Lektion 1: Introduktion

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Økonomiske fag på handelsgymnasiet
Advertisements

Lektion 2: Prisdannelse under konkurrence og forbrugsteori
Budgetgrundlag i planteavlen
Samfundsøkonomi 14 makro-rep.
Økonomisk styring Kapitel 14.
Lektion 7: Ufuldkommen konkurrence
Hvorfor økonomisk krise i Europa? og hvordan kommer vi videre? Jesper Jespersen, Roskilde Universitet, tirsdag, den 10. september 2013.
Lektion 19: Inflationsteorier
Samfundsøkonomi-5 Uge 13.
Makro-2 uge 10 Skattereformen Repetition
Afløsningsopgave 2.
Samfundsøkonomi 10 Uge 19 gv 4. maj 2009.
1 Lektion 26: rep. af erhvervspolitik og afløsningsopgave 1.Økonomiske nyheder 2.Repetitionsspørgsmål i erhvervspolitik 3.Opsamling på hængepartier, I.
Lektion 20: Finans-, penge- og valutapolitik – nu med inflation
Varemarkedet Blanchard kapitel 3 Del 3 Regneeksempel
Varemarkedet Blanchard kapitel 3 Del 1
Teknologi og samfund Den teknologiske udvikling 1 Samfundsudviklingen
Samfundsøkonomi Indhold Hvad er økonomi?
Økonomiske politikker
1 Lektion 18: Priser i en åben økonomi 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition 3.Dagens pensum 4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 5.Næste lektion 6.Tilbagemelding.
5.lektion: Økonomisk politik
Lektion 13 Om penge og nationalbankens rolle
Samfundsøkonomi Indhold Hvad er økonomi?
Lektion 10b: Indkomstdannelsesmodellen
1 Lektion 25, Repetition-3 1.Diverse 2.Stedprøven og herunder kurverepetition 3.Makroprøven, II (17-30)
1 Svar på repetitionsspørgsmål, lektion 25 1.Hvorfor spiller forventningerne en så stor rolle for den økonomiske aktivitet? Fordi fremtiden fundamentalt.
4.lektion: Det økonomiske kredsløb og de økonomiske konjunkturer
1 Lektion 24, Repetition-2 0.Diverse + siden sidst + et lille spørgsmål 1.Resten af DØR + ekstraspørgsmål 2.(Stedprøven) 3.Makroprøven, II.
IS/LM Y Rente LM IS Modellen viser hvorledes ligevægten på henholdsvis varemarkedet og pengemarkedet kan illustreres i én model. Hvor IS og LM skærer hinanden.
4.lektion: Det økonomiske kredsløb og de økonomiske konjunkturer
Samfundsøkonomi 12 Uge 21.
Varemarked åben økonomi
1 Lektion 22 DØR – konjunkturvurdering og aktuel økonomiske politik 1.Introduktion a. Meddelelser b. Siden sidst… 2.Om DØR og spørgsmål til DØR 3.Ekstraspørgsmål.
Kapitel 1 Hvad er makroøkonomi?. Kapitel 1 Hvad er makroøkonomi?
2. Ifølge DØR 1.Hvordan går det med dansk økonomi nu og her ifølge DØR? 2.Hvad er fremtidsudsigterne for dansk økonomi? 3.Hvad skyldes de magre fremtidsudsigter?
Makro-1 uge 9 Præsentation Undervisningsform Pauser hvornår hvor mange
Økonomiske begreber Samfundsfag.
Det økonomiske kredsløb
Lektion 13: ISLM – samspillet mellem finans- og pengepolitik
Hvad er mikroøkonomi? Kapitel 1 Udbud og omkostninger Kapitel 2.
BA projekt: Makro December 2007 Carl-Johan Dalgaard, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen.
Dagens program (3. september)
3. Virksomheden i en markedsøkonomi
3. Virksomheden i en markedsøkonomi
Repetitionssvar til lektion 23 1.Hvorfor er vækst per kapita et bedre mål for velstandsudviklingen end vækst i BNP? Når væksten skal fordeles, er det vigtigt,
1 Lektion 26-repetition 5 1.Komplet? Noget I/jeg kan lære af det? 2.Udlevering af stedprøvesvar til de, der mangler 3.Siden sidst 4.Evaluering – råd til.
Lidt eftertanker… Vigtigt at de, I lærer, er en teori blandt mange teorier – men det præsenteres som teorien = sandheden Og det er den, I skal kunne til.
Lektion 10a: mikro, afløsning, evaluering og intro til makro
Samfundsøkonomi-4 Uge 12 gv
Lektion 10b: Indkomstdannelsesmodellen
1 Lektion 24 DØR konjunkturvurdering og aktuel økonomiske politik 0.Evaluering af projektforløbet 1.Økonomiske nyheder. 2.Repetitionsspørgsmål 3.Dagens.
Gennemgang af makro-prøve, II
Lektion 2: Prisdannelse under konkurrence (og forbrugsteori)
1 2. Repetitionssvar 1.Er pengemængden konstant? Nej! I praksis vil den gerne vokse mere end væksten i økonomien. Uden at det betyder noget for inflationen.
2. Repetitionssvar 1.Hvad er monetarismens svar på den finansielle krise? Udløst af pengepolitik => pas på med lav rentepolitik Fasthold den lave inflation.
1 Lektion 22: Vækst og vækstteori. Kapitel Økonomiske nyheder 2.Repetitionsspørgsmål og svar 3.Dagens pensum 4.Opsummering af hovedpointer 5.Hvad.
1 Lektion 23, Repetition-1 Denne lektion 1.Diverse (herunder opsamling på projektforløb) 2.Opgaver/diskussionspunkter på baggrund af projektarbejdet –
Jan Christiansen SOSUFYN
Jeopardy Del 2: Makroøkonomi. BeskæftigelseInflationVækstStatens budget og velfærd Betalingsbalancen
Multiplikatoren Konference om samspil mellem samfundsfag og matematik Per Henriksen,
Studiepraktik på polit Økonomiske Principper B 23. oktober, 2015 Kamilla Holmgaard.
Finanskrise og arbejdsmarked Torben M. Andersen Institut for Økonomi.
Hvad skaber den økonomiske udvikling?.. De økonomiske drivkræfter Det er den private sektor, der står for hovedparten af produktionen i Danmark. Ejerne.
Makroøkonomi i 40 år! Jesper Jespersen Fredag, den 11. februar 2011.
KNÆK KODEN Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 3 – Det danske arbejdsmarked.
Beskæftigelsesregion Syddanmark Nyt i beskæftigelsespolitikken Jobcenterchefmøde d. 30. maj 2012 v. Karl Schmidt, regionsdirektør, Beskæftigelsesregion.
3. Virksomheden i en markedsøkonomi
KNÆK KODEN Det samfundsfaglige område
KNÆK KODEN Samfundsfaglige område
Mundtlig prøve og mindstekrav på matematik B
Præsentationens transcript:

