Sygepleje og fagidentitet

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Advertisements

1 Trekant-drama i et UM perspektiv – en sammenligning af ’The Change Triangle’ og formuleringer i UMs ’Generelle principper’
Uddannelse til tværfaglighed
AT og faget Engelsk På de følgende dias får du nogle gode tips til, hvordan faget engelsk mest hensigtsmæssigt indgår i AT-eksamen.
Hvis inklusion er lig retten til deltagelse som forudsætning for udvikling og læring er inklusion principielt grænseløs.
Sundhedsfremme på arbejdspladsen i et etisk perspektiv
Hvordan kan resultaterne fra Sundhedsprofil 2010 bruges i den regionale folkesundhedsstrategi? Bente Lauridsen Regionsrådets 1. næstformand og medlem af.
Intro til kommende praktikanter og praktikvejledere
Sæt stress på dagsordenen i SU - og i hverdagens arbejdsliv
Hans Jørgen Limborg Arbejdsmiljøkonferencen 2005
Lederudvikling.
FORSIDE FARVESKIFT Skift farve i supergrafikken ved at gå til Designfanen i topmenuen og vælg anden farve. VISIONER FOR UDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER INDENFOR.
Fagidentitet Takt eller utakt mellem uddannelse og arbejdspraksis.
Introduktion til Sprogpakken
Regionale kulturaftaler En frivillig aftale, der indgås mellem Kulturministeriet og en række kommuner; en ’kulturregion’
Præsentation af Samfundsfag Næstved Gymnasium og HF
Bedste praksis i vandplanarbejdet Irene Wiborg Projektchef Det siger EU – Guideline nr. 8 om involvering.
Kultur i organisationer
at arbejde med ledernes psykiske arbejdsmiljø?
Annette Kamp og Pernille Bottrup Nyborg Strand januar 2011
Professionsidentitet – og masteruddannelse
Vi kjhh Samspil mellem forskning og praksis? Hvordan? Problematiseren og stillen spørgsmål, hvor ikke jeg har alle svarene! Ved sygeplejeforsker ansat.
Sociologi – Individ og samfund
FS Sasmo Temadag for operations- og ambulatoriesygeplejersker Tirsdag den 27 Maj 2014 Uddannelseskonsulent Annette Kolding Rørvik, Center for HR, Region.
Velkommen til SKJOLDHØJ FORSAMLINGSHUS. Historien om Mahmoud Hvordan var det engang……
Lis Suhr Klinisk lektor
Pitch af sygeplejerskeuddannelsen af Lykke og Trine
Roller og ansvar i forandringsnetværket
På vej mod en region Nye muligheder Harmonisering. Kvalitet – effektivisering Den fremtidige specialeplanlægning Kompetencebehov i fremtidens hospitalsvæsen,
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 3. SEPTEMBER 2014 MARIE KJÆRGAARD AARHUS UNIVERSITET AU WORKSHOP ATU, SEP
Omsorgsetik i klinisk sygepleje - den gode, kloge og rigtige sygepleje
Indvielse af Center for Kliniske Retningslinier
FORSIDE FARVESKIFT Skift farve i supergrafikken ved at gå til Designfanen i topmenuen og vælg anden farve. VELKOMMEN TEMADAG DEN 20 FEBRUAR. GOD KVALITET.
Rektor Ulla Koch University College Sjælland 27. november 2014
Det Folkelige Forum Brugerundersøgelse. Hvem er jeg? Studerende på Syddansk Universitet i Odense Studentermedhjælper i Horsens Sund By fra september 2009.
Konference om efteruddannelse og kompetenceudvikling
Workshop: Brobygning og integration på praksis og metodeniveau Marianne Melau, tidligere leder af OPUS; ph.d.stud., Psykiatrisk Center København.
FORSA Temadag Helhedssyn – livsmønstre og alkoholmisbrug
FARVESKIFT Skift farve i supergrafikken ved at gå til Designfanen i topmenuen og vælg anden farve. FORSIDE ER NUTIDENS KRÆFTSYGEPLEJE RETTET MOD FREMTIDEN?
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Sygeplejersken Vi er modul 5 studerende og går på Via University College i Silkeborg. I vores klasse er vi 40 piger og 2 drenge.
Offentlige goder, succeskriterier og ledelsesformer
Et geriatrisk pakkeforløb – der virker! Virker ….for hvem? …Som patienten ønsker sig, som forpligter fagligt, som organiserer sammenhæng Det kræver: Patientinddragelse,
Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
1 Mission BUC varetager hospitalsbaseret tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse.
FORSIDE FARVESKIFT Skift farve i supergrafikken ved at gå til Designfanen i topmenuen og vælg anden farve. HVORDAN FAGPROFESSIONELLE PÅVIRKES AF NEDSKÆRINGER.
Kapitel 6: Teorier om social ulighed – fokus på funktionalismen og Bourdieus teori om social ulighed Ulighedens mange ansigter – perspektiver på social.
Institut for Socialt Arbejde, onsdag den 6. maj 2015
AKUT TEAM ”Hvad kan sygeplejersker byde ind med for at inddrage borgere og patienter i relation til den akutte sygdom” v/Gitte Nørgaard, Chef for Sygepleje.
Socialisering Kapitel 5.
A) Professionens arbejdsområder og opgavefelt Hvad, hvorfor og hvordan: Hvad: Vi forventer den studerende får indblik i misbruger/ socialt udsatte, og.
Kvalitet i fremtidens sundhedsuddannelser Uddannelsespolitisk oplæg.
Beskrivelse af strategisk projekt: Prioriteret forskningsportefølje Strategi Indsatsområde: Forskning og Samarbejde Programejer: Tomas Joen Jakobsen.
1 Temamøde om Social Ulighed i Sundhed Erfaringer med at sætte social ulighed i sundhed (SUS) på dagsordenen i Københavns Kommune Disposition: - Begreber.
Prioritering og håndtering af kulturens mange muligheder Center for Ledelse og Styring.
Aktuel forskning om fremmende og hæmmende faktorer i forbindelse med implementeringen af evidensbaseret praksis Temamøde Implementering af ergoterapeutiske.
Spændingsfelt Sygepleje, klinisk lederskab og ulighed i sundhed
Oplæg til Hustræf 2011 Inddragelsens niveauer og perspektiver
Vil du have mere indflydelse på dit barns hverdag?
Vidensbaseret praksis i botilbud
FS Sasmo Temadag for operations- og ambulatoriesygeplejersker Tirsdag den 27 Maj 2014 Uddannelseskonsulent Annette Kolding Rørvik, Center for HR, Region.
Mette Rosendal Darmer, Centerchefsygeplejerske
Kvalitet i uddannelsen
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Øget professionalisme som resultat af fokuseret uddannelse v
Specialuddannelse i borgernær sygepleje - proces og indhold
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Sygepleje og fagidentitet Fagidentitet og professionsudvikling

