Spørgeskema til apotekspersonale - Astma 2001

Præsentationer af emnet: "Spørgeskema til apotekspersonale - Astma 2001"— Præsentationens transcript:

1 Spørgeskema til apotekspersonale - Astma 2001
Demografiske data Spørgsmål 1: Hvilket apotek arbejder du på? Spørgsmål 2: Hvilken uddannelse har du? Spørgsmål 3: Hvor ofte har du kundekontakt? I undersøgelsen deltog 28 danske uddannelsesapoteker. Der er på disse apoteker ialt 549 ansatte. 62,5% (343) har besvaret spørgeskemaet, hvilket svarer til ca. 8% af samtlige apoteksansatte i Danmark. Som det ses af diagrammet fordelte de ansatte sig med 66,2% (227) farmakonomer/defektricer, 24,8% (85) farmaceuter og 9,0% (31) farmakonomelever. Denne fordeling svarer til fordelingen på landsplan. Med hensyn til kundekontakten angiver 53,9% (185) af de ansatte, at de har mellem timers kundekontakt pr. uge, 28,6% (98) af de ansatte har mellem timers kundekontakt pr. uge, og henholdsvis 14,9% (51) og 2,0% (7) af de ansatte angiver, at de har mellem 1-10 timers kundekontakt eller aldrig har kundekontakt. 0,6% (2) besvarede ikke spørgsmålet. Spørgeskema til apotekspersonale - Astma 2001

2 Præparatinformation for astma lægemidler (1)
Spørgsmål 4: Hvilken præparatinformation giver du ved udlevering af følgende præparater? I spørgsmål 4 er der spurgt, hvilken præparatinformation personalet giver ved udlevering af lægemidler til behandling af astma og KOL opdelt på 8 hovedkategorier: Beta2agonister inhalationsmidler med korttidsvirkning, Cholin-hæmmende inhalationsmidler, Leukotrin-hæmmende tabletter, Kortison inhalationsmidler, Beta2agonister inhalationsmidler med langtidsvirkning, Beta2agonister tabletter og injektion, Theophyllin og lignende tabletter, miksturer, injektion og stikpiller og Cromoglikat og Leukotrin-hæmmende inhalationsmidler. Spørgsmålet er stillet åbent således at personalet selv skulle formulere svarene, hvilket giver mulighed for flere svar. Som det ses af diagrammet, informeres der om teknik, indtagelse, interaktioner og bivirkninger samt virkning indenfor alle 8 hovedkategorier om end i meget varierende grad. Gennemsnitlig for de 8 hovedkategorier giver 23,5% (81) af de ansatte information om teknik, 19,2% (66) giver information om indtagelse, 20,3% (70) giver information om interaktioner og bivirkninger og 19,1% (66) giver information om virkning. Gennemsnitlig for de 8 hovedkategorier har 22,7% (78) ikke besvaret spørgsmålet og 22,3% (76) angiver ikke at give nogen information. Som det ses af diagrammet, er der stor variation hovedkategorierne imellem. Spørgeskema til apotekspersonale - Astma 2001

3 Præparatinformation for astma lægemidler (2)
Spørgsmål 4, fortsat… Som det ses af diagrammet giver personalet flest forskellig præparatinformationer ved udlevering af Beta2agonister inhalationsmidler med korttidsvirkning og Kortison inhalationsmidler. Farmaceuter giver i gennemsnit flest forskellige informationer: Om teknik giver farmaceuter i gennemsnit 0,31 informationer pr. hovedkategori mens farmakonomer giver 0,21. Om indtagelse giver farmaceuter i gennemsnit 0,26 informationer pr. hovedkategori mens farmakonomer giver 0,17. Om interaktioner og bivirkninger giver farmaceuter i gennemsnit 0,26 informationer pr. hovedkategori mens farmakonomer giver 0,19. Om virkning giver farmaceuter i gennemsnit 0,35 informationer pr. hovedkategori mens farmakonomer giver 0,14. Spørgeskema til apotekspersonale - Astma 2001