Lektion 1: Introduktion 0. Skemaændring… Velkommen! Og præsentation Introduktion til undervisningen (19 slides) Økonomiske nyheder Introduktion til nationaløkonomi (18 slides) Nationaløkonomi på dansk Beskrivende økonomi Næste lektion Og på et eller andet tidspunkt – skolefotograf!

0. Skemaændring "Vi starter året med en skemaændring.. Undervisningen i erhvervsjura den 4.9. er aflyst. Den obligatoriske bog er ikke kommet endnu, så underviser Jørgen Nielsen har besluttet at starte op med undervisningen i erhvervsjura den 11.9. i stedet. Erstatningsstime aftales senere." Og de 7 stykker, der ikke har fået oplyst, mailadresse – se at få gjort det…

2. a. Undervisningstider 17.30-18.15 18.20-19.00 19.10-19.45 19.50-20.20 20.25-20.55

2. b. Pensum (har I fået det hele?) 1. Alslev T. m.fl. (2008), Nationaløkonomi på dansk, 9. Udgave. Forlaget Samfundslitteratur + øvelseshæfte (regne versus at tænke?) 2. Andersen, Linderoth, Smith og Westergaard-Nielsen, Beskrivende dansk økonomi, 3. udgave, HandelsVidenskab Bogforlaget, 2008 3. Det Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, Efterår 2008 (forventes udgivet i december), ‘Konjunkturvurderingen’. www.dors.dk

2 b. Pensum 4. Danmarks Statistik, Statistisk Tiårsoversigt 2008 http://www.statistikbanken.dk 5. Danmarks Nationalbank, Pengepolitik i Danmark, Kbh. 2. udgave 2003 6. Aalborg Universitet, Kompendium, Eksamens- og prøveopgaver, Samfundsøkonomi, 2008

2. c. Hvad skal I lære ifølge studieordningen? forbedre virksomhedens beslutningsgrund-lag ved at give indsigt i: markedets funktion - mikro den nationale og internationale økonomis struktur, udvikling, problemer og mulige løsninger – makro grundlaget for at føre økonomisk politik – især makro

