” Muligheder og barrierer for tværfaglig indsats Virksomhedsrettet indsats også i forhold til svage grupper Styrket investeringstankegang Mere borgerindflydelse (”empowerment”) Uddannelse, rehabilitering og revalidering Integration af etniske minoriteter (særskilt delrapport om integrationsprogrammet)

Hvem får virksomhedsrettet indsats?

Hvem giver virksomhedsrettet indsats?

Nye veje mod job Hovedelementer i anbefalinger Ny virksomhedsrettet indsats Styrket tværfaglig indsats Målrettet uddannelse 28 forslag Inden for eksisterende budget

Nye virksomhedsrettede redskaber Forberedende virksomhedsforløb Op til tre måneder Med refusion til kommunen Fleksibel løntilskudsordning i private virksomheder Mulighed for løntilskud på deltid Overenskomstløn for arbejdede timer Sædvanligt forsørgelsesgrundlag i resten af timerne

Styrket samarbejde med virksomhederne Én indgang for virksomhederne En gammel drøm! Kompetenceløft til jobcentermedarbejderne Driftsrefusion målrettes udgifter, som understøtter et job- eller uddannelsesmål (brobygning, forberedende forløb) Styrket motivation til deltagelse i virksomhedspraktik og nytteindsats for den enkelte (aktivitetstillæg)

Pligtindsats til de mest udsatte borgere Pligt til et virksomhedsrettet tilbud eller et forberedende virksomhedsforløb (for kontanthjælpsmodtagere som har gået passiv det seneste år) Ret og pligt til at få sin sag forelagt rehabiliterings-teamet (for kontanthjælpsmodtagere med min. 2 års offentlig forsørgelse, som ikke har modtaget en virksomhedsrettet eller uddannelse det seneste år) Borgerens sag vurderes herefter årligt

Behovet for tværfaglighed

En styrket tværfaglig indsats Fælles fokus på tværs af forvaltninger (fælles begrebsbrug og én plan til hver borger) Større indflydelse til borgerne Kompetenceløft af den tværfaglige indsats Fokus på progression Langsigtet investering i borgeren

Fokus på progression Det overordnede formål med progressionsmålinger er at understøtte beskæftigelsesindsatsen for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet ved at udvikle, dokumentere og stille målinger til rådighed, der kan bruges til at afgøre, om en borger er kommet nærmere et job eller uddannelse. Værktøjet kan således give medarbejdere i jobcentre tidligere feedback i langsigtet arbejde med borgere.

Fokus på progression

Beskæftigelsesindikatorprojektet Ti kommuner deltager i perioden 2011-2016 i et beskæftigelsesindikator-projekt, hvor New Insight/Deloitte m.fl. forsøger at etablere den beskrevne kausalitet mellem progression og beskæftigelse samt indsats og progression og undersøger, hvilke forhold, der øger arbejdsmarkedsparathed for kontanthjælpsmodtagere i den tidligere matchgruppe 2. Foreløbige resultater fra beskæftigelsesindikatorprojektet viser, at et progressionsværktøj kan give viden om vejen til beskæftigelse for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Et sådant værktøj kan dermed på sigt støtte jobcentrenes arbejde med at tilpasse indsatsen for den enkelte. CK2-rapporten side 149.

Fokus på investering – Skandia-modellen

Fokus på investering – Skandia-modellen CK2-rapporten side 150-151.

Målrettet uddannelse En målrettet revalideringsordning (uddannelse i maks. 4 år på dagpengeniveau for over 30-årige) Voksenlærlingeordningen styrkes for langtidsledige Brobygning

Mentorstøtte til flere borgere Bedre mulighed for refusion af kommunernes mentorudgifter bl.a. i forbindelse med overgang til uddannelse eller beskæftigelse eller med henblik på fastholdelse Mentor skal være frivilligt for borgeren

Øvrige anbefalinger Et mere retvisende rimelighedskrav (beregning i fuldtidspersoner) Øget information om forskelsbehandlingsloven Bedre og smidigere overgang fra ung til voksen i det offentlige system Styrket indsats til metodeudvikling Indsatspakker om tværfaglige indsatser målrettet kommunerne

Øvrige anbefalinger Øget borgerindflydelse på mål og indsatser Bedre inddragelse af netværk og civilsamfund Smidigere afdrag på offentlig gæld Mere fleksible rammer for udbetaling af transportudgifter Mulighed for aktive tilbud til indsatte i fængsel Ny indsats for delvis raskmeldte Serviceeftersyn af de handicapkompenserende ordninger Indsats til borgere som mister retten til dagpenge

Økonomi ift. offentlige budgetter Tabel 1. Økonomiske konsekvenser, strukturelt – ændringer i forhold til den eksisterende indsats mio.kr. (2015-pl) Budgetterede udgifter i alt 2016, opregnet strukturelt Heraf: Øvrig vejledning og opkvalificering -2.490 Ordinær uddannelse 150 Virksomhedsrettede tilbud, herunder forberedende virksomhedsforløb 1.390 Nye minimumsrettigheder (rehabiliteringsteams) 30 Brobygningsforløb og mentorstøtte 780 Følgeudgifter og ramme til sundhedsydelser og behandling 40 Kompetenceafklaring, voksenlærlingeordning og sporskifte via revalidering 20 Kompetenceløft af den virksomhedsrettede indsats Styrkelse af den tværfaglige indsats, bedre it-understøtning, implementering og metodeudvikling 60

Struktureffekter? Tabel 2. Illustration af potentialet ved en forbedret indsats - andel der overgår til fuld beskæftigelse 1 pct. 2 pct. 3 pct. Strukturel beskæftigelse 2.400 4.800 7.100 Strukturel saldo 0,6 mia. kr. 1,2 mia. kr. 1,7 mia. kr. Anm.: Ekskl. fleksjobvisiterede og førtidspensionister Tabel 3. Illustration af potentiale på længere sigt (inkl. fleksjobvisiterede og førtidspensionister) – andel der overgår til fuld beskæftigelse 1 pct. 2. pct. 3. pct. Strukturel beskæftigelse 4.700 9.400 14.000 Strukturel saldo 1,2 mia. kr. 2,3 mia. kr. 3,5 mia. kr.

Embedsmænd har dybe skuffer! Hvad nu? Embedsmænd har dybe skuffer!

SPØRGSMÅL?