Apotek-Højskole projektet, 2. Del 2000 Angina pectoris patienten og sygehusapoteket Information om lægemidler på kardiologiske afdelinger Resultater fra.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Benzodiazepiner i Ringkøbing Amt •Historie •Arbejdsgruppe (samarbejde) •Stormøder med Jens Frydenlund •Væk med vanedannende medicin •Praksisbesøg •Temaavis.
Advertisements

Hvilken afdeling på Hadsund skole går dit barn i?
Debatmøde om patientinformation 11. december 2008 Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med. Onkologisk Klinik Rigshospitalet.
Patientpakker Angina /NSTEMI
Det tværsektorielle samarbejde
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Workshop almene boligdage
Aspiration under transport
Sundhedsaftalen fra ord til handling
Forslag til Strategi for sygeplejens bidrag til udvikling og forskning ved de somatiske sygehuse i Vejle Amt År
Perspektiv på den faglige indsats blandt borgere med Diabetes Type 2 - et bidrag til udvikling af kronikerprogram for diabetes.
Lægemiddelenheden i Region Nord - andre initiativer  Nyhedsbreve  Regional lægemidel-komitè  Opioid arbejdsgruppe  PPI arbejdsgruppe  Staff meetings.
Projekt Socialsygeplejerske
Kick off-seminar Billedkommunikationsprojektet
Metoder til organisatorisk brugerinddragelse
Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab
Netværk af forebyggende sygehuse
Velkommen Elevrådet – EUC Syd. Fysiske rammer  Sikkerheden  Indeklima  Eventuel  Toiletforhold Fysiske rammer.
Sygeplejerske Lone Woelders
EPM – For og imod eller hvad? Han et al., Beccaro et al. Aase Einfeldt, Malene Hjelm-Svennesen, Christian Koerner, Claus Balslev Nielsen.
Cases for gruppearbejde - om vejledningsværktøjer og apotekspraksis Til vejlederdagen d. 20 januar eftermiddag v Lotte Stig Haugbølle.
Temaaftener for patienter med Mb
SAMARBEJDE I PALLIATIV MEDICIN
Brugerdialog FS SASMO kongres , Vejle Center Hotel
Hånd i hånd. Forskning i rådgivning og støtte til par hvor kvinden har brystkræft 18. Maj 2011 Ph.d.-studerende Anne Nicolaisen 1.
Medicinsk afdeling Kolding sygehus
Blodfortyndende medicin i for høj dosis Medicineringsfejl
Data fra 1. januar 2010 til 30. juni / 30.sept 2011
Identifikation af kritisk syge Århus Sygehus. Læringsmål Baggrund for Observationssystem Baggrund for Beslutningsalgoritme.
Medicinering af beboere på botilbud
Forebyggelse af ældres selvmordsadfærd – Indsatsområder og anbefalinger National Konference om selvmordsforebyggelse 1. november 2005 V/ Konsulent Elene.
12. maj 2007Kirsten Schæfer Rationel farmakoterapi i Region Sjælland.
Seksualitet og hjertesygdom
Apopleksi patientforløbet på Neurologisk afdeling N
Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis Roskilde Amt 2003 Jens Damsgaard.
Undersøgelse af voksnes smerter efter Tonsillectomi.
Lægedage Sammenhængende patientforløb – hvad skal der til? Oplevelser fra en kommunal hverdag og en hjemmesygeplejerskes beretninger Kommunalt perspektiv.
Trine Toft, Vestsjællands Amt Sygehusapotek, Danmark Stockholm, maj 2002 Udvikling af apotekernes rådgivning til Astma patienter 2001 Danmarks Farmaceutisk.
Patienters oplevelser på færøske sygehuse 2010 Spørgeskemaundersøgelse blandt 886 indlagte patienter Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af det færøske.
Patienternes gang igennem Onkologisk afdeling
Forårsmøde Den maj 2007.
Sundhedsaftaler og sundhedskoordinationsudvalg Specialkonsulent Andreas Jull Sørensen Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Praktiske aspekter af den elektroniske medicinprofil:
Hospitalsenheden VEST Medicingennemgang – det skal vi have styr på.
Nytænkning, konkurrence og mest kvalitet for pengene Temamøde Regionsrådet, 14. marts 2007.
Rationelle besparelser Møde for Regionale Lægemiddelkonsulenter 6. Oktober 2009.
Navn (Sidehoved/fod)Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Patientoplevet Kvalitet - Fra måling til konkret handling i ambulatoriet Afdelingschef Morten Freil.
Spørgeskema til apotekspersonale - Astma Demografiske data.
Apotek-Højskoleprojekt,Fane 2 morgenmødemateriale APOTEK-HØJSKOLE PROJEKT 2001 ASTMA PATIENTEN OG APOTEKET Et forsker-praktiker-samarbejde om udvikling.
Spørgeskema til apotekspersonale - Diabetes Demografiske data.
Dette er starten på et lille slideshow, der kan præsenteres på minutter. Slideshowet bygger alene på de materialer, der er udleveret i ’Pårørende-kittet’
Sidste nyt ved Patientombuddet 20. september 2016 slide 1 Netværk for Forebyggelse af Medicineringsfejl torsdag d. 15. november 2012 Pia Knudsen, Patientombuddets.
Resultat af Tønder rapporten 2009 dagklinik Tilstedeværelse af sygeplejerske til mhp overflytning. undersøgelsesklinik ( elektiv og.
Myokardiescintigrafi: stabil angina pectoris Birgitte og Allan 4. oktober 2013 Nuklearmedicinsk Afdeling Odense Universitetshospital.
Læringssæt om temarapporten: Behandling med insulin - identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag Behandling med insulin.
Nyt fra Sundhedsstyrelsen Netværk for forebyggelse af medicineringsfejl 15. November 2012 Marianne Søborg.
Patientfeedback - Hvad siger patienterne? Udviklingssygeplejerske Jannie C Frølund - Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus – det naturlige valg!!!
5. marts 2008 Tiltag på bivirkningsområdet i 2008 Eva Astrup, Kommunikationsmedarbejder Nina Vucina Pedersen, Kommunikationsmedarbejder.
Socialdifferentieret Hjerterehabilitering
Organisationsdiagram for SLB´s arbejde med medicinskabeloner
Workshop 1: Parathed til forandring Teoriramme ved Søren Bie Bogh
Spørgeskema til apotekspersonale - Astma 2001
Introduktion til kursus for erfarne sygeplejersker
De pårørende i beslutningsrummet
Information om lægemidler på kardiologiske afdelinger
Problematik omkring udskrivelse af sammedagspatienter, som er aleneboende Proceduren i afd. er at sammedagspatienter, der bor alene, og som ikke kan overnatte.
Projekt lindrende indsats
Ældre i et sundhedsvæsen - set fra almen praksis
Psykiatricenter Midt Ledelsesprocesser Støtteprocesser Ansvar &
Præsentationens transcript:

