Hotel Trinity Fredericia

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
Advertisements

©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Hvem er vi? Martin Dahl Karin Dam Nielsen
Pårørende-professionel relationer
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
Processuelle netværksmøder – et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns.
Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene… - Nogle få perspektiver på ungdoms- og foreningsliv i en ”synes godt om”-kultur København 3.decemberr.
Læringsstile og lektier
I dag er temaet Visualisering
Psykoedukation til unge i OPUS
Idræt - også for sindslidende
Fra en børneforkæmpers perspektiv. Børns sorg er et voksent ansvar OmSorg.
Sygeplejerskens virksomhedsfelt
Forebyggelse af alvorlige trafikulykker
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Vestegnsprojektet Forebyggelsespuljens temadag 4. oktober 2012
”Der er ingen sår der ser godt ud”
All You can do is tickle it, and see how it jumps
Erfaringer efter simulationsbaseret undervisning i genoplivning
Velkommen.
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Hvem kommer på Perron 3 Hvilken profil har de? Hvad har fået dem til at komme?
Hvad betyder ventetid for det enkelte menneske?
Sygeplejerskeuddannelsen
Kan omsorg accelereres?
Vejledningsforløb med læringskontrakt
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Træning - Patching forberedelse
Psykoedukation til patienter med skizofreni
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Fælles Akut Modtagelse
Velkommen til dag 2 på AUs vejlederuddannelse!
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Opsamling og afrunding på konferencen “Den gode genoptræning” Landstingssalen, 22. september 2008 NB: Pga manglende tid blev hele oplægget ikke præsenteret.
Afdelingsleder Morten Freil
Hverdagsliv med en kræftsygdom v. psykolog Ditte Tang Johansen
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Mestring af symptomer Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Udskrivelse fra hospice
Læring i et vejledningsperspektiv
Vejlederens kommunikation
Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser Flerfamilieeftermiddage II PC Stolpegård 1.
Det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Mellem 3-10 %, ny undersøgelse i Århus 6,8 % Ikke forskel på køn Ikke forskel på alder Ikke forskel på speciale.
Det nationale ICS og DUBU superbrugerseminar 13
Medicinpædagogik på vej mod en faglig platform
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
Hvis du ønsker at opnå fremragende
Ipk-model.2 idé Ideen med at modellere en interpersonel kommunikationssituation – set med videnskabsteoretiske øjne er at vise og give overblik over :
Brugerinddragelse i psykiatrien – Temadag DSR
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
Tryghed ved udskrivelsen
Dette er starten på et lille slideshow, der kan præsenteres på minutter. Slideshowet bygger alene på de materialer, der er udleveret i ’Pårørende-kittet’
Velkommen Formålet med denne workshop er At teste forskellige former for teknologiunderstøttelse ved etablere af samarbejde på hospitaler. Målet med dette.
Velkommen Formålet med denne workshop er At teste forskellige former at teknologiunderstøtte etablere af samarbejde på hospitaler. Målet med dette er:
Årsmøde 27. april Dagkirurgi og hjemmepleje v/ sundhedschef Annemarie S. Zacho-Broe Aarhus Kommune.
 Cirka 30 Limited care(LC) patienter  Cirka 12 Selfcare(SC) patienter  Cirka 20 Hjemmehæmodialyse(HHD) patienter  Strukturændring 2012  Den enkelte.
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far
Mit liv - nu med DAT MIT LIV - nu med DAT.
Patientundervisning 8. Session Bipolar lidelse Forebyggelsesplan ved depression.
Godmorgen - og velkommen til alle de nye. Kulhuse-sangen Melodi: I en kælder sort som kul Nu vi samlet er igen og et år er gået Karlslunde vi sidst tog.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Skab engagement som coach Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance Skabe udvikling og læring.
”…risikoen for at falde mellem to stole blev minimeret for den ældre borger i Odder; man tilbød og realiserede ”det gode patientforløb” fra første symptom.
TEMA 1 Kortlægning: Mobilitet i hverdagen
"De er jo så søde alle sammen"
Formål At sikre borgere på kommunale botilbud og botilbudslignende tilbud mere stabile forløb og forebygge trussels- og voldsepisoder gennem en styrkelse.
Præsentationens transcript:

Hotel Trinity Fredericia FSOS Konference 18. marts 2015 Hotel Trinity Fredericia

Sygeplejefaglig telefonisk vejledning til patienter med knæ- og hoftealloplastik -i overgangen fra indlagt patient til rekonvalescens i eget hjem Mira Søgaard Jørgensen, sygeplejerske i Alloplastikafdelingen Trine Schifter Larsen, forskningssygeplejerske, cand.pæd.ant. Ortopædkirurgisk Afdeling

Baggrund Alloplastikafdelingen, Hvidovre Hospital Selvstændigt subspeciale siden 2003 Evidensbaseret, struktureret, fast track 1200 alloplastikoperationer per år Indlæggelsestid reduceret fra 2 uger i 2002 til 1-2 dage i 2014 Mål: sammedagskirurgi i 2015 Indlagt patient Rekonvalescens i eget hjem Nye habituelle tilstand

Hvad betinger oplevelsen set i et overgangsteoretisk perspektiv Undersøge kvalitativt hvilke fænomener, der fører til, at patienten kontakter afdelingen Hvordan oplever patienter skiftet fra nyopereret indlagt patient til rekonvalescens i eget hjem? Hvilken betydning har den sygepleje faglige vejledningen for patientens videre forløb ? Hvad betinger oplevelsen set i et overgangsteoretisk perspektiv Telefonisk sygeplejefaglig vejledning er person afhængig. Kompetence, erfaring, lydhørhed og kommunikations evner og ansvar. Vejledningen skal styrkes. Gate keeper. Formål.

Metode/design Kvalitativt Studie. N = 11. Anonymt Semistruktureret telefoninterview ( Empirisk analyse: Interview gennem lyttes x flere, renskrives og samles i temaer Teoretisk analyse: I litteratur søgning fandt vi Transition Theory De empiriske temaer analyseres i et teoretisk perspektiv på overgange Cirkulær proces. Ikke læst journal inden.

Informanter N=11. 3 mænd/ 8 kvinder (12 interview) Primær TKA 5, Bilateral TKA 3, Primær THA 3. LOS 2-3 2 uger: N=5 3 uger: N=4 4 uger: N=1 6 uger: N=1 10 uger: N=1 Tilfældigt trukket. Ikke konklusivt

Spørgeguide Præsentation af projekt og mig. Tidsramme Fakta spørgsmål. Hvem, hvad, hvor, hvornår? Hvordan har du det? Prøv at beskrive…… Hvordan var det at komme hjem? Forberedt på forventeligt forløb? Årsag til opkald? Forventning til samtalen? Relevant fagperson? Oplevelse af vejledningen/samtalen? Blev forventninger opfyldt? Fik du et adækvat svar? Betydning for efterfølgende forløb? Behov for yderligere vejledning. Tværfagligt?

Teoretisk ramme for analysen Egyptisk / Amerikansk teoretiker og videnskabssygeplejerske Afaf Ibrahim Meleis’ The Middlerange Transition Theory Kontekst specifik – ikke generel Beskriver fænomener og oplevelser i det, der karakteriserer overgange med fokus på sunde overgange Teorien er med til at skabe klarhed og forklare et fænomen i sygeplejen. Rekonvalescens perioden

Kilde: The midrange transition theory. Afaf Ibrahim Meleis. Modellen illustrerer overgange som en kompleks proces i forskellige niveauer med fremmende og hæmmende faktorer Typer, mønstre, egenskaber, Fremmende Hæmmende, Proces indikatorer Sygeplejerskens rolle. Kompleks proces i forskellige niveauer. Illustrere modellen. Kilde: The midrange transition theory. Afaf Ibrahim Meleis.