4 Præparatinformation til kunder
Spørgsmål 5: I hvor mange tilfælde giver du denne information til 1. gangskunder? Spørgsmål 6: Hvor ofte giver du denne information til andre end 1. gangskunder? I spørgsmål 5 og 6 skulle der markeres på en linie, der gik mellem “Aldrig” og “Altid”, hvor ofte, man gav præparatinformation til kunderne. Da flere apoteker ofte skelner mellem information til 1. gangskunder og information til øvrige kunder, er denne opdeling valgt for at få et mere sandt billede frem. Til analyse af besvarelserne er linierne blevet opdelt i 3 kategorier: Sjældent, middel og tit. Kategorierne sjældent og tit har været anvendt, hvis der var markeret i de to yderste fjerdedele af stregen, mens kategorien middel har været anvendt for de besvarelser, der ligger omkring midten (den sidste halvdel). Dvs. middelkategorien er større end de andre. Dette er valgt for at få ekstremerne frem (mange besvarelser i sjældent-kategorien er således placeret yderst på stregen). Det resulterer i følgende svar for information til 1. gangskunder: 5,0 % (17) angiver, at de sjældent giver information til 1. gangskunder. 32,0% (110) svar ligger i middelkategorien, mens 42,3% (145) placerer sig i tit-kategorien. For information til andre end 1. gangskunder ser billedet anderledes ud: 16,0% (55) svarer i sjældent-kategorien, 53,4% (183) svar er i middel-kategorien og kun 3,5% (12) svar er i tit-kategorien. Der er henholdsvis 5,8% (20) og 6,1% (21), der ikke har besvaret spørgsmålet. Spørgeskema til apotekspersonale - Astma 2001

5 Andet end mundtlig præparatinformation
Spørgsmål 7: Gør du andet end at give mundtlig præparatinformation? Udover den præparatinformation, som apotekerne er pligtige til at give ifølge lovgivningen (brug, virkning, bivirkninger, interaktioner, kontraindikationer, hjælpemidler og opbevaring), giver apotekerne også andre former for information. I spørgsmål 7 har vi derfor spurgt, hvad der ellers gives af information på apoteket. Spørgsmålet var udformet som et lukket spørgsmål med svar kategorierne ja, nej og ved ikke, og der var mulighed for at uddybe ja-svarene. Der har været mulighed for at angive flere svar. 70,0% (240) af de ansatte svarer, at de gør andet end at give mundtlig præparatinformation. Blandt eksemplerne nævnes udlevering af skriftlig information af 111 og teknisk vejledning af 157, mens de øvrige kategorier fordeler sig med mindre procenter. 21,2% (73) af de ansatte angiver, at de ikke gør andet end at give mundtlig præparatinformation mens 5,5% (19) ikke ved, om de gør det. 3,5% (12) har ikke besvaret dette spørgsmål. Spørgeskema til apotekspersonale - Astma 2001

6 Ikke-medicinsk behandling og forebyggelse
Spørgsmål 8: Hvor ofte giver du information om ikke-medicinsk behandling og/eller forebyggelse til astma patienten? Spørgsmål 9: Hvilke emner inden for ikke-medicinsk behandling og forebyggelse informerer du astma patienten om? I spørgsmål 8 og 9 ønskedes en vurdering af hvor ofte man gav information om ikke-medicinsk behandling og/eller forebyggelse, samt eksempler på denne information. Analysen af spørgsmål 8 er foretaget på samme måde som spørgsmål 5 og 6. Spørgsmål 9 er opgjort ved at liste svarerne op, og der var mulighed for at angive flere eksempler. 27,7% (95) angiver, at de sjældent giver information om ikke medicinsk behandling og/eller forebyggelse. 38,5% (132) svar falder i middel-kategorien, mens 1,7% (6) svar er i tit-kategorien. Der er 5,8% (20), der ikke har besvaret spørgsmålet. Eksemplerne på information kan deles op i 4 kategorier: Information om indeklima, information om kæledyr, information om peak-flow måling og information om livsstil. 25,7% (128) angiver at tale om indeklima med astma patienter. Vedrørende livsstil giver 23,0 % (115) information, 7,6% (38) giver information om peak-flow måling og 7,6% (38) giver information om kæledyr. Der er 16,6 % (83), der ikke har besvaret spørgsmålet. Spørgeskema til apotekspersonale - Astma 2001