2. d. Sidste holds råd til jer Kom til timerne… Vær aktiv i klassens diskussioner Stil spørgsmål, når der er noget, du ikke forstår Lav hjemmeopgaver Følg med fra starten af – giv ikke slip Følg med i den aktuelle økonomiske debat Find supplerende litteratu Bliv ikke forvirret af teori ikke lig virkelighed

2. e. Supplerende litteratur Kureer, Henrik (2008), International økonomi, A-niveau, Hæftet, Systime Grundlæggende og overvejende umatematisk gennemgang – genial hvis du er helt ny ift. faget. Dalhoff, J. og H. Grell(2004) Samfundsøkonomisk minilex. Gyldendal Opslagsværk

f. Alt den matematik og kurver… Hvis det volder problemer – Kureer… Udarbejder ’kurvebog’ Gennemgår kun eksamensrelevante kurver Skriftlige opgaver ’kræver’ kurver Mundtlig eksamen: kun relevante kurver Anvendelsen af kurverne på virkeligheden!

2. g. Hvad synes jeg, at I skal lære? At bestå den mundtlige eksamen med en god karakter! Hvad giver gode karakterer? At man kan ’tænke’ økonomisk At I kan bruge den økonomiske teori til at forstå virkeligheden (den aktuelle øk.pol. debat og økonomiske udvikling) Hovedsigte: At I skal få interesse for faget Lære hvordan økonomer tænker – og lære at tænke selv økonomisk = bedre end en økonom!

2. h. De vigtigste brikker i forløbet Pensum – især Nationaløkonomi på dansk 4 Hjemmeopgaver, hvoraf mindst 3 skal afleveres og være bestået Løbende småopgaver En projektopgave (eksempler med) Følg med i den økonomisk politiske debat og økonomiske udvikling i Dk og verden

2. i. De vigtigste brikker i forløbet Projekteksaminationen er individuel, uden brug af hjælpemidler og forløber efter følgende model: præsentation af rapporten (5 min.) diskussion af præsentation og rapporten (5 min.) trækker et spørgsmål i pensum (ca. 15 min.) en samlet mundtlig karakter.

2. j. Eksempel på et mundtligt eksamenspørgsmål I rapporten skelner I mellem decentral og central lønforhandling. Forklar disse to begreber. Hvilken type af lønforhandlinger har vi i Danmark? Hvilken betydning har typen af lønforhandlingssystem for lønudviklingen i Danmark? Hvis vi antager, at fagforeningerne har monopol på udbud af arbejdskraft, hvilken type af lønforhandlingssystem har man så? Hvilke konsekvenser har en løndannelse som i spørgsmål 4 for løn og ledighed? Er denne model af relevans for Danmark?

2. k. Hvad kendetegner eksamensspørgsmålene? Bemærk: blandingen af teori (’model’) og konkret viden om, hvordan dansk økonomi fungerer forhold jer kritisk til teorien (’relevans’) 3-7 spørgsmål – man skal ikke nå alle – men svare fornuftigt (kun mig der gør sådan!) ’Normalt’ spørgsmål: ’Redegør for prisdannelsen under fuldkommen konkurrence og under monopol’

2. k. Hvad kendetegner eksamensspørgsmålene? Analyse af sidste års spørgsmål: Politikker: finanspolitik, pengepolitik, valutakurspolitik, handelspolitik Økonomiske mål: økonomisk vækst, inflation, ledighed Instrumenter: skat/skattelettelser, løndannelse, afgiftsforhøjelser Centrale begreber: strukturledighed, andre ledighedsbegreber, multiplikator, elasticitet, automatiske stabilisatorer, markedsformer

2.l. Hvordan gik det så til mundtlig eksamen i foråret 2008? Karakterer 12 3 10 14 7 15 4 1 2 Gennemsnit 7,4 (det andet hold 5,8, men ingen dumpede!) Hvorfor dumpede nogle?

2. m. Hvad forventer jeg af jer? Læs til hver gang og lav opgaven Det vil øge jeres indlæring Jeg kan tilrettelægge undervisningen derefter – øger jeres udbytte At I følger med i økonomiske nyheder!