Definerede overgangs egenskaber - i en sundheds- og sygdomskontekst Bevidsthed Engagement Forandringer Tidsperspektiv Kritiske tidspunkter og vendepunkter -Ikke enestående fænomener, men relaterede emner i en cirkulær proces … Fremmende og hæmmende faktorer i en sund overgang

Sygepleje til patienter i overgange Sygeplejen i et overgangs teoretisk perspektiv indbefatter: Vurdering af patienters parathed til omstilling Forberedelse / undervisning / klargørelse til overgangen Hjælpe til at acceptere nye betingelser i selvopfattelsen Sygeplejersker er interesseret i den proces og oplevelse, som mennesker gennemgår i overgange, hvor sundhed og selvoplevet velbefindende er målet

'Man er jo lidt dopet, måske er det gået hen over hovedet på mig' Bevidsthed Bevidsthed om overgangen er relateret til erkendelse, genkendelse og viden om de fysiske, følelsesmæssige, sociale og miljømæssige forandringer i overgangen - Hvordan i talesætter patienter deres erfaringer og forventninger med rekonvalescens i det postoperative forløb? - Hvordan vejleder sygeplejersken og tager højde for: Patientens parathed til at modtage informationer i situationen? - Hvad kan hæmme patientens opmærksomhed? Medicin, smerter, anæmi, kvalme, søvnmangel, fatigue etc. 'Man er jo lidt dopet, måske er det gået hen over hovedet på mig' (C. TKA 3 uger siden)

Bevidsthed Overgange kan være en periode med uvished, udsving, kontinuerlig forandring og forstyrrelse af hverdagen - Følelsesmæssig labilitet - Hvad sker der med mig? 'Indimellem har man jo lidt nedtur, man er jo i tvivl om det bliver godt. Så bliver man ked af det, men jeg ved jo godt med min sunde fornuft, at det ikke sker fra den ene dag til den anden' (L. bilat TKA 10 dage siden) - Tristhed, at sætte ord på følelsen: 'Lige nu er jeg lidt nede i et sort hul, føler det går for langsomt. Sådan er det, når man har fart på. Jeg plejer at gå lange ture ' (H. TKA 14 dage siden) Patienten er bevidst om hvad der sker med hende, at det er en overgang. En proces.

Engagement Engagementet afhænger af patientens bevidsthed om de fysiske, følelsesmæssige, sociale og miljømæssige forandringer i overgangen - Hvordan involverer patienten sig ? Søge information: Netværk, pjecer, patient seminar, www Aktiv forberedelse: Indkøb, pårørende der flytter ind Proaktivt nedsætte aktiviteter: Sygemelding fra arbejde mm Bruge rollemodeller: Andre der har prøvet det samme Når bevidstheden styrkes. Styrkes også Muligheden for engagement.

Rollemodeller I engagementet postoperativt er den kommunale genoptræning helt central for patienten. Det er bl.a også her de finder rollemodeller 'Der er en ovre på holdet, han er meget langt fremme. Jeg beundre ham virkeligt. Fordi han kan en hel masse' (O. Bilat TKA 10 uger siden) og tryghed i at sammenligne med andre 'Når jeg ser på de andre damer jeg går til genoptræning med, deres ben er så hævet. Det ser helt forfærdeligt ud' (G. TKA 6 uger siden)

Forandringer Forandringer sker løbende for patienten og ændres gradvist i processen. De første døgn på hospitalet 'Plejepersonalet efter operationen var fantastiske og maden på hospitalet. Hele forløbet faktisk. De hjalp mig her og der og alle vegne. De var meget flinke´ (O. Bilat TKA 10 uger siden) Efter operationen er der trygt og hjælp hele døgnet Det er første gang jeg har været så længe på hospitalet, man aner jo ikke hvordan det foregår' (B. THA 19 dage siden) Sygeplejerskens rolle på hospitalet er præget af omsorg Forskel på elektiv operation, indsættelse af protese og akut sygdom. Hvem vurderer graden af vigtighed. Livs begivenhed.

Forandringer Patienter er glade og lettede over at komme hjem 'Dejligt at komme hjem til vante omgivelser, men også en del mere besværligt' (H. TKA 2 uger siden) Hjemme findes ikke den professionelle omsorg Patienten skal selv forholde sig til forandringerne, som er både psykiske og kropslige og skal tilpasses i deres normale hverdagsliv Det skaber usikkerhed og patienten kontakter afdelingen for at få støtte og forsikring om, hvad der er normalt.