DSR sætter fokus på fagidentitet og professionsudvikling Oplæggets hovedområder Hvad vil vi? Hvad er problemet – og hvorfor? Hvad kan vi?

Hvad vil vi? Fastholde professionsbachelor-status Udvikle en professionsstrategi Beskæftige os med fag-identitet

Hvad vil projektet fagidentitet Formålet er, at beskæftige sig med fagidentitets- begrebet i sammenhæng med sygeplejens udvikling, for at undersøge hvordan: sygeplejerskers fagidentitet påvirkes af den aktuelle udvikling i sundhedsvæsnet sygeplejersker rustes til at udvikle og forandre sygeplejen og sygeplejens vilkår til gavn for borgerne, sundhedsvæsenets institutioner og sygeplejerskerne.

Hvad vil projektet Formål med oplægget Oplægget skal: begrunde de problemer, som sygeplejersker giver udtryk for - og det skal danne grundlag for en bred debat blandt sygeplejersker Skabe en bred debat om fagidentitet og fagidentitetens betydning for sygeplejepraksis er central for at forstå, hvor sygeplejen udvikler sig hen, og hvordan DSR kan påvirke denne proces.

Hvad vil projektet Formål fortsat Debatten skal bidrage til: at identificere mulighed professionali- seringsstrategier for den enkelte sygeplejerske og for kollektivet af sygeplejersker. udviklingen af en handleplan for professionsudvikling for sygeplejen i DSR

Hvad er problemet – hvorfor Fagidentiteten som sygeplejerske Fagidentiteten under pres Sygeplejersker giver udtryk for usikkerhed omkring deres fagidentitet og stor diskrepans mellem teori og den praksis der udføres Sygeplejersker giver udtryk for en oplevelse af usikkerhed og følelsen af utilstrækkelighed i den konkrete udførelsen af sygepleje. Sygeplejersker giver udtryk for følelsen af ikke at leve op til normer for ”god sygepleje”

Hvad er problemet - hvorfor Udgangspunkt Projektet tager afsæt i den betragtning at god sygepleje ikke kan fastlægges endegyldigt. Sygeplejen vil variere afhængig af historisk tid og samfundsmæssige sammenhænge og vilkår. Det påvirker interne og eksterne holdninger til hvad der er ”god sygepleje”

Hvad er problemet Ref. L.D.Rasmussen

Hvad er problemet Individ/struktur problematik Ref. Individuelt Individuelt plan læringsforløb Kognetion psykodynamik ’ Det teknisk- Det socialt organisatoriske kulturelle læringsmiljø læringsmiljø Socialt plan Arbejde Arbejds- identitet Arbejds- praksis

Hvad er problemet? Individ/struktur problematik Individ struktur problematikken rejser følgende spørgsmål: Hvilke kompetencer skal sygeplejersken være i besiddelse af for at håndtere disse udfordringer? Hvilke krav stiller det til uddannelses og praksisfelterne? Hvilke initiativer kan DSR tage for at ruste medlemmerne?

Hvad kan vi Vi har 100 års erfaring i: at passe syge mennesker at udvikle teori om sygepleje at udvikle sygeplejen i takt med samfundets krav

Hvad vil og skal vi ? Menneskene er ikke en del af problemet men af løsningen – etablering af praksisfællesskaber Udvikle refleksivitet og læringskapacitet Styrke forskningen Blive klogere på: Uddannelsernes betydning for fagidentiteten Lederuddannelse Styrket de kliniske udviklingssygeplejerskers kompetencer og muligheder Arbejdsmiljøet, specialuddannelser, grunduddannelse, videreuddannelsesmuligheder og –lyst, tværfaglighed m.m.

Hvad vil vi? Når dette er udfordringen for jer og for sygeplejen: Hvad forventer I af jer selv? Hvad forventer i af ledelse? Hvad forventer I af DSR?