Apotek-Højskole projektet, 2. Del 2000 Angina pectoris patienten og sygehusapoteket Information om lægemidler på kardiologiske afdelinger Resultater fra en undersøgelse udført af studerende på 6 sygehuse Institut for Samfundsfarmaci, Danmarks Farmaceutiske Højskole, Universitetsparken 2, 2100 Kbh Ø. Juni 2000

Angina pectoris patienten og sygehusapoteket Apoteks-Højskole projekt 2000 Baggrund for resultaterne Farmaceutstuderende –10 studerende på 6 sygehusapoteker Formidling –I alt 11formidlinger til 112 personer 48 læger, 49 sygeplejersker, 8 medicin- studerende, 4 sygepl. studerende og 3 SOSU-elever Observationer –11 forskellige afdelinger besøgt Dagafsnit, kardiologisk sengeafdelinger, ambulatorium og kardiologisk intensiv Besøgene varede fra 1 formiddag (stuegang) til flere dages ophold.

Hvad karakteriserer afdelingspersonalets rådgivning til angina pectoris patienterne ? Intentionerne er gode Ingen klare aftaler mellem læger og sygeplejersker vedrørende information Manglende tid –Der er for lidt tid til patientinformation og efteruddannelse af personalet –Rådgivningen/informationen handler i høj grad om levevis og dennes betydning for sygdom/behandling –Mundtlig information på stuegang gives af både læger og sygeplejersker

Hvilke rutiner/instrukser/politik- ker er grundlaget for afdelings- personalets rådgivning til angina pectoris patienterne? Både mundtlig og skriftlig information Undervisning af patient og pårørende Alt fra medicinordinationssedler til Hjerteforeningens bog Ingen informations-instrukser –Instruks for behandling af ustabil angina pectoris –Patienten forsynes med skriftligt materiale ved udskrivning –Brug af check-skema ved information –Alle patienter får en hjertebog

Hvad er afdelingspersonalets opfat- telse af patientens viden, problemer og praksis/handlinger i forhold til sygdom og behandling? Patienterne kender til risikofaktorerne Patienterne husker kun 10% Fortrænger sin egen skyld –Personalet undrer sig over patienternes til- syneladende manglende viden om sammen- hæng mellem angina pectoris og rygning –Den enkelte patient har en tendens til at for- trænge sin egen skyld i sin sygdom –Patienterne ved ikke, hvad de ikke ved og har brug for at vide –Antallet af lægemiddelrelaterede problemer i primærundersøgelsen blev vurderet til at være realistisk

Forslag til tiltag for at forbedre indsats overfor angina pectoris patienterne ? Hjemmeside for hjertepatienter Dosis interval på recepter på langtidsvirkende nitrater Følge op på behandlingsændringer Henvise patienterne til primær apoteket Mere information om synonympræparater Information om bivirkninger Fælles informationsmateriale sygehus, primær apotek og sygehusapotek Individuel information om medicin Informere på et sprog patienten kan forstå Sengestuerne dårligt sted at give information Farmaceuten på afdelingen for at informere. Selvadministration

Hvilke forskelle og ligheder er der mellem patienternes og afdelings- personalets perspektiver hvad an- går angina pectoris og behandling af denne?

Hvilke anbefalinger kan opstilles ved- rørende afdelingspersonalets håndte- ring af angina pectoris patienterne på baggrund af projektets resultater ? Instruks omkring information Fokus på lægemiddelrelaterede problemer Vandremedicinskema –Sygeplejerskerne ønsker bedre tid til infor- mation –Bedre kommunikation mellem læger og syge- plejersker ved ændring i ordination –Ambulante patienter, har sjældent overblik over deres medicinering –Opdele informationerne i mindre dele samt sikre sig, at de har forstået og husker det essentielle også efter udskrivning

Afdelingens holdning til samarbejde med farmaceuter ? Generelt positiv indstillet Sygeplejerskerne mere positiv indstillet end lægerne –Farmaceuters store farmakologiske viden udnyttes alt for lidt i primær- og sekundærsektoren –Ønske om at kunne knytte en farmaceut til afdelingen, der kan hjælpe med vejledning til patienterne og undervisning af personalet –Farmaceuten skal være med ved opfølgningen og ikke under indlæggelsen –Det er sygeplejerskernes opgave at informere –Vil hellere anvende kliniske farmakologer