De Europæiske Parters Frivillige Aftaler Disposition De europæiske parters frivillige aftaler Anvendte implementeringsformer Forhandlings- og konsultationsprocedurer.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Resultater på tværs af Europa og Danmark
Advertisements

Aftalelov, købelov og CISG
QUIZ FOR KVIKKE HOVEDER
Velfærdsstaten Samfundsfag.
”FRA SYGEFRAVÆR TIL ARBEJDSEVNE” 27. FEBRUAR 2013 KONFERENCE TORVEHALLERNE I VEJLE Sund By Sekretariatet.
Ledere i gang August 2010 Kaj Jørgensen, Lønchef
Arbejdsglæde eller sygefravær
Tænk hvis det var dig.... Tænk hvis det var dig...
Den Europæiske Union Indhold Historisk udvikling
Medarbejdervalgte bestyrelsesrepræsentanter i Europa og Danmark
Beskrivelsesværktøj Implementering af bips beskrivelsesværktøj i din virksomhed bips konference 26. september 2011.
Resultater på tværs af Europa og Danmark - Maj 2013
Fattigdom i Danmark og EU Afslutningsevent for fattigdomsåret National Implementing Body Den 30. november 2010 Scandic Copenhagen Paneldebat: Fattigdom.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
EU’s formelle opbygning og beslutningsstrukturer
Danskerne og EU Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol.
CSR og VSE i andre europæiske lande Mikkel Mailand FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet FAOS/Bpfnet-seminar ’Virksomhedernes sociale engagement.
Generelt om straflempelse
Landsorganisationen i Danmark SYMPATIKONFLIKTER En status.
-The Food and Agriculture Organization of the United Nations (FN’s fødevare – og landbrugsorganisation)
Europæiske Union, som den så pænt heder nu.
EU direktivet om Europæiske Samarbejdsudvalg (ESU) Vedtaget i 1994 ( ) Revideret i 2008 ( ) Hvad er nyt?
2. Kommissionen og lobbyismen 3. Lobbyisme i teori og praksis
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
EU Hvad er EU EU er en union som blev startet for at sikre at der ikke kom flere krige i Europa. EU har ændret sig meget siden det blev startet i 1952.
Velkommen til LO.
CARSTEN GREVE INTERNATIONAL CENTER FOR BUSINESS AND POLITICS COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Partneskaber mellem offentlige og private aktører.
Dansk Forening for Konkurrenceret den 31. oktober 2006 Gentagelsesvirkning og fuldbyrdelse af afgørelser i EU v/Kirsten Levinsen Konkurrencestyrelsen.
Udviklingen i nøgletallene på asylområdet i de nordiske lande: Hvad viser de seneste tal? Diskussionsoplæg til mødet i Nordisk Udlændingeudvalg, den 24.
Status på implementering af EU lovgivning for søer i Østeuropa v. Chefkonsulent Per Knudsen LRØ 8. Januar 2010.
OPS i internationalt, nationalt og kommunalt perspektiv /Ole Helby Petersen.
Computerspil og mærkning Lars Gjerlufsen Filmcensor Medlem af Medierådet for Børn og Unge Medlem af PEGIs Complaints Board.
Statistisk Forening 11.oktober 2007 Folketællinger : Traditionelle Registerbaserede og dem midt i mellem Anita Lange.
Europæiske samarbejdsudvalg EU og arbejdsmarkedet F 8. Skandinaviske Transportarbejderkonference 8. oktober 2004 i Helsingør - Danmark F Europæiske samarbejdsudvalg.
* Den finske professor Margrethe Järvinen, har defineret prostitution således: * Prostitution forefindes når mindst to parter køber respektiv sælger seksuelle.
Arbejdsglæde Alexander Kjerulf. Hvad er arbejdsglæde? Hvorfor er det vigtigt? Hvordan gør vi? (Masser af konkrete tips!) ‏
Udenlandsk arbejdskraft i Danmark
Hvad er Den Europæiske Union (EU)?
Social kapital som internationalt konkurrenceparameter – den danske model på virksomhedsplan FAOS-seminar 19. maj 2008 FAOS Sociologisk Institut Københavns.
Hvor etablerer landmænd sig primært i udlandet?
Danmark i EU og EU’s fremtid
Arbejdsglæde - også i modgang Alexander Kjerulf. Alle arbejdspladser kommer i krise før eller siden.
Danmarks deltagelse i Irak-krigen. Saddam Hussein.
Arbejdsglæde Alexander Kjerulf. Chief Happiness Officer. Cand. scient. i datateknologi, Odense Universitet, Medstifter af IT-firmaet Enterprise.
Jobsøgning i Europa ”Alle EU-borgere har ret til at søge arbejde i et andet EU-land” Behøver ikke arbejdstilladelse With financial support from the European.
Hvad er Den Europæiske Union (EU)? 28 medlemsstater Mere end 500 millioner indbyggere Nuværende EU-kandidatlande: Albanien, Den Tidligere Jugoslaviske.
MED-aftale forhandling Sanne Kjærgaard Nikolajsen FOA 1.
Kap. 14 Julie Falk Spenster. SSeptemberforliget i 1899: DA og LO anerkender hinanden og indgår forlig = hovedaftalen (arbejdsmarkedets grundlov): Vigtigste.
Quiz Nordisk Biblioteksuge ) Hvad heder de to bedste vennerne til Pippi Langstrømpe?
Det europæiske fællesskab, historien og visionen Hans Martens.
Arbejdsglæde Forsikringsseminar - Christiansminde Cat Hindberg.
Hvad er Den Europæiske Union (EU)?
Sanne Kjærgaard Nikolajsen FOA
Den danske forskerskatteordning
Spillet om EU’s fremtid
Reflection on the future
Tilskud til uddannelsessamarbejde i Norden og Baltikum
Spillet om EU’s fremtid
Your First EURES Job / SIDE 1.
Virksomhedens sociale kapital
Representative inhabitants survey in Denmark
Den store udvidelse: forening af Øst og Vest
SAMMENHOLD STYRKER.
Reformer af EU-samarbejdet Jens Blom-Hansen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet 22. august 2017.
Hvordan underviser man i EU – og danner nye medborgere
Arbejdsmiljøaftaler.
Hvad er Den Europæiske Union (EU)?
Europa i en nøddeskal 1) © Den Europæiske Union
VEJEN TIL #EP19dk.
Europa-Parlamentet – folkets stemme
Præsentationens transcript:

