Selvet som fokus i coaching – set ud fra Søren Kierkegaard Susanne Ploug Sørensen

Hvad vil jeg fortælle? Hvordan (mis)bruger jeg Kierkegaard i coaching - Først om selvet og så om coaching Hvorfor Kierkegaard Kierkegaard i et psykologisk perspektiv Koncentrat af Kierkegaards tænkning om selvet Sammenligning med Gergens forståelse af selvet En ”case” Coaching - fra ide til koncept

Hvorfor Kierkegaard?

Hvordan læse Kierkegaard? "Saa­le­des gaaer det altid, saa barmhjertig, saa rig er Tilvæ­relsen: jo mindre man har, jo mere seer man. Tag en Bog, den maadeligste, der er skreven, men læs den med den Liden­skab, at det er den eneste, Du vil læse: Du læser til­sidst Alt ud af den ɔ: saa meget, som der var i Dig selv, og mere læste Du Dig dog aldrig til, om Du saa læste de bedste Bøger" (SKS 6,338). Skyldig?” – ”Ikke Skyldig?”Psychologisk Experiment:

Selvet som en indrømmelse ”- det at have et Selv, at være et Selv, er den største, den uendelige Indrømmelse, der er gjort Mennesket, men tillige Evighedens Fordring på ham” (SKS 11,137), ” Sygdommen til Døden” af Anti Climacus Selvet som det særligt menneskelige - antropologisk-psykologisk Men hvad er selvet? Og hvordan bliver vi et selv? Og hvad er fordringen?

Hvad er selvet? - en nøglesætning hos SK ”Mennesket er Aand” ”Men hvad er Aand?” ”Aand er Selvet”, ”Men hvad er Selvet?” ” Selvet er et Forhold, der forholder sig til sig selv; Selvet er ikke Forholdet, men at Forholdet forholder sig til sig selv.”(SKS 11,129), ” Sygdommen til Døden” af Anti Climacus

Selvet er ånd Mennesket er sjæl og legeme - båret af ånd ÅND: at kunne forholde sig, fordrer bevidsthed, vilje og refleksion Selvet: AT forholde sig til forhold Sjæl/Psyke, psykiske processer Tænkning, passion, fantasi Legeme, fys. Processer Splittelse

Opgaven er syntetisering ”Mennesket er en Synthese af det sjelelige og det legemlige. Men en Synthese er utænkelig, naar Tvende ikke enes i et Tredje. Dette Tredje er Aanden” (SKS 4,349). En syntese er ingen modsætning, for ånden rummer modsætningen, og en syntese, der ikke har et tredje er stadig en modsigelse (SKS 4,388), ”Begrebet Angest” af Virgilius Haufniensis Syntetisering er at forholde sig til modsætninger og rumme dem Ingen syntese betyder splittelse og det er fortvivlelse

Hvordan blive sig selv? ”Individet bliver sig da bevidst som dette bestemte Individ, med disse Evner, disse Tilbøieligheder, disse Drifter, disse Lidenskaber, paavirket af denne bestemte Omgivelse, som dette bestemte Produkt af en bestemt Omverden. Men idet han saaledes bliver sig bevidst overtager han det Alt sammen under sit ansvar” (SKS 3, 239) Ligevægten i Enten-Eller, udgivet af Victor Eremita Man har frihed til at vælge sig selv Frihed er altid underbestemmelsen: mulighed/nødvendighed Man vælger sig selv, sin nødvendighed, sin historie, personlighedens bindende magt Man vælger ikke selv sin historie – men man vælger selv, hvordan man forholder sig til den Man indgår i vekselvirkning med omgivelserne

Ingen er fuldkommen Men alle kan blive fuldkommen sig selv At være sig selv viser sig som nærvær Man kan Enten vælge sig selv Eller ej med alle de muligheder og begrænsninger der hører til Spørger sig selv: ”Er det Mulige ved at være blevet virkeligt derved blevet mere nødvendigt end det var?” (SKS 4,272), Philosophiske Smuler af Johannes Climacus udgivet af S Kierkegaard Til gengæld kan man ikke blive nogen anden for ”den anden” er optaget Og man kan ikke skabe sig selv Man kan ikke komme af med sig selv At ville af med sig selv giver fortvivlelse

Kend dig selv ”Ikke tilbøielig just til at beskjæftige mig med den vistnok stundom saare vanskelige Opgave: at ville forstaae Andre, bestræber jeg mig desto mere for at forstaae mig selv.” (Brev 312, 1850) Fej for egen dør og hav travlt med dig selv i stedet for med andre – osv. (SPS) Kend dig selv er at kende din forholdemåde til verden og dermed lærer du dig selv at kende Bliver bevidst om dine muligheder og begrænsninger Bliver gennemsigtig for dig selv, fjerner ”støj” fra andre, kan skille dig fra andre Det handler nemlig om at reducere ”det projektive rum” (SPS)

