Hvem skal have magten og hvor meget skal den være spredt?  Danmark og de andre  Styreformer  Problemer i udvalgsstyret  Reformer i andre lande  Strukturkommisionen.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Klar til håndtering af fritagelse af borgers fra Digital Post
Advertisements

Demokrati og styreformer
Debatmøde Drøftelse af debatoplæg fra Styringsudvalget.
Den danske strukturreform
Bestyrelsens beretning 2006 Samfundsfag og reformen.
Breddeidrætsudvalgets betænkning •Foreningsidræt •Kommerciel idræt •Selvorganiseret idræt •Institutionsidræt •Offentlig idræt.
Evaluering af kommunalreformen og den nye nationale koordinationsstruktur Oplæg ved Torben Buse, Vicedirektør, Socialstyrelsen 8. Maj 2014.
Finansieringsmekanismer på det specialiserede socialområde
1 Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse Borgerinddragelse og udvikling af lokaldemokratiet i de ny kommuner Om udvikling af en demokratistrategi og eksempler.
Ekspertudvalget om fattigdom Hvor er udvalget i sit arbejde? Torben M. Andersen.
Visionsproces Fra ord til handling.
Planstrategi, lokal Agenda 21 og Kommuneplan. Forventet tidsplan •Planstrategi ikke som forslag •Kun temarevidering af kommuneplanen Obligatorisk min.
Præsentation af Samfundsfag Næstved Gymnasium og HF
Kommunalreformen. En dansk status
Budget og regnskab Stenmagle skole
Samfundsvidenskab Tirsdag den 29. september 2009.
Tillid Temadag for AMIR
Geriatri og geriatrisk sygepleje i et vadested
6. Lektion: Ligestilling med politologiske briller
1 Kirkelig ledelse – også i provstiet v/ Inge Lise Pedersen.
Den Danske Kvalitetsmodel
Intro og Problemformulering
1 New Right September Hvordan skabes politik Supply side – fokus på staten som bestemmende aktør Demand side – fokus på grupper som bestemmende.
1 Lijphart Præsidentskab vs. parlamentarisme 8. november 2005.
Demokratiteori I 21. September a. Kriterier for en demokratisk proces Udgangspunkt for kriterier for en demokratisk politisk beslutningsproces:
Kommunalreform Demokrati & effektivitet
IT- og Telestyrelsen Evaluering og Information på nettet.
Nye fagprofessionelle lederroller
DEN GEOGRAFISKE INFRASTRUKTUR OG DIGITAL FORVALTNING Digital forvaltning, INSPIRE og FOT Jes Ryttersgaard.
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Randers Hvorfor mål - og rammestyring i Randers Kommune (og de fleste andre) ? Virker det?
SRP 2014.
Ny kommunestruktur Strukturkommissionens anbefalinger – hvad betyder de for Odder Kommunes muligheder?
Fungerer demokratiet og borgerdialogen i praksis?
Skolebestyrelsen Forælder specialklasse Medarbejder Elev Leder Ekstern repræsentant?
Indsæt billede her Samordningsstrukturen på geodataområdet Arne Simonsen Geografisk Infrastruktur, Kort & Matrikelstyrelsen.
Professor, dr. jur. Mette Hartlev
Samfundsvidenskab /samfundsfag Introduktion i forbindelse med almen studieforberedelse.
BKFs årsmøde 13. november 2008 Præsentation af BKFs nye ledelsespublikation Ved Børne- og Kulturdirektør Klaus Nørskov.
Temaer for mødet Aktuelle kommunale udfordringer Formålet med det fælleskommunale kvalitetsprojekt Forventninger til regeringens kvalitetsreform Det videre.
Sundhedsaftaler og sundhedskoordinationsudvalg Specialkonsulent Andreas Jull Sørensen Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Randers Kommune Evaluering af Randers Modellen 2. December 2009.
Introduktion til KVIK Modellen Tovholderens rolle og opgaver
LÆRING & TRIVSEL OMSTILLINGSGRUPPER 2015 DEBATFASE: BÆREDYGTIGE SKOLER OG DAGTILBUD STØRRE UDSKOLINGSMILJØER.
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
Herning Kommunes Handicapråd Høringer Nyborg Strand d. 9. juni 2008.
Dialogmøde – VIA University College - den 16. juni.
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Introduktion til KVIK Selvevaluering fra start til slut 27. september 2007 SCKK temadag.
Socialtilsyn Nords årsrapport En vurdering af tilbuddenes kvalitet
Områdeledelse Tidsramme: Notat skal udarbejdes og afleveres til BSU møde 15. maj 2007 Notat sendes til udtalelse i alle bestyrelser De selvejende institutioners.
IDEBESKRIVELSER a)Udviklingskraft i lokalområderne B) Inspirationsseminar om lokal udvikling - tilbud til lokalområderne om procesbistand til ‘hvidbøger’
Historien/Baggrunden for EU-samarbejdet 1951: Traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab - At skabe fred i EuropaDet Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
Regional udvikling (1) Regionsrådet skal varetage nedennævnte regionale udviklingsopgaver: a) Udarbejde regionale udviklingsplaner og varetage opgaver.
Proces for social helhedsplan i Gellerup og Toveshøj Boligsocial leder Henning Winther.
Det Regionale Beskæftigelsesråd Empowerment i praksis på beskæftigelsesområdet.
Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering Karen Nielsen Breidahl Peter Kragh Jespersen Heidi Houlberg Salomonsen Institut for Økonomi, Politik.
BKF Børne- og Kulturchefforeningen Dagplejen – en central brik i kommunernes dagtilbud -BKF-synspunkter om omstilling på dagtilbudsområdet på FOA- konference.
Ny Rådhusløsning i Furesø Kommune Gennemgang af tre placeringer
Mål- og resultatstyring i Rigsrevisionen
Temadag for TR.
Strukturreformen i Danmark
Skolen og dannelsen Alexander von Oettingen Prorektor, dr.pæd.
MTV af Demens: Organisation
Introduktionsmøde for nye byrådskandidater
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
Fremtidens Forening Dialogseminar lørdag d. 8. oktober 2016
Europa-Parlamentet og EU’s demokrati
Dannelse af trafikselskaber
Ny fælles landbrugspolitik i EU efter 2020
Administrativ organisering
Præsentationens transcript:

Hvem skal have magten og hvor meget skal den være spredt?  Danmark og de andre  Styreformer  Problemer i udvalgsstyret  Reformer i andre lande  Strukturkommisionen

Danmark og de andre  Danmark er det eneste land i verden, hvor man diskuterer struktur men ikke styreform  I alle andre lande diskuterer man styreform men ikke struktur  Danmark og Sverige er de eneste lande hvor man finder et egentligt udvalgsstyre  I alle andre lande har man er mere eller mindre klar opdeling mellem ”lovgivende” og ”udøvende” magt  Danmark: Demokratiet fungerer, det er effektiviteten det er galt med  De andre: Det store problem i kommunestyret vedrører demokratiets virkemåde.  I Danmark har vi relativt store kommuner.  I de andre lande (med visse undtagelser) er kommunerne små.  I Danmark har vi små byråd – i de fleste andre lande er byrådene store.

Problemer i udvalgsstyret  Ansvarsproblemet  Kontrolproblemet  Styringsproblemet

Strukturkommisionens arbejde 1. At foretage en vurdering af, hvilke geografiske og befolkningsmæssige kriterier, herunder hvilke kommune- og amtsstørrelser, der i årene fremover bør lægges til grund for en kommunal og amtskommunal inddeling. Ved vurderingen tages udgangspunkt i den nuværende opgavefordeling mellem stat, amter og kommuner. 2. At vurdere fordele og ulemper ved forskellige modeller for en ændret opgavefordeling mellem stat, amter og kommuner med udgangspunkt i eventuelle anbefalinger af ændrede kommune- og amtsstørrelser, jf. pkt At vurdere fordele og ulemper ved at reducere antallet af forvaltningsled med direkte folkevalgtledelse fra tre til to. Kommissionen anmodes i denne forbindelse om at opstille alternative forslag til, hvor ansvaret for løsningen af de offentlige opgaver kan placeres. Kommissionen skal i disse overvejelser angive, om en ændret placering af opgaverne har konsekvenser for vurderingen afhensigtsmæssige kommunestørrelser, jf. pkt. 1.

Håndtag og principperne i strukturkommisionens arbejde  Håndtagene  Struktur  Niveauer  Opgaver  Produktionsmåde  Kriterierne  Effektivitet og bæredygtighed  Demokratisk kontrol  Borgerinddragelse  Dialogen mellem borgere og politikere  Kvalitet i opgaveløsningen  Nærhed til borgerne  Borgernes retssikkerhed og valgmuligheder  Klarhed i ansvarsfordelingen  Sammenhæng mellem kompetence og økonomisk ansvar.

Mulige reformprincipper (inspireret af England)  Flertalsvalg til magistraten blandt byrådets medlemmer  Eventuelt kombineret med direkte valg til borgmesterposten  Den ”umiddelbare forvaltning” fratages udvalgene  Den ”udøvende” magt ligger i magistraten som kollegium

De to funktioner  Byrådets funktioner  Repræsentation  Vedtage budgettet og planer  Scrutiny (gransken, ransagelse) udvalg: Høringer, indsamle information, policy-udvikling, evaluering  Udpege kommunaldirektør  Medlemmer af udvalg, bestyrelser o.l.  Godkende regnskaber, virksomhedsregnskaber  Ceremonielle funktioner  ”Vælte” regeringen - recall  NB: Byrådet har egne ansatte  Den udøvende funktion  Udarbejde forslag til budgetter og kommuneplaner, politikker og evt. strategiske planer  Sikre effektivitet og kvalitet i produktion og beslutningstagning  Principal for serviceproducerende enheder  Opbygge partnerskaber med eksterne aktører  Repræsentere kommunen udadtil