2. m. Hvad forventer jeg af jer? At I løbende giver feedback på bogen og undervisningen, så jeg kan finde ud af, hvor I er => mere effektiv undervisning At I er ekstremt eksamensrettede => det er jeg også, men… Forventer (for) meget af jer…

2. n. Hvad kan jeg tilbyde? en engageret og lydhør undervisning en masse småopgaver bolden så meget som muligt over på jeres banehalvdel – det lærer I mest af meget lydhør overfor ændringsforslag

2. o. En typisk lektion 0. Slides ud kl. 12 på dagen på: http://business.aau.dk/hd/ samfundsøkonomi – Link til Poul… Økonomiske nyheder (5 minutter) Checkspørgsmål (opsummering af sidste lektion) – som I skal besvare (op til 40 minutter). Siden svar på hjemmesiden. Husk at nævn ’revision af slides…

2. o. En typisk lektion 3. Spørgsmål til pensum – som jeg besvarer (90 minutter) plus dialog på klassen 4. Gruppearbejde, summeøvelser, små prøver, læse små tekster, feedback på hjemmeopgaver osv. ind imellem (45 minutter) 5. Når ikke altid alle slides… Tager dem altid næste gang… (hvis vigtige). Her skal der summes om spørgsmål

3. Økonomiske nyheder… Dansk økonomi er på vej i bakgear Men hvorfor? Manglende udbud af arbejdskraft eller manglende efterspørgsel eller en kombination? (Mindst) to forskellige teorier: keynesiansk - efterspørgselsorienteret neoklassisk (monetaristisk) - udbudsorienteret

3. Økonomiske nyheder… Er der behov for at gribe ind? Øge arbejdsudbuddet? (Arbejdsmarkedskommission) SP opsparing? (Regering). Drop skattelettelser? (Socialdemokratiet) Klarer lavkonjunkturen problemerne med mangel på arbejdskraft af sig selv? (Dansk Folkeparti) Vismænd – behov for yderlig finanspolitisk stramning?

3. Økonomiske nyheder… Hvem har ret? ’økonomi bygger på rent politiske forudsætninger. Objektivitet findes ikke…’ (NØ, p. 18) hvad siger I til det? ’Har de ikke ret?’ – spørgsmål fra en studerende sidste år til Vismandsrapporten generelt

4.Introduktion til Nationaløkonomi Hvad er Nationaløkonomi? Teorier om mikro- og makroøkonomi Hvad er teori? Eksempel: at efterspørgslen vigtigst for… Hvad skal man med teori? Bruger man når der er noget, man ikke ved Hvad er mikroøkonomi? Mikro er teorier om, hvordan ’markedet’ fungerer (eller ikke fungerer = ’markedsfejl’)

4.Introduktion til Nationaløkonomi Hvad er et ’marked’? I studieordningen: markedets funktion, markedsmekanismen, markedsformer, indgreb i markedsmekanismen, faktormarkederne I teorien: samspillet mellem udbud, efterspørgsel og pris på eksempelvis tomater/arbejdskraft/ = et marked Hvordan ser et marked ud i virkeligheden?

4.Introduktion til Nationaløkonomi Hvad er ’makroøkonomi’? Økonomien = typisk Danmark set som et helhed. Sammenhængene mellem størrelser som vækst, ledighed, betalingsbalance, inflation, valutakurs Økonomien beskrives af en model = landkort. Den model kan være verbal, matematisk eller grafisk. ’Øget efterspørgsel =>…’ = Sammenhængene i modellen = økonomisk teori Makro det primære (2/3) til eksamen (NB!)

4.Introduktion til Nationaløkonomi Beskrivende økonomi = deskriptivt = ateoretisk Læs den for at få noget kød på teorierne Gennemgår BØ, når der står noget nyt og vigtigt af mere teoretisk – almen - karakter

4.Introduktion til Nationaløkonomi Erhvervsstrukturen ændrer sig over tid Ser vi bort fra i makroøkonomi = kort sigt = 3-6 måneder. Erhvervsstruktur relevant for vækst på længere sigt (5-10 år – mindst!) Økonomer tænker i vareproduktion og vareudveksling, selv om vi er i et service- og videnssamfund (’stordriftsfordele’, ’prisen på standardvarer’, ’materiel vækst)

4.Introduktion til Nationaløkonomi Nøglebegreber ift. eksamen allerede i kapitel 1: Hvad er ’vækst’? Den procentvise stigning i den samlede samfundsproduktion (BNP) i ’faste priser’ (renset for inflation). 2 % fra 2000-2006 Hvad er ’produktivitet’? – normalt arbejdsproduktivitet = produktion per arbejder/per time. Også 2 %.

4.Introduktion til Nationaløkonomi Hvornår er væksten høj? En vækst højere end 2 % betragtes som relativt højt i Danmark (hvorfor?) => øget beskæftigelse (hvorfor?) Hvad bestemmer væksten? Mængden af ’produktionsfaktorer’ og produktiviteten. Hvad er produktionsfaktorer? Arbejdskraft, (produktions)’kapital’ (maskiner og bygninger), jord. OBS: ’penge’ ikke en produktionsfaktor!

