Halmnedmuldning og kvælstofudvaskning

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kvælstofudnyttelse og –tab i vintersæds-baserede sædskifter
Advertisements

Nyt fra gødningsforsøgene 2013
Efterafgrøder og miljøet
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Mindre kvælstoftab, bedre kvælstofforsyning til afgrøden og optimal fordeling af kvælstofkvoten.
Martin Mikkelsen Planteproduktion
Konsulent Ole Møller Hansen
Praktiske erfaringer med efterafgrøder
Resultater af forsøg med handelsgødning samt mellem- og efterafgrøder
Fintuning af gødskning
Hvor stor forenkling vil koen acceptere?
N-fiksering Hvordan og hvor meget?
Anvendelse af N-les III til beregning af kvælstofudvaskningen
Resultater af forsøg med stigende mængder kvælstof
Praktiske erfaringer med mellemafgrøder fra projekt under Landcentret efterår 2009 v. Planteavlskonsulent. Hanne K. Kristensen Agri Nord.
Martin Mikkelsen Landscentret Planteproduktion
Landskonsulent Leif Knudsen
Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen oktober 2001
Selengødskning Bent T. Christensen & Peter Sørensen DJF
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret GAP -manual Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion.
DJF Beregning af behov for eftergødskning med DAISY Tove Heidmann, Hans S. Østergaard og Iver Thysen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. f. Planteproduktion.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Sådan bliver landbruget klar til at producere mere energi Kathrine Hauge Madsen
VANDMILJØPLAN II - Økonomisk slutevaluering
Hvordan er det gået med økologisk vinterraps i 2003? Konsulent Peter Mejnertsen Landscentret Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Effekt af tidlig såning af vintersæd på kvælstofudvaskningen
Hvordan tilpasser landmænd sig bedst til kravene om efterafgrøder?
Etablering af raps og valg af sort
Flere års avl på samme udlæg almindelig rajgræs og strandsvingel Birte Boelt, Lise C. Deleuran og René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter.
Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning.
Regler for gødskning i Danmark og vore nabolande
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Sædskifte på svinebedriften - Sådan tilpasses arbejde og maskiner Michael Højholdt Specialkonsulent.
Chefkonsulent Leif Knudsen DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Pløjefri dyrkning - er det en mulighed i økologisk jordbrug ?
Virkning af forsuret gylle i praksis  Hvordan måles kvælstofudnyttelse  Forsøg med forsuret/beluftet gylle  Betydning i marken  Økonomisk betragtning.
Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Forbedring af 1- års virkningen i husdyrgødning? Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl.
Selenberiget gødning v / K. A. Nielsen
Fødevareøkonomisk Institut, KU
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Perspektiver i nye forskningsresultater vedr. N-omsætning Ingrid K. Thomsen Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum.
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Velkommen til temadag om efter- og mellemafgrøder.
Resultater fra flere års forsøg med reduceret jordbearbejdning
Årets forsøg med reduceret jordbearbejdning
Behov for eftergødskning belyst på baggrund af forsøgsresultater
Crimpning og ensilering af korn
Kvalitet, variation mellem sorter, marker og i marker Landskonsulent Jon Birger Pedersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion 2004.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Hvordan klarer vi de stigende problemer med græsukrudt? Specialkonsulent Jens Erik Jensen & Landskonsulent.
Sædskifte og kulturteknik som hjælpere mod ukrudt – herunder erfaringer fra nabolande Landskonsulent Poul Henning Petersen.
Efterafgrøder i konventionelt landbrug – chikaneafgrøder eller et værdifuldt dyrkningstiltag? Elly Møller Hansen Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø,
Nyeste erfaringer med sneglebekæmpelse – er varsling en mulighed ?
Biomasseproduktion i det økologiske sædskifte
Virkning af forsuret gylle på udbytte og kvalitet
Gyllenedfældnings effekt på udbytte og økonomi v/ Torkild Birkmose Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Rapsdag 2007 Jordbearbejdning og økonomi. Jacob Winther Nymand Landscenter Planteproduktion.
Rodukrudt i forsøg og i praksis Økologikonsulent Inger Bertelsen, Landscentret Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Sådan optimerer jeg balancen mellem mark og stald. Gårdejer Ole Larsen.
Forsøg med handelsgødning
Landskonsulent Martin Mikkelsen Landscentret Planteproduktion
Majsdyrkning til ensilering og modenhed
Landskonsulent Michael Tersbøl Landscentret, Planteavl
Resultater af to års forsøg med mellemafgrøder Ingrid K. Thomsen Institut for Jordbrugsproduktion og Milj ø, Foulum.
Etablering af raps og valg af sort
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Nye forsøg med gødning Torkild Birkmose, SEGES.
Årets forsøg med reduceret jordbearbejdning
Landsforsøg med svovl til kløvergræsmarker
Udbyttetrend i græs Ca. 300 FE pr. ha årlig. Udbyttetrend i græs Ca. 300 FE pr. ha årlig.
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
Konsulent Hans Spelling Østergaard
Hvordan påvirker jordbearbejdning jordens frugtbarhed og
Præsentationens transcript:

Halmnedmuldning og kvælstofudvaskning Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion I forbindelse med projektet er der lavet en litteraturgennemgang af, hvad halmnedmuldning betyde for bl. a. kvælstofudvaskningen, men også for kvælstofbehovet på kort og lang sigt. Halmnedmuldning er et af de tiltag, som basalt set alle går ud på at reducere mængden af nitratkvælstof i jorden om efteråret. Jo mere der ligger etc….

