De Europæiske Parters Frivillige Aftaler Disposition De europæiske parters frivillige aftaler Anvendte implementeringsformer Forhandlings- og konsultationsprocedurer Mulige forklaringsmodeller for national implementering
Hvad er en frivillig aftale? Aftale indgået mellem de europæiske parter for arbejdsmarkedet (UNICE, CEEP, ETUC) Selvregulering: Aftalen er ikke ophøjet til lov (direktiv) nationale parter for arbejdsmarkedet er implementeringsansvarlige Frivillig: Ikke-juridisk bindende og eventuelle brud kan derfor ikke indbringes for EF-domstolen Uenighed omkring betydning af begrebet ’frivillig’ Fleksibel implementeringsmetode Implementeres i henhold til medlemslandenes nationale arbejdsmarkedstraditioner Eksempler på frivillige aftaler: teleaftalen og aftalen om arbejdsrelateret stress
Forventede nationale implementeringsstrategier Lovgivning (juridisk bindende og dækker samtlige berettigede arbejdstagere) (Frankrig, Ungarn og Sydeuropa) Kollektive overenskomster (juridisk bindende, kun overenskomstdækkede lønmodtagere) (Nordiske lande, Tyskland) Retningslinjer for god praksis (ikke juridisk bindende, men omfatter samtlige lønmodtagere) (UK og Irland)
Nationale implementeringsstrategier LovgivningKollektive overenskomster /Rammeaftaler Retningslinjer for god praksis Ingen informationer omkring implementeringen Nordiske landeDanmark, Sverige, Finland, Norge**, Island** Sverige, Norge**, Danmark Central europæiske lande BelgienØstrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg Tyskland, Holland, SydeuropaGrækenland, Portugal ItalienSpanien Angelo-saksiske lande Storbritannien, Irland De nye medlemslande og ansøgerlande Tjekkiet*, Ungarn, Slovakiet*, Slovenien, Estland UngarnTjekkiet, PolenBulgarien**, Cypern Kroatien**, Letland, Litauen, Malta, Tyrkiet**
Implementering på sektorniveau ArbejdsgiverorganisationerFagforeninger DK DA SV Svenskt Näringsliv TY BDA DK LO DK FTF SV LO SV TCO TY DGB Antal medlemsorganisationer Aftaleimplementeret Retningslinjer/henvisninger/ anbefalinger Intet foretaget Eksisterende aftaler/retningslinjer Ved ikke
Bevæggrunde for valg af implementeringsform på sektorniveau ArbejdsgiverorganisationerFagforeninger DK DA SV Svenskt Näringsliv TY BDA DK LO DK FTF SV LO SV TCO TY DGB Ikke et særskilt behov for at regulere telearbejde Irrelevant Ikke et krav fra modparten\medlemmerne Eksisterende aftaler\retningslinjer Uvillige arbejdsgivere Føler sig ikke forpligtigede Kender ikke til aftalen
En mulig forklaringsmodel Samspil mellem tre elementer: Politiktypen (aftalernes indhold, selvregulerings- princippet, og implementeringsforpligtigelse) Aktuelle magtspil Nationale arbejdsmarkedstraditioner
Konklusion Implementeringsinitiativer iværksat i de fleste medlemslande dog overholdt kun 5 lande tidsfristen den 15. juli 2005 Mindst 10 lande har valgt ikke-juridisk bindende reguleringsformer Aftalerne er ofte kun implementeret på hovedorganisationsniveau Nationale arbejdsmarkedstraditioner er til dels blevet tilsidesat pga. politiktypen og aktuelle magtspil Har de europæiske parters frivillige aftaler en fremtid?