4.Introduktion til Nationaløkonomi Hvad bestemmer produktivitetsvæksten? Ny viden implementeres i produktionen via: Ny og bedre teknologi Produktinnovation (produktudvikling) Ændret organisation og ledelse Forskning og udvikling – privat og offentligt International handel Institutionelle forhold (konkurrence m.m.)

4.Introduktion til Nationaløkonomi Hvorfor er private investeringer centrale? Udvider kapitalapparatet = produktionen kan øges Introducerer ny teknologi = produktiviteten kan øges, og nye varer kan produceres Forklar følgende udsagn: ”Den øgede produktivitet i landbruget og industrien har frigjort arbejdskraft til brug for andre formål uden en tilsvarende reduktion i værditilvæksten” (p. 11)

4.Introduktion til Nationaløkonomi Hvad er ’konjunkturer’? (fluktuationer/udsving) (p. 14) Udsvingene i væksten omkring en ’trend’ på ca. 2 % i Danmark Hvorfor er konjunkturer vigtige? Når konjunkturerne svinger, svinger privatforbruget og investeringerne i samme takt = øget ledighed eller øget beskæftigelse Tegn kurven med udsving

4.Introduktion til Nationaløkonomi Hvordan forklarer vi en høj ledighed? Kan skyldes svigtende efterspørgsel Kan skyldes ’udbudssiden’ = strukturer (’indre opbygning’): ’mismatch’ mellem de kvalifikationer virksomhederne efterspørger og de ledige udbyder ’stive lønninger’ (falder ikke ved høj ledighed) ’hysteresis’ – at lang tids ledighed undergraver kvalifikationerne geografisk ledighed.

4.Introduktion til Nationaløkonomi Hvad er ’strukturpolitik’? Det er (eksempelvis) strukturpolitik at forbedre de lediges kvalifikationer, mindske dagpengene/afkorte perioden, gøre en særlig indsats for de langtidsledige og øge mobiliteten for arbejdskraften

4.Introduktion til Nationaløkonomi Hvad er ’strukturledighed’? Et centralt begreb: der er grænser for, hvor langt den faktiske ledighed kan presses ned uden prisstigninger som følge af stigende lønpres p.g.a. mangel på arbejdskraft. Er p.t. skønnet til 4,5 % Stor praktisk betydning – påvirker politikken… Med i 3 af eksamensspørgsmålene og…

4.Introduktion til Nationaløkonomi Hvad er ’Phillipskurven’? Sammenhængen mellem inflation og ledighed. En teori: lav ledighed => høj inflation og omvendt. Bekræftes ikke af den danske ’empiri’ (p. 20) Kan skyldes arbejdsmarkedsreformer og globalisering (hvor ved man det fra?) Eller teorien er forkert + andet end løn bestemmer priserne (25 % af priserne bestemmes af lønnen)

4.Introduktion til Nationaløkonomi Hvad er inflation? Det er de årlige gennemsnitlige prisstigninger for varer og serviceydelser, som forbrugere efterspørger. I øjeblikket ca. 4 %. Har ellers længe været omkring 2 % (løninflation 4 %)

4.Introduktion til Nationaløkonomi Hvad er betalingsbalancen? De mest centrale poster: eksport og import af varer (og serviceydelser) og udenlandsgæld. Øget eksport, der er større end import => nedbringelse af udenlandsgæld.

4.Introduktion til Nationaløkonomi Hvilke konjunkturer (faser) fra 1973-2008? Kriseårene 1973-1982-83 Gang i hjulene 1983-1987 De 7 onde år 1987 til 1994 Gang i halvfemserne 1994 til 2001 Time-out 2001-2003 Gang i hjulene 2004-2008 Recession/lavvækst 2008-?

4.Introduktion til Nationaløkonomi Hvad er finanspolitik? Stram (kontraktiv), lempelig (ekspansiv) eller neutral finanspolitik Stramning: højere skatter og/eller lavere offentlige udgifter. Lempelse: lavere skatter og/eller øgede – ufinansierede – offentlige udgifter

4.Introduktion til Nationaløkonomi Hvilke finanspolitiske indgreb skal I kende (og hvorfor?)? Kartoffelkuren 1987 – finanspolitisk stramning Kick-starten 1994 – en lempelse Pinsepakken 1998 – en stramning Forårspakken 2004 – en lempelse 2005-2008 - ingen stramning

5. Næste lektion Jeg følger slavisk lektionsplanen: Nationaløkonomi på dansk, kap. 2-3 Centralt udbuds- efterspørgselsfiguren Lav opg. 1, p. 10 i Øvelsesbogen (bemærk løsning bag i) Kast et blik på: s. 109, s. 106: 1 a, s. 103 i Opgavebogen. Var det for mange slides? Skal jeg bruge tavlen mere?