De Europæiske Parters Frivillige Aftaler Disposition De europæiske parters frivillige aftaler Anvendte implementeringsformer Forhandlings- og konsultationsprocedurer Mulige forklaringsmodeller for national implementering

Hvad er en frivillig aftale? Aftale indgået mellem de europæiske parter for arbejdsmarkedet (UNICE, CEEP, ETUC) Selvregulering: Aftalen er ikke ophøjet til lov (direktiv) nationale parter for arbejdsmarkedet er implementeringsansvarlige Frivillig: Ikke-juridisk bindende og eventuelle brud kan derfor ikke indbringes for EF-domstolen Uenighed omkring betydning af begrebet ’frivillig’ Fleksibel implementeringsmetode Implementeres i henhold til medlemslandenes nationale arbejdsmarkedstraditioner Eksempler på frivillige aftaler: teleaftalen og aftalen om arbejdsrelateret stress

Forventede nationale implementeringsstrategier Lovgivning (juridisk bindende og dækker samtlige berettigede arbejdstagere) (Frankrig, Ungarn og Sydeuropa) Kollektive overenskomster (juridisk bindende, kun overenskomstdækkede lønmodtagere) (Nordiske lande, Tyskland) Retningslinjer for god praksis (ikke juridisk bindende, men omfatter samtlige lønmodtagere) (UK og Irland)

Nationale implementeringsstrategier LovgivningKollektive overenskomster /Rammeaftaler Retningslinjer for god praksis Ingen informationer omkring implementeringen Nordiske landeDanmark, Sverige, Finland, Norge**, Island** Sverige, Norge**, Danmark Central europæiske lande BelgienØstrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg Tyskland, Holland, SydeuropaGrækenland, Portugal ItalienSpanien Angelo-saksiske lande Storbritannien, Irland De nye medlemslande og ansøgerlande Tjekkiet*, Ungarn, Slovakiet*, Slovenien, Estland UngarnTjekkiet, PolenBulgarien**, Cypern Kroatien**, Letland, Litauen, Malta, Tyrkiet**

Implementering på sektorniveau ArbejdsgiverorganisationerFagforeninger DK DA SV Svenskt Näringsliv TY BDA DK LO DK FTF SV LO SV TCO TY DGB Antal medlemsorganisationer Aftaleimplementeret Retningslinjer/henvisninger/ anbefalinger Intet foretaget Eksisterende aftaler/retningslinjer Ved ikke

Bevæggrunde for valg af implementeringsform på sektorniveau ArbejdsgiverorganisationerFagforeninger DK DA SV Svenskt Näringsliv TY BDA DK LO DK FTF SV LO SV TCO TY DGB Ikke et særskilt behov for at regulere telearbejde Irrelevant Ikke et krav fra modparten\medlemmerne Eksisterende aftaler\retningslinjer Uvillige arbejdsgivere Føler sig ikke forpligtigede Kender ikke til aftalen

En mulig forklaringsmodel Samspil mellem tre elementer: Politiktypen (aftalernes indhold, selvregulerings- princippet, og implementeringsforpligtigelse) Aktuelle magtspil Nationale arbejdsmarkedstraditioner

Konklusion Implementeringsinitiativer iværksat i de fleste medlemslande dog overholdt kun 5 lande tidsfristen den 15. juli 2005 Mindst 10 lande har valgt ikke-juridisk bindende reguleringsformer Aftalerne er ofte kun implementeret på hovedorganisationsniveau Nationale arbejdsmarkedstraditioner er til dels blevet tilsidesat pga. politiktypen og aktuelle magtspil Har de europæiske parters frivillige aftaler en fremtid?