7 Instruks for information
Spørgsmål 10: Har apoteket en instruks for information af kunder generelt? Spørgsmål 11: Har apoteket en specifik instruks for information af astma patienter? I spørgsmål 10 og 11 er der spurgt til apotekets kvalitetsstyring af informationen. Årsagen til at spørgsmålene henholdsvis dækker kunder generelt og astma specifikt er, at på nogle apoteker vil informationen til astma patienterne være dækket af den generelle instruks for information. Svaret vil således give et indblik i den grad, hvormed apotekerne har arbejdet specielt med information til astma patienterne. Generel instruks for information: 39,7% (136) angiver at apoteket har en instruks for information af kunder generelt, mens 28,3% (97) angiver at det har apoteket ikke. 27,4% (94) ved ikke om apoteket har en instruks. 4,7% (16) svarer ikke på spørgsmålet. Specifik instruks for astma patienter: 13,1% (45) svarer at apoteket har en instruks. 52,8% (181) angiver, at apoteket ikke har nogen instruks, og 30,0% (103) ved ikke om apoteket har en instruks. 4,1% (14) besvarer ikke spørgsmålet. Spørgeskema til apotekspersonale - Astma 2001

8 Vurdering af information til astma patienten
Spørgsmål 12: Hvordan vurderer du din egen information til astma patienten? Spørgsmål 13: Hvordan vurderer du generelt apotekets information til astma patienten? Der var mulighed i disse spørsmål for at svare følgende: som utilstrækkelig, som tilstrækkelig, ved ikke. I disse spørgsmål efterspørges både en vurdering af egen informationsindsats og af apotekets informationsindsats generelt. Svarkategorierne er lukkede, og der er ikke mulighed for at give et middelsvar. Svarene vedrørende apoteket giver en idé om, hvorledes personalets vurdering af den samlede informationsindsats er. Svarene vedrørende egen informationsindsats kan tolkes i retning af behovet for information og/eller behov/vilje til at blive bedre. Vedrørende egen informationsindsats angiver 40,8% (140) at de vurderer indsatsen som utilstrækkelig, 36,4% (125) at egen indsats er tilstrækkelig og 19,5% (67) kan ikke vurdere egen indsats. 3,2% (11) har ikke besvaret spørgsmålet. Med hensyn til apotekets information generelt mener 26,2% (90) at informationen er utilstrækkelig, 40,2% (138) at informationen er tilstrækkelig og 30,9% (106) kan ikke vurdere apotekets indsats. 2,6% (9) har ikke besvaret spørgsmålet. Spørgeskema til apotekspersonale - Astma 2001

9 Apotekets videns kilder
Spørgsmål 14: Hvordan har du opnået viden om astma indenfor de sidste 2 år? I spørgsmål 14 vedrørende, hvorfra viden om astma patienter stammer fra, har der været mulighed for at angive mere end et svar. Kategorierne var givet på forhånd. Mødeaktivitet (informationsmøde 18,6% (143) og morgenmøde 28,3% (218)) er den mest almindelige kilde til information. 18,6% (143) angiver selvstudie som informationskilde, og 10,5% (81) angiver at have fået viden om om astma via efteruddannelse. 17,4% (134) angiver at have anvendt materialet fra AstmaÅret (f.eks. brugt i forbindelse med møde eller selvstudie). 4,0% (31) angiver at de ikke har fået ekstra viden om astma udover omgang med kunderne. 2,5 % (19) har ikke besvaret spørgsmålet. Spørgeskema til apotekspersonale - Astma 2001