Forandringer Forandringer i overgangen afhænger af rekonvalescensens natur, midlertidighed, opfattet vigtighed eller sværhedsgrad Hvordan forandringen viser sig efter elektiv alloplastik operation afhænger af personlige og familiære forventninger og sociale normer 'Min kone var mere rystet over hvor lidt jeg kunne. Jeg vidste det godt, altså hvordan jeg skulle te mig' (O. Bilat TKA 10 uger siden) Overgange resultere i forandring og er resultat af forandring

Nye rutiner i egenomsorg og erfaringer Det kan være hårdt at klare de nye daglige gøremål og selv tage stilling hertil. Typiske problemstillinger patienter ringer til afdelingen om: Medicinhåndtering Smerter, Hvilken medicin skal og må jeg tage? Morfin – er det ikke farligt at tage for længe? Sårpleje Bange for at gøre det forkert, Infektion. Re-operation Hævelse, Misfarvning, Varme, Sivning. Søvnbesvær Natlig uro i ben Hyppig vandladning

Tidsperspektiv Alle overgange er karakteriseret af bevægelse over tid De kan være midlertidige, længerevarende eller blive kroniske og målet kan ændre sig undervejs Patienter deler typisk forløbet op: Operation, indlæggelse på hospitalet og først efter udskrivelse går det op for hver enkelt hvad rekonvalescensen i hjemmet kræver Svært at indsnævre overgange i et tidsperspektiv, som en proces i form af en fast start, midte og afslutning '

Tidsperspektiv på smerter Patienter bliver informeret om forventelige smerter og er kommet med en smerteproblematik, men er ikke indstillet på hvor længe de postoperative smerter varer ved og hvordan konstante eller periodevise smerter kan påvirke én både psykisk og fysisk 'Følte mig ikke forberedt på, at det tog så lang tid, Ingen sagde at det tog nogle uger med smerter' (H. THA 19 dage siden) Hvad er normale symptomer og hvad er tegn på at noget er galt? Rekonvalescensen i eget hjem er for nogen en periode med usikkerhed og forstyrrelse af hverdags livet.

Tidsperspektiv i overgange Men også med perioder af stabilisering livsstil og egenomsorg 'Der er hele tiden noget der er bedre fra den ene dag til den anden' (L. Bilat TKA 10 dage siden) Og andre kommer helt glat igennem forløbet 'Jeg har faktisk haft det godt hele tiden og blev godt behandlet' (B. THA 19 dage siden) '

Kritiske tidspunkter og vendepunkter Kritiske tidspunkter hører sammen med øget bevidsthed om forandring og en mere aktiv deltagelse i overgangsfasen Kritiske tidspunkter: Pludseligt indsættende smerter, voldsom hævelse, misfarvning, sivning fra såret, fald i hjemmet mm. Episoder, der får patienten til at tage kontakt til afdelingen, egen læge, 1813 eller 112. Vendepunkter: Når patienten oplever ny selvstændighed og selv kan klare bad, købe ind, køre bil, gå på trapper ’I lørdags gik jeg til 5 sal’ (R. THA 19 dage siden) Forstås både negativt og positivt. Vende punkt.

Betingelser for overgange For at forstå patientens oplevelse af overgange må man sætte sig ind i, hvad der kan fremme eller hæmme en sund overgang Alle patienter har individuelle livsvilkår og erfaringer. Personlige, miljømæssige og sociale faktorer spiller ind og påvirker det samlede resultat af overgangen Patienten kan føle og opleve sig som anderledes end før Patienten forholder sig til et problem og får erfaring. Fremmende Patientens evne til at møde forandringer kan afhænge af uventede eller divergerende forventninger. Hæmmende

Fremmende betingelser : Træning En central forståelse for at opnå et godt resultat efter operationen er træning og patienten ser sig selv som den vigtigste aktør ‘jo mere ihærdig, jo bedre resultat’ (G. TKA 6 uger siden) God fysisk form forbindes af patienterne med færre smerter og dermed lettere rekonvalescens 'Det koster blod, sved og tårer' (H. TKA 2 uger siden) Når stokke kan undværes er det et symbol på fremgang 'Jeg kan godt gå uden krykker nu, men musklerne skal styrkes ellers knækker benene sammen under mig' (O Bilat. TKA 10 uger siden) '