Selvet som forklaringsbegreb Kierkegaard Fokus på ”hin enkelte”, subjektivitet Processuelt (essens, eksistens, valg) Indre styret, men i vekselvirkning med omgivelserne Bliver sig selv, som den man kan blive, frihed og ansvar Man kan blive sine muligheder men har begrænsninger Selvet udvikles i kontinuitet Man kan tabe sig selv, og det er en alvorlig sag, tab af ånd, at kunne forholde sig, fortvivlelse, splittelse Kend dig selv – et mål Gergen Fokus på relationer Selvet processuelt, fleksibelt, flygtigt Ydrestyret og tilpasset konteksten og relationerne Selvet kan forandres eftersom relationer og kontekster forandres Der er altid muligheder for forhandling af et selv Man har altid potentiale til at kommunikere et selv Der kommunikeres til fælles mening – et mål

Casen En leder henvender sig med ønske om coaching Problemet er en anonym 360 graders evaluering, der stritter i alle retninger En vis enighed om at hun mangler åbenhed Lederen er fortvivlet, synes hun er åben Har tabt sig selv Vil finde sig selv

Tab af sig selv Om at tabe sig selv skriver Kierkegaard ”---- og man mærker det maaskee ikke, at han i dybere Forstand mangler et selv. Sligt gjøres der i Verden ikke store Ophævelser over; Thi et Selv er Det, der mindst spørges om i Verden, og er Det, som det meest af Alt er farligt at lade sig mærke med at man har. Den største Fare. Den at tabe sig selv, kan gaa stille af som var det Ingenting. Intet Tab kan gaa saa stille af; ethvert andet Tab, en arm, et Ben, 5 Rbd., en Hustru o.s.v., bemærkes dog.” (SKS 11,148) ” Sygdommen til Døden” af Anti Climacus

Casen At lederen mister sig selv betyder: at hun mister sin forholdemåde til sig selv at hun mister sin forholden sig til sine muligheder og begrænsninger at hun mister sine mulighedsbetingelser for at bruge sine muligheder, hvilket ifølge Grøn (1996) provokerer angst Det er en alvorlig sag Men ingen tager notits af det – sært! For hun mister sit nærvær

Fra ide til koncept Hvorfor: Gergens og SK´s tænkning om selvet kan supplere hinanden Hvad: omsætte denne tænkning til et coachingkoncept Hvordan: metaperspektiv, tydeligt skift Formål med konceptet er at hjælpe til selvbevidsthed og robusthed i forhold til omgivelserne Målet er at hjælpe til konkret handling Rammen er den psykologiske kontrakt Metoden er sokratisk dialog Strategien er en kontinuerlig forholden sig til kontekst og sig selv Indhold er ”sagen” i lyset af mulighed/nødvendighed

Videnskabsteoriens ABC KierkegaardGergen MENNESKESYNA ”hin enkelte” B Relationer VERDENSSYNC Realisme D Konstruktivisme og social konstruktionistisk ERKENDELSESSYNE Empirisk, fænomologisk Bevidsthed, refleksion Nærvær, årvågenhed, Vigilius Sandheden er subjektiv F Hermeneutisk, fortolkende Kommunikation om fælles mening Sandheden er relationel

Coaching 1. Fase med brug af Gergen Kontrakten m. sag, formål, mål, metode, roller opgave, metakommunikation Kontekstafklaring Kortlægge relationer 3. Fase Evaluering af processen 2. Fase med brug af Kierkegaard Sokratisk Forholder sig til sagen Forholder sig mere generelt til - mulighed/nødvendighed Valg af handling Kend dig selv

Maieutik Sandheden er i den enkelte At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der” (SKS 16,27), Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed” af Søren Kierkegaard Sådan en samtale kalder Kierkegaard sand hjælpekunst eller maieutik, fødselshjælp Sokrates var Kierkegaards forbillede

Undersøgende om åbenhed Lederen har selv sandheden om åbenhed Hvordan forholder lederen sig til åbenhed Konkrete eksempler på åbenhed eller ej Hvad er reglerne når det lykkes at være åben Hvilke principper gør sig gældende Ledelse i forhold til mulighed og nødvendighed Valg af handling

Metode til sokratisk dialoggruppe 1. Spørgsmål fra hver og eksempler der illustrerer 2. Hovedeksempel vælges 3. Hovedudsagn vælges hvilket udsagn dækker bedst problematikken? 4. Regler hvilke regler og værdier ligger bag? 5. Principper de almene gyldigheder bag

Psykologiens selvplage Om psykologien som videnskab skriver Kierkegaard at den med rette ”har lov til at beruse sig i Livets skummende Mangfoldighed”, men at den er blevet en selvplage, og at det er dens dyrkeres skyld. I forlængelse af dette udfald skriver han, at psykologien elsker at måle fx vinklen på mulighed (SKS 4,330), ”Begrebet Angest” af Virgilius Haufniensis

24/7 ”Død og Helvede, jeg kan abstrahere fra alt men ikke fra mig selv; jeg kan ikke engang glemme mig selv, når jeg sover”. (Søren Kierkegaard)