10 Spørgeskema til apotekspersonale - Astma 2001
Symptomer Spørgsmål 15: Nævn typiske symptomer på uopdaget astma. Med spørgsmål 15 var målet at få indblik i, hvilke symptomer på uopdaget astma de ansatte umiddelbart havde kendskab til. Spørgsmålet var formuleret åbent, og der var således mulighed for at angive flere svar. De symptomer, der hyppigst nævnes af de ansatte, er: Åndenød 27,4% (199), hoste generelt (svarene i denne kategori er ikke specificeret) 21,0% (152), livsstil 10,1% (73), pibende, hvæsende vejrtrækning 9,7% (70) samt natlig hoste 9,4% (68). 6,1% (44) besvarer ikke spørgsmålet. Spørgeskema til apotekspersonale - Astma 2001

11 Spørgeskema til apotekspersonale - Astma 2001
Alarmsignaler Spørgsmål 16: Nævn alarmsignaler du ville reagere på hos astma patienten. Ved svarene til dette spørgsmål er det væsentligt at lægge mærke til at der ikke spørges til kendskab til alarmsignaler, men til alarmsignaler som de ansatte ville reagere på. Svarene fordeler sig indenfor følgende kategorier: Stort forbrug af anfaldsmedicin 25,6% (112), gentagne recepter 2,5% (11), hyppig køb af hostemidler i håndkøb 2,1% (9) og samtidig køb af hostemidler og allergimedicin 0,9% (4). Det skal også nævnes at ikke alarmsignaler (symptomer) (44,7% (196)) nævnes som et alarmsignal, de ansatte ville reagere på. 10,0% (44) besvarer ikke spørgsmålet. Spørgeskema til apotekspersonale - Astma 2001

12 Astma patientens problemer og spørgsmål
Spørgsmål 17: Hvilke problemer oplever astma patienten i forbindelse med deres lægemiddelbehandling? Spørgsmål 18: Hvilke spørgsmål stiller astma patienten typisk på apoteket? Spørgsmålene blev stillet åbent, således at de ansatte selv skulle formulere svarerne. Topscorerne mht. problemer vedrører bivirkninger 23,6% (122), compliance 16,5% (85), teknisk anvendelse 13,2% (68) og lægemiddelrelaterede problemer 12,8% (66). 11,8% (61) har ikke besvaret spørgsmålet. Topscorerne mht. spørgsmål fra astma patienterne vedrører lægemiddelrelaterede problemer 12,1% (47), økonomi 8,5% (33) og anvendelse 8,2% (32). Hele 32,6% (127) har ikke besvaret dette spørgsmål. Der er endvidere interessant at 10,0% (39) angiver at astma patienterne ingen spørgsmål stiller. Spørgeskema til apotekspersonale - Astma 2001

13 Erfaringer om kundernes viden
Spørgsmål 19: Hvad har du erfaret om kundernes viden om egen sygdom? Spørgsmål 20: Hvad har du erfaret om kundernes viden om forebyggelse af astma? Spørgsmål 21: Hvad har du erfaret om kundernes viden om deres medicinbehandling? Som det ses af diagrammet er spørgsmålene blevet sammenlignet og tendenserne indenfor kategorierne er da også de samme: De ansatte mener, at astma patienterne ikke ved tilstrækkeligt om egen sygdom, 30,2% (103), om forebyggelse, 40,9% (140) og om behandling, 35,4% (121). Dog mener en stor del af de ansatte, at der ikke kan siges noget generelt om astma patienterne viden om egne sygdom, 32,8% (112), og om forebyggelse, 28,9% (99) og om behandling, 28,9% (99). Af positive erfaringer mht. astma patienternes viden angiver 22,9% (78) af de ansatte, at astma patienterne ved tilstrækkeligt om egne sygdom, 9,6% (33) at astma patienterne ved tilstrækkeligt om forebyggelse og 17,5% (60) at de ved tilstrækkeligt om behandling. Ikke besvaret-procenterne er henholdsvis 2,3% (8), 2,3% (8) og 2,9% (10). Spørgeskema til apotekspersonale - Astma 2001

14 Astma patientens brug af apoteket
Spørgsmål 22: Hvad mener du astma patienten bruger apoteket til i relation til astma? Ved dette spørgsmål har der været mulighed for at angive flere svar. 32,7% (145) angiver at astmapatienterne bruger apoteket i forbindelse med afhentning af medicin. 18,5% (82) angiver efterspørgelse af vejledning. 12,2% (54) mener astma patienterne henvender sig på apoteket i forbindelse med generel information og endelig angiver 10,6% (47) at astma patienterne bruger apoteket i forbindelse med lægemiddelinformation. 13,3% (59) har ikke besvaret spørgsmålet. Spørgeskema til apotekspersonale - Astma 2001

