Klinten, Rødvig 24. januar 2007 CEEH CEEH Analyser af helbredsmæssige og økonomiske konsekvenser af ændret adfærd omkring frugt og grønt, fysisk aktivitet.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvordan navigerer lederen?
Advertisements

Statens Institut for Folkesundhed Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark.
Enhed for MTV Dialyse ved kronisk nyresvigt – kan antallet af patienter i udgående dialyse øges? Introduktion Finn Børlum Kristensen Sundhedsstyrelsens.
Velfærdsteknologi 3 eksempler på resultater og erfaringer fra Danmark
Hvor meget må kvaliteten i et robust og forsvarligt beredskab koste?
Finansieringsmekanismer på det specialiserede socialområde
Risici for fremtidens velfærdssamfund
Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved udvikling af ”orphan drugs” v. Dorte Gyrd-Hansen Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU.
Fælles beslutningstagning inspiration til konkrete måder at praktisere brugerinddragelse Inspirationsdag arrangeret af Enhed for Brugerundersøgelser 4.
Kapitel 2.
Aalborg Universitet og Aalborg Kommune.  Gearing af organisationen til at understøtte et højt specialiseret neurofagligt niveau i kommunen gennem målrettet.
Deltag i konkurrencen om at blive regionens mest succesfulde eller modigste initiativ på Center for Telemedicins konference den 11/ Beskriv jeres.
Velkommen til Campus Roskilde
Klinisk retningslinie (clinical guideline)
Date :31 1.
Cancerscreening og økonomi Screener vi for meget eller for lidt... - og hvad får vi for pengene. Jakob Kjellberg/DSI.
de sundhedsøkonomiske perspektiver
Historier fra et demonstrationsprojekt
Muligheder og barrierer for sundhedsfremme i et socialt udsat boligområde – ’Motion og Afslapning i Vand kun for Kvinder’ som case Fredericia Kommune Anita.
Infrastruktur som en vækstdriver for Danmark Københavns Lufthavne 9. marts 2011 Kan transportinfrastruktur skabe vækst? Niels Buus Kristensen 1.
Helle Ulrichsen Screening i et organisatorisk perspektiv Hvad er konsekvenserne af indførelse af screeningsprogrammer?
Science Team K Slutrapport fra evalueringen Henrik Busch, Jan Sølberg, Finn Horn 3. november 2006.
Samfundsøkonomisk analyse af et fokuseret og proaktivt pleje- og genoptræningsforløb for patienter der får kunstig hofteled MPH - Specialmodul i sundhedsøkonomi.
De samfundsøkonomiske konsekvenser ved behandling af slidgift i Danmark Udarbejdet for Gigtforeningen i Danmark af DSI, 2003.
Forskellige studietyper
Forebyggelse – en del af løsningen eller en del af problemet ?
Ole Gregersen Afdelingsleder Socialforskningsinstituttet
Pårørendeindsatser, hvorfor og hvordan?
Stiliseret cost-benefit som ”evalueringsmetode” Rasmus Højbjerg Jacobsen CEBR Copenhagen Business School.
Sundhedsøkonomiske overvejelser om prioritering
Accounting - HA-int / Økonomistyring, , kapitel 3, s. 1 Institut for Regnskab, Tom Hansen O O mkostninger & Definitioner Adfærd.
Anette Liljensøe Ph.d. - stud., cand.scient.san.
Kørselsafgifter i København - Samfundsøkonomisk metode og resultater Uffe Nielsen, Seniorøkonom, Institut for Miljøvurdering, Otto Anker Nielsen, Professor,
Forskningsenheden for Almen Praksis Århus Universitet Kvalitetsudvikling i almen praksis Marianne Rosendal & Peter Vedsted.
OPI EFFEKTMÅLINGSVÆRKTØJ
DAISY- Dansk Alzheimer Interventions Undersøgelse
Trafikdage på Aalborg Universitet 28. august 2006 Velfærdsgevinster ved differentiering af kørselsafgifter for lastbiler Ole Kveiborg, Ninette Pilegaard.