Tørstof og kvælstof i halm Halmudbytter: 3- 5 tons pr. ha Pct. N i halm: 0,5-0,6 Kg N i halm: 20-25 kg N pr. ha C/N i halm: Ca. 100

Kvælstofbinding i halm Teoretisk: 9 kg N pr. ton Tommelfingerregel: 1-3 kg N pr. ton Stor variation Bestemmes af: N i jorden (ler>sand) Når halmen nedbringes, immobiliseres kvælstof af mikroorganismerne og frigives igen, når halmen mineraliseres. Halmens N-indhold stiger efter nedmuldning og når et maksimum i forårsperioden. I teorien kan der immobiliseres 9 kg n pr. ton halm, men så høje værdier er ikke observeret i praksis. Hvor meget kvælstof, der bindes i halmen, afhænger bl. a. af. hvor meget kvælstof der er i jorden. Derfor vil der under normale forhold fastlægges mere kvælstof på lerjord end på sandjord. Som tommelfingerregel kan man regne med, at der fastlægges 3 kg N pr. ton alm, der nedmuldes. Der skal være N i jorden for at der kan en N-udvaskning. Der skal også være en afstrømning etc.

Kvælstoffrigivelse Ved nedbringning er C/N: ca. 100 Frigivelse af kvælstof starter ved C/N: 30-35 Efter 1 år er N halmen det samme som ved nedmuldning

Omsætning af halm Kvælstofpuljer i jord På en figur ser forløbet således ud

Mer-C fra halm, pct. enheder Ved gentagen tilførsel af halm til en jord vil jordens indhold af organisk kvælstof med tiden indstille sig på et nyt ligevægtsniveau, hvor den gennemsnitlige tilførsel og nedbrydnng er lige store. Kun 6-15 pct. af halmens N-indhold ved nedbringningen bliver optaget i den efterfølgende afgrøde. Hovedparten indlejres i jorden mere stabile N-pulje. Med modelln estimeres et mer-C-indhold i jorden forårsaget af halmnedmuldning på 0,125 pct. C, hvilket svarer til 1,7 gange den årlige halmtildeling, som nås efter 35 års halmnedmuldning. Tilsvarende tyske undersøgelser viser, at den stigning i jordens indhold af organisk kvælstof, som gentagen halmnedmuldning giver anledning til, svarer til 2,5 gange den årlige tilførsel. År fra start af halmnedmuldning

Halmnedmuldning og N-udvaskning Fastlægning reducerer N-udvaskningen Sand/ler, tør/våd Undersøgelser på sand: 4-8 kg N pr. ha (11-24 pct.) Undersøgelser på sandbl. ler: 12-14 kg N pr. ha (19-36 pct.) Konklusion, dk-undersøgelser: 15 kg N pr ha (store forskelle fra år til år) Konklusion, engelske undersøgelser: 10-30 kg N pr. ha (14-25 pct.)

Effekt på udvaskning og N-behov Tiltag - Tidlig såning Antal år Udvaskning, kg N pr. ha Ændring i N-behov, kg pr. ha 1 10 20-30 - -5 >100 -10 Formål: Man kunne forvente, at der var en påvirkning af kvælstofbehovet, men forsøgene kan ikke vise det Mekanismen er den samme – lille og langsom. Tidlig såning medfører en større kvælstofoptagelse i efterårsmånederne. An kunne derfor forvente, at det ville påvirke kvælstofbehovet. Men i forsøgene har vi ikke kunnet se en effekt af tidlig såning på N-behovet. Mekanismen er den samme som de foregående tiltag og pointen er igen, at effekten på kvælstofbehovet er lille sammenholdt med et kvælstofbehov på måske 180 kg N og man skal vente længe på at få den.

Konklusion (1) Halmnedmuldning og N-udvaskning Reducerer uorg.N i jorden og dermed udvaskning Reduktionen svarer til fastlægn. (1-3 kg N pr. t) Stor variation Ved vedvarende halmnedmuldning aftager effekten med tiden, fordi N-mineraliseringen stiger.

Konklusion (2) Halmnedmuldning og N-behov På kort og mellemlang sigt (10 år) er effekten uden praktisk betydning. Efter 25-30 års halmnedmuldning svarer den ekstra mineralisering ca. til den N-mængde, der bindes af halmen. Ved ophør af halmnedmuldning efter 30 år vil N-behovet være 10-15 kg N lavere Ved fortsat halmnedmuldning efter 30 år vil N-behovet kun være 5-10 kg N lavere

Bemærk, at Halmnedmuldning ikke opretholder jordens C-indhold.

Tiltag til reduktion af kvælstof-udvaskning i vintersæd efter korn kg N pr. ha Ingen pløjning, dyb harvning Direkte såning -10 - 0 Halmnedmuldning -15 (ler) Tidligere såning, 1 uge -5 Sortsvalg Mellemafgrøder Etableret 2-4 uger før høst Nedmuldet ca. 20. sept. -15

Dansk Kvæg

Halmnedmuldning og kvælstofudvaskning Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion I forbindelse med projektet er der lavet en litteraturgennemgang af, hvad halmnedmuldning betyde for bl. a. kvælstofudvaskningen, men også for kvælstofbehovet på kort og lang sigt. Halmnedmuldning er et af de tiltag, som basalt set alle går ud på at reducere mængden af nitratkvælstof i jorden om efteråret. Jo mere der ligger etc….