Hæmmende betingelser : Træning Skyldfølelse - jeg gør ikke nok. 'Man skal virkelig tage sig sammen for at lave de øvelser’ (H. TKA 4 uger siden) Smerter ‘Viden om smerterne bagefter, var lidt løsagtig’ (C. TKA 3 uger siden) Motivation 'Jeg synes ikke der sker så meget mere, i starten gik det hurtigere’ ’

At føle sig forbundet er fremmende Patienter har brug deres netværk efter udskrivelsen Familien rykker nærmere og nogen flytter ind. Tryghed Erfaringsudveksling med andre patienter, venner, kollegaer Patienter der er alene og har sparsomt netværk Kontakt med sundhedsprofessionelle, hjemmepleje

Sygeplejersken forbereder patienten på tiden i hjemmet ved udskrivelsessamtalen Indlæggelsen er kort, der er meget at lære på kort tid ‘Når nu man skal ha’ folk ud på to dage, så må man også sørge for, at det andet virker’ (C. TKA 21 dage siden) Der er mange informationer, hvor meget kan patienten rumme, hvad er forventeligt og hvad kan ikke forudses? ‘Medicin og plastre udleveret i en bunke, hvis det er det i kalder udskrivelses samtalen?’ (S. bilat TKA 14 dage siden)

Sygeplejerskens rolle efter udskrivelse Mulighed for at kontakte afdelingens sygeplejepersonale telefonisk efter udskrivelse er en livline ind på hospitalet 'Man har brug for bekræftelse efter udskrivelsen, men så kommer man også igennem det’ (H. TKA. 3 uger siden) Sygeplejersker er den røde tråd i fast-track forløb og har stor erfaring 'Man bliver beroliget ved at ringe til afdelingen, så man ikke hidser sig selv op’ (H. TKA 4 uger siden)

'De er meget professionelle, hele vejen rundt' Relevant fag person? Relevant og forventeligt, at det er sygeplejefagligt personale, der vejleder telefonisk. Patienterne kender personalet fra indlæggelsen Tiltro til at sygeplejepersonalet reagerer, hvis der er noget galt 'De er meget professionelle, hele vejen rundt' (S. TKA 2 uger siden) Ikke behov for yderligere tværfaglig kontakt efterfølgende

Hvordan kan sygeplejersken støtte patienten i en sund overgang? En sund overgang er kendetegnet ved mestring af negative symptomer, opfattelse af velvære og evne til at indgå i nye vilkår Viden, erfaring og udvikling af færdigheder giver styrke i overgangs processen. Mulighed for kontakt efter udskrivelse, forebygger meget Patienten ses som vigtigste aktør og forstår sig selv sådan Når patienten ser en ny form for stabilitet 'Det vigtigste er succesoplevelserne, man finder ud af, at man godt kan mange ting' (L. Bilat TKA 10 dage siden)

Konklusion Sårbarhed og usikkerhed er en naturlig proces i overgange. Patienten bliver usikker på forskellige problemstillinger og kontakter afdelingen Der ses en omsorgs forskydning i forhold til indlagt / udskrevet Det kan være svært selv at skulle agere Sygeplejerskens rolle er at støtte patientens bevidsthed og engagement og her igennem støtte fremmende betingelser En sund overgang gennemleves over tid og er både proces og resultat. Overgange har flere dimensioner og er på engang unik og sammensat af forskellige faktorer for hver enkelt patient

Perspektivering Styrke patienters muligheder for bevidsthed og engagement i det post operative forløb, ved at inddrage og i talesætte tidligere patienters viden og erfaring. Bruge empirisk viden. Styrke procedure for udskrivelsessamtale ved at sætte fokus på fremmende betingelser af rekonvalescens hos knæ – og hofte alloplastik patienter Tilbyde mulighed for opfølgende telefonisk vejledning til udvalgte patienter med særlige problemstillinger eller manglende netværk Udskrivelses seminar, feedback samtaler.

Tak for opmærksomheden ‘Det er en overgang – det skulle jo gerne blive godt igen’ (H. THA 19 dage siden)