Hvordan sikrer kommunerne kvaliteten? - hvilken rolle kan kompetencecentrene for kliniske kvalitetsdatabaser spille? Cand. polyt., MPH, Helle Hilding-Nørkjær.
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Hvad er mikroøkonomi? Kapitel 1 Udbud og omkostninger Kapitel 2.
NICE (2003) om metoder til Medicinsk Teknologivurdering: hvilke data og analyser?) National Institute for Clinical Excellence.
Forskningsprojekt om fysisk aktivitet og læring LCoMotion – Learning, Cognition and Motion - en del af projekt ”Læring i Bevægelse” Finansieret af Undervisningsministeriet.
Introduction to consent: ethical and legal issues
KAN ØGET INDSIGT I ENHEDSPRISER KVALIFICICERE ØKONOMISTYRINGEN PÅ SYGEHUSNE ?
Sundhedsøkonomisk analyse af reduktion af risikoen for livmoderhalskræft ved introduktion af vaccination mod HPV Jens Olsen, Syddansk Universitet Martin.
Hvad er lean? Lean er at opnå en kultur, baseret på løbende forbedringer, hvor der fokuseres på, hvad der giver værdi, set med kundens øjne. Alt andet.
Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering Torben Jørgensen Formand for arbejdsgruppen Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Baggrund og.
Fysisk aktivitet - fremtidens legemiddel - Oslo 26. nov Sundhedsøkonomiske konsekvenser af øget fysisk aktivitet blandt voksne i Norge Jan Sørensen,
Hvad er samfundsfag?. Samfundsfag handler om…. demokrati, det politiske system, de politiske partier, ideologier, sociale forhold, økonomi, globalisering,
Projekt Ny styring i et patientperspektiv Mette Jensen, Koncernøkonomi Region Midtjylland.
Hvad kan evalueringsteori bruges til i planlægning af et evalueringssystem vedr CME? (30 min) Kolding 29 april 2011 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD.
Studiepraktik på polit Økonomiske Principper B 23. oktober, 2015 Kamilla Holmgaard.
Lær at tackle job og sygdom Seminar Nicolaj Holm Faber chefkonsulent Komiteen for Sundhedsoplysning Lea Hegaard chefkonsulent Komiteen for Sundhedsoplysning.
Data om sygdom, risikofaktorer og levevilkår Middelfart, 26. november 2008 Knud Juel.
OPTIMERING AF EFFEKTER OG INVESTERINGER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Oplæg på temadag om investeringsstrategier, v/ Mads Kromann Fog, direktør, mploy Den.
Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering Karen Nielsen Breidahl Peter Kragh Jespersen Heidi Houlberg Salomonsen Institut for Økonomi, Politik.
Svend Andersen, professor dr.theol. A A R H U S U N I V E R S I T E T CENTER FOR BIOETIK OG NANOETIK MTV: Vaccination mod HPV Etiske aspekter.
Lægemiddelstyrelsen 28. maj 2008 Sundhedsøkonomiske analysers betydning for tilskudsbeslutninger Henrik Hauschildt Juhl Vicedirektør Dansk Sundhedsinstitut.
Billund Lufthavns betydning for den regionale økonomi Jacob Kronbak Institut for Maritim Forskning og Innovation & Henning Jørgensen Institut for Miljø-
Lær at tackle job og sygdom Lea Hegaard chefkonsulent, Komiteen for Sundhedsoplysning Malene Norborg senior projektkoordinator, Komiteen for Sundhedsoplysning.
SUNDHEDSSTYRELSEN 8. DECEMBER 2009 FINN DIDERICHSEN PROFESSOR DR.MED. INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET Brobygning mellem forskning.
Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Kvalitet i plejen.
MTV af Demens: Økonomi Monitorering og MTV
Erfaringer fra Aalborg Kommune
Refusionsreformen 12. november 2018.
Dialog mod Vold som business-case
Børn, der oplever vold i familien Omfang og konsekvenser
Klar til smart vækst / GATE21
Præsentationens transcript:

Klinten, Rødvig 24. januar 2007 CEEH CEEH Analyser af helbredsmæssige og økonomiske konsekvenser af ændret adfærd omkring frugt og grønt, fysisk aktivitet og omega-3 fedtsyre Centerleder, cand. polit. Jan Sørensen CAST - Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering Syddansk Universitet

Klinten, Rødvig 24. januar 2007 Forankring Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet  CAST – Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering  Enheden for Sundhedsøkonomi

Klinten, Rødvig 24. januar 2007 Relevante erfaringer fra tidligere projekter Modellering af de sundhedsøkonomiske konsekvenser ved: Modellering af de sundhedsøkonomiske konsekvenser ved:  Øget indtag af frugt og grønt  Øget fysisk aktivitet  Risikofaktorer  Øget indtag af omega-3 fedtsyrer Sundhedsøkonomiske gevinster og omkostninger Sundhedsøkonomiske gevinster og omkostninger Cost-of-illness analyser Cost-of-illness analyser Sundhedsøkonomisk evalueringer Sundhedsøkonomisk evalueringer

Klinten, Rødvig 24. januar 2007 Sundhedsøkonomisk perspektiv Beslutningsstøtte til valg eller fravalg af strategier/tiltag ved at analysere effektivitet i ressourceudnyttelsen og fordeling af omkosninger og gevinster Beslutningsstøtte til valg eller fravalg af strategier/tiltag ved at analysere effektivitet i ressourceudnyttelsen og fordeling af omkosninger og gevinster  Hvor meget effekt kan vi opnå pr. ressourceenhed/hvor meget koster det at opnå en enhed effekt  hvem har glæde af effekten og hvem bærer omkostningerne)

Klinten, Rødvig 24. januar 2007 Design af økonomiske analyser Bedst, hvis koblet med gode kliniske studier med kontrolgruppe Bedst, hvis koblet med gode kliniske studier med kontrolgruppe Men kliniske studier har ofte: Men kliniske studier har ofte:  Kort observationstid (6-12 md.)  Få observationer (dimensioneret ud fra kliniske effektmål)  Begrænset fokus i dataindsamling  Kort sagt, mange begræninger og ofte utilstrækkeligt til samfundsøkonomiske analyser (men fine til mere afgrænsede analyser) Derfor designes mange økonomiske studier som modelstudier... Derfor designes mange økonomiske studier som modelstudier...

Klinten, Rødvig 24. januar 2007 Generel sundhedsøkonomisk anbefaling Gennemføre komparative studier, dvs. inddrage forskellige alternativer Gennemføre komparative studier, dvs. inddrage forskellige alternativer Anvende ’inkremental’ tilgang (marginal analyse) Anvende ’inkremental’ tilgang (marginal analyse) Fokusere på forskelle i effekt og ressourceforbrug i stedet for total effekt/forbrug Fokusere på forskelle i effekt og ressourceforbrug i stedet for total effekt/forbrug Evt. udarbejde ’program budgetter’, hvor ressourceforbruget beskrives i forhold til definerede målgrupper og hvor marginal analyse anvendes til at beskrive mulige konsekvenser fra status quo Evt. udarbejde ’program budgetter’, hvor ressourceforbruget beskrives i forhold til definerede målgrupper og hvor marginal analyse anvendes til at beskrive mulige konsekvenser fra status quo

Klinten, Rødvig 24. januar 2007 Økonomiske evalueringer involverer altid en sammenligning af forskellige alternativer Program A Program B Valg Omkostninger ved A Omkostninger ved B Konsekvenser af A Konsekvenser af B Når forskelle i omkostninger bliver sammenlignet med forskelle i konsekvenser, er det en marginal analyse (“inkremental analyse”).

Klinten, Rødvig 24. januar 2007 Nævner: Helbredseffekter Tæller: Omkostninger F: Ændring i helbredsstatus B: Ændring i forbrug af sundhedsvæsenets ressourcer C: Ændring i forbrug af ressourcer i andre sektorer D: Ændring i brug af uformel omsorg og pleje E: Ændring i brug af patienttid til intervention A: Intervention H: Produktion output og værdi G: Intrinsic værdi Model for økonomisk evaluering

Klinten, Rødvig 24. januar 2007 Forskellige økonomiske evalueringer Cost-effectiveness analyse Cost-effectiveness analyse Cost-utility analyse Cost-utility analyse Cost-benefit analyse Cost-benefit analyse

Klinten, Rødvig 24. januar 2007 Afgrænsninger af analyse Største mulig effekt i forhold til: Største mulig effekt i forhold til:  Sundhedsvæsenets ressourceforbrug  Offentlig ressourceforbrug  Samfundets ressourceforbrug I forhold til hvilket effektmål (død, levetid, levetid uden sygdom, QALYs) I forhold til hvilket effektmål (død, levetid, levetid uden sygdom, QALYs) På kort eller lang sigt På kort eller lang sigt Økonomisk teori: Økonomisk teori:  Maksimal nytte i forhold til de langsigtede samfundsøkonomiske omkostninger

Klinten, Rødvig 24. januar 2007 Balance sheet: Øgede omkostninger: Intervention Intervention Ekstra omkostninger ifm. intervention Ekstra omkostninger ifm. intervention Omk. i sundhedsvæsen og samfund pga. vunden levetid Omk. i sundhedsvæsen og samfund pga. vunden levetid Potentielle gevinster: Vundne leveår Vundne leveår Undgåede år med sygdom Undgåede år med sygdom QALY QALY Besparelser i sundhedsvæsen Besparelser i sundhedsvæsen Øget produktion Øget produktion