15 Astma patientens compliance
Spørgsmål 23: I hvor høj grad tror du, at astma patienten efterlever lægens ordination? Dette spørgsmål er udformet som spørgsmål 6 og 7, og inddelt i de samme kategorier. Langt de fleste ansatte mener at astma patienterne efterlever lægens ordination, således ligger 74,9% (257) af svarerne i middelkategorien, 3,5% (12) af svarene i tit-kategorien, og tilsvarende 3,5% (12) angiver at astma patienterne sjældent følger lægens ordination. 3,8% (13) har ikke besvaret spørgsmålet. Spørgeskema til apotekspersonale - Astma 2001

16 Spørgeskema til apotekspersonale - Astma 2001
Apotekspersonalets forslag til en forbedret indsats overfor astma patienten Spørgsmål 24: Hvilke forslag har du til forbedret indsats/tiltag overfor astma patienten? Spørgsmålet er stillet åbent hvilket giver mulighed for flere svar. Spørgsmålet er delt ud på kategorierne viden om egen sygdom, viden om forebyggelse og viden om behandling. 25,8% (117), 22,9% (101) og 25,0% (112) angiver at en forbedret indsats til astma patienterne skal foregå via kampagner og nævner eksempler som temadage, demonstrationer, informationsaftener samt kurser og undervisning. Udlevering af skriftligt informationsmateriale nævnes af 14,8% (67), 15,2% (67) og 11,8% (53) (grunden til, at 67 svar kan give både 14,8% og 15,2% er, at ikket lige mange har besvaret de to spørgsmål). Intern kvalitet angives af 14,1% (64), 12,7% (56) og 14,1% (63). Næsten en tredjedel besvarer ikke dette spørgsmål 23,1% (105), 27,9% (123) og 27,5% (123). Spørgeskema til apotekspersonale - Astma 2001

17 Apotekspersonalets ønsker og ideer
Eksterne forslag: Fange kunder med særligt behov for information (Farmaceut)samtale/kontaktperson/ astmaskole Lungekapacitets/peak-flow måling Demo/temadage eller kampagner Skriftligt materiale (brochurer, kundebibliotek) Rådgivning om forebyggelse og livsstil Spots på TV og internettet om apotekets ydelser Borgermøder Bedre samarbejde med lægerne.           Interne forslag: Tilbagevendende undervisning om astma på morgenmøder eller lignende Instruktion for vejledning af kunder/ astmapatienter Miniinformationer Huskekort til lommebrug Standardspørgsmål til afdækning af astmapatienters informationsbehov. Spørgsmål 25: På denne side har du mulighed for at komme med ønsker, ideer og kommentarer vedrørende kunder der køber astma lægemidler og denne undersøgelse. Interne (rettet mod apoteket) og eksterne (rettet mod kunden) forslag er listet vilkårligt. Endvidere er der ikke anført antal for de enkelte ideer og ønsker, da listerne er tænkt som en idebank for alle apoteker, og eventuelt som afsæt til en videre diskussion på det enkelte apotek om, hvordan den nære og senere fremtid skal se ud. Af besvarelserne fremgår det at apotekspersonalet vurderer, - at astmapatienter har behov for information om deres sygdom samt brug og virkning af medicinen, selv om de har haft sygdommen gennem en årrække. - at det kan være svært at komme i dialog med astmapatienter, som har haft sygdommen gennem en årrække. - at lægerne ikke altid bruger tilstrækkelig tid på at informere astmapatienter En enkelt påpeger, at det er et problem, at personalet ikke ved hvem der har KOL og hvem der har astma. Kun en enkelt anfører mangel på ressourcer (tid) som en begrænsning for apotekets rådgivning og forebyggende arbejde. Spørgeskema til apotekspersonale - Astma 2001